Morfologi og Ordklasser: Sprogvidenskab Noter PDF

Indholdsfortegnelse {#indholdsfortegnelse.TOCHeading} =================== [Morfologi 2](#morfologi) [Ordklasser 3](#section) [Verber 3](#verber) [Adjektiver 4](#adjektiver) [Adverbier 6](#adverbier) [Konjuktioner 7](#konjuktioner) [Syntagmer 9](#syntagmer) [Nominalsyntagmet (NomS) 9](#nomina...

Indholdsfortegnelse {#indholdsfortegnelse.TOCHeading} =================== [Morfologi 2](#morfologi) [Ordklasser 3](#section) [Verber 3](#verber) [Adjektiver 4](#adjektiver) [Adverbier 6](#adverbier) [Konjuktioner 7](#konjuktioner) [Syntagmer 9](#syntagmer) [Nominalsyntagmet (NomS) 9](#nominalsyntagmet-noms) [Præpositionssyntagmet (PræpS) 12](#section-2) [Infinitivssyntagmet (InfS) 13](#section-4) [Sætningsled 13](#s%C3%A6tningsled) [Helsætninger og ledsætninger 14](#hels%C3%A6tninger-og-leds%C3%A6tninger) [Specielle syntaktiske konstruktioner (s. 269) 16](#specielle-syntaktiske-konstruktioner-s.-269) [Sætningsskema 18](#section-5) [Tekstlingvistisk analyse 23](#tekstlingvistisk-analyse) [Informationsstruktur 27](#informationsstruktur) [Pronomener 32](#section-8) [Scripts og frames 32](#_Toc188281107) [Juridisk sprogbrug 33](#section-19) [Uddrag af stillistik 35](#section-20) [Mundtlig fremstilling 38](#mundtlig-fremstilling) [*Skrift er skrift; tale er tale* 38](#skrift-er-skrift-tale-er-tale) Morfologi --------- **Morfemer rødder og stammer** [Typer af morfemer] - Ord dannes af morfemer - Inkluderer tre hovedtyper - Alle ord består af mindst et rodmorfem (Nedenstående er bundne morfemer (affikser: kan stå før og efter rod); de kan ikke optræde alene) *Afledningsmorfem (derivativer)* - Bruges til at danne nye ord - Kan stå i starten eller slutningen af et ord - Orddelen der fortæller hvilken ordklasse et ord tilhører Fx - --(*n)ing*: bygning (sb.) - *--(l)ig:* dejlig (adjk.) - -*u* i *uheldig* *Bøjningsmorfem* - Bruges til at danne forskellige grammatiske ordformer af samme leksem - Fx hus-*et,* næse-*n,* kog-*te,* virke*-ede* *Rodmorfemer* - Udgør kernen i et ord - En rod kan inddeles i stavelser og i fonemener men ikke morfemer - Anvendes som selvstændige ord, som sammensætningsled eller som rod i en afledning *Suffikser v. præfiks* - Suffiks: affikset står efter rodmorfemet - Præfiks: affikset står før rodmorfemet *Infiks* - Et indskudt element i ordets rodmorfem [Stammer] - Den ordform af et leksem, der ikke har bøjningsendelser - En stamme tilhører en ordklasse - Fx *hest* hest-*e,* hest-*ene, rød* rød-*ere, -est* *Simpel stamme* - Består af et enkelt rodmorfem *Komples stamme* - Består af flere morfemer; hvori mindst en er rodmorfem - *Sammensætning:* - Kan bestå af en rod + en anden rod - Fx *kugle-pen, tro-løs* - *Afledning:* - Bestå af enten afledningspræfiks + rod - Fx *mis-brug, u-tæt* - Eller bestå af rod + afledningssuffiks - Fx *glas-agtigt, grøn-lig* *Bunden rod* - Hvor orddannelse er ikke prototypiske Fx brom-bær*, tytte-bær* Begge er rødder bundne, eksisterer kun som rødder i denne kontekst/form Her er *bær* et **frit morfem** Ordklasser ---------- ### Verber **Fleksion: grammatiske kategorier** +-----------------------------------------------------------------------+ | **Modus (måde)** | +=======================================================================+ | *Imperativ* | | | | Verbform; udtrykker befalinger, opfordringer, råd, advarsler eller | | instruktioner | | | | - Uden eksplicit subjekt (underforstået i konteksten): *kom her!* | | | | - Imperativ dannes ved at bruge verbets stamme (ofte infinitiv | | formen uden *at): at løbe Løb!* | | | | - Imperativ sætninger er typisk korte og direkte, ofte efterfulgt | | af objekt eller adverbial: *drik vand, kør langsomt, vent lidt, | | gå til højre* | +-----------------------------------------------------------------------+ | *Indikativ* | | | | Bruges til at udtrykke fakta, påstande, spørgsmål og handlinger, der | | anses som virkelige eller sandsynlige. Standardformen for verber i | | nutid, datid, fremtid og perfektum. Neutral og brugt til normale | | udsagn. | | | | - Bruges til at beskrive ting der sker, er sket eller vil ske: *jeg | | går en tur, han læste en bog, vi kommer i morgen* | | | | - Anvendes i spørgsmål: *Hvad laver du? Kommer de senere?* | | | | - Fleksibilitet i tid: bøjning i forskellige tider | | | | - Afslutninger på sætninger: indikativ er den modus som bruges til | | at afslutte en sætning uden tvetydighed: *de tager toget klokken | | otte* | +-----------------------------------------------------------------------+ | **Diatese** | +-----------------------------------------------------------------------+ | *Aktiv* | | | | Handlingens subjekt (agent) udfører handlingen, fokus på hvem som gør | | noget: *Peter læser bogen.* | +-----------------------------------------------------------------------+ | *Passiv* | | | | Fokus på **hvad** der bliver gjort (handlingen/patienten) | | | | Anvendes typisk når agenten er ukendt: *Vinduerne blev knust i | | stormen* | | | | Handlingen i sig selv er vigtig: *Reglerne bliver ændret næste år* | | | | I formelle og skriftlige sammenhænge: *Rapporten blev afleveret til | | tiden.* | | | | Formdannelsen: | | | | - Med *-s:* bøjningsform af verbet: *bogen læses af mange* | | | | - Med *bliver +* perfektum partcium, bruges ofte til at fremhæve | | handlingen som en proces: *bogen bliver læst af mange* | | | | - Valgfri angivelse af aktør, den som udfører handlingen (agenten) | | kan nævnes eller udelades: *Bogen bliver læst af Peter* v. *bogen | | bliver læst.* | +-----------------------------------------------------------------------+ | **Finit** | +-----------------------------------------------------------------------+ | Præsens (nutid) | | | | Verbet fungerer som finit: det kan stå alene som det bærende | | udsagsnord i en sætning og udtrykke tid, person og antal. | | | | Præsensformen bruges specifikt til at beskrive nutidige handlinger, | | begivenheder eller tilstande. | +-----------------------------------------------------------------------+ | Præteritum (datid) | | | | Beskriver præteritum finit handlinger, der skete i fortiden. | | | | Kan stå som verballed i en sætning uden behov for et hjælpeverbum. | +-----------------------------------------------------------------------+ | Imperativ (bydeform) | | | | Som er finit, står som det bærende verballed i en sætning. | +-----------------------------------------------------------------------+ | **Infinit** | +-----------------------------------------------------------------------+ | *Infinitiv* | | | | Her er verbet ikke bøjet i en bestemt form (i tid, person, antal) | | | | Grundlæggende form af verbet. | | | | Infinitivmærket *at* foran verbet | | | | Visse tilfælde kan \"at\" udelades, fx i faste udtryk eller efter | | hjælpeverber. | | | | - Eksempel med *at*: *Jeg elsker **at** læse* | | | | - Eksempel uden *at: Jeg skal læse.* (Hjælpeverbet \"skal\" kræver | | ikke \"at\".) | +-----------------------------------------------------------------------+ | *Supinum* | | | | Anvendes sammen med *har* og *er* (hjælpeverber) til at danne | | perfektum (førnutid) og pluskvamperfektum (førnutid) | | | | Som en del af de sammensatte tider, er en uforanderlig form, bøjes | | ikke i person, tid eller antal. | | | | - Brug sammen med hjælpeverber, *har* og *er: Jeg **har** spist, | | han **er blevet** syg* | | | | - Uforanderlig form: Det forbliver det samme, uanset hvem der | | udfører handlingen eller om der er tale om én eller flere | | personer. | | | | - Dannelse: dannes normalt ved at tilføje -*et* eller *-t* til | | verbets stamme (for svage verber) eller en uregelmæssig form for | | stærke verber. | | | | **Svage verber** | | | | | | | | - Infinitiv: at spise → Supinum: spist | | | | - Infinitiv: at bo → Supinum: boet | | | | **Stærke verber:** | | | | | | | | - Infinitiv: at skrive → Supinum: skrevet | | | | - Infinitiv: at tage → Supinum: taget | +-----------------------------------------------------------------------+ | *Samtids infinit* | | | | Bruges til at udtrykke handling som foregår i nutid, uden at | | specificere bestemthed | | | | Typisk bruges i særlige konstruktioner og i forbindelse med | | hjælpeverber eller efter bestemte verber. | +-----------------------------------------------------------------------+ | *Perfektum particium* | | | | Sammensatte tider som | | | | - Perfektum: *har gjort* | | | | - Pluskvamperfektum: *havde gjort* | | | | - Adjektiv: *et [malet] hus* | | | | Bøjes af verbets gruppe; nogle gange efter køn og tal (hvis bruges | | som adjektiv) | | | | - Fx *at male malet, at spise spist* | +-----------------------------------------------------------------------+ | **Tempus (tid)** | +-----------------------------------------------------------------------+ | *Præsens (nutid)* | | | | Verbets nutidsform som forklarer en nuværende handling, dannes ved at | | tilføje -*r* suffiks til en infinitiv | | | | Uregelmæssige verber | | | | - *at være jeg er* | | | | - *At have jeg har* | | | | - *At gøre jeg gør* | +-----------------------------------------------------------------------+ | *Præteritum (datid)* | | | | Verbets datidsform | | | | -*ede* (de fleste svage verber) eller *-te*(svage verber m. kort | | stamme) suffiks til verbets stamme | +-----------------------------------------------------------------------+ | *Præsens perfektum (førnutid)* | | | | Beskriver handlinger som er afsluttet; stadig forbindelse til nutiden | | | | Hjælpeverbet *at have* el. *at være* i præsens + perfektum particium | | af hovedverbet | | | | Hjælpeverbum = perifrastisk bøjning | | | | Fx | | | | - *At spise jeg har spist* | | | | - *At læse jeg har læst* | | | | - *At rejse jeg er rejst* | | | | - *At blive han er blevet* | +-----------------------------------------------------------------------+ | *Præteritum perfektum (førdatid)* | | | | Bruges til at beskrive en handling eller tilstand, der var afsluttet, | | før en anden handling eller tid i fortiden fandt sted. | | | | Det dannes ved hjælp af **hjælpeverbet \"at have\" eller \"at være\" | | i præteritum** + **perfektum participium** af hovedverbet. | | | | 1. Hjælpeverbet \"at have\" eller \"at være\" i præteritum: | | | | - *Jeg havde spist* | | | | - *Jeg var gået* | | | | 2. Perfektum participium af hovedverbet: | | | | - Regelmæssige verber: Tilføj **-***et* eller *-t* til verbets | | stamme. | | | | - Uregelmæssige verber: Formen skal læres udenad. | +-----------------------------------------------------------------------+ | *Futurum (fremtid)* | | | | Hjælpeverber *vil* eller *skal* som kombineres med verbets infinitiv | | | | Udtrykker en intention, sandsynlighed *(vil)* | | | | Udtrykker aftaler eller nødvendighed *(skal)* | +-----------------------------------------------------------------------+ | *Futurum in præterito (fremtid i datid)* | | | | Udtrykker planer eller intentioner i fortiden | | | | Beskrive noget som var planlagt | | | | Forventninger eller antagelser i fortiden | | | | Hjælpeverber *ville* eller *skulle* | +-----------------------------------------------------------------------+ ### Adjektiver DG, kap. 9 **Fokus til morfologisk analyse** - Konteksten er fokus fra eksamensspørgsmål - Vurdere om der er flertal eller ental **Adjektivers funktion** - Selvstændig - Pigen er *køn* - Attribut - En *køn* pige - Det er ofte muligt at forstærke adjektiv ved gradadverbium - En meget *køn* pige (AdjS hoved ord = *køn*) **Adjektiv brugt som hovedord i nominalsyntagme** - Substantiverede adjektiver - Optræder som hovedord i NomS på samme måde substantiver - Opretholder fortsat deres adjektiviske bøjning **Adjektiv brugt som adverbial** - Mange adjektiver som oftest med endelsen -*t*, kan bruges som adverbial - Balder løber *stærkt* (adverbiel funktion) - Balder er *stærk* (adjektivisk funktion) - **Afledsningssuffiks -t;** laver adjektiver om til adverbier **Adjektivernes bøjning** - Funktion: fx optræde i **bestemt** el. **ubestemt** NomS - To overordnede bøjninger: **komparation, kongruensbøjning** - **Komparation:** neutral, højere og højeste grad - **Kongruens:** bestemt el. ubestemt, singularis el. pluralis A close up of a paper Description automatically generated **Stamme** - Ordets opslag i ordbogen; ordet som det optræder uden morfologiske endelser **Komparation (gradbøjning)** - Tre skridt: neutral (positiv, stammen) højere (komparativ) højeste grad (superlativ) - Morfologisk: *ere + est* **OBS på konsonantfordobling, synkope** **og vokalskifte i stamme (fx** *langt længere*) - Perifrastisk: *mere + mest* (funktionsord) **Adjektiv eller adverbium** *Grundregel* - Adjektiver: Beskriver **navneord (**substantiver) eller **pronomener** (han, hun, den osv.). - Spørg: *\"Hvilken/hvordan er?\"* - Eksempel: *En glad dreng* (Hvordan er drengen? Glad). - Adverbier: Beskriver **udsagnsord** (verber), **adjektiver, andre adverbier** eller hele sætningen. - Spørg: *\"Hvordan/hvor/hvornår/hvorfor?\"* - Eksempel: *Han løber hurtigt* (Hvordan løber han? Hurtigt). ### Adverbier **Adverbiers betydning** *Stedsadverbier* - Angiver placering *Retningsadverbier* - Angivelse af bevægelse i en bestemt retning *Tidsadverbier* - Angiver forskellige temporale betydninger - Hvornår det omtalte udspiller sig på et bestemt tidspunkt *Mådesadverbier* - Fremstiller hvilken måde en verbalhandling bliver udført - Gruppen omfatter semantisk set, meget forskellige adverbier og kan derfor nærmest betragtes som en restgruppe *Gradsadverbier* - Syntaktiske funktion: bestemme adjektiver eller andre adverbier - Udtrykke egenskaber eller kvaliteter - Især når grundordet er et adjektiv - Opfattes som relaterede til en gradueret skala *Attitudeadverbier* - Angiver afsenderens attitude ### Konjuktioner DG 14 **Generelt** - Enkel struktur - Forbindeord: skaber forbindelse mellem - ord af samme klasse - sætningsled af samme type - syntagmer og sætninger af samme el. forskellige slags **Sideordningskonjunktioner** - forbinder ligestillede ord, syntagmer og sætninger - Skal følge helsætningsskema - Inventar *og, samt, eller, men* - Fx. **Samordningskonjunktioner** - Forbinder [kun] helsætninger med hinanden (i princippet) - Inventar *for, så, thi* - Semantik: udtrykker årsag, forklaring til ytring, formidler en betydning af følge eller konskvens - *Bo blev sur, [for] Line kom ikke* - *Bo blev sur, [så] Line kom ikke* - *Bo blev sur, [thi] Line kom ikke* **Underordningskonjunktioner (disse indleder en ledsætning)** - Forbinder syntaktisk og semantisk en ledsætning med den helsætning, hvor ledsætningen optræder - Kan udtrykke forskelligt ift. Tid, sted, årsag, betingelse og hensigt - Fx *Kender du ham, [som bor ovenpå ]* *Han blev rød [fordi han ikke passede på]* *En dag, [da Knud kom trillede med barnevognen,] fik han øje på sin kæreste.* - NB: *end, som* kan ligeledes indlede sammenligningssyntagme - Hvorved de ikke optræder som ledsætningsindledere  - Ledsætninger kan også indledes af andet end konjuktioner - Interrogative pronomener - *Hvad, hvem, hvilken* - *Hvilken, hvem* indlede en relativ ledsætning - Interrogative adverbier - *Hvor, hvorhenne, hvornår, hvorfor, hvordan* - Relative underordningskonjunktioner + formelle subjekt - *Der* (formelle subjekt)*, som* (rel.) - **Infinitivpartiklen *at*** - Denne partikel er obligatorisk, når infinitiven indgår i infinitivsyntagme med nominalfunktion Syntagmer --------- ### Nominalsyntagmet (NomS) DG 17.1 - **Enten substantiv eller pronomen som hovedord** - Opdeles i (Selvom de er ok ens): - Substantivsyntagmer (SubstS) - Gerne flere ord i samme syntagme. - Pronomensyntagmer (PronS) - Kun ét ord i syntagmet. - Nominalsyntagmets vigtigste funktioner er - **Subjekt** - **Objekt** - **Styrelse til præposition** **Nominalsyntagmer (struktur)** - Resten af et nominalsyntagme, som ikke er substantivet, er adled - Nominalsyntagmer opbygges således: +-----------------+-----------------+-----------------+-----------------+ | **Bestemmere** | **Beskriver** | **Hovedord** | **Efterstillede | | | | | adled** | | (determinativ) | (adled/adjektiv |   | | | | attribut) | | (attributter) | +=================+=================+=================+=================+ | Artikler, | Adjektiv, AdjS | Subtantiv, | præpS, relative | | pronomener, | | pronomen | sætninger | | talord, | | | (*som*) | | substantiv+geni | | | | | tiv | | | | +-----------------+-----------------+-----------------+-----------------+     **Attributter: (inddeles i nedenstående)** - Foranstillede og efterstillede - Determinerende og deskriptive, - Afhængig af funktion og betydning. - Determinativer = determinerende attributter. - Adjektivattribut: foranstillet attritbut - oftest adjektiv **Determinativer: (bestemmelsesord)** - Rene determinativer: artikler - Ubestemte : en / et - Bestemte : det, den, de - Demonstrative pronomener : denne, det her, disse, de her, den her   **Kvantitative attributter: (mængdetal)** - Numeralier (fem, 100%, 43, syvogtyve osv) - Kvantitative pronomener (nogle, nogen, alle, mange osv)   **Genitiv attributter:** - Personlige pronomener i genitiv: - Hans, hendes, dens, dets - Possesive pronomener: - Min, dit, mine, dine, sine, sin - Substantiv eller nominalsyntagme i genitiv: - Oles, Lines, regeringens osv. \'   - **Øvrige determinativer:** - Interrogative pronomener - Hvilken, hvad for, hvilket, hvilke, hvis - Relationelle pronomener - Den samme, samme, sådan, sådant, egen, andet, eneste, næste - Ordenstal - Femte, første, 6. - **Gruppe-genitiv:** - S\'et sættes på det sidste ord i det nominalsyntagme, der optræder som genitivattribut og dette ord kan være af stort set hvilken ordklasse, det skal være. - Eksempel: \'kender du manden med hattens kone?\' - Klitisk element: det genitive -s - Referer til at genitiv s\'et sættes på det sidste ord i et nominalsyntagme. - Det er derved ikke en bøjgning, men et element. [NomS reference ] - **Specifik** - Når NomS udpeger bestemt individ el. bestemt størrelse i en kategori eller klasse - Anvendes når sprogbrugeren har en intention om at henvise til størrelser, der har en konkret eksistens i et faktisk eller fiktivt univers - Altid en form for determinering: optræde som foranstillet determinativ el. morfologisk bestemthedsbøjning - **Generisk** - Referer til en ubestemt størrelse el. en klasse set som helhed (generelle, typiske, mulige) - Behøver ikke determinering: substantiver kan optræde 'nøgne' - **Ubestemt versus bestemt form** - **Ubestemt:** afsender forventer ikke at modtager kender nominalsyntagmets nøjagtige henvisning allerede - **Bestemt:** her forventer afsender dette af modtageren ### ### ### Præpositionssyntagmet (PræpS) DG 17.4: (s. 194) - Består af en præpositional + styrelse - Dette skal være til stede før der er tale om en PræpS - Primære funktion: at optræde som adverbial (primære niveau) + at optræde som efterstillet attribut til et substantivisk hoved i et NomS [PræpS som adverbial el. attribut i NomS ] - **Adverbial** - **Attribut** ### ### Infinitivssyntagmet (InfS) DG 17.5: (s.195) - Består af infinitiv partikel *at* + verbum i infinitiv + evt. sætningsled som knytter sig - Stor gruppe verber tager infinitivssyntagme som objekt Sætningsled ----------- DG 18 18.1 - Verbal (V) - Funktionsverbum + hovedverbum (første verbal finit, andet verbal infinitiv) - Infinit verbum: funktion infinitiv verbal 18\. 2 -- Subjekt (S, grundled) - Udgøres af et normalt led - Udgør sætningens syntaktiske kerne - Henviser til en referent (person, ting, fænomen) - Angiver hvad eller hvem sætningen vedrører eller hvem der agerer (udfører verbalhandlingen) **Foreløbigt, reelt og formelt subjekt** - **Foreløbig**: *det, der (*ev.t *her*) - Erstatter det egentlige subjekt som kommer senere i sætningen - Fx foreløbigt subjekt med ledsætning som egentligt subjekt El. med infinitiv som egentlig subjekt - **Reelle subjekt:** udgøres af ubestemt nominalsyntagme bruges *der* som foreløbigt subjekt el. uden foreløbigt - **Formelt**: *det, der* *[Det] er vigtigt at komme til tiden* *[Der] er mange mennesker på gaden* - Grammatikalsk fyldstof: Formelle subjekter sikrer, at sætningen følger reglerne for dansk sætningsstruktur, hvor en sætning altid skal have et subjekt. - Placering af fokus: Det formelle subjekt giver mulighed for at placere fokus på **det egentlige subjekt senere I sætningen.** Helsætninger og ledsætninger ---------------------------- DG 20 **Syntaks** - Syntaks = samordning af ord (og syntagmer) til mere komplekse helheder - ord + ord = syntagme - syntagme + syntagme = syntagme - finit verbal + subjekt = sætning (neksus) - ledsætning + overordnet sætning = (hel)sætning - helsætning + helsætning = periode **Hvordan identificeres en ledsætning?** - IKKE indskudte sætninger - Hellere nominale, adverbielle eller attributive ledsætninger + hvilken plads i oversætningens sætningsskema de er placeret (fx F el. a) - Indledes ofte med **underordningskonjunktioner (**ikke altid!) - Adverbielle: *når, da, mens, før, siden, efter at, fordi, hvis, ifald, medmindre, selvom, skønt, som, for at* m.fl. - Substantiviske: *at,* *om* m.fl. - Attributive: *som, hv-ord* (, at) - **Substitution:** udskiftning A close-up of a white sheet Description automatically generated - **Permutation:** at rokere rundt fx **forfeltsprøven**  **Helsætning:** - Herunder: **deklarative helsætninger** - Dominerende sætningstype i skrift og tale - Udsagn/påstand om virkeligheden - **Spørgesætninger** (interrogative helsætninger) - Helhedsspørgsmål og hv-spørgsmål - Helheds: direkte spørgesætning (ja-nej spørgs.) *Bor Sofie i Odense?* - Hv-spørgsmål (hv-ord) *hvornår skal i rejse?* - **Imperative helsætning** - Taleren forsøger at påvirke lytteren til at agere *Flyt til Odense, hold din mund!* **Ledsætning:** - Defineres ved at være et led eller del af led i en anden sætning -  Ledsætningen kan være et sætningsled eller en del af et sætningsled, men **ikke en selvstændig ytring. ** - Ledsætninger indeholder et verballed (udsagnsled) og et subjekt (grundled). Specielle syntaktiske konstruktioner (s. 269) --------------------------------------------- DG 21 (s. 269) **Sætningsknude** - En konstruktion, hvor grænsen mellem helsætning og ledsætning delvist suspenderet - Eftersom et sætningsled, der syntaktisk set tilhører ledsætningen, befinder sig i helsætningens forfelt - [Funktion:] sprogbrugeren har til hensigt at fokusere eller fremhæve et bestemt led i informationsoverførelsen Fx *[Ham] ved jeg ikke om du kender* (fremflyttet led objekt) *[Fremragende] ved jeg nu ikke påstå det er* (fremflyttet led prædikativ) **Sætningskløvning** - Hensigt at fremme bestemt sætningsled - Her flyttes der ikke et led i en ledsætning til en helsætning - **Fokus:** de mindre vægtige led i en ledsætning, mens det centrale led anbringes i selve helsætningen sammen et par funktionsord - **Består af:** subjektet *det* + en finit form af verbet *være*, **Ellipse og sætningsemner ved sideordning** - Når to sætninger er sideordnede - Fx ved sideordningskonjuktioner (*og, men, eller)* - Et led som allerede er nævnt, behøver ikke udsiges anden gang **Objekt med infinitiv** - Sanseverber *se, høre, føle;* kan alle tage en at-sætning som objekt sker en kortere sætningskonstruktion med et objekt efterfulgt af et verbum i infinitiv Sætningsskema ------------- +---------+---------+---------+---------+---------+---------+---------+ | **Forfe | **Centr | **Slutf | | | | | | lt** | alfelt* | elt** | | | | | | | * | | | | | | +---------+---------+---------+---------+---------+---------+---------+ | F | v | n | a | V | N | A | +---------+---------+---------+---------+---------+---------+---------+ | Alt før | Finit | Subjekt | Negatio | Infinit | Reelt | Verball | | det | verbal | | ner | te | subjekt | ed | | finitte | | (formel | | verber | | adverbi | | verbum | | t | Attitud | | Subjekt | aler | | | | + | eadverb | (uden | sprædik | | | | | foreløb |. | *at*) | at | (som | | | | igt) | | | | bestemm | | | | | (*jo, | Supinum | Direkte | er | | | | | ikke, | , | + | verbal) | | | | | ej, | samtids | indirek | | | | | | måske, | infinit | te | præposi | | | | | sagtens | | objekt | tionssy | | | | | * | | | ntagme, | | | | | mm.) | | objekts | ledsætn | | | | | | | prædika | ing, | | | | | Konnekt | | t | adverbi | | | | | ionsadv | | | um | | | | | erb. | | | syntagm | | | | | | | | e | | | | | (*derme | | | etc | | | | | d, | | | | | | | | også*) | | | | +---------+---------+---------+---------+---------+---------+---------+ **Helsætningsskema** **Ledsætningsskema** NB; *ikke* foran det finitte verbum = ledsætning ------------------------- ------------- ---------- --- --- --- --- k Centralfelt Slutfelt *At, om, da, fordi* mm. n a v V N A ------------------------- ------------- ---------- --- --- --- --- **Helsætning versus ledsætning** - I helsætninger; placeres en negation **efter** det finitte verbal - I ledsætninger: placeres den **foran** det finitte verbal +-----------------------------------+-----------------------------------+ | **Tungtledspositionen** | **Letledsposition** | +-----------------------------------+-----------------------------------+ | T | L | +-----------------------------------+-----------------------------------+ | Placeres ti højre i slutfeltet | Placering i centralfelt (små | | | bogstavsfelter) | | | | | | Lette objekter | | | | | | Fx *han, hende, den* (ikke | | | stærktryk) | | | | | | Tungeobjekter | | | | | | Udgøres af substantivsyntagmer, | | | infinitsyntagmer, ledsætninger, | | | pronomener med stærktryk | | | | | | Placering i slutfeltet (store | | | bogstavsfelter) | +-----------------------------------+-----------------------------------+ **Fx** *du skal høre efter hvad jeg siger.* +--------+--------+--------+--------+--------+--------+--------+--------+ | F | v | n | a | V | N | A | T | | | | | | | | | | | Du | skal | | | høre | | Efter | Hvad | | | | | | | | | jeg | | | | | | | | | siger | +--------+--------+--------+--------+--------+--------+--------+--------+ *Hvad jeg siger* **ledsætningsskema** **Helsætninger (sætninger som ikke er underordnet)** - To strukturelle hovedtyper - Én der indlede af det finitte verbal (fx **Har** du husket at ringe til Nina?) - Én der har det finitte verbal på anden pladsen (fx Jeg **har** husket at ringe til Nina) - Positionen før det finitte verbal benævnes **forfelt** eller fundament   *Finit verbal på første plads* - Helhedsspørgsmålet: kan besvares med *ja* eller *nej* (fx sover børnene) - Sætningen har intet forfelt + afspejler den positionelle grundstruktur i danske sætninger - Efter verbal på første plads, følger subjektet. - Hvis der er en negation, subjekt = 2. plads, derefter infinit verbal, objekt eller prædikativ og til sidts adverbialerne (**obligatorisk ledstilling**)   **Deklarativ helsætning; finit verbal på anden plads** - Fremsætter en påstand - Sætter altid finit verbal på anden plads - Grammatisk grundprincip; der optræder kun ét foran det finitte verbum i danske deklarative helsætninger **Konjunktionalfeltet i en helsætning (K)** - sideordningskonjunktioner (*og, men, eller*) samordningskonjunktioner (*så, for*) - *Så* kan fremstå som konjunktion + adverbium - Forskellen: adverbiet er i stand til at indtage forfeltet   **Ekstra forfelt (EF)** - Forekommer ofte i talesprog **Ekstra slutfelt (ES)** - Når et subjekt eller objekt udtrykkes ved et pronomen i selve sætningen; leddet kan blive uddybet med et længere nominalt led senere i henne i ytringen **Infinitprøven** - **Hvor skal adverbialet placeres?** - Placering af led ved korte sætninger - Kort sætning = mange tomme pladser hvilke pladser udfyldt? - Del verbet op i hjælpeverbum (på lille v) + infinit (på store V) - Fx *har sovet* A close-up of a white background Description automatically generated  **Adverbialprøven** - Kort sætning = mange tomme pladser hvilke pladser udfyldt? - Indsæt et advberbial der KUN kan stå på a-feltet - Fx *jo* eller *ikke* A close-up of a question mark Description automatically generated  Tekstlingvistisk analyse ------------------------ **Fremgangsmåde til analysen** 1. Definer tekstens genre/type og generelle udtryk 2. Kohærens + kohæsion 3. Anaforisk el. kataforisk? (kender vi referencer i forvejen el. hvordan introduceres de)? 4. Kohæsionsmekanismer (koblinger) a. Referents grammatiske, leksikalske b. Sætnings (konnektorer) konjunktioner, konnektionsadverbialer c. Blandet koblinger grammatiske 5. Informationsstrukturen d. Forfeltsudfyldningen i. Hvad står der i forfeltet? Hvilken effekt? ii. Kendt referent eller ukendt 6. Inferens i teksten e. Hvor meget skal læseren kende i forvejen for at forstå teksten f. Hvordan fungerer tekstreferenterne i denne kontekst? **Definition på termer:** *Kohæsion (sproglige virkemidler)* - Refererer til de sproglige virkemidler mellem sætninger og ord - Brugen af pronominer el. bindeord - Mellem størrelse i teksterne (tekstreference) - Mellem sætninger (sætningskoblinger) - Mellem teksten og konteksten (deiksis) *Kohærens (indholdsmæssige sammenhæng)* - **Kohærent:** mere rettet mod den overordnede logiske sammenhæng og mening i teksten **Diskursreferenter** - Hvem taler? Og hvordan introduceres de? - Hvem omhandler teksten? **Inferens (implicit tekstsammenhæng)** - Inferens (tilslutning til sammenhængen) - Inferens består af at man overfører viden fra velkendte situationer til en ny situation **Kohæsionsmekanismer (koblinger)** *Referentkoblinger* - Grammatiske - Proformer - Pronomener - Proverber - Proadverbier - Proadjektiver - Bestemthed - Komparativ; med noget andet (*bogen er længere end...*) - Leksikalske (semantiske relationer) - Repetition (gentagelse) - Ellipse: udelader et led - Synonymi (forskellige ord som referer til det samme, ofte kontekst afhængig) - Antonymi (modsætning): krig og fred, rig og fattig - Hyponymi (overbegreb og en række underbegreber af overbegrebet) - Meronymi (specificering/generalisering) Fx Haven består af træer, blomster og plæne *Sætningskoblinger* - Konjunktioner - Konneksions adverbialer - Additiv kobling 1. *Og, også, tilmed, desuden, for eksempel, for resten, på samme måde* - Adversativ kobling 2. *Men, tværtimod, til trods for, derimod* - Alternativ kobling 3. *Eller, på den anden side* - Kausal kobling 4. *Fordi, derfor, så, da, på grund af, sådan at* - Temporal kobling 5. *Derefter, når, da, mens, nu, så* - kronologisk forløb beskrivelse - Ikonisk kobling (spørg om dette) 6. Parallelt i lyd eller struktur *Blandet koblinger* - Grammatiske - Sætningspronominalisering - Relativsætning: *som* - Apposition; så....at... i forhold til... - Ellipse: \[Ø\], hvor der udelades ### Informationsstruktur Det som adskiller to sætninger informationsstruktur Omhandler ændring af dette i denne tekst Hvilken information hænger sammen med hvilken struktur sætningen er opstillet i **Hvad er udgangspunktet for ytringen** [Fundamentfeltets funktioner ] *Informationsstruktur: hvad er **udgangspunktet** for ytringen?* A screenshot of a computer Description automatically generated [Generelt: informationsstruktur] - Man **ændrer informationsstrukturen** ved at **ændre leddenes rækkefølge** - Udtryksforskellen = ikke nogen anden funktion end at ændre informationsstrukturen og den måde sætningsindholdet skal forstås i forhold til konteksten. - Handler om kontekstuel sammenhæng - Hvordan sætninger afspejler og bidrager til den kontekst de indgår - Som kommunikativ meddelelse [Topic (referentielt led)] - Danner udgangspunktet for sætningens meddelelse - Kommer typisk først (slås fast i Forfeltet) [Kommentar ] - Det der meddeles om **topic** (sætningens emne) [Fokus ] - Et led i kommentaren - Fokusmarkører; fokusadverbialer, tryk og prosodi mm. [Generel regel for tekstsammenhæng ] - Kendt -- nyt - Fatisk kommunikation - Viden, via - Baggrundsviden om emne - Foregående tekst - De informationer som gives i pågældende sætning Viden kognitivt, men afspejlet sprogligt i en sætnings**informationsstruktur** denne bestemt af omgivende sproglig kontekst, dvs. hvad kommer før og efter (\'ko-teksten\'; **\'kontekst\' = hele kommunikationssituationen)** [Ukendt informationsstruktur ]  [Forfelt og **umarkeret** informationsstruktur ] - **Subjekt:** kendt udgangspunkt, ofte proprier, pronomener eller substantiver i bestemt form - ***Han/Holberg/Forfatteren** er født i Bergen.* - **Adverbial:** (tid, sted, betingelse...): sætter tids-, steds- osv.- mæssig ramme - ***I 1684** blev Holberg født i Bergen.* - ***I Norge** er der mange feterede forfattere.* - ***Hvis Holberg er dansker**, er jeg afghaner.* - **Andre letinferebare led** (subjekt og tids- og stedsadverbial) - ***Verdenslitteraturen** rummer mange nordmænd.* - ***De mange bjerge og fjelde** gør Norge til et smukt land.* - ***I de mange bjerge og fjelde** tuller nordmændene lystigt rundt.* [Forfelt og **markeret** informationsstruktur ] - **Objekter** - **Mange feterede forfattere** har Norge fostret - **Skiskydning** elsker nordmænd bare højt - **Subjektsprædikativer** - **En fremragende håndboldspiller** er Nora Mørk - **Europamestre** blev de så igen, øv altså oss - **Adverbialer** (med fokusmarkører el. Fx mådesadv.al.) - **Især inden for vintersport** er Norge dominerende - **Sågar i håndboldhallerne** imponerer nordmændene - **På imponerende vis** sænkede Nora Mørk Danmark [Informationsstruktur: andre fremhævningsmekanismer ] - **Kløvning**: - ***Det er Holberg** der er født i Norge, ikke S.S. Blicher.* - **Sætningsknude** (NB fremhæver et led i en ledsætning) - ***Holberg** troede jeg ikke at du kendte **Ø**.* - **Modstilling**: - ***Blicher** var dansker. **Holberg** var nordmand.* - **Ekstraposition**: - ***Ham Holberg**, **han** er født i Norge.* Fokus skal findes et sted i kommentaren: Kig efter fokusmarkører: kun, især, også, både \... (og), ikke - de kan endda fokusere led i forfeltet: Kun lægen havde givet hende ren besked Kig efter hv-led i forfeltet (født fokuserede): var det der ringede? Hvem Kig efter mådesadverbialer (født fokuserede): Hun løb hurtigt ned ad trapperne / Hurtigt løb hun ned ad trapperne Også fokusering ved særlig syntaktisk konstruktion: kløvning Kig efter det er X der/som \...: Det var lægen der gav hende ren besked / Det var ren besked han gav hende / Det var hende lægen gav ren besked  Pronomener ---------- DG 10 A table with text on it Description automatically generated[]{#_Toc188281107.anchor} Scripts og frames ----------------- [Frames] - De samfundsforhold/*frame* som tekstens/ordet anvendes i - Frames hjælper os med at forstå hvordan forskellige ord og udtryk passer ind i en bestem betydningsramme - Så vi kan forbinde ord til de større koncepter og kontekster som vi allerede kender *Eksempler:* - **Transportframe**:\ Hvis vi siger \"Jeg tager bussen,\" **aktiverer vi en frame**, der inkluderer elementer som: - Et transportmiddel (bus). - En rejse. - Roller som chauffør og passager. [Script (socialt manus) ] - Et type *frame*, der specifikt beskriver rækkefælgen i handlinger i en typisk situation - Handler om vores forventninger til hvordan noget normalt foregår - Betegne bestemte afgrænsede emneområder (handlinger som mennesker foretager sig) - **Restaurationsscript**:\ Når vi går på en restaurant, har vi et mentalt script, der ser sådan ud: 1. Vi finder et bord eller bliver vist til et. 2. Vi læser menuen. 3. Vi bestiller mad og drikke. 4. Vi spiser. 5. Vi betaler regningen. 6. Vi forlader restauranten. Juridisk sprogbrug ------------------ Den spontane talesprog og det juridiske sprog = to yderpunkter Det juridiske sprogbrug en neutral betegnelse for **kancellisprog** - Forekommer i love, domme og bekendtgørelser og andre skrivelser fra det offentlige i nutidens samfund - Andre betegnelser for den juridiske sprogbrug - Fx stift skriftsprog, formelt skriftsprog, akademisk skriftsprog - Den rolle som denne type spiller i manges bevidsthed som skriftsprog*et* - Advarsler mod den juridiske sprog - Vanskelig læsning, svært at forstå for den almene borger I forhold til at det er vanskelig emner som behandles - Sproglige forhold: opbyggelsen af sætninger **Syntetisk og analytisk sætningsopbygning** - **syntetisk** sprogbrug juridiske sprog har tendens til at placere biomstændighederne først og hovedsagen til sidst bliver kompakt og tætpakket - **Analytisk** sprogbrug tager hovedsagen først, mindre kompakt og større afstand mellem informationerne *Forvægt (syntetisk)* - Venstretyngende - Forfeltet er overfyldt markant ubalance i sætningen *Midtervægt (syntetisk)* - Kraftig udfyldning af pladserne i skemaets centralfelt - I helsætninger kan vægten fordeles på F- og a-pladsen - I ledsætninger, intet forfelt, er det a-pladsen der må holde for *Bagvægt (analytisk)* - Højretyngde sætningskonstruktioner *Overvægt (syntetisk)* - Ofte nøjes det syntetiske sprog ikke blot med forvægt og midtervægt men overudfylder hele sætningsskemaet Uddrag af stillistik -------------------- **Høj stil v. lav stil**  A page of a book Description automatically generated Mundtlig fremstilling --------------------- +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | **Produktion** | **Leksikalsk** | **Syntaktisk** | +=======================+=======================+=======================+ | **Løse ender og | **Ordrigdom | **Sætningsknuder** | | ansatser** | (overflod)** | | | | | - Forhindre | | | | læsbarheden | | | | | | | | *Det hus jeg kender | | | | nogen som har købt* | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | **Selvafbrydelse** | **Kontaktpåkaldelse** | **Sætningskløvning** | | | | | | - Afsender afbryder | - *ik, vel?, er du | Udkløvet del får | | sig selv | med? Er det ikke | særlig fremhævelse | | | rigtigt?* | | | | | *Det er ikke mig der | | | - Rette mod dem som | har gjort det* | | | der tales til | | | | | v\. *jeg har ikke | | | | gjort det.* | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | **Selvrettelser** | **Svarstørrelser** | **Forfeltfordobling, | | | | slutfordobl.** | | - Afsender afbryder | - Svar fra modtager | | | sig selv | | **(F):** *Ham der, | | | - *Ja, nej, | han er fuld* | | | joo* mm. | | | | | **(S):** *Han ligner | | | | da en kendis, ham | | | | der* | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | **Anakoluti** (ikke | **Eder, bandeord og | **Fravær af passiv** | | logisk sammenhæng) | kraftudtryk** | | | | | - Brug af aktiv | | - Sætningen føres | - Oprigtighedsmarkø | istedet | | ikke til ende | rer | | | | | Direkte | | - Konstruktion | *Helt ærligt, | kommunikation | | bryder sammen | ærlig talt, | | | | faktisk* | Aktøren er mere | | | | tydelig | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | **Opstandsninger og | **Forstærkelsesmarkør | **Korte | | pauser** | er** | helsætninger** | | | | | | - Spontane | - *Helt vildt, | - Kun SBJ + VBAL | | talesprog | enormt, mega,* | | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | **Pauser og | **Klicheer, faste | **Helsætning v. | | pauselyd** | vendinger og | ledsætning** | | | fyldord** | | | - *Øh, æhm, men | | **(para v. | | æhm* mm. | - | hypotakse)** | | | | | | | | (parataks) | | | | sideordende og | | | | helsæt. | | | | | | | | (hypo) underordning | | | | og ledsæt. | | | | | | | | Hyppig i talt sprog | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | **Ordgentagelse** | **Nuancering af | **Polysyndese** | | | indhold** | | | - Med vilje for | | - Flere | | fremhævelse | - *gå ned med | sideordningskonj. | | | flaget, give den | bindes sammen | | - Skabe rytme | hele armen, for | | | | fulde gardiner, | | | - Understrege | love guld og | | | budskab | grønne skove* | - Peger på | | | | handlingsforløb | | - Overdrevet og | | | | tynget | | | | kommunikation | | | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | **Tomgang** | | | | | | | | - Tale og | | | | planlæggelse på | | | | samme tid | | | | | | | | - *Altså, sån, | | | | ligesom* mm. | | | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | **Løs udgang** | | | | | | | | - Afslutning | | | | udefineret | | | | | | | | (modsat skrift og | | | | formelt sprog) | | | | | | | | - Uformel samtale; | | | | skabe afslappet | | | | og naturlig tone | | | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ *Skrift er skrift; tale er tale* -------------------------------- **Hovedpointer** 1. **Argumentation** - Der ikke er tale om en hybrid mellem tale og skrift -- blot skrift - "Tale på skrift" er ofte resultatet af misforståelser og skæv opfattelse af sproglig kategorisering 2. **Kategorisammenblanding** - Folk blander de fysiske og konceptuelle aspekter af sprog sammen - **Diasystemet** (diatopisk, diastratisk, diafasisk, diamesisk) forklarer sproglige variation bedre - Dette dækker over en ramme for sproglig variation: giver et nuanceret blik på, hvordan sprog varierer og formes af geografiske, sociale, situationelle og fysiske forhold.  3. **Produktionens vilkår** - **Skrift:** kan redigeres, står alene og er tidsforskudt - **Tale:** produceres simultant med modtagerens nærvær og feedback 4. **skel mellem tale og skrift** - fysiske aspekter: skrift er grafisk og visuelt, tale er akustisk og auditiv - Konceptuelle aspekter; skrift og tale kan være både intime og formelle afhængigt af situationen **Eksempler og diskussion** 7. **alternative skrivemåder i nye medier** - Brug af forkortelser og fonetisk-inspireret stavning (fx *ku* v. *kunne)* - Grafiske udtryk for prosodi og følelser; fx STORE BOGSTAVER, udråbstegn og emojies - Disse er ikke tale, men konventioner inden for skrift 8. **Turtagning og interaktion** - Samtaleanalysens begreber som turtagning er ikke relevante for skriftlige udvekslinger - Skriftlige medier mangler den simultane feedback fra samtaler 9. **Ekspressivitet og følelser** - Skrift kan også være følelsesladet: fx kærlighedsbreve eller sociale medier - Ekpressivitet er ikke eksklusivt for tale -- både skrift og tale kan være ekspressive **Metodologi og analyse** 1. **kontextuelle faktorer** - tekstanalyse bør tage højde for kommunikative forhold; formål, relationer og tekniske begrænsninger (fx tweet-længde) 2. **Metaforer i sprogbeskrivelser** - Begrebet som *chat* og *tale* bruges ofte metaforisk, kan skabe misforståelser 3. **anbefalinger** - Forskerne skal undersøge nye medier sproglige fænomener på egne præmisser og undgå forudindtagethed fra traditionel grammatik og skriftsyn **Afsluttende tanker** - Nye medier udvider forståelsen af skriftlighed ved at inkludere mere ekspressive og intime sproglige former - For at forstå sproget i nye medier kræves en nuanceret tilgang, der respekterer de unikke vilkår og funktioner for skrift