Untitled

Morfologi

• Morfemer er de byggesten, ord er lavet af, og alle ord har mindst ét rodmorfem.
• Der findes tre primære typer af morfemer.
• Affikser er bundne morfemer, der ikke kan stå alene, og de kan stå før eller efter roden.
• Afledningsmorfemer (derivativer) bruges til at danne nye ord og kan ændre ordklassen.
• Bøjningsmorfemer ændrer ordformen inden for samme leksem, fx hus-et, næse-n.
• Rodmorfemer udgør kernen i et ord og kan være selvstændige ord, sammensætningsled eller rødder i afledninger.
• Suffikser står efter rodmorfemet, mens præfikser står før.
• Infikser er indskudte elementer i ordets rodmorfem.
• Stammer er den ordform af et leksem uden bøjningsendelser og tilhører en ordklasse.
• Simpel stamme består af et enkelt rodmorfem, mens komplekse stammer består af flere, hvoraf mindst én er en rod.
• Sammensætning kan bestå af en rod plus en anden rod, fx kugle-pen.
• Afledning kan bestå af afledningspræfiks + rod, fx mis-brug, eller rod + afledningssuffiks, fx glas-agtigt.
• Bunden rod findes i ord, hvor orddannelsen ikke er prototypisk, fx brom-bær, hvor begge dele er bundne rødder.

Ordklasser

• Verber bøjes efter grammatiske kategorier som modus og diatese.
• Imperativ udtrykker befalinger, råd eller instruktioner uden eksplicit subjekt og dannes ved at bruge verbets stamme.
• Indikativ bruges til at udtrykke fakta eller handlinger, der anses for virkelige, og er standardformen for verber i nutid, datid, fremtid og perfektum.
• Aktiv diatese indikerer, at handlingens subjekt udfører handlingen.
• Passiv diatese fokuserer på handlingen/patienten og bruges typisk, når agenten er ukendt.
• Passiv dannes med "-s" eller "bliver + perfektum participium" og kan udelade eller angive aktøren.
• Finitte verber kan stå alene som bærende udsagnsord i en sætning og udtrykke tid, person og antal.
• Præsens (nutid) bruges til at beskrive nuværende handlinger, begivenheder eller tilstande.
• Præteritum (datid) beskriver afsluttede handlinger i fortiden og kan stå alene som verballed.
• Imperativ (bydeform) er finit og står som det bærende verballed i sætningen.
• Infinitiv er den grundlæggende, ubøjede form af verbet og har infinitivmærket "at" foran, som i visse tilfælde kan udelades.
• Supinum bruges med hjælpeverberne "har" og "er" til at danne perfektum og pluskvamperfektum og er en ubøjelig form.
• Supinum dannes ved at tilføje -et eller -t til verbets stamme for svage verber eller med en uregelmæssig form for stærke verber.
• Samtids infinitiv bruges til at udtrykke en handling, der foregår i nutid, uden at specificere bestemthed.
• Perfektum participium bruges i sammensatte tider som perfektum og pluskvamperfektum og kan også fungere som adjektiv.
• Tempus indikerer tid, hvor præsens forklarer en nuværende handling ved at tilføje -r suffiks til infinitiven.
• Præteritum (datid) dannes ved at tilføje -ede eller -te som suffiks til verbets stamme.
• Præsens perfektum (førnutid) beskriver afsluttede handlinger med forbindelse til nutiden og dannes med hjælpeverbet "at have/være" i præsens + perfektum participium.
• Præteritum perfektum (førdatid) beskriver en handling afsluttet før en anden og dannes med "at have/være" i præteritum + perfektum participium.
• Futurum (fremtid) dannes med hjælpeverberne "vil" eller "skal" kombineret med verbets infinitiv og udtrykker intention eller nødvendighed.
• Futurum in præterito (fremtid i datid) udtrykker planer eller intentioner i fortiden og dannes med hjælpeverberne "ville" eller "skulle".

Adjektiver

• Adjektiver kan være selvstændige (pigen er køn) eller attributive (en køn pige)
• Adjektiver kan forstærkes med gradsadverbium (en meget køn pige)
• Substantiverede adjektiver optræder som hovedord i nominalsyntagme og bevarer deres adjektiviske bøjning.
• Adjektiver kan bruges som adverbialer, ofte med endelsen -t (Balder løber stærkt).
• Adjektiver bøjes efter funktion i bestemt eller ubestemt NomS samt efter komparation og kongruens.
• Stammmen er ordets opslag i ordbogen uden morfologiske endelser.
• Komparation (gradbøjning) har tre trin: neutral, komparativ (højere) og superlativ (højeste).
• Adjektiver beskriver navneord eller pronomener, mens adverbier beskriver verber, adjektiver, andre adverbier eller hele sætninger.

Adverbier

• Stedsadverbier angiver placering.
• Retningsadverbier angiver bevægelse i en bestemt retning.
• Tidsadverbier angiver temporale betydninger.
• Mådesadverbier fremstiller måden en verbalhandling udføres på.
• Gradsadverbier bestemmer adjektiver eller andre adverbier og udtrykker egenskaber eller kvaliteter.
• Attitudeadverbier angiver afsenderens attitude.

Konjunktioner

• Konjunktioner forbinder ord, sætningsled, syntagmer eller sætninger af samme eller forskellig slags.
• Sideordningskonjunktioner forbinder ligestillede elementer og skal følge helsætningsskema.
• Samordningskonjunktioner forbinder kun helsætninger og udtrykker årsag, forklaring eller konskvens.
• Underordningskonjunktioner indleder ledsætninger og forbinder dem syntaktisk og semantisk med helsætningen.
• Konjunktioner kan udtrykke tid, sted, årsag, betingelse eller hensigt.
• Ledsætninger kan indledes af interrogative pronomener (hvad, hvem, hvilken) eller adverbier (hvor, hvorfor, hvornår).
• "At" er en obligatorisk infinitivpartikel i infinitivsyntagmer med nominalfunktion.

Syntagmer

• Nominalsyntagmet (NomS) har enten et substantiv eller pronomen som hovedord.
• NomS opdeles i substantivsyntagmer og pronomensyntagmer, og dets vigtigste funktioner er subjekt, objekt og styrelse til præposition.
• NomS struktur består af bestemmere, beskrivere, hovedord og efterstillede adled.
• Attributter er foranstillede eller efterstillede, determinerende eller deskriptive og afhænger af funktion og betydning.
• Determinativer er bestemmelsesord som artikler (en/et, det/den/de) og demonstrative pronomener (denne, det her)
• Kvantitative attributter angiver mængdetal (numeralier, kvantitative pronomener)
• Genitiv attributter kan være personlige eller possessive pronomener eller substantiv/nominalsyntagme i genitiv.
• Øvrige determinativer inkluderer interrogative og relationelle pronomener.
• Gruppe-genitiv placerer genitivmærket på det sidste ord i nominalsyntagmet
• NomS reference kan være specifik eller generisk.
• Specifik NomS udpeger bestemt individ eller størrelse og anvendes, når sprogbruger tilsigter at henvise til konkret eksistens.
• Generisk NomS refererer til ubestemt størrelse eller klasse og behøver ikke determinering.
• Ubestemt form bruges, når afsender ikke forventer modtager kender henvisningen, mens bestemt form bruges, når afsender forventer det.
• Præpositionssyntagmet (PræpS) består af en præposition + styrelse og optræder primært som adverbial eller efterstillet attribut til et substantivisk hoved i NomS.
• Infinitivssyntagmet (InfS) består af infinitivpartikel "at" + verbum i infinitiv evt. + sætningsled og kan fungere som objekt, styrelse til præpositional eller subjekt.

Sætningsled

• Verbal (V) kan bestå af funktionsverbum + hovedverbum eller infinit verbum.
• Subjekt (S, grundled) udgøres af et normalt led, er sætningens syntaktiske kerne og angiver, hvem eller hvad sætningen vedrører.
• Foreløbigt subjekt (det, der) erstatter det egentlige subjekt, som kommer senere i sætningen.
• Reelt subjekt udgøres af ubestemt nominalsyntagme, mens formelt subjekt (det, der) sikrer, at sætningen følger dansk sætningsstruktur.

Helsætninger og ledsætninger

• Syntaks er samordning af ord og syntagmer til mere komplekse helheder som sætninger og perioder.
• Ledsætninger kan identificeres ved, ikke at være indskudte og ved at have en underordningskonjunktion.
• Nominal, adverbielle eller attributive ledsætninger kan placeres i oversætningens sætningsskema.
• Han hilste > dengang : Substitution
• Han h fortalte at hun var blevet ansat > historien :Substitution
• Drengen som sang så godt er lille> Drengen attribut:substitution
• Lige før hun gik ,hilste han på hende : permutation
• at hun var ansat ,fortalte hun ikke : permutation
• drengen sang kom på besøg : permutation
• Under helsætninger hører: deklarative helsætninger, der dominerer skrift og tale, angiver udsagn, spørsgsmål (helhedsspørgsmål og hv-spørgsmål)
• Imperative helsætningr forsøger at påvirke
• Ledsætninger kan være et led eller en del af et led i en anden sætning, og er ikke en selvstændig ytring
• Ledsætninger indeholder et verballed (udsagnsled) og et subjekt (grundled).

Specielle syntaktiske konstruktioner

• Sætningsknude er en konstruktion, hvor grænsen mellem helsætning og ledsætning delvist suspenderes
• Ham ved jeg kender ikke- fremflyttet objekt for fokus
• Sætningskløvning fremmer bestemt sætningsled ved at flytte de mindre vægtige led i en ledsætning, mens det centrale led anbringes i selve helsætningen sammen et par funktionsord
• Det er lone der har købt et juletræ ( fokuseret led)
• Ellipse anvendes efter sideordning
• Fx Hun bor i Horsens og har en hest

Sætningsskema

• Forfelt (F): Alt før det finitte verbal
• Centralfelt:
  • Finit (V): Verbal
  • n: Subjekt (Formelt + foreløbigt)
  • a: Negationer og Attitudeadverb
• Slutfelt:
  • Infinitte verber
  • Reelt subjekt
  • Subjektsprædikat
• Vigtigt = IKKE FORAN DET FINITTE VERBUM = Ledsætninger!

Information Struktur

• Udgangspunktet for ytringen er topic( det kendte) kommentaren er det nye
• Ukendt inf struktur -->
  • Kendt : tema med Topik på 1 plads : Subjekt kendes
  • Nyt: Tema, Kommentar med verbal ,objekt

Verbless Causes

• Analyse fokuserer på kohæsion og sammenhæng
• Vigtigt at se på diskurs markører ,ordforråd

Pronomener

• Personlige- jeg ,mig, vi, os etc
• Interrogativ -hvem, hvad etc
• Relativ - som, der etc

Scripts og Frames

• Scripts og Frames er i den moderne sprogforståelse mentalt konstruerede fortællinger
• Frames (rammer) og om hvordan forskellige ord og udtryk passer ind i en bestemt betydningsramme
• Scrip der specifikt beskriver handlinger i en given situation
• restaurationsbesøg, med de handlinger som dette består af

Sprogbrug

• Juridisk sprogbrug er en neutral betegnelse for kancellistisprog og opbyggelsen af sætninger
  • Fx Er meget formelle

Stillistik

• Høj stil vs. low style:
  • Nærhed- dialog med mere spontan kommunikation- talesprog Eller
  • Distant offentlig monologsk med forberedt kommunikation mere som skriftsprog

tale vs skrift

• Argumentation Der ikke er tale om en hybrid mellem tale og skrift – blot skrift
• Folk blander de fysiske og konceptuelle aspekter af sprog sammen
• Der er forskel på skrift og tales vilkår for produktionen