Noter til eksamen PDF

1. Aktuel forskning i sundhed og sygdom Tema: Geografiske forskelle i sundhed og sygdom med fokus på mentalt helbred og børnekræftbehandling. Steders betydning for sundhed: o Social ulighed i sundhed er ikke kun på individniveau (indkomst, uddannelse),...

1. Aktuel forskning i sundhed og sygdom Tema: Geografiske forskelle i sundhed og sygdom med fokus på mentalt helbred og børnekræftbehandling. Steders betydning for sundhed: o Social ulighed i sundhed er ikke kun på individniveau (indkomst, uddannelse), men også på geografisk niveau (boligforhold, infrastruktur, adgang til ressourcer). o Forskning fokuserer på både statiske (f.eks. hvor folk bor) og dynamiske steder (f.eks. arbejdsplads, skole). Mentalt helbred: o Mentale helbredsproblemer er en global sundhedsudfordring. o Social ulighed i mentalt helbred er knyttet til socioøkonomiske faktorer og geografiske forskelle. o Nabolagets socioøkonomiske status (SES) påvirker mentalt helbred gennem sociale interaktioner, tillid og sikkerhed. Børnekræftbehandling: o Psykosociale konsekvenser af afstand til behandling, især for familier med børn med kræft. o Afstand til behandling kan føre til socioøkonomiske belastninger og stress. 2. Danskernes sygdomsbyrde og det danske sundhedsvæsen Epidemiologiske grundbegreber: o Prævalens, incidens, mortalitetsrate, middellevetid, risikofaktorer. Danskernes sygdomsbyrde: o Faldende dødelighed, men stigende social ulighed i sundhed. o Stigende middellevetid fører til flere kroniske sygdomme og multisygdom. o Livsstilsfaktorer (rygning, fysisk inaktivitet, alkohol) har stor indflydelse på sygdomsbyrden. Det danske sundhedsvæsen:  o Struktur: Regioner, praksissektoren, kommunale sundhedsordninger. o Finansiering: Skatter, brugerbetaling, forsikringspræmier. o Adgang til sundhedsvæsenet: Lige adgang, kvalitet, valgfrihed. 3. Forklaringer på ulighed i sundhed Forklaringer på social ulighed i sundhed: 1. Artefaktforklaring: Uligheder skyldes målemetoder og dataindsamling. 2. Materialistisk forklaring: Uligheder skyldes forskellige materielle forhold (arbejde, bolig, adgang til sundhed). 3. Psykosocial forklaring: Uligheder skyldes stress og sociale relationer. 4. Mobilitetsforklaring: Sundhed påvirker social position (godt helbred giver mulighed for højere social status). 5. Livsstilsforklaring: Forskellige livsstile og adfærd påvirker sundhed. 6. Livsforløbsforklaring: Akkumulering af positive og negative eksponeringer gennem livet. Velfærdsparadokset: Trods økonomisk omfordeling og skattefinansieret sundhedsvæsen, eksisterer der stadig social ulighed i sundhed. 4. Hvad er sundheds- og sygdomssociologi Sundheds- og sygdomssociologi (SHI): o Studerer sociale årsager og konsekvenser af sundhed og sygdom. o Fokuserer på sociale mønstre i sundhed, oplevelser af sygdom, og medicinsk viden. SHI vs. Medicinsk Sociologi: o SHI er bredere og inkluderer ikke kun medicinske perspektiver, men også sociale og kulturelle aspekter. SHI’s bidrag: o Kritik af den biomedicinske model. o Fokus på medikalisering, stigma, og sociale uligheder i sundhed.  Covid-19 og SHI: o Sociale uligheder blev tydeliggjort under pandemien. o SHI bidrager til forståelsen af adfærd, sociale relationer og forebyggelse. 5. Lægperspektiver Lægperspektiver på sygdom og sundhed: o Subjektive oplevelser og erfaringer med sundhed og sygdom. o Lægperspektivet er dominerende i hverdagen, men ofte underordnet i den professionelle sektor. Kleinmans sygdomsmodel: o Disease: Biologisk sygdom (lægeperspektiv). o Illness: Personlig oplevelse af sygdom (patientperspektiv). o Sickness: Social og kulturel forståelse af sygdom (samfundsperspektiv). Sygdomsnarrativer: o Fortællinger om sygdom kan have en helbredende eRekt. o Forskellige narrative typer: Restitutionsnarrativ, kaosnarrativ, udforskningsnarrativ. 6. Social ulighed med fokus på psykosociale, materialistiske og artefakte forklaring Social ulighed i helbred: o Forskelle i sundhed mellem sociale grupper, der er undgåelige og uretfærdige. o Relevante sociale faktorer: Køn, alder, etnicitet, geografisk placering, socioøkonomisk status (SES). Forklaringer på social ulighed: o Artefaktforklaring: Uligheder skyldes målemetoder. o Materialistisk forklaring: Uligheder skyldes materielle forhold (arbejde, bolig, adgang til sundhed). o Psykosocial forklaring: Uligheder skyldes stress og sociale relationer.  o Fundamental causes teori: Sociale strukturer (SES) påvirker adgangen til ressourcer, der beskytter mod sygdom. 7. Medikalisering (Medikalisering 2024.pptx) Definition: Medikalisering refererer til, at ikke-medicinske områder af livet eller samfundet gøres til genstand for medicinsk intervention. Niveauer af medikalisering: o Begrebsligt: Ikke-medicinske tilstande klassificeres som medicinske. o Institutionelt: Adgang til sociale ydelser afhænger af medicinsk diagnostik. o Behandlingsmæssigt: Udvikling af medicinsk teknologi, der gør behandling mulig for nye diagnoser. Drivkræfter for medikalisering: o Bioteknologi: Medicinsk industri og bioteknologi fremmer nye behandlinger. o Forbrugere: Forbrugernes efterspørgsel efter medicinske løsninger. o Managed Care: Økonomiske incitamenter for at reducere omkostninger gennem medicinsk behandling. Eksempler: Fedme som sygdom, sarkopeni (aldringsrelateret muskeltab). Konsekvenser: o Overdiagnostik: Opdagelse af afvigelser, der aldrig ville give symptomer. o Stigmatisering: Folk, der ikke følger sundhedsanbefalinger, kan blive stigmatiseret. o Afmedikalisering: Nogle tilstande (f.eks. homoseksualitet) er blevet afmedikaliseret. 8. Social konstruktion af medicinsk viden Socialkonstruktivisme: Medicinsk viden er socialt konstrueret og afhænger af kulturelle og sociale kontekster. Biomedicinsk model: Sygdom forstås som biologiske fejlfunktioner, der kan måles og behandles objektivt. Evidensbaseret medicin (EBM): o Baseret på videnskabelig evidens, især randomiserede kontrollerede forsøg (RCTs).  o Kritik: EBM kan være reduktionistisk og ignorere kompleksiteten i individuelle tilfælde. Kritik af biomedicinsk model: o Anti-psykiatri: Psykiatriske diagnoser som socialt konstruerede. o Foucault: Medicinsk viden som en form for magtudøvelse gennem "det medicinske blik". Ny medicinsk kosmologi: Biologi og socialitet bliver mere fleksible, og grænsen mellem sygdom og sundhed udviskes. 9. Sygerollen og illness behaviour Sygerollen: o Rettigheder og pligter: Den syge har ret til at blive fritaget fra normale sociale roller, men har også pligt til at søge behandling og arbejde mod bedring. o Kritik: Sygerollen er baseret på akutte sygdomme og passer dårligt til kroniske sygdomme. Illness behaviour: Hvordan individer opfatter, evaluerer og handler på symptomer. o Triggers for at søge behandling: Interpersonelle kriser, sociale sanktioner, interference med arbejde eller fritid. Kronisk sygdom: o Biografisk forstyrrelse: Kronisk sygdom forstyrrer ens liv og kræver en nyorientering af identitet og livsfortælling. o Normalisering: Livet med kronisk sygdom kan normaliseres, men sygdommen kan også blive en del af ens identitet. Stigmatisering: Sygdomme, der ikke er socialt accepterede, kan føre til stigmatisering og social udelukkelse. 10. Sundhedisme Definition: Sundhedisme er en overdreven optagethed af personlig sundhed, hvor sundhed bliver et statussymbol. Konsekvenser: o Stigmatisering: Folk, der ikke lever op til sundhedsidealer, kan blive stigmatiseret (f.eks. overvægtige eller rygere).  o Polarisering: Sundhedsinterventioner kan øge uligheden i sundhed, da ressourcestærke grupper bedre kan følge anbefalingerne. Medikalisering: Sundhedisme kan føre til medikalisering af livsstilvalg, hvor usunde vaner ses som sygdomme, der kræver medicinsk behandling. Spørgsmål: Spørgsmål 1-2: Sundheds- og sygdomssociologi 1. Hvad er sundheds- og sygdomssociologi? o Studerer sociale årsager og konsekvenser af sundhed og sygdom. o Fokuserer på sociale mønstre i sundhed, oplevelser af sygdom og medicinsk viden. o Kritiserer den biomedicinske model og fokuserer på medikalisering, stigma og sociale uligheder i sundhed. 2. Hvornår anvender man termerne ‘sociology of medicine’ og ‘sociology in medicine’? o Sociology of medicine: Fokuserer på sociologiske teorier og metoder til at forstå medicinske systemer og praksisser. o Sociology in medicine: Anvender sociologisk viden til at løse konkrete medicinske problemer, ofte i samarbejde med læger. 3. Hvilke samfundsmæssige forandringer har betydning for, hvordan sundheds- og sygdomssociologi udøves? o Globalisering, teknologiske fremskridt, ændringer i sundhedsvæsenet og stigende sociale uligheder. Hvordan er det danske sundhedsvæsen struktureret, og hvilken betydning har det for borgernes behandling? 1. Struktur af det danske sundhedsvæsen: o Regioner: De fem danske regioner er ansvarlige for hospitaler og speciallægebehandling.  o Praksissektoren: Almen praksis (huis læger) er den primære indgang til sundhedsvæsenet og fungerer som en "gatekeeper" til specialister. o Kommunale sundhedsordninger: Kommunerne er ansvarlige for forebyggelse, rehabilitering og hjemmehjælp. o Finansiering: Sundhedsvæsenet er primært skattefinansieret, med begrænset brugerbetaling (f.eks. receptgebyr). 2. Betydning for borgernes behandling: o Lige adgang: Alle borgere har ret til gratis eller stærkt subsidierede sundhedsydelser, uanset indkomst. o Kvalitet og valgfrihed: Borgere kan vælge mellem forskellige behandlere og hospitaler, hvilket fremmer konkurrence og kvalitet. o Eaektivitet: Praksissektoren fungerer som en filter, der sikrer, at kun de mest relevante patienter henvises til specialister, hvilket reducerer overbelastning af hospitaler. o Udfordringer: Længere ventetider for ikke-akutte behandlinger og regional variation i tilgængelighed af ydelser. Hvilke risikofaktorer kan fremhæves som væsentlige for sygdomsbyrden i Danmark? 1. Livsstilsfaktorer: o Rygning: En af de mest betydningsfulde risikofaktorer for kræft, hjerte-kar- sygdomme og lungesygdomme. o Fysisk inaktivitet: Øger risikoen for fedme, type 2-diabetes og hjerte-kar- sygdomme. o Alkohol: Overforbrug af alkohol er forbundet med leversygdomme, kræft og psykiske lidelser. o Usund kost: Højt indtag af fedt, sukker og salt bidrager til fedme, hjerte-kar- sygdomme og diabetes. 2. Socioøkonomiske faktorer: o Social ulighed: Personer med lav indkomst og uddannelse har højere risiko for sygdom og tidligere død.  o Arbejdsmiljø: Stressfulde eller farlige arbejdsforhold kan øge risikoen for både fysiske og mentale sygdomme. 3. Miljømæssige faktorer: o Luftforurening: Øger risikoen for luftvejssygdomme og hjerte-kar-sygdomme. o Boligforhold: Dårlige boligforhold (f.eks. fugt, skimmel) kan påvirke både fysisk og mental sundhed. 4. Demografiske faktorer: o Aldring: En ældre befolkning medfører en stigende forekomst af kroniske sygdomme som demens, diabetes og artrit. o Køn: Mænd har generelt højere risiko for hjerte-kar-sygdomme, mens kvinder har højere risiko for angst og depression. 5. Psykosociale faktorer: o Stress: Kronisk stress kan føre til både fysiske og mentale helbredsproblemer. o Ensomhed: Ensomhed er forbundet med øget risiko for depression, hjerte-kar- sygdomme og tidligere død. Spørgsmål 3-4: Social ulighed i helbred 1. Hvad er hovedprincipperne i den psykosociale og materialistiske forklaring på social ulighed i helbred? o Materialistisk forklaring: Uligheder skyldes forskelle i materielle ressourcer (bolig, arbejde, adgang til sundhed). o Psykosocial forklaring: Uligheder skyldes stress og sociale relationer, der påvirker helbredet. 2. Hvorfor er et fokus på risikofaktorer ifølge fundamental cause teorien utilstrækkeligt for at forstå social ulighed i helbred? o Fundamental cause teori argumenterer for, at sociale strukturer (f.eks. SES) altid vil skabe ulighed, uanset hvilke risikofaktorer der fokuseres på. 3. Hvad er hovedprincipperne i livsforløbs- og livsstilsmæssige forklaringer på social ulighed i helbred?  o Livsforløbsforklaring: Akkumulering af positive og negative eksponeringer gennem livet. o Livsstilsforklaring: Forskelle i sundhed skyldes forskellige livsstile og adfærd. 4. Hvordan adskiller betydningen af kritiske perioder sig fra akkumulationsmodellen i livsforløbsforklaringen? o Kritiske perioder: Bestemte faser i livet (f.eks. barndom) har stor indflydelse på senere helbred. o Akkumulationsmodellen: Negative eksponeringer akkumuleres over tid og påvirker helbredet. Spørgsmål 5-6: Oplevelser og erfaringer med sundhed og sygdom 1. Hvad er hovedelementerne i Parsons teori om sygerollen? o Den syge har ret til at blive fritaget fra normale sociale roller, men har pligt til at søge behandling og arbejde mod bedring. o Kritik: Teorien passer bedst til akutte sygdomme, ikke kroniske. 2. Hvordan har forholdet mellem læge og patient ændret sig siden Parsons teori blev formuleret? o Patienten er i stigende grad set som en ekspert i egen sygdom, især ved kroniske sygdomme. 3. Hvad er hovedprincipperne i Kleinmans forståelse af det pluralistiske sundhedssystem? o Der findes flere sundhedssystemer (biomedicinsk, alternativ medicin, folkelig medicin), der konkurrerer og supplerer hinanden. 4. Hvad er forskellen mellem begreberne disease, illness og sickness? o Disease: Biologisk sygdom (lægeperspektiv). o Illness: Personlig oplevelse af sygdom (patientperspektiv). o Sickness: Social og kulturel forståelse af sygdom (samfundsperspektiv). Spørgsmål 7-8: Evidensbaseret medicin og medikalisering 1. Hvad er evidensbaseret medicin, og hvordan relaterer det sig til den biomedicinske sygdomsmodel? o Evidensbaseret medicin (EBM) baserer sig på videnskabelig evidens, især randomiserede kontrollerede forsøg (RCTs). o Relaterer sig til den biomedicinske model, da begge fokuserer på objektiv, målebar viden. 2. Hvilken sociologisk kritik kan man rejse af evidensbaseret medicin? o EBM kan være reduktionistisk og ignorere kompleksiteten i individuelle tilfælde. o Kritik fra Foucault: Medicinsk viden som en form for magtudøvelse. 3. Hvad er hovedpointerne ved medikaliseringstesen? o Medikalisering refererer til, at ikke-medicinske områder af livet eller samfundet gøres til genstand for medicinsk intervention. o Eksempler: Fedme som sygdom, sarkopeni (aldringsrelateret muskeltab). 4. Hvilke positive og negative konsekvenser og funktioner kan medikalisering have i moderne samfund? o Positive: Bedre behandling af tidligere ubehandlede tilstande. o Negative: Overdiagnostik, stigmatisering og social kontrol.