Kønsorganer PDF

# Kønsorganer ## Mandlige kønsorganer Mandlige kønsorganer, genitalia maskulina består af indre og ydre. ### Indre kønsorganer omfatter: - Kønskirtler, testikler, testes (ental testis) (1) - Sædveje (2) og - Accessoriske kirtler (3) ### Ydre kønsorganer omfatter: - Penis (4) med urinrør, urethr...

# Kønsorganer ## Mandlige kønsorganer Mandlige kønsorganer, genitalia maskulina består af indre og ydre. ### Indre kønsorganer omfatter: - Kønskirtler, testikler, testes (ental testis) (1) - Sædveje (2) og - Accessoriske kirtler (3) ### Ydre kønsorganer omfatter: - Penis (4) med urinrør, urethra (5) og - Pungen, scrotum (6) Kønskirtler, testes, producerer spermier og danner **mandligt kønshormon**. ### Hver testis består af: - Bindevæv (1) og (2) - Parenchym (3) og - Fraførende gangsystem (4) og (5) Hormonproducerende celler (3) mellem kanalerne. Sædkanalerne indeholder støtteceller (1) og sæddannende celler (2) på forskellige udviklingstrin. De yngste sæddannende celler er spermatogonier (1). Dernæst følger spermatocytter (2), spermatider (3) og 'slutproduktet, spermier (4). Under udviklingen halveres kromosomtallet, og cellerne ændrer form. De hormonproducerende celler (3), Leydig's celler, ligger i grupper mellem sædkanalerne. ## Sædveje omfatter gangsystemet efter testis. De består af: - Bitestikel, epididymis (1) - Sædleder, ductus deferens (2) - Ejakulationskanal, ductus ejaculatorius (3) og - Urinrør, urethra (4) ### Den samlede længde af sædvejene er meget stor (flere meter). Derved bliver der god plads til opbevaring af spermierne. Sædvejene fungerer som transportvej og tillige som 'lagerplads' for spermier. ### Bitestiklen (1) er kommaformet. Den består af en sammenrullet, fem til seks meter lang gang. Navnet bitestikel er uheldigt og skyldes udelukkende, at bitestiklen ligger tæt på testis (1), men den ligner ikke testis af udseende, og den har hverken sæddannende eller hormonproducerende celler. ### Sædlederen (2) er fortsættelsen af bitestiklens gang. Den går gennem bugvæggen, idet den følger lyskekanalen, canalis inguinalis (5). Sædlederen følges her med kar og nerver til testis og danner sammen med dem sædstrengen (7). ### Sædlederen (2) fortsætter i bækkenhulen til bagsiden af urinblæren og dernæst i ejakulationskanalen i prostata (midterste streg fra 3). ### Ejakulationskanalen (3) er fortsættelsen af sædlederen (2). Den går gennem blærehalskirtlen, prostata (6), til urinrøret ved (C). ### I blærehalskirtlen findes en højre og venstre ejakulationskanal, der konvergerer mod urinrøret. Længden af ejakulationskanalen er angivet ved to stiplede linier (B og C). Urinrøret (4) fungerer både som urinvej og sædvej. ### Da ejakulationskanalerne (3) munder i urinrøret et stykke nede i prostata (6), vil den del urinrøret, der ligger over indmundingen af ejakulationskanalerne, udelukkende fungere som urinvej. ## Accessoriske kirtler omfatter: - Sædblære, vesicula seminalis (5) - Blærehalskirtel, prostata (6) ### Sædblæren (øverste streg fra 3) ligger på bagsiden af urinblæren. Den sender sekret til sædlederen lige før ejakulationskanalen. Navnet sædblære er uheldigt. Sædblæren har ingen funktion som opbevaringsorgan for spermier, men fungerer derimod som en kirtel, der danner et slimet sekret, som indgår i sæden. ### Blærehalskirtlen, prostata (6), er uparret og den største af de accessoriske kirtler. Prostata danner et sekret, der tømmes i den del af urinrøret, som løber gennem kirtlen. Sekretet fra prostata udtømmes gennem mange små udførselsgange, og det indgår i sæden. ### Testis er således en blandet eksokrin og endokrin kirtel. Den eksokrine del danner spermier, og den endokrine del danner mandligt kønshormon.