Makronoter - Resumé Makroøkonomi PDF

lOMoARcPSD|50663712 Makronoter - Resumé Makroøkonomi Makroøkonomi (Aarhus Universitet) Scan for at åbne på Studocu Studocu er ikke støttet eller anerkendt af nogen studiesteder eller universiteter Downloadet af Anne Haarup ([email protected]...

lOMoARcPSD|50663712 Makronoter - Resumé Makroøkonomi Makroøkonomi (Aarhus Universitet) Scan for at åbne på Studocu Studocu er ikke støttet eller anerkendt af nogen studiesteder eller universiteter Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Makro-noter Indhold Lukket økonomi: Solow Modellen...................................................................................................................3 Den optimale opsparingskvote – Golden rule vækst....................................................................................5 Conditional konvergens – Catching up growth eller cutting edge growth.....................................................6 Lukket økonomi: IS-LM model.........................................................................................................................7 Lukket eller åben Økonomi: AD-AS model......................................................................................................8 Politikker, der kan rykke på AS kurven..........................................................................................................8 Kort sigt AD-AS model..................................................................................................................................9 Mellemlangt/langt sigt AD-AS Model...........................................................................................................9 Åben Økonomi: Mundell Fleming Model........................................................................................................9 Stød til økonomien ved flydende/fast valutakurs.......................................................................................11 Det finansielle system, pengeskabelse og pengemarkedet samt bankernes roller(kvantitetsteorien)........11 Det finansielle system.................................................................................................................................11 Asymmetrisk information...........................................................................................................................12 Bankernes rolle...........................................................................................................................................12 Pengeskabelsesformel................................................................................................................................12 Kvantitetsligningen.....................................................................................................................................13 Loan-able funds-modellen.............................................................................................................................14 Inflation..........................................................................................................................................................14 Fisher-effekten, Hyperinflation, Seigniorage, Deflation og inflationsskat...................................................14 Sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed - Phillipskurven........................................................15 Inflation og forventet inflation....................................................................................................................16 The sacrifice ratio:......................................................................................................................................17 Arbejdsløshed................................................................................................................................................18 Hvad forårsager lønstivhed - 3 teorier........................................................................................................18 Den danske model: - Flexicurity..................................................................................................................19 Offentlig gæld/budgetunderskud..................................................................................................................19 Gæld vs. Budgetunderskud.........................................................................................................................19 Er statsgæld et problem - Ricardiansk ækvivalens.....................................................................................20 En åben økonomi: Valutakurser og Købekraftsparitet..................................................................................21 Den nominelle valutakurs...........................................................................................................................21 Realvalutakurs............................................................................................................................................22 Side 1 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Hvordan bestemmes den nominelle valutakurs?........................................................................................22 Købekraftsparitet (PPP)..............................................................................................................................22 Pengepolitik...................................................................................................................................................23 Finanspolitik...................................................................................................................................................23 Optimum Currrency Area (OCA) – Optimalt valutaområde..........................................................................23 Asymetrisk stød..........................................................................................................................................24 Stabiliseringspolitik........................................................................................................................................25 Inside & Outside lag....................................................................................................................................25 Automatiske stabilisatorer..........................................................................................................................26 Lucas-kritikken:...........................................................................................................................................26 Politik baseret på beslutningsregler eller baseret på diskretionære beslutninger?....................................26 Udregning af MPC samt Outputgab...............................................................................................................27 Brutto- og Nettoinvesteringsformel:..............................................................................................................28 Side 2 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Lukket økonomi: Solow Modellen Solow-modellen er en model, der søger mod at forklare økonomisk vækst over meget lang sigt ved at se på akkumulation af kapital, arbejdskraft, befolkningsvækst samt teknologiske fremskridt(stigninger i produktivitet) Netop den endogene kapitalakkumulation er nøglemekanismen i denne model. Side 3 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Vigtigt at huske at den offentlige sektor ikke indgår i Solows model – Dermed ingen G og T. Husk yderligere at små bogstaver angiver pr. arbejder, hvoraf store bogstaver er set som en helhed.  Produktionsfunktion i Solow-modellen (BNP, Y) Output er i Solow-modellen bestemt af 3 variable: Kapital og Arbejdskraft(L) samt effektivtet(Teknologi), E. Y =F (K , L∗E) Output pr effektiv arbejder: Y y= ¿ Kapital pr. effektiv arbejder: k = K ¿ Produktionsfunktion. Pr. effektiv arbejder: y=f (k ) Opsparing og investering pr. effektiv arbejder: i=s∗y=s∗f (k ) s=1-MPC – Dette udtryk for tæller at opsparingsraten er funktion af den marginale forbrugstilbøjelighed – Med andre ord, så opspares alt, der ikke forbruges. Dermed er opsparingsraten bestemt af den marginale forbrugstilbøjelighed. Break-even investerings-kurven = ( δ +n+ g ) k Kapital afskrives med en konstant rate defineret ved delta( δ ¿. n er lig befolkningsvæksten. g repræsenterer de tekniske fremskridt, også kaldet labour-augmentering. De øger arbejdskraftens effektivitet med den eksogent givne rate g: ∆E g= E Hvorfor skal man investere mere for ved hurtig teknologisk tilvækst samt ved befolkningsvækst? Det kommer af at man ser på kapital pr. arbejder. K k= → En stigningi n og g ,medfører at hhv. L eller E stiger → Den nederste brøk bliver højere , og et hø EL. Ved stigninger i K, L eller E øges outputtet ligeledes jf. produktionsfunktionen, Y=F(K,L*E). Modsatte forhold gør sig gældende ved fald i K, L eller E.  Investeringskurven Investeringskurven udledes fra s*f(k) Yderligere kan investering pr effektiv arbejder udtrykkes ved s∗f ( k) =s*y, hvor s er opsparingskvoten. Dette udtryk angiver mængden af kapital, der bliver tilført. Hvis investeringskurven er større end Break-even investeringskurven, vil Y stige – Omvendt vil Y falde hvis break-even investeringen er større end investeringerne. Med andre ord, så afskriver man mere end værdien af de nye investeringer = lavere Y. BNP-vækst pr. arbejder er i Steady-state udelukkende bestemt af udviklingen i g. BNP vækst i steady state er derimod bestemt både af udviklingen i g og n. (Udvikling i g og n er lig ændringer i E og L, hvor begge identiteter indgår i produktionsfunktionen Y=F(K,LE). Både vækst i output pr. arbejder samt kapital pr. arbejder vil i steady-state være lig 0. I steady state kan ingen af disse vækste. Side 4 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Ligevægtsbetingelsen er opfyldt i det punkt hvor ovenstående kurver møder hinanden – Eller med andre ord hvor Eller med andre ord er sf ( k )−( δ +n+ g ) k =0 Den optimale opsparingskvote – Golden rule vækst Forskellige opsparingskvoter fører til forskellige niveauer for k* - Forbruget giver folk nytte og velfærd, og er defineret ved c*=(1-s)f(k*). Der er dermed et tradeoff mellem høj opsparing og de langsigtede forbrugsmuligheder. En stigning i s øger k* og y* - Som igen på længere sigt øger c*. Dog betyder en større s ligeledes at forbrugets andel af indkomsten falder, hvorved c reduceres. Golden rule definerer det optimale niveau for s(og dermed) k, der maksimerer c* Side 5 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Med andre ord, så er golden rule betingelsen opfyldt når MPK er lige afskrivningsraten – Når hældningen på de to forskellige kurver er ens. Under golden rule steady state, vil en forøgelse af steady-state kapital, medføre en stigning i steady state forbrug. Omvendt vil en forøgelse i steady-state kapital hvis man er over golden rule-steadystate medføre en reduktion i steady-state forbrug. Consumption bliver mindre på begge sider af C*gold Side 6 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Hvornår kommer økonomien hen i "Golden rule steady state"  Der findes ingen automatisk tendens til at komme i Golden rule steaty state  Det er et politisk valg! Dvs. politkerne beslutter sig for at nå et givet s, der før økonomien hen i k*  Ikke nødvendigvis let  Især ikke hvis s initial er for lav og skal sættes op  I sådanne tilfælde må befolkningen i en periode nedsætte deres forbrug, for at nå hen i golden rule steady state, hvor forbruget så til gengæld vil være højere end det initiale forbrug. Conditional konvergens – Catching up growth eller cutting edge growth Solow modellen forudsiger at, alt andet lige, vil fattige lande vokse hurtigere end rige lande. Dermed siger modellen at levestandarden mellem rige og fatte lande vil nærme sig hinanden. OM END dette kræver at de fattige lande har samme tillid til landets institutioner samt de nationale forhold ligner de udenlandske – Med andre ord, at befolkningstilvæksten(n), uddannelse(E), opsparing osv. Er identisk med de rige landes. Tillid bygger bla. På niveauet af korruption, samt tilliden til at udmeldt politik også bliver gennemført, eller med andre ord, troværdigheden af udmeldingerne. Er disse betingelser opfyldt, så vil de fattige lande vokse hurtigere grundet uudnyttede vækst muligheder – Dermed at catching up growth er hurtigere end cutting edge growth. Eksempler på Catching up-vækstrater kan findes i Vesttyskland umiddelbart efter 2. verdenskrig, eller I Kina på nuværende tidspunkt. Lukket økonomi: IS-LM model Nøgleantagelser i IS-LM:  Kort sigt – Dermed Eksogent(fast) prisniveau  Fast(Eksogent) kapitalapparat samt teknologi.  Lukket økonomi Side 7 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712  Hvorfor er hældningen på LM kurven Positiv? Viser hvad der sker på pengemarkedet som funktion af renten -> Jo lavere rente, jo større mængde penge efterspørges der. Dog er pengemængden fast, hvor renten skubbes i vejret. samme effekt gør sig gældende jo større mængde ”loanable” funds, der er – Jo større opsparingen er, jo mere villig er bankerne til at låne penge -> Lavere rente. Fald i efterspørgsel efter penge er lig lavere rente Stigning i efterspørgsel er lig forskydning mod højre og dermed højere rente.  Hvorfor er hældningen på IS-kurven Negativ Jo lavere rente vil i 45-graders modellen vil give anledning til større investeringer – Dermed Rente-Crowdingout: Den effekt der skubber IS kurven mod højre( Y 3 ¿ , bliver crowdet ud af en højere efterspørgsel efter penge – Renten stiger, og den nye ligevægt findes der hvor IS kurven nu skæres med LM-kurven( Y 2 ¿ Lukket eller åben Økonomi: AD-AS model  Hvorfor er kurven på AD-kurven negativ(faldende) Når prisniveauet stiger, faldet det reale pengeudbud, og renteniveau presses i vejret. Investeringerne falder, og dermed falder BNP(Y).  Hvorfor er kurven på SRAS, AS og LRAS stigende (og forskellig fra kort sigt til lang sigt) Tilpasningen fra kort til lang sigt: Tilpasning af det forventede prisniveau. Adaptive/statiske forventninger Rationelle forventninger: Hastigheden afhænger i høj grad af hvor hurtigt lønninger, priser og forventningerne tilpasser sig. Side 8 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Politikker, der kan rykke på AS kurven. Labour demand: AS-kurven kan påvirkes af bla. Tilbagetrækningsalder. Dermed kan politisk indgreb, der regulerer pensionsalderen give stød til AS-kurven. (fremdriftsreformen, pensionsalder) - Politikker, der sigter mod at forlænge den periode hvor man er på arbejdsmarkedet. Eller ændring af L ved ændring af W/P - Feks. indkomstskatter og dagpengereform. Production Function: Politikker, der ændrer F(L) - Altså produktionsfunktionen,  Ny teknologi  Infrastruktur  Udenlandsk kapital  Spillovers/virksomheder  Entreprenørskab  Uddannelse (Human kapital) Disse politikker omtales ofte udbudsside indsatser eller strukturelle politikker Disse vil sjældent påvirke den kortsigtede AS, men derimod primært LRAS (Long-run AS-kurve) Derudover kan forventninger til prisniveauet ændre AS kurven. med andre ord, ændringer i den forventede inflation. Kort sigt AD-AS model Side 9 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Mellemlangt/langt sigt AD-AS Model Åben Økonomi: Mundell Fleming Model. Lille åben økonomi på kort sigt Nøgleantagelser  Perfekt kapitalmobilitet på tværs af grænser: r=r*  Fast eller flydende nominel valutakurs  Fast/eksogent prisniveau (Kortsigt) Flydende valutakurs Fast valutakurs Stigning I G Y er fast, og output er det samme som før. Y Stiger Finanspolitisk Finanspolitik kan ikke gøre noget for Y ved flydende indgreb valutakurser. Stigning I M Y stiger. Y er uændret. Pengepolitisk indgreb Ved fast valutakurs politik opgiver man at bruge pengepolitik som redskab til at regulere økonomien. Ved flydende valutakurser opgiver man derimod finanspolitiske indgreb til at regulere økonomien. Dog vil man ved pengepolitiske indgreb i økonomier med flydende valutakurser, blot "låne" efterspørgsel fra andre lande. Den er dermed kunstig, og ikke holdbar på sigt. Finanspolitisk indgreb i flydende valutakurs: For en given værdi af e, medfører en finanspolitisk ekspansion at Y stiger, hvilket forskyder IS mod højre. Et opadgående pres på e, som følge af en højere rente vil dog crowde out effekten af det finanspolitiske indgreb, og Y vil med tid komme tilbage til det originale niveau. Dermed vil stigningen i e crowde out. I flydende valutakurs vil finanspolitiske indgreb appreciere valutaen, hvoraf effekten af indgrebet af crowded out Pengepolitisk indgreb i flydende valutakurs LM kurven flyttes mod højre. Dermed vil der være et kortvarigt stig i Y. Valutaen deprecierer og indenlandske varer er billigere. Dermed stiger NX, da indenlandske varer er blevet devalueret for udlandet og nu er billigere. Side 10 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Dog vil den øgede efterspørgsel efter indenlandske varer, over tid presse valutakursen op igen, og dermed har vi en ny crowding out effekt, hvor Y over lang sigt igen vil være tilbage ved status quo. Finanspolitisk indgreb i fast valutakurs Ekspansiv finanspolitik er meget effektiv til at ændre output ved fast valutakurs. Pengepolitisk indgreb i fast valutakurs LM kurven rykkes mod højre, og ligevægten skubbes længere ud mod højre. Dette sker indledningsvist, men på grund af arbitrage-effekten, vil Centralbanken opkøbe valuta indtil at LM er tilbage på dets oprindelige niveau. Dermed er Y uændret. e∗p ε= ¿ p  Hvorfor er IS-kurven faldende(negativ) IS-kurven har en negativ hældning da NX er en funktion af den nominelle valutakurs (e). Ved høj e, så er Nettoeksporten lav, da indenlandske varer er dyre for udlandet at købe. Dette fører til fald i Y, Omvendt vil en lav kurs(e), betyde at NX stiger da indenlandske varer er billige og attraktive for udlandet, hvoraf Y stiger (beskæftigelsen)  Hvorfor er LM-kurven fast? LM kurven er tegnet for en given værdi af r* - Den er dermed vertikal(fast), da der kun er en enkelt værdi af Y, der sikrer at pengeudbud er lige pengeefterspørgsel, uafhængigt af e. Med andre ord, så har valutakursen ikke nogen indvirkning på pengeudbuddet – Dette er renten. Slutnote: Ved illustrering af Mundell-flemming anbefales det at anvende Epsilon, da valutakursen godt kan rykke sig. Side 11 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Stød til økonomien ved flydende/fast valutakurs Stød til økonomien ved flydende valutakurs e tilpasser sig og flyder alt efter stød til økonomien. Dermed er e og Y endogene, mens M er eksogene. BNP bestemmes af M/P og r* (LM-kurven). IS-kurven kan godt flytte sig, om end ligevægten altid vil være ved LM kurven. IS-kurven har med andre ord ingen betydning for BNP ved flydende valutakurs. IS-kurven vil da blot have indflydelse på sammensætningen af BNP. Også derfor at finanspolitikken ingen effekt har på BNP, da denne kun rykker på IS-kurven. Stød til økonomien ved Fast valutakurs: CB’en handler danske kroner ift. Euroen til en fast pris. Dette er den villig til at gøre i uendelige mængder. Skifter efterspørgslen efter DK, så påvirker CB pengemængden således at prisen holdes konstant(fast). Dermed er e eksogen, hvoraf M og Y er endogene, og således også placeringen af LM kurven. BNP bestemmes her af IS-kurven. LM kurven er her fast ved det givne renteniveau(vandret), da e er fastsat. Dermed er det kun IS-kurven, der bestemmer udviklingen i BNP. M bliver bestemt bagefter udfra ligevægten på varemarkedet. Også derfor pengepolitik ikke har nogen effekt på BNP, da pengepolitik kun rykker på LM-kurven. Det finansielle system, pengeskabelse og pengemarkedet samt bankernes roller(kvantitetsteorien) Det finansielle system Defineres som de institutioner i økonomien som formidler finansielle strømme mellem långivere og låntagere. Dette system omfatter de finansielle markeder, der omfatter realkreditobligationsmarkedet, markedet for virksomhedsobligationer samt aktiemarkedet. Derudover omfatter det de finansielle virksomheder, der er bankerne, pensionskasserne, forsikringsinstitutioner og realkreditselskaber. Det finansielle system matcher to typer agenters behov: Långivere Husholdninger og virksomheder: Ønsker at investere den opsparing som de ikke vil bruge nu - Typisk en mere kortsigtet horisont Låntagere (husholdninger og virksomheder) ønsker lån til deres boliger eller investeringer i capital - Typisk langsigtede lånebehov og låne horisont Asymmetrisk information Opstår når en agent i en transaktion har mere information om transaktionen end modparten. Dette kan give anledning til to problemer: Adverse selection: Når personer med skjult viden om egenskaber ved transaktion sorterer/træffer valg som er dårlige for modparten, der har mindre information. Moral Hazard: Opstår hvis to parter indgår en aftale om risikodeling, hvor den enes indsats vil påvirke udbyttet for den anden part. Side 12 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Eksempelvis indenfor forsikring, hvor forsikringsagenten har incitament til at skaffe kunden en dårlig aftale, da det i sidste ende er forsikringsselskabet, der skal betale skaden. I banker håndteres asymmetrisk information ved at styre deres kreditpolitik samt kreditgivning. Bankernes rolle Banker modtager indlån fra deres kunder Baner udlåner til husholdninger og virksomheder. De kan udlåne baseret på egenkapital, men typisk kan de også udlåne det meste de får i indlån. De skal dog holde en hvis reserve, R. Andelen af indlånene som banker beholder i reserver, kaldes reservebrøkken RR. Jo mindre reservebrøkken, rr, jo større er bankernes indflydelse på pengeskabelsen. Leverage dækker over målet for hvor gearet en bank er. Er leverage høj, er banken meget gearet og risikabel. Leverage ratio udregnes ved at dividere bankens samlede aktiver med dets reserver Pengeskabelsesformel M =C+ D B=C+R C R Renten = R, Seddelbrøk: =cr Reservebrøk: =rr D D C +1 M C+ D D cr +1 = = =¿ M = ∗B B C+ R C R cr +rr + D D Kreditmultiplikatoren er IKKE konstant. Hvis den var, ville det være let for CB’en at styre pengemængden (I en lukket økonomi). CR afhænger i virkeligheden af betalingsmønstre og tekniske muligheder – Kontanter vs. Betalingskort vs. Kryptovaluta. Derudover ændrer bankernes rolle sig uafhængigt af CB’en, hvoraf rr kan ændre sig. Kvantitetsligningen: M∗V =P∗Y I vækstrater: Side 13 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 P∗Y I ovenstående kan nominelt BNP også anvendes som proxy for t, totale transaktioner: V= M V antages ofte for at være eksogen og dermed konstant. Dermed kan kvantitetsligningen anvendes til aat se hvordan pengeudbuddet bestemmer det nominelle BNP. ∆P π= P Dermed kan inflationsraten findes ud fra kvantitsligningen -> V holdes konstant(eksogen), og derfor gælder ∆ M P∆ ∆Y ∆ M ∆Y = + → Ligningenom arrangeres således at → π = − M P Y M Y Normal økonomisk vækst kræver en vis vækst i pengeudbuddet, således at væksten i transaktioner kan faciliteres. Pengevækst udover dette niveau medfører inflation. Loan-able funds-modellen Inflation Klassisk inflationsteorier antager at priser er fleksible og at markeder er i ligevægt. Dermed relaterer den sig til lang sigt. Fordele ved inflation: Side 14 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Nominelle lønninger reduceres sjældent - Selv når ligevægts-reallønnen falder. Dermed forhindres der ligevægt på arbejdsmarkedet. Inflationen gør det dermed muligt for reallønnen at nå sit ligevægtsniveau uden behov for fald i den nominelle løn. Derfor kan moderat inflation få arbejdsmarkedet til at fungere bedre. – 2% eller 3% om året er godt. Omkostninger/ulemper: Omkostninger når inflation er forventet: Shoe-leather costs, Menu costs, Prisforvridning (Pris distortion) , Skattespørgsmål, Høj inflation er volatil. Yderligere omkostninger når inflationen afviger fra, hvad folk havde forventet. Dette udspringer bla. Fra at langtidskontrakter er baseret på den forventede inflation, og ikke den reelle inflation. Hvis inflationen er anderledes en forventet kan begge parter stå til at tabe/vinde. Dette gælder også i låne-scenarier. Fisher-effekten, Hyperinflation, Seigniorage, Deflation og inflationsskat Inflationsskat er et begreb, der dækker over de omkostninger øget inflation har for befolkningen. Når der printes penge for at rejse penge, oplever man inflation. Denne inflation fungerer som en skat på folk, der holder penge. Helt konkret vil opsparinger blive mindre værd som følge af øget inflation. Seigniorage er et begreb, der dækker over det provenu staten tjener ved at printe penge. Med andre ord, så er det forskellen på produktionsomkostningerne til sedler vs. Den nominelle værdi. Den nominelle rente, i, er ikke justeret for Inflation. Realrenten, r=i−π , er justeret for Inflation. Fishereffekten er bundet op på fisher-ligningen i=r + π. Derfor vil en stigning i inflationen medføre en stigning i den nominelle rente. Denne en-til-en sammenhæng kaldes fisher-effekten. Pengeudbuddet er bestemt af Hvad forårsager hyperinflation? Hyperinflation forårsages af overdreven vækst i pengeudbuddet: Når centralbanken printer penge, så stiger prisniveauet Hvis den printer penge hurtigt nok, resulterer det i hyperinflation - Tænk Zimbabwe, Venezuela eller Post-nazi Tyskland. Deflation er i store træk en modsætning til inflation. Det omhandler dermed et faldende prisniveau i økonomien. Ved deflation er der en tendens til at folk vil forbruge mindre, da deres opsparinger bliver mere Side 15 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 værd ved at holde på dem. Man bliver derfor relativt rigere. Dermed kan deflation tvinge en økonomi i recession hvis denne manglende forbrugsvillighed spreder sig og tager fart. Deflation forekommer ofte i eller efter perioder med recession. Dette sker som følge af at investorerne sælger ud af deres assets, hvoraf udbuddet langt overstiger efterspørgslen. Folk udviser manglende forbrugsvillighed, og priserne falder. Denne cirkel fortsætter og den samlede efterspørgsel falder yderligere, hvilket presser priserne yderligere ned. Dertil kommer folks forvetninger om inflationen – Forventer folk deflation, vil de ikke forbruge. Alt dette fører til højere arbejdsløshed som følge af nedsat produktion, og ovenstående cirkel gentager sig. Modsvar til deflation kan findes i både ekspansiv finanspolitik eller pengepolitik. Sammenhængen mellem inflation og arbejdsløshed - Phillipskurven Phillipskurven angiver at inflation, π , afhænger af den forventede inflation, πe , konjunkturarbejdsløsheden, samt udbudsstød, v. AS-kurvens output er relateret til uventede ændringer i prisniveauet. Phillipkurvens arbejdsløshed er relateret til uventede ændringer i inflationen. Phillipskurven udledes af AS-kurven og Okuns Lov. Okuns lov omhandler forholdet mellem arbejdsløsheden og tabet i et lands produktion(BNP). Okun hævder at ved øget produktion, vil arbejdsløsheden falde og selvfølgelig også omvendt. Inflation og forventet inflation Adaptive forventninger Rationelle forventninger Side 16 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Ved adaptive forventninger baseres forventingerne Baserer forventningerne på al tilgængelig udelukkende på den historisk observerede information – Inkl. Kendskab til økonomiens inflation. struktur. Denne metode er beregningsmæssig tung, Dermed en nem og billig metode til og vil i praksis sjældent være præcis. forventningsdannelse. Med andre ord, vil man med rationelle Et hyppigt anvendt specialtilfælde, er statiske forventninger med et bevæge sig fra den ene forventninger, hvor inflationen i næste periode ligevægt til den anden indenfor en enkelt periode. forventes at være lig inflationen i nuværende. Dermed vil efterspørgselspolitik ingen effekt have på BNP under rationelle forventninger, da man altid vil være i det strukturelle BNP. Kun uventede stød kan få de faktiske og forventede niveauer til at afvige fra hinanden. Under adaptive forventninger er tilpasningerne til kurven systematisk forkerte, og der sker gradvist fra periode-til-periode en dynamisk tilpasning. Inflationsinerti (træghed) Statiske forventninger til inflationen bevirker at Phillipskurven angiver at inflationen har Inerti(træghed). Ved fravær af udbudsstød eller konjunkturarbejdsløshed vil inflationen forblive på samme niveau. Mekanismen bunder i at tidligere inflation påvirker forventningerne til den nuværende inflation, som igen påvirker nuværende lønninger, priser og derved faktisk inflationen. To kilder til Inflationsstød: Prisstød - v Efterspørgsselsstød - u−u n Negative udbudsstød hæver typisk Positive stød til aggregeret efterspørgsel får produktionsomkostningerne for virksomhederne. ledigheden til at falde under det strukturelle Dermed hæves priserne, hvilket presser inflationen niveau – Dette trækker ligeledes inflationen op. op. Med andre ord, så er efterspørgslen højere i samfundet, hvoraf priserne bliver sat op – Inflationen presses som resultat op. The sacrifice ratio: Policy-makers kan nedbringe inflation ved at mindske aggregeret efterspørgsel, hvilket får arbejdsløsheden over det strukturelle niveau. The Sacrifice ratio Defineres som den procentvise ofring af et års reale BNP, der må opgives/ofres for at nedbringe Side 17 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 inflationen med et procentpoint. (Forskellige estimater, men det er typisk mellem 3 og 5). Ekstra – Formoder ikke det her indgår i eksamen: Arbejdsløshed Der skelnes mellem to overordnede typer af arbejdsløshed: Konjunktur arbejdsløshed samt Strukturel arbejdsløshed: Konjunktur arbejdsløshed Skyldes kortsigtede konjunkturfluktationer -bla. Dem man så ved finanskrisen. Strukturel arbejdsløshed Er de ledighedsniveau, der er foreneligt med en stabil inflation, og kan være et resultat af søge- og friktionsledighed, sæsonledighed eller andre strukturelle forhold(Lønstivhed, mindstelønninger, dagpenge osv). L= Arbejdsstyrken, E=Beskæftigede personer ,U = Arbejdsløse , U L=E+U , =Arbejdsløshedsprocenten L L er eksogent givet, og udspringer ud fra demografien. S=Rate of Job separations , f =Rate of job finding Bemærk: Både S og F er på månedlig basis – Dvs. Den andel, der bliver hhv. Ophører med beskæftigelse eller får nyt job I en given måned. Steady-state Betingelsen er opfyldt hvis arbejdsløsheden er konstant – Eller med andre ord, opfylder s∗E=f∗U F er stor hvis folk meget hurtigt finder job. Dette kunne være resultat af yderst effektiv jobsøgning(velfungerende jobformidling), eller lave krav til reservationsløn(Krav til løn i nyt job). Jo højere F, Side 18 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 vil alt andet lige medføre lille U/L Hvis folk I stort omfang fyres eller selv siger op, er s stor og dermed U/L stor:  Hvis godt velfærdsystem/dagpenge og slappe rådighedsregler, vil S være større end hvis lave dagpenge, kort dagpengeperiode og skrappe rådighedsregler.  Sektorelle skift hvor beskæftigede bliver fyret som led i tilpasning. Fx hvis nogle brancher udkonkurreres eller outsources til andre lande, nogle produkter forsvinder, eller teknologiske fremskridt gør ufaglærte arbejdsløse fordi kompetencekrav stiger til arbejdsstyrken. Hvad forårsager lønstivhed - 3 teorier  Mindstelønninger på arbejdsmarkedet o Mange overenskomster fastsætter mindstelønninger for deres medlemmer – Desuden vil folk sjældent gå med til at gå ned i løn. Arbejdsgivere er også bange for at nedsætte lønnen, da det medfører en chance for dårlig arbejdsmoral.  Fagforeninger - Insider-outsider teori o Fagforeninger kan hvis de har stærk nok magt og høj organisering, bruge deres "monopol" magt og fastsætte højere lønninger end det der vil skabe ligevægt.  Beskæftigede fagforeningsmedlemmer kan have fordel af dette hvis ikke de er I fare for at miste deres job(Insiders)  Folk uden job, arbejdsløse, Outsiders, kan foretrække at lønningerne var lavere så de også kunne få jobs - Men Insiderne har måske overtal i fagforeningerne.  Efficiency wage - Mekanismer o Ved at betale en højere løn end den ligevægten forespørger, antager man at produktiviteten måske stiger. Forskellige grunde til at betale "efficiency wages"  Nutrition o Stærkere og sundere medarbejder kan arbejde mere. (gælder hovedsageligt u-lande)  Omkostninger ved jobskifte (turnover costs) o Højere lønninger reducerer opsigelser hos medarbejderne (lavere s i modellen)  Adverse selection o Adverse selection  Mere kvalificerede eller ambitiøse medarbejdere tiltrækkes ved højere lønninger.  Moral Hazard o Højere lønninger reducerer pjæk, dovenskab osv. Fordi truslen om fyring er stærkere når der er høje lønninger i en virksomhed. Den danske model: - Flexicurity Den danske model indeholder to centrale punkter, der er centrale for det danske arbejdsmarked  Flexibilitet – Der er stor mobilitet på arbejdsmarkedet, og det er relativt let at hyre og fyre folk.  Security – Relativ god dækning i for af økonomisk sikkerhedsnet ved arbejdsløshed – Bla. Dagpengesystemet samt kontanthjælp. Side 19 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Offentlig gæld/budgetunderskud Gæld vs. Budgetunderskud Dækker over et helt basalt koncept – Er udgifterne større end indtægterne, akkumulerer man gæld. Gæld (D) Budgetunderskud(B) Gæld (D) er stock-variablen – Gæld er dermed det Budgetunderskuddet(B) er flow-variablen, der akkumulerede underskud – Dermed svarer angiver underskuddet for et givent år B er givet ved ændringer i gæld til den præcise ændring i B=G−T +r∗D underskuddet - ∆ D=B Hvor r*D er renteudgifterne til ens gæld. 4 problemer med at måle det offentlige sektors underskud 1. Inflation Antag at real-gælden er konstant – Dette medfører et real-underskud på 0. I den situation vil den nominelle gæld, vokse udelukkende med inflationsraten ∆D =π → Eller → B=∆ D=πD Derfor burde πD fratrækkes det rapporterede underskud for at D korrigere for inflationen. Forskellen er især stor ved høje inflationsrater, hvor et nominelt underskud korrigeret for inflation faktisk kan være udtryk for et real-overskud. 2. Kapitalaktiver 3. (Ikke medtalte) forpligtelser Det nuværende mål for underskud udelader vigtige forpligtelser for staten; Fremtidige pensionsudbetalinger, og betingede forpligtelser(Dog svært at definere rent monetært, da fremtiden er usikker). Et eksempel på sidstnævnte kunne være den offentlige sundhedsforsikring. 4. Konjunkturer Underskuddet varierer med konjunkturere – Ved høj arbejdsløshed vil gælden være stor – Lave indtægter(T), mange transfereringer(G) = store udgifter. Også omvendt, ved lav arbejdsløshed, vil der være lavere gæld som følge af færre transfereringer og øget T. I perioder med Ekspansive finanspolitikker vil underskuddet ligeledes være stort, da man øger G for at få gang i økonomien, hvoraf indkomstsiden ikke følger med simultant. Løsningen på dette kaldes Konjunktur-justeret budgetunderskud – Også defineret som den strukturelle saldo(ved fuld beskæftigelse). Denne er baseret på estimater af hvad statens udgifter og indtægter ville være hvis økonomien var på dens strukturelle(naturlige) niveau for beskæftigelse. Side 20 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Er statsgæld et problem - Ricardiansk ækvivalens Det traditionelle syn på gæld omfatter kernemodellerne i kurset alt efter hvilket scope man ser i(kort, langt, åben eller lukket økonomi) Omvendt, Ricardiansk ækvivalens En gældsfinansieret skattelettelse vil ingen effekt have på forbrug, nationalopsparing, realrente, investering, nettoeksport eller real-BNP – Heller ikke på kort sigt! Dette grunder i at forbrugerne er fremsynede, og ved at en gældsfinansieret skattelettelse medfører en stigning i fremtidige skatter, der til svarer nutidsværdien af skattelettelsen. Dermed er forbrugerne ikke bedre stillet på sigt, og vil derfor ikke forbruge ekstra, da gevinsten ved skattelettelsen spares op for at betale den fremtidige skattestigning/forpligtelse. Dermed stiger den private opsparing med samme mængde som den offentlige opsparing falder – Dermed er den nationale opsparing uændret, og der har dermed ikke været nogen effekt på økonomien. Med andre ord, så vil forbrugererne forvente at forpligtelsen ved en gældsfinansieret ekspansiv politik, vil tilfalde dem på et givet tidspunkt. Derfor vælger forbrugerne at ”spare” efterspørgselsstødet op, med det formål at være forberedt på at tilbage betale forpligtelsen. Dermed jf. ricardiansk ækvivalens ingen effekt på privatforbruget. Kritik af Ricardiansk Ækvivalens  Myopia – Ikke alle forbrugere tænker så langt frem, så de ser skattelettelsen som uforudsete indtægter – disse forbrugere vil øge deres forbrug.  Lånebegræsninger – Nogle forbrugere er ikke istand til at låne nok til at nå deres optimale forbrug; De bruger ligeledes skattelettelsen på at øge deres forbrug.  Fremtidige generationer: Hvis skattebyrden forventes at blive pålagt fremtidige generationer, så kan den nuværende generation føle sig bedre stillet, og dermed øge deres forbrug. En åben økonomi: Valutakurser og Købekraftsparitet I en åben økonomi behøver forbrug ikke at være lig output/produktion, og opsparing behøver ikke være lig investering. NX er lige nettoeksporten(EX-IM). Hvis NX er højere end 0, er der et handelsoverskud, hvilket udgør positivt NX. Omvendt vil et underskud udmunde i negativt NX. BNP er i en lille åben økonomi defineret ved Y =C + I +G+ NX Dermed kan det udledes at NX kan udledes fra NX=Y −(C+ I +G) (C+I+G) repræsenterer da det indenlandske forbrug. Nettokapitaludstrøming er repræsenteret ved S-I. Sagt på en anden måde, så er det nettoudstrømningen af lånbare midler. Når S er større end I, er landet nettolångiver. Omvendt, hvis S er mindre end I, er landet låntager. Side 21 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Den nominelle valutakurs e = Den nominelle valutakurs -> Den relative pris på indenlandsk valuta udtrykt i den udenlandske valuta. Feks. Yen pr. Euro/pund. Ganske intuitivt vil en depreciering af valuta medføre øget NX(Indenlandske varer bliver billigere for udlandet, landet eksporterer mindre). Ved appreciering af e falder NX – Indenlandske varer bliver dyrere for udlandet, og der eksporteret mindre. Realvalutakurs ε = Den relative pris på indenlandske goder udtrykt i udenlandske goder. Feks. prisen på en marsbar i Tokyo pr. prisen på en marsbar i Frankfurt. Hvordan bestemmes den nominelle valutakurs? Side 22 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Købekraftsparitet (PPP) En doktrin der siger at goder må sælges til den samme (valuta-justerede) pris i alle lande. Dog kan der i realiteten være forskel på priser, hvor visse goder kan fås billigere i andre lande – Bla. Forskelle i distributionsomkostninger kan være en faktor. Pengepolitik Varetages af CB’en. Der skelnes mellem uafhængige centralbanker samt afhængige – Dette afhænger af om landet fører fastkurspolitik eller ej. ½ ½ Finanspolitik Varetages af regeringen. Side 23 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Optimum Currrency Area (OCA) – Optimalt valutaområde Debatten om optimale valutaområder handler om kort/mellemlang sigt - Dermed anvendes kun IS-LM, Mundell-Flemming og AD-AS. Fordele og ulemper ved at indgå i en valutaunion: Fordele Ulemper Reduktion i transaktionsomkostninger ved Tab af pengepolitisk uafhængighed – Dermed ikke samhandel muligt at anvende pengepolitik til at rette op på konjunkturudsving. Reduceret prisdiskrimination mellem lande Reduktion i usikkerhed om valutakurs OCA teori Definerer kriterier for en gruppe af lande således, at omkostningerne ved en fælles valuta er små og fordelene store - Dette antyder at det er optimalt for landene at dele valuta - og dermed droppe deres individuelle valutaer.  Kriterier, der øger fordelene ved en enkelt valuta – Handler landende meget sammen? o Store handelsvolumer - Fører til en reduktion i transaktionsomkostninger mellem landene i området med fælles valutakurs.  Kriterier, der reducerer omkostningerne ved at opgive uafhængig pengepolitik o Fleksible reallønninger – Findes disse hos begge lande?  Hvis ikke man kan devaluere sin valuta for at genetablere Y, så kunne man i princippet sænke alle priser i økonomien - En intern devaluering.  I praksis svært at forestille sig, da mange har kollektive lønaftaler og regulerede arbejdsmarkeder. o Høj mobilitet af arbejdskraft -  Arbejdskraft vil flytte sig fra økonomier hvor arbejdsløsheden er høj til økonomier hvor den er lav - Eller efterspørgslen efter arbejdskraft er høj.  Fri arbejdskraft vil modvirke outputgabet efter asymmetriske efterspørgsselstød – Arbejdskraft vil søge fra lande med negativt output gab til lande med positivt output gab – Dermed lukkes outputgabet naturligt gennem arbejdskraftsmobilitet. o Høj kapitalmobilitet o Finansielle overførsler(udligning) – o Ofte kun relevant ved føderale finansielle systemer, feks. Tyskland mellem forbundsstaterne og USA og dets stater.  Forhøjede skatter udligner det ene stød, hvoraf de forhøjede skatter bruges til at øge G i det andet land, således at det andet stød også udlignes.  Svært at forestille sig dette er relevant mellem uafhængige lande. o Synkronisering af efterspørgselsstød Man skal ikke bekymre sig om at opgive valutakurs som politisk instrument hvis Hvis e/r ikke virker første gang, feks. ved indekserede lønninger eller "Import-afhængig". Med andre ord vil lønninger vil tilpasse sig devaluering, således at folk skal have mere i løn. Med andre ord, så kan det aldrig betale sig at devaluere sin valuta hvis ovenstående gør sig gældende. Side 24 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Asymetrisk stød Omhandler hvordan medlemslandene oplever stød forskelligt - feks. kan det ene land opleve at AD-kurven skubbes mod højre, og Y stiger. Omvendt kan der i et andet land opleves at AD kurven skubbes mod venstre, og Y falder. (eksempel: Efterspørgsel efter VW falder efter emissions-skandalen. Peugeot efterspørges i stedet) På mellem langt sigt vil der være et højere prispres end forventet i Frankrig, og et lavere prisniveau end forventet i Tyskland. Hvad skal ECB gøre for at afhjælpe dette? Med andre ord, hvordan kan man stabiliserede pengepolitikken i hhv. Frankrig og Tyskland? Frankrig: Kontraktiv pengepolitik - Medfører rentestigning, der modvirker inflationen gennem faldende investeringer. -> højere rente for at sænke og håndtere inflation. Tyskland: Ekspansiv finanspolitik - Medfører rentefald, der betyder øget investering og dermed højere inflation. Y og dermed beskæftigelsen stiger. Højere rente for at nedsætte arbejdsløshed. Stabiliseringspolitik Inside & Outside lag Inside Lag Outside lag Tiden mellem stødet og det politiske modsvar på Tiden det tager før den vedtagne politik har effekt stødet – Det tager ofte tid at opdage at der er sket på økonomien. et stød, hvoraf det tager tid at blive enig om en politik, der skal afhjælpe dette. Hvis omstændighederne når at ændre sig inden politikken når at have effekt, så kan den have modsvarende effekt, og i stedet destabilisere økonomien – Derfor er økonomiske modeller/prognoser vigtige (I DK = DREAM og ADAM) Der skelnes mellem to måder at genere prognoser på: Ledende økonomiske indikatorer Makroøkonmetriske modeller Dataserier, der flukturer inden selve økonomien Storstilede modeller med estimerede parametre, gør det – Feks. forbrugertillid. der kan bruges til at forecaste effekten af stød og politikker på endogene variable. (ADAM og DREAM) Automatiske stabilisatorer Automatiske stabilisatorer er defineret som politikker, der stimulerer eller tager luft ud af økonomien, når det er Side 25 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 nødvendigt – Uden at politikken skal ændres. – Det kan tænkes som ”puder” der afhjælper stød til økonomien. Eksempler på dette kunne være indkomstskat, dagpenge og generelt de fleste overførselsindkomster. En god tommelfingerregel er at jo større en offentlig sektor, jo større vil de automatiske stabilisatorer ofte være. Lucas-kritikken: Lucas fremsatte en teori, som han kaldte rationelle forventninger. Kritikken gik ud på at forudsigelser baseret på modeller, der anvender historisk data ikke er valide, hvis politikændringen ændrer forventningerne på en måde, der ændrer fundamentale sammenhænge mellem variable Feks. Hvis det forudsiges at en forøgelse i pengevækstraten vil reducere arbejdsløsheden, vil Lucas-kritikken påpege at en forøgelse af pengevækstraten kan medføre forventninger til inflationsstigninger, hvilket betyder at arbejdsløsheden nødvendigvis ikke falder. Politik baseret på beslutningsregler eller baseret på diskretionære beslutninger? Beslutningsregler Diskretionære beslutninger Beslutningstagere annoncerer på forhånd, hvordan Som begivenheder indtræffer og omstændigheder politikken vil ændres i forskellige situationer, og ændrer sig, bruger beslutningstagerne deres forpligter sig selv til at holde sig til det dømmekraft og benytter den politik, der virker annoncerede mest passende på det givne tidspunkt 1. Konstant vækstrate for pengeudbuddet Opportunistisk opførsel fra politikkerne Monetarister vil ofte advokere for en konstant vækstrate – Vil dog kun virke stabiliserende på efterspørgslen hvis omsætningshastigheden(V) er stabil 2. Mål for vækst i Nominelt BNP Tidsinkonsistent Øg automatisk væksten i pengemængden når Fænomenet hvor politikere løber fra løfter nominelt BNP vokser langsommere end foretaget på et tidligere tidspunkt. målsætningen – Og Omvendt ved for høj vækst i Vil ofte ske efter andre har reageret på den nominelt BNP. annoncerede politik. Vil være med til at ødelægge troværdigheden af deres udmeldinger, og dermed effektiviteten af deres politikker. 3. Mål for inflationsraten Reducer automatisk væksten i pengemængden, når inflationsraten overstiger målet. Dette har mange CB’er i praksis, om end de ofte tillader sig albuerum til diskretionære beslutninger 4. ”taylor reglen” Mål for den kortsigtede rente baseret på inflationsraten og afstanden mellem Faktisk og ”langsigts-fuldbeskæftigelses-BNP” (Med andre ord, strukturelt BNP). Side 26 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Pi er inflationen. Troværdige udmeldinger: Politikregler udmeldt fra CB’en har kun effekt på økonomien, hvis annoncerede er troværdigt – Denne afhænger delvist af graden af Centralbankens uafhængighed (fra regeringen). Udregning af MPC samt Outputgab Y=C(Y-T)+I(r)+G Den variabel, der ikke ændres på er lig 0, og er dermed irrelevant – Eksempelvis ved en forøgelse i det offentlige forbrug, G, er investeringerne ikke berørt (I). ∆ Y =∆ C+ ∆ G ∆ Y =MPC∗∆ Y +∆ G ∆ Y −MPC∗∆ Y =∆ G ∆ Y (1−MPC)=∆ G 1 ∆Y = ∗∆G 1−MPC Ændringen i forbruget ved ændringer i skatter udledes af (Opmærksom på negativ ændring hvis skatterne stiger – Dermed kun positiv ved faldende skatter) C ∆=MPC∗∆T Side 27 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Ved stigning i G og stigning i T E=C ( Y −T ) + I + R E=−MPC∗∆ T + ∆ G = −MPC∗∆ G+ ∆G ∆ E=( 1−MPC )∗∆ G> 0 Ændring i Y: −MPC ∆Y = ∗∆T 1−MPC Output gab: Y −Ý Outputgab= Y YSTREG er det strukturelle BNP. Når man kigger på output gab skal man blot se på om der er overhovedet er en forskel. Output-gabet er med andre ord blot et tal udtrykt fra ovenstående formel. Negative output gab ligger grafisk til venstre for det strukturelle niveau, og positive ligger til højre for det strukturelle niveau. Med andre ord er det negative outputgab mindre end det strukturelle niveau, mens det positive er højere. Dermed er det nødvendigt at kende det strukturelle BNP-niveau for at afgøre om et outputgab er positivt/Negativt. Brutto- og Nettoinvesteringsformel: Bruttoinvesteringer: [ I n MPK − PK P ] ∗( r + Δ ) + Δ K r MPK – Marginal produkt: p r = renten K = kapital Side 28 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])  lOMoARcPSD|50663712 Pk Korrektion for inflation – Priser/mængde  p Side 29 af 29 Downloadet af Anne Haarup ([email protected])