Finanssystemet og Økonomisk Teori

IS-kurven har en negativ hældning, fordi Nettoeksporten (NX) er en funktion af den nominelle valutakurs (e). En høj e gør indenlandske varer dyrere for udlandet, hvilket fører til et fald i NX og dermed BNP (Y). Omvendt, en lav e gør indenlandske varer billigere og mere attraktive for udlandet, hvilket fører til en stigning i NX og dermed BNP (Y).

LM-kurven afbilder kombinationen af renteniveau (r) og BNP (Y), hvor pengeudbud og pengeefterspørgsel er i ligevægt. Under en fast valutakurs er renten (r) fastsat af Centralbanken og uafhængig af valutakursen. Derfor er LM-kurven vertikal, da der kun er en enkelt værdi af Y, der sikrer ligevægt på pengemarkedet, uanset ændringer i valutakursen.

Ved en flydende valutakurs tilpasser den nominelle valutakurs (e) sig automatisk til ændringer i økonomien. Dette gør BNP endogent, da e og Y er påvirket af de økonomiske faktorer. LM-kurven bestemmer BNP, da den afbilder ligevægten på pengemarkedet. IS-kurven har ingen betydning for BNP, da e er flydende og LM-kurven altid er i ligevægt.

Under en fast valutakurs intervenerer Centralbanken på valutamarkedet for at holde kursen stabil. Den køber eller sælger valuta for at sikre, at valutakursen forbliver fast. I denne situation bestemmer IS-kurven BNP, da den viser ligevægten på varemarkedet. LM-kurven er fast, da valutakursen er fastsat, og dermed bestemmer pengeudbuddet ikke BNP.

Finanspolitik, der ændrer offentlige udgifter eller skatter, påvirker BNP ved at skifte IS-kurven. Ved en fast valutakurs kan finanspolitik derfor have en effekt på BNP, da den ændrer ligevægten på varemarkedet. Dog har finanspolitikken ingen effekt på BNP under en flydende valutakurs, da LM-kurven alene bestemmer BNP og IS-kurven ikke har nogen betydning.

Pengepolitik, der ændrer pengeudbuddet, påvirker BNP ved at skifte LM-kurven. Ved en flydende valutakurs har pengepolitikken ingen effekt på BNP, da pengeudbuddet kun påvirker renteniveauet, men ikke den reelle økonomiske aktivitet. Under en fast valutakurs har pengepolitik heller ingen effekt på BNP, fordi Centralbanken skal holde valutakursen fast, hvilket betyder, at pengeudbuddet automatisk tilpasser sig for at opretholde den faste valutakurs.

Fiat penge er penge, der har værdi, fordi staten har erklæret dem som lovligt betalingsmiddel. De har ingen iboende værdi som f.eks. guld eller sølv. De fungerer som et middel til udveksling, en måleenhed for værdi og en opbevaringsform for værdi.

Institutioner i økonomien, der forbinder långivere og låntagere, f.eks. finansielle markeder og virksomheder.

En situation, hvor en part i en transaktion har mere information end den anden.

Når personer med skjult viden om en transaktion træffer valg, der er dårlige for den anden part.

Opstår når to parter i en aftale om risikodeling, hvor den enes handlinger kan påvirke udfaldet for den anden.

Banker tager imod pengene fra kunderne (indlån) og udlåner dem til husholdninger og virksomheder.

Den del af indlånene, som banker holder i reserve.

Hvor gearet en bank er.

Indlån fra kunder. Opløses hvis RR er lav, og penge udlånes og bruges igen som indlån.

En regel, der automatisk justerer væksten i pengemængden baseret på afvigelser fra målet for nominelt BNP. Højt BNP fører til øget pengemængde, mens lavt BNP fører til reduceret pengemængde.

En regel, der automatisk reducerer væksten i pengemængden, når inflationsraten overstiger målet.

En regel, der sætter den kortsigtede rente baseret på inflationsraten og outputgabet. Den tilpasser renten for at holde inflationen og BNP tæt på målet.

Phillipskurven viser en sammenhæng mellem inflation og arbejdsløshed. Under statiske forventninger til inflationen angiver kurven, at inflationen har inerti. Dette betyder, at når der er fravær af udbudsstød eller konjunkturarbejdsløshed, vil inflationen forblive på samme niveau, da tidligere inflation påvirker forventningerne til den nuværende inflation, som igen påvirker lønninger, priser og derved faktisk inflation.

Under rationelle forventninger forventes inflationen i næste periode at være lig inflationen i den nuværende periode. Dette gør, at efterspørgselspolitik ikke har nogen effekt på bruttonationalproduktet (BNP), da man altid vil befinde sig i det strukturelle BNP. Kun uventede stød kan få de faktiske og forventede niveauer til at afvige fra hinanden.

Statiske forventninger til inflationen er et specialtilfælde af rationelle forventninger, hvor man forventer, at inflationen forbliver på samme niveau i den næste periode.

Adaptive forventninger er en teori om, hvordan mennesker danner forventninger til fremtiden. De bygger på fortidens data, tilpasninger til kurven er gradvist og systematisk forkerte. Det er en dynamisk tilpasning fra periode til periode.

Prisstød er en pludselig og uventet stigning i priserne på en specifik vare eller tjenesteydelse. Det kan skyldes øgede produktionsomkostninger eller en mangel på ressourcer. Dette kan påvirke inflationen, da det kan føre til en generel stigning i priserne.

Et positivt stød til den samlede efterspørgsel får ledighed til at falde under det strukturelle niveau. Det trækker inflationen op, da efterspørgslen i samfundet er højere, og priserne stiger.

The sacrifice ratio er betegnelsen for den procentvise ofring af et års reale BNP, der må opgives/ofres for at nedbringe inflationen med et procentpoint. Politikere kan nedbringe inflation ved at mindske den samlede efterspørgsel. Dette får arbejdsløsheden til at stige over det strukturelle niveau.

Negative udbudsstød hæver typisk produktionsomkostningerne for virksomhederne. Dermed hæves priserne, hvilket presser inflationen op.

Konjunkturarbejdsløshed opstår, når der er en nedgang i den samlede efterspørgsel i økonomien, f.eks. under en recession. Dette fører til, at virksomheder reducerer produktionen og fyrer medarbejdere.

Strukturel arbejdsløshed er en form for arbejdsløshed, der skyldes strukturelle ændringer i økonomien, såsom ændringer i teknologi, ændringer i produktionsmønstre eller demografiske ændringer. Det er arbejdsløshed, der er forbundet med et langsomt skift i markedsforholdene.

Den arbejdsløshedsprocent, der repræsenterer et niveau af ledighed, der er kompatibelt med en stabil inflationsrate, er kendt som den strukturelle ledighed. Den kan være et resultat af en række faktorer, herunder søge- og friktionsledighed, sæsonledighed eller strukturelle forhold som lønstivhed, mindstelønninger og dagpenge.

Jobseparation er en situation, hvor en person forlader eller mister sit job. F.eks kan en person blive fyret eller selv sige op.

En persons evne til at finde et nyt job hurtigt afhænger af flere faktorer. En høj 'f' (jobfindingsrate) indikerer, at personer hurtigt og effektivt finder nye job. Dette kan skyldes en velfungerende jobformidling eller lave krav til reservationsløn.

En høj jobseparationsprocent 'S' fører til en høj arbejdsløshedsprocent (U/L). Et velfærdssystem med generøse dagpenge og slappere rådighedsregler kan føre til en højere 'S', da folk er mindre ivrige efter at finde nyt job.

Sektorelle skift i økonomien kan føre til, at beskæftigede bliver fyret, når brancher udkonkurreres eller outsources, produkter forsvinder eller teknologiske fremskridt øger kompetencekravene.

Mindstelønninger kan føre til lønstivhed, da de begrænser den laveste løn, virksomheder kan tilbyde. Folk er ofte tilbageholdende med at acceptere en lavere løn, og virksomheder kan være bange for at nedsætte lønnen, da det risikerer at sænke moralen.

Gæld er en stock-variabel, der repræsenterer den akkumulerede sum af underskud over tid. Ændringer i gælden svarer præcist til ændringer i underskuddet.

Budgetunderskud er en flow-variabel, der angiver underskuddet for et specifikt år. Den beregnes som forskellen mellem udgifter (G) og indtægter (T), plus renteudgifter (r*D) på eksisterende gæld.

Inflation kan forvrænge målingen af det offentlige underskud. Hvis realgælden er konstant, vil nominel gæld vokse med inflationsraten. Til at korrigere for dette skal vi fratrække inflationsraten fra det rapporterede underskud.

Målingen af det offentlige underskud tager ikke altid højde for statens forpligtelser som fremtidige pensionsudbetalinger eller betingede forpligtelser, der kan være svære at vurdere.

Underskuddet varierer med konjunkturcyklussen. Under høj arbejdsløshed er der ofte store underskud på grund af høje udgifter til transfereringer og lavere skatteindtægter. Omvendt, ved lav arbejdsløshed, er der mindre underskud.

Konjunktur-justeret budgetunderskud, også kendt som den strukturelle saldo, er en beregning af statens underskud, da økonomien er på sit naturlige beskæftigelsesniveau. Den forsøger at fjerne konjekturer fra underskuds-vurderingen.

Kapitalaktiver kan være vanskelige at vurdere præcist og derfor ikke inkluderet i underskudsmålingen. For eksempel kan offentlige investeringer i infrastruktur have langvarige effekter, som ikke afspejles fuldt ud i den kortsigtede budgetunderskudsmåling.

Det offentlige underskud kan blive forvrænget, hvis man ikke tager højde for statens forpligtelser til at betale udgifter i fremtiden. Det kan være vanskeligt at estimere fremtidige udgifter, som pensionsudbetalinger og andre betingede forpligtelser.