SOP: Teknologi A, Idehistorie B - PDF

Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Figur 1: Billede af Turings Bombe-maskine Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Titelblad Elev: Magnus...

Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Figur 1: Billede af Turings Bombe-maskine Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Titelblad Elev: Magnus Frimann Brahm Vejledere: Søren Korsgaard og Nikoline Holm Braüner Dato: 19/12-2024 Klasse: 3:Z Fag: Teknologi A og Idehistorie B Afleveret som PDF på netprøver.dk Resume: Formålet ved opgaven er at undersøge hvorfor krig ofte leder til store spring i teknologisk udvikling, og hvordan vi kan bruge en tidligere teknologisk udvikling som Bombe- maskinen fra 2.verdenskrig til at forstå disse spring. Opgaven vil starte med noget indledning som introducerer opgaven og dens rammer. Efterfølgende er der 2 redegørelser den ene er for at redegøre og Storbritannien under 2.verdenskrig og den trussel der var Tyskland. Den anden redegørelse er omkring computerteknologi i det 20. og 21. århundrede, som skal bruges til at få en forståelse for hvordan computerteknologi har udviklet sig, og hvordan Bombe-maskinen egentlig har påvirket fremtiden teknologi. Analysen skal fremstille Bombe-maskinen som et produkt og vil komme ind under hvorfor den var så banebrydende og hvordan den kunne virke. Der er også 2 diskussioner den første er for at diskutere Bombe-maskinens teknologiske udvikling og særligt om hvordan den har påvirket moderne computerteknologi inden for forsvar og krigsførelse. Den anden diskussion er for at frembringe de etiske dilemmaer der er ved brug af moderne computerteknologi i krigsførelse. Til sidst vil konklusionen prøve at svare på problemformuleringen og afrunde de forskellige spørgsmål der kan være. Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse................................................................................................. 1 Indledning............................................................................................................... 2 Redegørelse - Storbritannien og Tyskland................................................................... 4 Redegørelse for teknologi i det 20 og 21 århundrede................................................... 7 Teknologianalyse af Turings Bombe-maskine........................................................... 11 Diskuter Bombe-maskinens teknologiske udvikling.................................................. 16 Diskuter etiske dilemmaer i sammenhæng med anvendelse af moderne computerteknologi i krigsførelse............................................................................. 20 Konklusion............................................................................................................ 23 Kildehenvisning..................................................................................................... 24 Side 1 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Indledning Computeren er en af de vigtigste teknologiske opfindelser nogensinde, og er en opfindelse som siden dens oprindelse har udviklet sig eksponentielt. Selvom computerteknologi ofte forbindes med nyere anvendelser og opfattes som en ny teknologi, har historiske krige som 2. verdenskrig været afgørende for den drivkraft der har været i de teknologiske fremskridt. 2. verdenskrig var især en vigtig tid for udviklingen af computere da Turings Bombe-maskinen blev udviklet under denne krig. Denne maskine var en revolutionerende maskine idet den ikke kun brød koder, den dannede også fundamentet for moderne computere. Udviklingen af maskinen foregik under 2. verdenskrig i Storbritannien, og maskinen kom til at spille en både kampmæssigt og teknologisk central rolle i 2. verdenskrig. Denne opgave vil undersøge, hvorfor krige som 2. verdenskrig ofte fører til store teknologiske gennembrud, og hvordan Bombe-maskinen kan bruges som eksempel til at forstå disse fremskridt. For at besvare dette vil opgaven først redegøre for Storbritanniens rolle under 2. verdenskrig og den trussel som Tyskland udgjorde. Derefter vil opgaven give et overblik over forskellige computerteknologiers udvikling i det 20. og 21. århundrede. Opgaven vil efter dette analysere Turings Bombe-maskine som et teknologisk produkt, her vil der være fokus på infrastruktur, internationale relationer og påvirkning af levevilkår. På baggrund af analysen vil opgaven diskutere Turings Bombe-maskines indflydelse på moderne computerteknologi inden for forsvar og krig. Opgaven vil også diskutere etiske dilemmaer der er forbundet med brug af moderne computerteknologi under nutidens konflikter og krige. Derudover vil opgaven reflektere over hvordan fremskridt i teknologi balancerer mellem nytte og risiko i en krigskontekst. I resten af denne opgave vil udtrykket Bombe-maskine dække over den dekrypteringsmaskine Alan Turing udviklede under 2. verdenskrig. Side 2 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Problemformulering: Hvorfor leder krige ofte til store spring i den teknologiske udvikling og hvordan kan viden om Bombe-maskinen fra 2.verdenskrig bidrage til at forstå sådanne spring? Redegør for Storbritanniens rolle som aktør under 2. verdenskrig, herunder en redegørelse af truslen fra Tyskland. Redegør kort for computerteknologi i det 20. og 21. århundrede. Foretag en teknologianalyse af Bombe-maskinen som produkt. Beskriv herunder fx social infrastruktur, internationale relationer og levevilkår Diskuter Bombe-maskinens teknologiske udvikling med særlig fokus på dens påvirkning på moderne computerteknologi inden for forsvar og krigsførelse. Inddrag resultaterne fra din teknologianalyse Diskuter hvilke etiske dilemmaer der er forbundet med at anvende fx moderne computerteknologi i nyere krigsførelse. Disposition: Første afsnit er en historisk redegørelse for Storbritanniens rolle som aktør under 2. verdenskrig, og vil også redegøre for truslen fra Tyskland. Det vil give et grundlag til resten af opgavens indhold. Næste afsnit er en redegørelse for computerteknologi i det 20. og 21. århundrede, og er inkluderet for at danne et fundament for diskussion af teknologi, og for at danne overblik over hvordan teknologi har udviklet sig i denne periode. I analyseafsnittet vil begge redegørelser blive brugt til at fremhæve hvor imponerende Bombe-maskinen var samt beskrive den proces der brugte maskinen. I første diskussionsafsnit vil begge redegørelser igen blive brugt, denne gang for at diskutere computerteknologi inden for forsvar og krigsførelse, dette er for at vise hvordan krig bliver påvirket af teknologiudvikling. Andet diskussionsafsnit omhandler faren ved at anvende nyere teknologi i krig og hvilke dilemmaer der kan opstå når man gør det. I konklusionen afsluttes opgaven med at konkludere på de spørgsmål der stilles i opgaven, og der svares på problemformuleringen. Side 3 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Redegørelse - Storbritannien og Tyskland Storbritanniens rolle under 2. verdenskrig og truslen fra Tyskland Baggrund: Krigens begyndelse og appeasement-politikken 2. verdenskrig begyndte den 1. september 1939, da tyske nazister invaderede Polen. Storbritannien og Frankrig erklærede krig mod Tyskland den 3. september som reaktion på invasionen (BBC, BBC The road to war, n.d.). Storbritannien havde i årene forinden forsøgt at dæmpe Tysklands ekspansion gennem appeasement-politikken som indebar at man lod Tysklands leder Hitler indtage territorier for at undgå krig. Denne strategi tillod Hitler at annektere Sudeterlandet fra det daværende Tjekkoslovakiet i 1938 under München-aftalen (BBC, BBC The road to war, n.d.). Denne politik, som især blev drevet af den daværende premierminister Neville Chamberlain, viste sig at være en fejltagelse, da Hitler mod forventning fortsatte sin aggressive krigsførelse, og brød aftalen ved at invadere resten af Tjekkoslovakiet i marts 1939 (BBC, BBC Final steps to war, n.d.). Den tyske strategi, kendt som Blitzkrieg, eller på dansk lynkrig, viste sig at være en hurtig og effektiv kampstrategi. Blitzkrieg er det tyske ord for et overraskende, stort og hurtigt angreb. Allerede i juni 1940 havde Tyskland besejret Frankrig (Eriksen, 2019). Dette efterlod Storbritannien isoleret som den sidste af de større vestlige magter i direkte opposition til Tyskland (Samson, 2020). Den tyske trussel voksede hastigt, og Hitlers plan for en invasion af Storbritannien, kaldet Operation Seelöwe (Operation Sealion, n.d.), begyndte at tage form. Forudsætningen for denne invasion var dog tysk luftherredømme, hvilket førte til et af krigens mest afgørende slag: Slaget om Storbritannien. Slaget om Storbritannien og Luftwaffes offensiv Fra juli til oktober 1940 kæmpede Storbritannien og Tyskland en intens luftkrig, kendt som Slaget om Storbritannien. Luftwaffe som var Tysklands luftforsvar (Ray, 2024), fokuserede i begyndelsen på at ødelægge Storbritanniens luftforsvar Royal Air Forces, også kaldet RAF’s, flybaser og infrastruktur for at svække det britiske luftforsvar (The Battle of Britain Phase One, n.d.). Tysklands piloter havde generelt mere erfaring end britiske piloter hvilket gav dem en stor fordel i kamp. Rent numerisk havde Tyskland også overlegenhed med omkring 1300 Me109 kampfly som var Tysklands moderne Side 4 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B kampfly, mod RAF’s 600 (Slaget om England, 2015). RAF udnyttede avanceret teknologi, såsom radar (RADAR – The Battle Winner?, n.d.), der tillod tidlig varsling af angreb. Idet Luftwaffes ikke var i stand til at nedkæmpe RAF, skiftede Hitler strategi, og begyndte at bombe britiske byer i det, der blev kendt som Blitzen (The Blitz, n.d.). Fra september 1940 til maj 1941 blev London og andre større byer udsat for massive natlige luftangreb. Formålet var at sprede frygt og ødelægge moralen i befolkningen, men briternes sammenhold og modstandsdygtighed gjorde, at denne strategi ikke lykkedes. Winston Churchill, der blev premierminister i maj 1940, spillede en central rolle i at fastholde briternes kampvilje blandt andet gennem sine inspirerende taler. Den 4. juni 1940 holdt Churchill en tale kaldet ’We Shall fight on the beaches’ (Churchill, 1940). Denne tale blev et symbol på britisk modstandskraft. Slaget om Storbritannien endte som en tysk fiasko, hvilket tvang Hitler til at udskyde invasionen af Storbritannien og i stedet fokusere på Sovjetunionen. Slaget om Atlanten og Enigma-koden Mens Luftwaffe angreb fra luften, kæmpede Storbritannien endnu en kamp på havet i slaget om Atlanten. Tysklands mål var at afskære Storbritanniens forsyningslinjer over Atlanterhavet ved hjælp af ubåde. Forsyninger fra USA og det britiske imperium som bestod af de mange britiske kolonier, var afgørende for Storbritanniens overlevelse, men de tyske Wolfpack-taktikker (som var de taktiker de brugte gennem deres ubåde), til at jage britiske forsyningsskibe, resulterede i store tab blandt de allieredes handelsskibe i krigens første år (Trueman, 2015). Det tyske militær gjorde brug af en krypteringtsmaskine kaldet Enigma til at sende krypterede beskeder til hinanden. Disse beskeder indeholdt blandt andet oplysninger om hvor de skulle angribe, hvor deres ubåde lå og andre hemmelige meddelelser som de allierede ikke måtte komme i besiddelse af (Den tyske kodemaskine Enigma, 2003). De allierede forsøgte at bryde koderne og havde blandt andet et internationalt samarbejde mellem britiske, polske og amerikanske eksperter. (The Turing Bombe, n.d.). Briternes svar på Wolfpack-taktikkerne var at udvikle et effektivt konvojsystem, forbedre sonar og radar-teknologi og bruge luftpatruljer for på denne måde at opdage ubåde. En af de vigtigste elementer var dog briternes forsøg på afkodning af Enigma-koderne. Side 5 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Dette foregik i Bletchley Park, en officiel britiske base, som i starten af krigen i 1939 kun havde 200 arbejdere, dog i 1944 var de næsten 9000 arbejdere (Bletchley Park, 2024). Blandt disse var Alan Turing og hans hold, som formåede at bryde Tysklands Enigma- kode. Dette gav de allierede værdifuld efterretning om tyske ubådes positioner og strategier, hvilket var med til at vende krigens gang på havet (Lycett, 2011). Ved afkodning af tusindvis af tyske meddelelser gav maskinen de allierede et blik ind i fjendens planer og strategier som var afgørende for krigens udfald idet kendskab til tyskernes planer muliggjorde præcise militære operationer (Running the Bombe, n.d.). Koloniernes bidrag og Storbritanniens globale rolle Storbritanniens position som en global stormagt blev cementeret af bidragene fra dets imperium, herunder kolonierne i Indien. Over 2,5 millioner indiske soldater deltog således i krigen, hvilket gjorde Indien til den største bidragyder blandt kolonierne. Ligeledes ydede Canada, Australien, Sydafrika og New Zealand betydelige bidrag i form af tropper, økonomisk støtte og råmaterialer (Impact of World War Two on Britain’s Empire, n.d.). Kolonierne fungerede også som strategiske baser og forsyningskilder, hvilket var afgørende for Storbritanniens evne til at opretholde krigsindsatsen på flere fronter. Dette globale netværk gav Storbritannien en unik fordel i kampen mod Nazityskland, selv i perioder med isolation. Konklusion Storbritanniens rolle under 2. verdenskrig var central for de allieredes sejr. Trods massive trusler fra Tyskland, herunder Luftwaffes angreb i Slaget om Storbritannien og Blitzen samt ubådenes offensiv i Atlanten, formåede briterne at holde stand. Teknologiske innovationer som radar og Enigma-afkodningen samt Winston Churchills stærke lederskab og bidraget fra kolonierne sikrede, at Storbritannien kunne modstå og til sidst vende krigens gang. Storbritannien blev et symbol på modstandskraft og håb for de allierede. Side 6 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Redegørelse for teknologi i det 20 og 21 århundrede Udviklingen af computerteknologi i det 20. århundrede I begyndelsen af det 20. århundrede blev computere udviklet til at udføre specifikke opgaver inden for videnskab og militær. De første mekaniske computere, såsom Charles Babbage’s analytiske maskine, udgjorde grundlaget for moderne computerteknologi, Babbage’s analytiske maskine er generelt anerkendt som den første computer, selvom den aldrig blev fuldt realiseret da Babbage’s ambitiøse mål for computeren desværre var større end hvad han kunne skabe (Swaine & Freiberger, Analytical Engine, 2024). Den elektriske computer blev udviklet i 1930’erne, og blev en milepæl, hvor teknologier som ENIAC (Electronic Numerical Integrator and Computer) (Freiberger, 2024) fra 1946 revolutionerede beregningsmetoder da den kunne udføre komplekse opgaver langt hurtigere end menneskehænder (Kragh & Nielsen, 2015). ENIAC blev oprindeligt designet, til at kunne hjælpe med beregninger i forbindelse med militære projekter, især indenfor områder med ballistiske missiler. Computeren der blev brugt til ENIAC fyldte et helt rum og krævede en hel masse elektricitet, hvilket gjorde den dyr at køre. Det var dog især udviklingen af transistorer i 1947 (Vedin, n.d.), som gjorde computere mere kompakte og effektive. Transistorer som man kan bruge til at forstærke strømmen af elektriske signaler (Transistoren, n.d.), de erstattede de tidligere benyttede vakuumrør og var mere effektive og pålidelige ved brug (Nielsen, Nielsen, & Jensen, 2012). Disse teknologier gjorde det muligt at skabe tidlige computere som UNIVAC I (Swaine & Freiberger, UNIVAC, n.d.), der i 1951 blev den første kommercielle computer, skabt af John Mauchly og John Presper Eckert. John Mauchly og John Presper Eckert havde tidligere arbejdet på ENIAC-computeren under 2.verdenskrig i USA. I 1958 blev udviklingen af mikrochips det næste store skridt til den næste generation af computere. Disse mikrochips kunne indeholde flere transistorer på en enkelt plade, hvilket gjorde det muligt at skabe mindre, hurtigere og billigere computere. Det var denne teknologi der banede vejen for udviklingen af mainframes, der er dér hvor store mængder data bliver opbevaret og behandlet. Dette gør dem i stand til at foretage en enorm mængde beregninger (Susnjara & Smalley, 2024). Et eksempel er IBM’s Side 7 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B System/360 der blev udbredt i 1960’erne, og satte standarden for moderne computere (The IBM System/360, n.d.). Personlige computere og demokratiseringen af teknologi I 1970’erne blev computerteknologi for alvor tilgængelig for private brugere. Det blev muliggjort ved udviklingen af mikroprocessorer som sammenkoblede regnekraft og funktionalitet i en chip. En af de mest banebrydende personlige computere, også kaldet for PC’er, var Altair 8800, som blev udgivet i 1975. Den krævede at man havde noget teknisk viden på forhånd for at kunne bruge den, hvilket betød den primært var rettet mod entusiaster for computere, som på forhånd havde denne nødvendige tekniske viden (Kragh & Nielsen, 2015). I 1977 revolutionerede Apple markedet ved at introducere en brugervenlig PC med en skærm og tastatur (Warner, 2023) som kunne bruges privat derhjemme og i virksomheder. Dette blev efterfulgt af Microsofts udvikling af operativsystemet MS-DOS (MS-DOS, 2024), der senere dannede grundlaget for Windows. Disse teknologiske udviklinger dannede grundlaget for at computeren blev et værdifuldt teknologisk redskab i hverdagen. 1980’erne bragte også store teknologiske gennembrud. Apple Macintosh (Kildebogaard, 2014) der blev lanceret i 1984, introducerede grafiske brugergrænseflader (GUI), hvilket gjorde computere endnu mere intuitive og nemmest bruge. Den teknologiske udvikling blev yderligere understøttet af billigere hardware (det fysiske produkt som f.eks. en PC), og mere adgang til software (det ikke-fysiske, som programmeringen på en computer) (Nielsen N. , n.d.). Dette gjorde computere tilgængelige og forståelige for en langt større mængde mennesker (Nielsen, Nielsen, & Jensen, 2012). Internettets fremkomst og den digitale revolution Internettets gennembrud i 1990’erne markerede starten på den såkaldt digitale tidsalder. Internettet blev oprindeligt udviklet af USA's militære forsvarsafdeling under navnet ARPANET (advanced research projects agency network) (Featherly, 2024) i Side 8 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B slutningen af 1960’erne. Formålet var at forbinde de amerikanske forskningsinstitutioner med hinanden. Det var først med udviklingen af World Wide Web (World Wide Web, 2024) at internettet blev tilgængeligt for offentligheden. Tim Berners- Lee og hans medarbejdere hos den internationale videnskabelige organisation CERN betragtes som skaberne af World Wide Web, som begyndte i 1989 og blev offentlig i januar 1992 og gjorde det muligt for let adgang til information via links og web-adresser. Internettet revolutionerede både arbejdspladser og folks privatliv. Det muliggjorde e- mails, elektronisk handel, og søgemaskiner. Google, der blev lanceret i september 1998 (The Story of Google: How Two Students Created an Empire, 2023), blev en af de vigtigste platforme og søgemaskiner. Google blev hurtigt den dominerende søgemaskine da den fungerede bedre, blandt andet på grund af en bedre indekseringsteknologi, som gav bedre og mere præcise søgeresultater. Softwareudviklingens rolle Software blev en central del af den digitale revolution. Operativsystemer som Windows 95 (Windows 95, n.d.) og senere versioner introducerede brugervenlige miljøer, som kombinerede produktivitet og underholdning. Dette gjorde det muligt for almindelige mennesker uden særlig teknologisk viden at bruge computere. Samtidig skabte udviklingen af open source-platforme (søgemaskiner man selv kan modificere) som Linux (Linux History, 2024) en ny tilgang til software, hvor brugerne selv kunne bidrage og tilpasse koden. 21. århundrede: Mobile enheder, AI og cloud computing Det 21. århundrede blev defineret af udbredelsen af mobile enheder som smartphones og tablets. Apples lancering af iPhone i 2007 satte standarden for moderne smartphones, der kombinerede computerkraft med mobil kommunikation. Samtidig førte fremskridt inden for hardware til at chipsene i telefonen blev endnu mere kompakte, men også mere kraftfulde, dette gjorde man kunne gøre ting med telefoner som ikke var set før, som blandt andet den fulde touchskærm. (IPhone (1st generation), n.d.). Side 9 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Cloud computing blev også en vigtig teknologi i dette århundrede, da det gør det muligt at sende ting som servere, databaser og netværker over internettet (What is cloud computing?, n.d.). Med tjenester som Amazon Web Services (AWS) og Microsoft Azure blev det muligt for både privatpersoner og virksomheder at behandle data over internettet i stedet for på lokale computere. Dette har fundamentalt ændret hvordan virksomheder opererer, og gjort det muligt at arbejde globalt og fleksibelt, da det blev muligt at dele ting hurtigt og nemt, uden at man behøver at sidde i sammen lokale, eller være på samme lokale netværk, - det er nu muligt at dele noget der kan ses på den anden side af jordkloden i realtid (Saes, 2024). Samtidig blev sociale medier som Facebook og Twitter i det tidlige 21. århundrede centrale for hvordan mennesker kommunikerede og delte information, idet langt mere kommunikation blev foretaget via computere og senere smartphones. Kunstig intelligens og kvantecomputere I dag er kunstig intelligens, også kaldet AI, en af de mest transformative teknologier, og en teknologi der konstant udvikler sig. AI bruges allerede til talegenkendelse, oversættelse, automatisk kørsel og sundhedsteknologi. Kvantecomputere, som stadig er under udvikling, lover at revolutionere områder som kryptografi, og modellering af komplekse systemer. Teknologier som IBM’s Q System One (Russell, 2019) er blandt de førende inden for feltet. Delkonklusion Computerteknologiens rejse fra de første mekaniske enheder til nutidens kvantecomputere har ændret verden fundamentalt. Fra i starten af det 20. århundrede at være store, langsomme maskiner som kræver en masse viden for at kunne bruges, til nu, hvor computere har udviklet sig til at blive en integreret del af hverdagen, der muliggør kommunikation, underholdning og komplekse beregninger. Med den fortsatte udvikling inden for kunstig intelligens og kvantecomputere vil computerteknologien fortsætte med at forme fremtiden. Side 10 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Teknologianalyse af Turings Bombe-maskine Alan Turing var en engelsk matematiker og krypteringsspecialist der under 2, verdenskrig udviklede en Bombe-maskine der spillede en central rolle i 2. verdenskrig. Bombe-maskinen blev skabt for at bryde de krypterede beskeder fra den tyske Enigma- maskine og den var et vigtigt værktøj for de allierede. Denne analyse undersøger maskinens tekniske funktion, dens videnskabelige og organisatoriske kontekst samt dens bidrag til krigsindsatsen og efterkrigstidens teknologiudvikling. Der bruges teknologianalysens fire centrale punkter; teknik, viden, organisation og produkt, for at få en dybdegående forståelse af Bombe-maskinens betydning. Bombe-maskinen var en videreudvikling af en tidligere version, kaldet Bomba, skabt af polske kryptografer før krigen (The Polish Connection, n.d.) Teknik Bombe-maskinen var en elektromekanisk enhed, der blev brugt til at bryde Enigma- maskinens krypterede meddelelser, Bombe-maskinen bestod af 36 tromler, der simulerede Enigma-maskinens egne tromler (Bombe Description, n.d.). Ved at analysere mulige kombinationer kunne maskinen hurtigt identificere de korrekte indstillinger, også kaldet nøgler, som tyskerne havde brugt til at kryptere deres meddelelser (The Polish Connection, n.d.). Den elektromekaniske kompleksitet var ny. Maskinen kørte med en hidtil uset hastighed og præcision, der sikrede, at krypterede meddelelser kunne afkodes inden for korte tidsrammer, som var vigtigt og relevante for planlægning af militærstrategier. Designet gjorde det muligt at udnytte elektriske signaler og mekanisk rotation i en effektiv kombination, hvilket var en banebrydende teknologisk opfindelse. Derudover gjorde maskinen brug af parallel databehandling der tillader en computer at udføre flere opgaver samtidigt (Hansen, 2009). For at sikre at maskinerne fungerede ordentligt og effektivt var det nødvendigt med regelmæssig vedligeholdelse. Operatørerne blev uddannet til at løse tekniske problemer hurtigt og sørge for at maskinerne kunne køre. Rutinemæssig smøring og Side 11 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B justering af de elektriske komponenter var en del af denne proces. Denne disciplinerede vedligeholdelse var afgørende for at holde maskinerne fungerende i løbet af krigen (The Turing-Welchman Bombe, n.d.). Turings innovation bestod i at forbedre den oprindelige polske Bomba ved at inkludere avancerede matematiske metoder som sandsynlighedsmodeller. Gordon Welchman tilføjede senere et `diagonal board´, der gjorde processen endnu mere effektiv ved at reducere behovet for gentagne beregninger. Kombinationen af teknologiske forbedringer sikrede, at Bombe-maskinen kunne følge med de fortsat mere komplekse ændringer i Enigma-krypteringen (Enter Turing and Welchman, n.d.). Den teknologiske udvikling bag Bombe-maskinen skabte også grundlaget for efterkrigstidens computere. Mange af principperne bag maskinens design, herunder parallel databehandling, blev efterfølgende anvendt i moderne computerteknologi. Viden Bombe-maskinen var baseret på avanceret matematik og logik. Alan Turing anvendte sin forståelse af matematiske algoritmer og sandsynlighedsteori til at udvikle en metode der kunne nedbryde Enigma-kodens kompleksitet. Brugen af abstrakt matematik i en praktisk sammenhæng var en revolutionerende tilgang der lagde grundlaget for moderne datalogi (How Alan Turing Cracked The Enigma Code, n.d.). En af de mest vigtige innovationer var brugen af logiske operatorer til at reducere antallet af mulige nøgler, det vil sige at maskinen ikke opererede tilfældigt, for at finde de rigtige tyske indstillinger, men i stedet brugte den logik til ikke at køre de samme om og om igen. Denne tilgang skabte et effektivt system, der kombinerede rationel analyse med praktisk implementering. Dette var ikke kun et teknologisk gennembrud, men også en metodologisk udvikling, der har inspireret mange af nutidens computeralgoritmer (The Turing Bombe, n.d.). På trods af det internationale samarbejde mellem britiske, polske og amerikanske kryptografer, var delingen af information meget kontrolleret. Operatørerne blev kun informeret om de specifikke opgaver de skulle udføre, og havde ikke fuldt indblik i Side 12 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B maskinens design eller funktion. Dette var for at beskytte den samlede operation mod mulige spioner, og andre former for informationslækager, men det stillede også store krav til træning og koordination (The Turing Bombe, n.d.) Denne sikkerhedsstrategi sikrede, at selv hvis en del af operationen blev kompromitteret ville den overordnede indsats forblive intakt. Denne tilgang til informationsstyring er stadig en vigtig del af moderne sikkerhedsprotokoller. Turings arbejde med Bombe-maskinen strakte sig ud over dens anvendelse under krigen da hans teoretiske ideer om en almen maskine dannede grundlaget for udviklingen af moderne computere. Bombe-maskinen kan derfor ses som en afgørende milepæl i overgangen fra mekanisk til digital beregning (Turing Machines, 2018). Den teori der blev anvendt, har stadig konsekvenser lige fra udviklingen af kunstig intelligens til kryptering og cybersikkerhed, der bruger mange af de samme teknologiske rammer, som Turing udviklede. Organisation Bombe-projektet var afhængigt af en nøje organiseret arbejdsfordeling. Matematikere som Turing og Welchman fokuserede på de teoretiske og designmæssige dele, mens teknikere og ingeniører konstruerede maskinerne. Operatørerne hvoraf mange af dem var kvinder fra Women’s Royal Naval Service (WRNS) stod for den daglige drift. Denne ansvarsdeling sikrede at alle sider af maskinens udvikling og anvendelse blev udført effektivt (The Turing-Welchman Bombe, n.d.). Arbejdsdelingen mellem de forskellige faggrupper skabte en dynamisk og produktiv samarbejdskultur. Denne model blev senere adopteret i mange teknologiske projekter, hvor tværfaglighed er blevet en kerneværdi. WRNS-operatørerne spillede en central rolle i Bombe-maskinens succes. Deres præcise arbejde og deres evne til hurtigt at lære komplekse procedurer var afgørende. Deres bidrag udfordrede tidens traditionelle kønsroller, og viste, at kvinder kunne spille vigtige roller i teknologisk avancerede opgaver (Wrens at war: life in the Women's Royal Naval Service in WW2, 2023). Kvinderne var ikke kun operatører, men også aktive Side 13 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B deltagere i optimeringen af arbejdsprocesserne. Deres input blev ofte brugt til at forbedre de daglige procedurer, hvilket viser en tidlig anerkendelse af mangfoldighedens værdi i teknologiske projekter. Det polske bidrag til udviklingen af Bombe-maskinen var også afgørende. Polske kryptografer havde allerede før krigen knækket tidlige versioner af Enigma-krypteringen, og delte deres dekrypteringsmetoder med britiske forskere i 1939. Denne vidensdeling dannede grundlaget for Turings videre arbejde, og understregede betydningen af internationalt samarbejde i teknologisk innovation (The Polish Connection, n.d.). Produkt Bombe-maskinen var en robust og kompleks mekanisk enhed, bygget til at være præcis og holdbar. Fremstillingen af maskinen krævede mange materialer, som blev leveret af britiske industrielle producenter. Maskinens fysiske design gjorde det muligt at udføre højhastighedsberegninger med en hidtil uset nøjagtighed (The Turing-Welchman Bombe, n.d.). Efter krigen dannede Bombe-maskinens teknologiske principper grundlaget for udviklingen af digitale computere. Konceptet om mekanisk og elektrisk samarbejde i databehandling inspirerede til senere design af tidlige computere som for eksempel EDVAC, skabt af von Neumann. En af de centrale dele af EDVAC var hvad der blev kaldt stored-program, altså at gemme programmering, for at tillade computeren at programmere data. Dette princip mener mange at Von Neumann fik fra Bombe- maskinen. Bombe-maskinens evne til at fremme kryptering og datalogi styrkede dens status som en af de vigtigste innovationer i det 20. århundrede (Turing Machines, 2018). Ved hjælp af effektiv dekryptering hjalp Bombe-maskinen til at reducere krigens længde, og derved reddede Bombe-maskinen potentielt millioner af liv og minimerede ødelæggelser. Teknologien banede vejen for de moderne krypteringsmetoder, som beskytter data i dag. Samtidig havde arbejdet med Bombe-maskinen en social Side 14 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B indvirkning ved at fremhæve vigtigheden af tværfagligt samarbejde og diversitet i teknologiske projekter (The Turing Bombe, n.d.). Konklusion Alan Turings Bombe-maskine var ikke kun et teknologisk vidunder, men også en afgørende faktor i de allieredes sejr under 2. verdenskrig. Kombinationen af avanceret matematik, ingeniørkunst og organiseret samarbejde, skabte en maskine, der ikke blot ændrede krigens udfald, men også banede vejen for moderne computere. Dens bidrag til forståelse af datalogi og kryptering understreger dens historiske og teknologiske relevans Side 15 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Diskuter Bombe-maskinens teknologiske udvikling Alan Turings Bombe-maskine var ikke blot en smart løsning på kryptografiske udfordringer under 2. verdenskrig, men også en teknologisk milepæl der lige siden dens opfindelse har haft indflydelse på datalogi og militær teknologi. Denne diskussion har til formål at belyse maskinens udvikling, dens arv i moderne computerteknologi og dens rolle i militære strategier. Samtidig reflekteres der over dens etiske implikationer. Ved at inddrage teknologianalysens resultater og flere relevante kilder, vurderes dens betydning i et historisk og nutidigt perspektiv. Fra teknologisk fremskridt til moderne computere Bombe-maskinen repræsenterede et teknologisk spring, ved at kombinere avancerede matematiske principper med ny ingeniørkunst. Turings anvendelse af sandsynlighedsmodeller og logiske operatorer, muliggjorde effektiv afkodning af Enigma-koderne. Denne innovation reducerede antallet af mulige nøglekombinationer dramatisk, hvilket betød, at beskeder kunne afkodes langt hurtigere end tyskerne havde forudset (The Turing Bombe, n.d.). Bombe-maskinen blev dermed en grundsten i designet af fremtidens computere. Computere som den tidligere nævnte ENIAC, anvendte lignende principper til at udføre komplekse beregninger. Disse computere byggede videre på Bombe-maskinens koncepter og introducerede endnu flere beregningsprocesser, hvilket blandt andet blev et afgørende skridt i udviklingen af moderne supercomputere (The Turing Bombe, n.d.). Derudover var Bombe-maskinens arkitektur en tidlig anvendelse af redundansreduktion, ved at minimere den mængde ugyldige stop som computeren kan tag. Dette koncept bruges i dag i datakomprimering og netværksoptimering, og er i dag afgørende for, hvordan data opbevares og behandles effektivt på internettet og i cloud computing-løsninger (The Turing-Welchman Bombe, n.d.). Side 16 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B En anden større arv fra Bombe-maskinen var dens bidrag til udviklingen af kunstig intelligens. Turings arbejde med logik og algoritmer var inspiration til konceptet om maskinlæring, som i dag er en central del af AI-systemer. De her systemer bruger tilsvarende principper til at analysere store datasæt og identificere mønstre der kan omsættes til beslutningstagning. Alan Turing har også lagt navn til Turing-testen (Turing Test, 2024), som bruges til at afgøre, om en maskine er i stand til at vise intelligens på et menneskeligt niveau. Denne test bliver ofte bragt op, når vi i dag snakker om AI og dets udvikling, da vi gerne vil sikre at en maskine aldrig vil være i stand til at komme igennem sådan en her Turing-test, da man frygter at en maskine, der er i stand til at bestå sådan en test ville være levende. Turing-testen er også det der lagde fundamentet til CAPTCHA (CAPTCHA: Telling Humans and Computers Apart Automatically, n.d.). CAPTCHA er noget man møder når man søger rundt på internettet, CAPTCHA står for Completely Automated Public Turing- test to tell Computers and Humans Apart. CAPTCHA-systemet bruges til at skelne mellem mennesker og maskiner, da maskiner ikke er i stand til at løse de opgaver der stilles. Militærstrategi og krypteringens transformation Bombe-maskinen ændrede fundamentalt moderne krigsførelse ved at introducere databehandling som en central del af militærstrategien. Dens evne til at afkode Enigma- beskeder gav de allierede mulighed for at overvåge tyske planer og bevægelser (How Alan Turing Cracked The Enigma Code, n.d.), hvilket førte til taktiske sejre som invasionen af nord Afrika (Hinsley & Stripp, 2022, pp. 214-220). Det viser, hvordan teknologi kan ændre balancen i en konflikt ved at levere efterretningsdata hurtigere og mere præcist. Moderne militærteknologi bygger direkte på Bombes teknologiske fundament og computere bruges i dag til at simulere og analysere konfliktscenarier (Evensen, Martinussen, Halsør, & Bentsen, 2021), hvilket gør det muligt for militæret at træffe mere informerede beslutninger. Tilsvarende anvendes avancerede algoritmer til at forudsige trusselsmønstre og optimere strategier (Kunstig intelligens, autonome Side 17 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B systemer og militærteknologisk acceleration – muligheder og udfordringer i et dansk perspektiv, 2018). Disse systemer er et direkte resultat af Turings arbejde med at kombinere logik og databehandling i militære applikationer (The Turing-Welchman Bombe, n.d.). Krypteringsteknologi er også blevet transformeret som en konsekvens af Bombe- maskinens udvikling. Moderne krypteringsalgoritmer anvendes af større firmaer og organisationer som AES, avancerede matematiske modeller (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), n.d.), der bruger mange af de samme principper som blev udviklet under Turings arbejde. De algoritmer er nu essentielle for alt fra finansielle transaktioner til sikring af nationale sikkerhedssystemer. I en verden, hvor cybertrusler er blevet en ny form for krigsførelse er det tydeligt at erfaringerne og arven fra Bombe-maskinen fortsat er relevant (The Turing Bombe, n.d.). Bombe-maskinens teknologiske innovation og effektivitet Den tekniske analyse viser at Bombe-maskinen var revolutionerende for sin tid, idet den anvendte elektromekaniske løsninger til at simulere Enigma-maskinens operationer. Denne tilgang var ikke alene en teknologisk præstation men også en demonstration af hvordan matematik og ingeniørvidenskab kan kombineres til praktisk problemløsning. For eksempel repræsenterer Bombe-maskinens parallelle databehandling et koncept, der har fundet bred anvendelse i moderne computere. Samtidig fremhæver dens systematiske nedbrydning af komplekse nøgler en tidlig anvendelse af algoritmisk optimering, som i dag anvendes i kunstig intelligens og datasikkerhed. Men spørgsmålet er om vi kan se Bombe-maskinen som en pragmatisk løsning på et akut problem, eller som en visionær model for fremtidens teknologi? Denne diskussion udfordrer os til at forstå hvordan sådanne teknologier kan ændre sig fra at være taktiske værktøjer til strategiske gamechangere. Bombe-maskinens succes var også et resultat af et nøje organiseret samarbejde mellem forskellige fagområder. Matematikere som Turing udviklede de teoretiske modeller, mens ingeniører byggede maskinen og operatører holdt den i gang. Endelig belyser teknologianalysen, hvordan Bombe-maskinens strategiske anvendelse banede vejen for nutidens militærteknologi. Maskinens dekryptering af Enigma- Side 18 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B meddelelser var ikke blot en taktisk fordel, men en strategisk gamechanger, der muliggjorde mere informerede beslutninger under 2. verdenskrig. Den strategiske anvendelse åbner dog op for en bredere diskussion om teknologiens rolle i krigsførelse. Moderne militærsystemer, som bruger AI og automatisering kan spores tilbage til principperne bag Bombe-maskinen. Men vi bør spørge os selv om denne arv gør os mere afhængige af teknologi, og hvilke risici følger med denne afhængighed? Diskussionen her sætter spørgsmålstegn ved, hvordan vi balancerer fordelene ved avanceret teknologi med dens potentielle sårbarheder, især i lyset af cybertrusler og global konkurrence, dette vil blive diskuteret yderligere i næste del. Konklusion Bombe-maskinen var en teknologisk og strategisk bedrift, der ikke blot spillede en afgørende rolle under 2. verdenskrig, men også dannede grundlaget for fremtidens computerteknologi. Dens bidrag til kryptering, databehandling og militære applikationer demonstrerer, hvordan teknologi kan transformere både krigsførelse og samfundsmæssige strukturer. Samtidig fremhæver dens historie de komplekse etiske spørgsmål der følger med teknologisk innovation. Bombe-maskinen er derfor både et symbol på videnskabeligt fremskridt og en påmindelse om det ansvar, der følger med teknologiske gennembrud. Dens arv lever videre i alt fra AI og cybersikkerhed til moderne militærstrategier, og dens betydning kan næppe overvurderes. Side 19 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Diskuter etiske dilemmaer i sammenhæng med anvendelse af moderne computerteknologi i krigsførelse Brugen af avanceret computerteknologi i krigsførelse har skabt hidtil usete muligheder for præcision, effektivitet og informationshåndtering. Disse teknologier har revolutioneret måden krig føres på, men de rejser også en række etiske spørgsmål. Hvordan sikrer vi, at teknologien bruges ansvarligt? Hvem har ansvaret, hvis teknologien fejler? Og hvordan balancerer vi fremskridt med respekt for humanitære principper? Denne diskussion vil undersøge de etiske dilemmaer der følger med anvendelsen af moderne teknologi som autonome våben, kunstig intelligens (AI) og cyberteknologi i krigsførelse. Varig arv og etiske perspektiver Bombe-maskinen var ikke blot en militær innovation, men også en inspiration for udviklingen af moderne computere. De principper, som Turing og hans kolleger introducerede, har haft en stor indflydelse på næsten alle dele af databehandling. Fra kunstig intelligens og datalogi, til kryptering og netværkssikkerhed er der få områder, hvor dens arv ikke kan spores. Som tidligere nævnt har moderne cloud-tjenester, der bruges til at opbevare og analysere enorme mængder data, rødder i de teknologier, der blev skabt under arbejdet med Bombe-maskinen (Turing Machines, 2018) Men teknologiens anvendelse til militære formål rejser også spørgsmål om dens etiske implikationer. Bombe-maskinens udvikling var drevet af krigens nødvendighed, men den teknologi, den inspirerede, er senere blevet brugt til kontroversielle formål som autonome våbensystemer som er systemer der selv tager beslutninger (Hovgaard, 2023). Disse anvendelser vækker bekymringer om kontrol og ansvar i teknologiens anvendelse og fremhæver behovet for klare retningslinjer for, hvordan ny teknologi implementeres og overvåges under krig. Ansvar og kontrol over autonome våbensystemer En af de største udfordringer ved moderne militærteknologi er udviklingen af autonome våbensystemer. Disse systemer er designet til at træffe beslutninger uden menneskelig Side 20 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B indblanding. Selvom de kan øge effektiviteten og reducere menneskelig risiko, skaber de betydelige etiske spørgsmål. Hvem har ansvaret, hvis et autonomt våben træffer en fejlbeslutning og rammer civile mål? Er det udviklerne, de militære ledere eller den stat, der anvender teknologien? (Kunstig intelligens, autonome systemer og militærteknologisk acceleration – muligheder og udfordringer i et dansk perspektiv, 2018). Autonome systemer udfordrer også traditionelle krigsprincipper som proportionalitet og diskrimination. Proportionalitet kræver, at militære handlinger er balancerede i forhold til den opnåede fordel, mens diskrimination kræver, at kun lovmæssige militære mål rammes. I en kompleks og hurtigt skiftende krigszone kan autonome systemer have svært ved at opfylde disse krav uden menneskelig indblanding, hvilket kan føre til uventede konsekvenser. Derudover er der risikoen for, at autonome våben bliver brugt til destabiliserende formål, især hvis de anvendes af ikke-statslige aktører eller i cyberkrigsførelse. Disse våben kan udvikles uden klare retningslinjer eller internationale aftaler, hvilket skaber et ureguleret marked for potentielt farlige teknologier. AI og cyberkrigsførelse Kunstig intelligens spiller en rolle i moderne militærteknologi, især inden for cybersikkerhed og efterretning. AI kan analysere store mængder data og forudsige trusselsmønstre, hvilket gør det muligt for militæret at reagere hurtigere på trusler. Men den automatisering rejser også spørgsmål om menneskelig kontrol og ansvarlighed. Hvis en AI-baseret algoritme træffer en beslutning, der fører til utilsigtede skader, hvem bærer så ansvaret? (Kunstig intelligens i krig handler ikke længere om dræberrobotter men om beslutningsprocesser, 2024). Desuden er der risikoen for bias i AI-algoritmer (Etiske bekymringer omkring AI, 2024). Hvis algoritmer er trænet på forudindtaget data, kan de træffe beslutninger, der er diskriminerende eller fejlbehæftede. Dette kan føre til, at teknologi bruges på måder, der uforholdsmæssigt skader bestemte grupper eller øger ulighed i krigsførelse. Teknologisk kapløb og risiko for eskalering Udviklingen af avanceret militærteknologi har skabt et globalt kapløb, hvor lande Side 21 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B konkurrerer om at udvikle de mest avancerede systemer. Det teknologiske våbenkapløb kan føre til destabilisering og øge risikoen for konflikter. Automatiserede systemer, der træffer beslutninger på millisekunder, kan føre til eskaleringer der er svære at stoppe, fordi mennesker ikke kan reagere hurtigt nok. Internationale organisationer som FN har forsøgt at regulere udviklingen af autonome våben, men der er stadig ingen global konsensus. Manglen på klare regler gør det muligt for nationer at udvikle teknologi uden at tage hensyn til dens potentielle konsekvenser, hvilket kan føre til misbrug og utilsigtede skader (Forskere advarer mod autonome våben, 2023). Dette illustrerer behovet for globale aftaler, der kan skabe rammer for ansvarlig brug af teknologi i krigsførelse. Samtidig understreger det vigtigheden af, at udviklere og forskere tager etiske overvejelser i betragtning, når de designer nye systemer. Kombinationen af fremskridt og bekymringer Teknologien kan bruges til at forbedre præcision og reducere menneskelige tab, men den kan også føre til eskaleringer og utilsigtede skader, hvis den ikke håndteres ansvarligt. Desuden kan teknologien bidrage til en global ubalance, hvor lande med avancerede systemer dominerer dem uden tilsvarende ressourcer. Dette kan føre til yderligere spændinger og konflikter, hvilket understreger behovet for regulering og etiske retningslinjer. Konklusion De etiske dilemmaer ved brugen af moderne computerteknologi i krigsførelse kræver en nøje afvejning mellem fremskridt og ansvar. Mens teknologien har potentialet til at redde liv og forbedre effektiviteten i militære operationer, rejser den også komplekse spørgsmål om kontrol, ansvar og proportionalitet. Bombe-maskinens arv viser, hvordan teknologiske fremskridt kan forme fremtiden, men understreger også behovet for klare rammer, der sikrer, at teknologien bruges på en måde, der er i overensstemmelse med humanitære principper og global stabilitet. Kun gennem samarbejde, gennemsigtighed og regulering kan vi navigere de etiske udfordringer, som moderne krigsførelse bringer. Side 22 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Konklusion I denne opgave har jeg undersøgt, hvordan krig, specifikt 2. verdenskrig, kan fremme teknologiske gennembrud, med særlig fokus på Bombe-maskinens udvikling og dens påvirkning på moderne computerteknologi. Gennem redegørelser, analyser og diskussioner er det blevet klart, at krige ofte skaber de nødvendige betingelser for at accelerere innovation på grund af det presserende behov for overlevelse og overlegenhed. Bombe-maskinen er et eksempel på, hvordan krigens krav kan føre til teknologiske fremskridt der strækker sig langt ud over deres oprindelige formål. Bombe-maskinen var ikke kun en afgørende faktor i de allieredes sejr under 2. verdenskrig, men også en teknologisk milepæl, der lagde fundamentet for moderne computere. Ved at kombinere avanceret matematik, ingeniørvidenskab og effektiv organisering, muliggjorde maskinen hurtig og præcis afkodning af Enigma-beskeder. Teknologianalysen viste, hvordan dens tekniske design, organisatoriske struktur og videnskabelige grundlag fortsat påvirker nutidens teknologi. Diskussionerne har fremhævet, hvordan Bombe-maskinens arv lever videre i moderne militærstrategier, databehandling og krypteringsteknologi. Maskinens principper om parallel databehandling og algoritmisk optimering anvendes nu i avancerede computer- og sikkerhedssystemer. Samtidig har opgaven berørt de etiske dilemmaer ved anvendelsen af moderne teknologi i krigsførelse, herunder spørgsmålet om autonomi, ansvar og risikoen for misbrug. Afslutningsvis viser analysen og diskussionerne, at teknologiske fremskridt, selv under krigens skygge, kan have dybtgående og varige konsekvenser. Bombe-maskinen illustrerer både det kreative potentiale og de etiske udfordringer ved innovation under ekstreme omstændigheder. Dens historie er en påmindelse om, hvordan vi som samfund skal navigere balancen mellem teknologisk udvikling og ansvarlig anvendelse. I sidste ende er det nødvendigt med klare retningslinjer og globalt samarbejde for at sikre, at fremtidige teknologiske gennembrud tjener menneskeheden på en bæredygtig og etisk forsvarlig måde. Side 23 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Kildehenvisning Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). (u.d.). Hentet fra Virk: https://virk.dk/vejledning/aes/ BBC. (u.d.). BBC Final steps to war. Hentet fra BBC: https://www.bbc.co.uk/bitesize/guides/zfhqy9q/revision/1 BBC. (n.d.). BBC The road to war. Retrieved from BBC Bitesize: https://www.bbc.co.uk/bitesize/guides/zfhqy9q/revision/1 BBC. (u.d.). British and French appeasement, to 1938. Hentet fra BBC Bitesize: https://www.bbc.co.uk/bitesize/guides/zvkn8xs/revision/1 Bletchley Park. (11. December 2024). Hentet fra Britannica: https://www.britannica.com/place/Bletchley-Park Bombe Description. (u.d.). Hentet fra The Turing Bombe: https://bombe.org.uk/bombe- description/ CAPTCHA: Telling Humans and Computers Apart Automatically. (u.d.). Hentet fra CAPTCHA: http://www.captcha.net/ Churchill, W. (4. Juni 1940). We Shall Fight on the Beaches. Hentet fra International Churchill Society: https://winstonchurchill.org/resources/speeches/1940-the- finest-hour/we-shall-fight-on-the-beaches/ Den tyske kodemaskine Enigma. (August 2003). Hentet fra Matematiksider: https://www.matematiksider.dk/enigma.html Enter Turing and Welchman. (u.d.). Hentet fra The Turing Bombe: https://bombe.org.uk/enter-turing-and-welchman/ Eriksen, A. B. (10. januar 2019). Slaget om Frankrig 10.maj til 25.juni 1940. Hentet fra historiskerejser: https://historiskerejser.dk/slaget-om-frankrig-10-maj-til-25-juni- 1940/ Etiske bekymringer omkring AI. (22. Marts 2024). Hentet fra DagensAI: https://dagensai.dk/artikler/etiske-bekymringer-omkring-ai/ Evensen, P. I., Martinussen, S. E., Halsør, M., & Bentsen, D. H. (2021). Simulation- supported wargaming for assessing force structures – methodology and best practices. Hentet fra Norwegian Defence Research Establishment: https://www.ffi.no/en/publications-archive/simulation-supported-wargaming- for-assessing-force-structures-methodology-and-best-practices Featherly, K. (7. November 2024). ARPANET. Hentet fra Britannica: https://www.britannica.com/topic/ARPANET Side 24 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Forskere advarer mod autonome våben. (24. Juli 2023). Hentet fra Arbejderen: https://arbejderen.dk/indland/forskere-advarer-mod-autonome-vaaben/ Freiberger, P. (11. December 2024). ENIAC. Hentet fra Britannica: https://www.britannica.com/technology/ENIAC Hansen, H. B. (1. febuar 2009). parallel computer. Hentet fra Lex: https://lex.dk/parallel_computer Hinsley, F. H., & Stripp, A. (3. Juni 2022). Codebreakers : the inside story of Bletchley Park. Hentet fra Archive: https://archive.org/details/codebreakersinsi0000unse_r2h6/page/220/mode/2up Hovgaard, L. (4. November 2023). Forsker i autonome våbensystemer: 'Krig bliver aldrig overladt til maskiner alene'. Hentet fra Ingeniøren: https://ing.dk/artikel/forsker-i- autonome-vaabensystemer-krig-bliver-aldrig-overladt-til-maskiner-alene How Alan Turing Cracked The Enigma Code. (u.d.). Hentet fra Imperial War Museum: https://www.iwm.org.uk/history/how-alan-turing-cracked-the-enigma-code Impact of World War Two on Britain’s Empire. (u.d.). Hentet fra BBC Bitesize: https://www.bbc.co.uk/bitesize/guides/zyh9ycw/revision/4 IPhone (1st generation). (u.d.). Hentet fra Apple Wiki: https://apple.fandom.com/wiki/IPhone_(1st_generation) Kildebogaard, J. (24. Januar 2014). Den moderne computers stamfader - Apple Macintosh - fylder 30 år. Hentet fra Version2: https://www.version2.dk/artikel/den-moderne-computers-stamfader-apple- macintosh-fylder-30-aar Kragh, H., & Nielsen, K. H. (2015). 50 opfindelser højdepunkter i teknologien. Aarhus: Aarhus universitetsforlag. Kunstig intelligens i krig handler ikke længere om dræberrobotter men om beslutningsprocesser. (8. Maj 2024). Hentet fra Forsvarsakademiet: https://www.fak.dk/da/nyheder/2024/kunstig-intelligens-i-krig-handler-ikke- langere-om-draberrobotter-men-om-beslutningsprocesser/ Kunstig intelligens, autonome systemer og militærteknologisk acceleration – muligheder og udfordringer i et dansk perspektiv. (10. Febuar 2018). Hentet fra Krigsvidenskab: https://krigsvidenskab.dk/emne/kunstig-intelligens-autonome- systemer-og-militaerteknologisk-acceleration-muligheder-og-udfordringer-i-et- dansk-perspektiv Kunstig intelligens, autonome systemer og militærteknologisk acceleration – muligheder og udfordringer i et dansk perspektiv. (10. Febuar 2018). Hentet fra Side 25 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Krigsvidenskab: https://krigsvidenskab.dk/emne/kunstig-intelligens-autonome- systemer-og-militaerteknologisk-acceleration-muligheder-og-udfordringer-i-et- dansk-perspektiv Linux History. (18. marts 2024). Hentet fra geeksforgeeks: https://www.geeksforgeeks.org/linux-history/ Lycett, A. (17. Febuar 2011). Breaking Germany's Enigma code. Hentet fra BBC history: https://www.bbc.co.uk/history/worldwars/wwtwo/enigma_01.shtml MS-DOS. (5. December 2024). Hentet fra Britannica: https://www.britannica.com/technology/MS-DOS Nielsen, K., Nielsen, H., & Jensen, H. S. (2012). Skruen uden ende. København: Nyt Teknisk Forlag. Nielsen, N. (u.d.). Hvad er Hardware. Hentet fra avXperten: https://www.avxperten.dk/blog/hvad-er-hardware Operation Sealion. (u.d.). Hentet fra Royal Air Force museum: https://www.rafmuseum.org.uk/research/online-exhibitions/history-of-the- battle-of-britain/operation-sealion/ RADAR – The Battle Winner? (u.d.). Hentet fra Royal Air Force Museum: https://www.rafmuseum.org.uk/research/online-exhibitions/history-of-the- battle-of-britain/radar-the-battle-winner/ Ray, M. (5. December 2024). Luftwaffe. Hentet fra Britannica: https://www.britannica.com/topic/Luftwaffe Running the Bombe. (u.d.). Hentet fra The Turing Bombe: https://bombe.org.uk/running- the-bombe/ Russell, J. (10. Januar 2019). BM Quantum Update: Q System One Launch, New Collaborators, and QC Center Plans. Hentet fra HPCwite: https://www.hpcwire.com/2019/01/10/ibm-quantum-update-q-system-one- launch-new-collaborators-and-qc-center-plans/ Saes, C. (29. April 2024). What Will The Future Of Cloud Bring Us. Hentet fra Forbes: https://www.forbes.com/councils/forbesbusinesscouncil/2024/04/29/what-will- the-future-of-cloud-bring-us/ Samson, J. (April 2020). 2. Verdenskrig. Hentet fra Faktalink: https://faktalink.dk/emner/2-verdenskrig Shaylor, N. (17. April 1997). Enigma and the Turing Bombe. Hentet fra Internet archive: https://web.archive.org/web/20041011005338/http://frode.home.cern.ch/frode/ crypto/Shaylor/bombe.html Side 26 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Slaget om England. (1. September 2015). Hentet fra Battle of Britain: https://battleofbritain.dk/battleofbritain.htm Susnjara, S., & Smalley, I. (1. Marts 2024). What is a mainframe? Hentet fra ibm: https://www.ibm.com/topics/mainframe Swaine, M., & Freiberger, P. (30. Oktober 2024). Analytical Engine. Hentet fra Britannica: https://www.britannica.com/technology/Analytical-Engine Swaine, M., & Freiberger, P. (u.d.). UNIVAC. Hentet fra Britannica: https://www.britannica.com/technology/UNIVAC The Battle of Britain Phase One. (u.d.). Hentet fra Royal AIr Force museum: https://www.rafmuseum.org.uk/research/online-exhibitions/history-of-the- battle-of-britain/the-battle-of-britain-ph The Blitz. (u.d.). Hentet fra Royal Air Force museum: https://www.rafmuseum.org.uk/research/online-exhibitions/history-of-the- battle-of-britain/the-blitz/ The History Of The Apple Macintosh. (u.d.). Hentet fra CWSI: https://cwsisecurity.com/the-history-of-the-apple-macintosh/ The IBM System/360. (u.d.). Hentet fra IBM: https://www.ibm.com/history/system-360 The Polish Connection. (u.d.). Hentet fra The Turing Bombe. The Story of Google: How Two Students Created an Empire. (21. September 2023). Hentet fra Codemotion: https://www.codemotion.com/magazine/infographics/the-story-of-google- infographic/ The Turing Bombe. (u.d.). Hentet fra The Rutherford Journal: https://www.rutherfordjournal.org/article030108.html The Turing Bombe. (u.d.). Hentet fra ellsbury: http://www.ellsbury.com/bombe4.htm The Turing-Welchman Bombe. (u.d.). Hentet fra The National museum of computing: https://www.tnmoc.org/bombe Transistoren. (u.d.). Hentet fra Niels Bohr Institutet: https://nbi.ku.dk/hhh/fysikkens/spinoff/transistoren/ Trueman, C. N. (18. Maj 2015). Battle of the Atlantic. Hentet fra History learning site: https://www.historylearningsite.co.uk/world-war-two/war-in-the-atlantic/battle- of-the-atlantic/ Side 27 Københavns mediegymnasium SOP Teknologi A, Idehistorie B Turing Machines. (24. September 2018). Hentet fra Standford Encyclopedia of Philosophy: https://plato.stanford.edu/entries/turing- machine/#ImpaTuriMachCompScie Turing Test. (7. December 2024). Hentet fra Britannica: https://www.britannica.com/technology/Turing-test Vedin, B. A. (u.d.). The transistor – an invention ahead of its time. Hentet fra Ericsson: https://www.ericsson.com/en/about-us/history/products/other-products/the- transistor--an-invention-ahead-of-its-time Warner, J. (30. Juni 2023). Apple II Microcomputer. Hentet fra American history: https://americanhistory.si.edu/collections/object/nmah_334638 What is cloud computing? (u.d.). Hentet fra Microsoft Azure: https://azure.microsoft.com/en-us/resources/cloud-computing- dictionary/what-is-cloud-computing Windows 95. (u.d.). Hentet fra WinWorld: https://winworldpc.com/product/windows- 95/osr-2 World Wide Web. (18. November 2024). Hentet fra Britannica: https://www.britannica.com/topic/World-Wide-Web Wrens at war: life in the Women's Royal Naval Service in WW2. (15. Marts 2023). Hentet fra History Extra: https://www.historyextra.com/period/second-world- war/womens-royal-naval-service-wrens-recruitment-training-duties-roles- codebreaking/ Figurliste Figur 1: billede af Bombe-maskinen. (31. Maj 2017) Fra Enigma: https://www.enigma.dk/artikel/apropos-wannacry Side 28