Bio Noter PDF

Pensum til prøve uden hjælpemidler: Alt hvad vi har lavet før jul plus cellen. Lærebogen s. 14-18, 55-115 og øvelserne. Der kommer spørgsmål i følgende: Cellen: Alle dens bestanddele og deres funktion hver især. Vigtig! Mitokondrier: cellens tank der opbevarer og skaber energi. (respiration) Riboso...

Pensum til prøve uden hjælpemidler: Alt hvad vi har lavet før jul plus cellen. Lærebogen s. 14-18, 55-115 og øvelserne. Der kommer spørgsmål i følgende: Cellen: Alle dens bestanddele og deres funktion hver især. Vigtig! Mitokondrier: cellens tank der opbevarer og skaber energi. (respiration) Ribosom: laver proteiner ved at samle aminosyrerne i den række DNA’et har ”bestemt” ER: Protein, ruER: produktionen af proteinerne som skal ud til cellemembranen, som skal have virkningen udenfor cellen. GlatER: producerer fedtstoffer (phospholipider), som bruges til at opbygge cellemembranen og kønshormoner som testosteron og østrogen. Golgiapparat: opbygget af membransække, producere gylcoproteiner som fragtes til det ru ER. Cellekerne: indeholder DNA som er arvematerialet, med alle ”koderne” til cellens funktioner som hvordan den deler sig osv. Cellemembran: er en cellevæg som beskyttercellen. Cytoplasma: her findes der næringsstoffer, som indeholder bakteriekromosomer. Dette indeholder arvemateriale, der gør at cellen opbygges sundt og raskt. Prokaryote: uden cellekerne. Eukaryote: med cellekerne. Diffusion Det er når en masse molekyler bevæger sig fra et område med en højkoncentration til et område med lav koncentration. Kulhydrater: Navn og opbygning af alle de forskellige typer. Sundhedsværdi. Hvor findes de og hvad bruges de til. Glukose og fruktose - monosakkarider. Sukrose og laktose - Disakkarider. Stivelse og cellulose - polysakkarider. Proteiner: Opbygning, Hvor findes de og hvad bruges de til. Proteiner er opbygget af aminosyrer som er sammensat i aminosyrer kæder. Sidder i cellemembranen og de bliver brugt som byggesten i kroppen. Fedtsyrer: Navn og opbygning af de forskellige typer. Sundhedsværdi. Hvor findes de og hvad bruges de til. Mættede fedtsyrer – ingen dobbeltbindinger Findes i animalske produkter Usunde: øger risiko for blodpropper Sunde: mono-umættet og poly-umættet Opbygget af carbon, hydrogen og oxygen - C, H, O. Fedt bliver brugt som opbevaring i kroppen som energi. Energilagring. LDL- og HDL- kolesterol. LDL - dårlige HDL - gode Fordøjelse: Hvilke stoffer og enzymer udskilles i mund, mave, tolvfingertarm/tyndtarm og tyktarm og hvad gør de helt præcist hver især. Vigtig! Mund: Spyttet indeholder enzymet spytamylase det gør det nemmere at nedbryde bindingerne mellem glucosemolekylerne. Mave: Saltsyre dræber bakterier Fordøjelsesenzymet pepsin. Pepsin er et enzym der kan spalte peptidbindinger i proteinerne. Tyndtarm: Bugspytkirtlen udskiller basen HCO3- (hydrogencarbonat) sørger for en normal pH balance. Tyndtarmen fordøjer maden endeligt ved hjælp af de stoffer bugspytkirtlen udskiller. Tyktarm: I tyktarmen foregår den sidste del af fordøjelsen, hvor vand og salte (elektrolytter) absorberes fra resterne af maden. Derudover fermenterer tarmbakterier fibre, hvilket producerer kortkædede fedtsyrer, som kroppen kan optage. Mekanisk fordøjelse: Nedbrydning af føde gennem fysiske processer som tykning, tygning og peristaltik (tarmens bevægelser). Enzymatisk fordøjelse: Nedbrydning af næringsstoffer ved hjælp af specifikke enzymer, der spalter kulhydrater, proteiner og fedt til mindre molekyler, der kan optages. Insulin, glukagon, glykogen, glukose Insulin er det stof der bliver udledt så blodsukkeret bliver reguleret. Glukagon er et hormon som bliver lavet af bugspytkirtlen, det er med til at hæve blodsukkeret. Glykogen er kroppens lager af glukose, som bruges til at holde blodsukkeret stabilt mellem måltiderne dette er et polysakkarid. Glukose er er sukker eller den energi vi får hver gang vi spiser et måltid det er med til at få blodsukkeret til at stige. Energibalance, energiforbrug og basalstofskifte Hvile- eller basalstofskiftet er det ”normale” stofskifte som dækker det daglige energiforbrug uden andet. Måling af overvægt Målte vi i klassen: Apparatet, knogle og dellerne Kondital Antal mL ilt pr. min. pr. kg. man vejer. Anaerob og aerob energiproduktion De røde blodlegemer, som er egnet til iltkrævende (udholdenhed) - Aerobt De hvide blodlegemer, som er egnet til iltfrit - Anaerobt ATP ATP sker ved respiration og er en kilde til energi. Hjertet: De 4 kamres navne og placering og den rigtige rækkefølge, som blodet kommer igennem. Tal for puls og hvilepuls og forklaring på hvorfor de er lavere hos nogen mennesker end hos andre. Højre forkammer Modtager iltfattigt blod fra kroppen. Højre hjertekammer Pumper iltfattigt blod til lungerne for at få ilt. Venstre forkammer Modtager iltrigt blod fra lungerne. Venstre hjertekammer Pumper iltrigt blod ud i kroppen. Blodets rækkefølge: Krop → Højre forkammer → Højre hjertekammer → Lunger → Venstre forkammer → Venstre hjertekammer → Krop. Normal hvilepuls ligger ca. 60-80 slag/min. Grunden til den kan være lavere hos andre kan have noget at gøre med str. eller om de er trænede eller ej. Blodårer: Navne og rigtig rækkefølge Aorta, arterier, arterioler, kapillærer, venoler. Vener Blodets fordeling i kroppen under hhv. hårdt arbejde og hvile Blodet går ud i de muskler som bliver brugt, men hjertet for selvfølgelig også en del. Venepumpen Sørger for at blodet går den rigtige vej og at der ikke sker en tilbagestrømning. Blodtryk: Måling, liggende, stående, normalværdier, for høje værdier, årsager Hvis det systoliske ligger mellem 100-140 og det diastoliske ligger mellem 70-90 er det sundt og normalt. Hvis det er lidt over skal man søge læge og hvis det er meget over skal man i behandling. Muskelfibre: Forskellene på de røde og de hvide. Det er det samme som Ana- og Aerobt træning hvis du har flere hvide muskelfibre er du bedre til iltfrit træning og røde er du bedre til iltkrævende. Konditionstræning: Alle ændringer i kroppen efter lang tids konditionstræning - vigtig! Man vil få bedre hjertemuskulatur som gør man kan pumpe mere blod rundt på kortere tid. Hele ens krop bliver generelt bedre af træning, fordi der kommer mere ”flow”. Iltgæld - vigtig! Iltgæld er når man har lavet noget som er rigtig hårdt fx at løbe, fordi mens man løber skal man bruge meget ilt men i det man stopper skal kroppen bruge lige så meget ilt fordi man har overanstrenget sig. Gør mælkesyre i musklerne ondt? Ja det gør det, det er nemlig en syrer, men det går heldigvis hurtigt over igen. For at undgå dette skal man huske at holde ens syre/salt balance i kroppen fx ved at drikke elektrolytter. Der kommer spørgsmål i følgende: Cellen: Alle dens bestanddele og deres funktion hver især. Vigtig! Mitokondrie primære funktion er at de laver respiration Endiuplastik retikulum ( ER ) Der findes to typer ER der er ru ER og glat ER det ru er hvor ribosomerne sidder på overfladen det står for produktionen af proteiner Funktionen på det glatte ER er at de producere fedtstofferne phoslipider Golgiapparat Golgi-apparatet modtager proteiner og lipider fra det endoplasmatiske retikulum (ER) Cytoplasma vandlig opløsning. det er her ribosomerne er Ribosom i cytoplasmaet findes der ribosomer. Det er her celles proteiner produceres Kromosom celles Dna Cellekernen indeholder cellens dna cellemembran som der bestemmer hvilket stoffer der kan trænge ind i cellen. Vakuole er meget tydelige i en plantecelle det er en slags væskefyld organel. Den opbevarer vandopløselige stoffer og bidrager til at opretholde den rette ph værdig i cellen Hvis det er en plantecelle, har den også grønkorn som laver fotosyntese Diffusion Det er hvor molekyle/partikler bevæger sig fra høj koncentration til lav koncentration. Indtil koncentrationen er lige fordelt over det hele Et eksempel kunne være at diffusion kunne være ilt der bevæger sig fra lungerne hvor der er høj koncentration til blodet hvor der er lav koncentration ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ----------------------- Kulhydrater: Navn og opbygning af alle de forskellige typer. Sundhedsværdi. Hvor findes de og hvad bruges de til. Kulhydrat sundhedsværdig er på 45 - 60 % Kulhydrater bruges til at give os energi der findes tre forskellige typer kulhydrater - Monosakkarider = en carbonring, de bliver optaget direkte ud i blodbanerne og kaldes også for glukose og fruktose og findes i fx frugt og bær - Disakkarider = to monosakkrider sat sammen. kaldes maltose sukrose og laktose, og findes i fx sodavand, slik eller normalt hvidt sukker - Polysakkerider = lange baner af momosakkrider. kaldes stivelse eller cellulose. Vi kan spise stivelse men ikke cellulose fordi vi ikke har det enzym til at nedbryde det. Eksempel på stivelse kunne være, rugbrød, fuldkorn, kartofler ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ----------------------- Proteiner: Opbygning. Hvor findes de og hvad bruges de til. Sundhedsværdig Proteiner er opbygget af aminosyre som sidder sammen med peptidbindinger Aminosyre er opbygget af et centralt c atom hvortil der er bundet fire forskellige grupper - En aminogruppe (-NH2) - en syregruppe ( -COOH) - et hydrogenatom (-H) - og en variabel gruppe (-R) den sidste er bestemmelsen for hvilken aminosyre der er tale om. proteiner bruges til flere ting - De bruges til kroppens byggesten, - det beskytter vores immunforsvar. - Mange proteiner fungerer som enzymer der katalyserede mange kemiske rektioner i kroppen. - Insulin er også opbygget af proteiner, insulin er vigtigt da det regulerer vores blodsukker Der er mange proteiner i de her madvare: kød, æg, fisk, bønner Sundhedsværdig 10 - 20 % protein ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ----------------------- Fedtsyrer: Navn og opbygning af de forskellige typer. Sundhedsværdi. Hvor findes de og hvad bruges de til. Fedt kaldes også for lipider. Vi bruger det til opbygning af af celler og hormoner. Og vi bruger dt til energipeoting og isolering. Det er opbygget af et glycerolmolekyle som er sat sammen med tre fedtsyre som man kalder for triglycerid. Det kan inddeles i 3 grupper - Mættet fedtsyre = har den ikke nogen binding. Mættet fedt er det animalske fedt det stammer fra kød man kan også kende det på at det bliver hårdt når det opbevares i køleskabet - Momoumættet = har en dobbeltbinding. Er det vegetabilske fedt fx olie, nødder, avokado - Polyumættet har den flere dobbeltbindinger. Findes i fisk Sundhedsværdigen 25- 40 procent fedt. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ----------------------- LDL- og HDL- kolesterol. LDL står for low density liprotein og HDL står for high density liprotein - Når vi spiser mættet fedt, kan det øge mængden af vores lipoprotein det kaldes LDL. det er dårligt og kan føre til hjerte-kar-sygdomme. - Hvis vi derimod spiser mere af det momoumættet eller polyumættet vil det nedsætte LDL koncentrationen og øge vores HDL som er en anden slags lipoproteiner som der kan beskytte os mod hjerte- kar- sygdomme ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ----------------------- Fordøjelse: Hvilke stoffer og enzymer udskilles i mund, mave, tolvfingertarm/tyndtarm og tyktarm og hvad gør de helt præcist hver især. Vigtig! Fordøjelsen starter i munden, når vi tygger maden, udskilles enzymet spytamylase. så kommer maden ned gennem spiserøret og ned til maven, i maven er der saltsyre som dræber bakterierne og enzymet pepsin som spalter peptidbindingerne i proteinerne. Derefter udskiller bygespytkirtlen nogle fordøjelsesenzymer. den sender bygespytamylase ned til tolvfingertarmen og i tyndtarmen nedbrydes proteinerne til aminosyre ved hjælp af proteser fra bygespytkirtlen Hvis det er kulhydrater der bliver nedbrudt i tyndtarmen, bliver maltose til maltase om så bliver til glukose. Til sidst kommer det ned i tyktarmen. Tyktarmen langt de fleste bakterier lever i tyktarmen og det er her det er også i endetarmen at de ufordøjelige rester kommer ud gennem endetarmen Oversigt over de enzymer der bliver nedbrudt i fordøjelsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ----------------------- Insulin, glukagon, glykogen, glukose ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ----------------------- Energibalance, energiforbrug og basalstofskifte ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ---------------------- Måling af overvægt ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ---------------------- Kondital ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ---------------------- Anaerob og aerob energiproduktion Anaerob energiproduktion sker uden ilt og danner mælkesyre, mens aerob bruger ilt og danner mere ATP. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ---------------------- ATP ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ---------------------- Hjertet: De 4 kamres navne og placering og den rigtige rækkefølge, som blodet kommer igennem. De fire kamre: højre atrium → højre ventrikel → venstre atrium → venstre ventrikel. Højre side pumper blod til lungerne, venstre til resten af kroppen. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ---------------------- Tal for puls og hvilepuls og forklaring på hvorfor de er lavere hos nogen mennesker end hos andre. Normal hvilepuls: 60-80 slag/min. Trænede personer har lavere hvilepuls på grund af større slagvolumen. Maksimal puls = 220 - alder (ca.) ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ---------------------- Blodårer: Navne og rigtig rækkefølge Arterier leder blod væk fra hjertet, vener leder blod tilbage, og kapillærer udveksler stoffer. Aorta leder iltet blod væk fra hjertet til kroppen. Arterier – Store blodårer, der transporterer blodet væk fra hjertet mod kroppens væv. Arterioler – Små grene af arterier, der leder blodet videre til kapillærnetværket. Kapillærer – De mindste blodårer, hvor udveksling af ilt, næringsstoffer, kuldioxid og affaldsstoffer mellem blodet og vævet finder sted. Venoler – Små blodårer, der samler det afiltede blod fra kapillærerne. Vener – Stør ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ---------------------- Blodets fordeling i kroppen under hhv. hårdt arbejde og hvile ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ---------------------- Venepumpen ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ---------------------- Blodtryk: Måling, liggende, stående, normalværdier, for høje værdier, årsager Blodtryk måles med et manometer og en manchet. 120/80 mmHg: 120 er systolisk tryk, 80 er diastolisk tryk. Forhøjet blodtryk skyldes ofte livsstil, stress eller genetik. Når man rejser sig, falder blodtrykket midlertidigt pga. tyngdekraften. Livsstilsændringer som motion og vægttab kan sænke blodtrykket. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ---------------------- Muskelfibre: Forskellene på de røde og de hvide. Røde fibre (type 1) er udholdende, hvide fibre (type 2) er eksplosive. Type 1 aktiveres under langvarig, lavintensiv aktivitet som løb. Type 2 er bedre til kraftige bevægelser som sprint og vægtløftning. Type 2 fibre trætter hurtigere, fordi de bruger anaerob energi. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ---------------------- Konditionstræning: Alle ændringer i kroppen efter lang tids konditionstræning - vigtig! Konditionstræning øger hjertets slagvolumen og kapillærtæthed. Iltoptagelsen forbedres, fordi flere kapillærer og mitokondrier dannes. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ---------------------- Iltgæld - vigtig! Iltgæld beskriver en tilstand hvor kroppen er i underskud af ilt efter at have udført intents aktivitet. Når du fx sprinter bruger kroppen mere ilt end den kan nå at føre ud i musklerne. Det er også derfor at man efter intens træning bliver ved med at trække vejret dybt, for at fjerne den mælkesyre og de affaldsstoffer der har ophobet sig i musklerne istedet for ilten Efter træning bruges ilt til at gendanne ATP, fjerne mælkesyre og genopbygge kreatinfosfat. Mælkesyre fjernes ved omdannelse til glukose i leveren. Anaerob træning skaber større iltgæld, da energien primært stammer fra glykolyse. God kondition reducerer iltgældens varighed og intensitet. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ---------------------- Gør mælkesyre i musklerne ondt? Mælkesyre dannes, når musklerne arbejder anaerobt uden nok ilt. Mælkesyre kan give en brændende følelse pga. lavere pH i musklerne. Mælkesyre transporteres til leveren og omdannes til glukose. Opvarmning øger blodgennemstrømningen og hjælper med at fjerne mælkesyre. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ ----------------------