Bilag-historiefagdag PDF

  - **Analyserende problemstilling:** \ **Hvordan blev Europa delt i to blokke efter 1945, og hvordan påvirkede det forholdet mellem Øst og Vest under den kolde krig?** \ ***(Bilag 1 og Bilag 2 kan bruges til at forklare opdelingen og Sovjets syn på situationen.)***  - Europa b...

  - **Analyserende problemstilling:** \ **Hvordan blev Europa delt i to blokke efter 1945, og hvordan påvirkede det forholdet mellem Øst og Vest under den kolde krig?** \ ***(Bilag 1 og Bilag 2 kan bruges til at forklare opdelingen og Sovjets syn på situationen.)***  - Europa blev efter 1945 opdelt i to ideologiske og politiske blokke, hvilket skabte dybe spændinger mellem Øst og Vest. **Bilag 1**, et kort over Europa efter 1945, illustrerer opdelingen visuelt ved at markere NATO-landene i blå og Østeuropas lande, der var allieret med Sovjetunionen, i rød.  - Dette kort er en neutral visuel fremstilling, der giver et overblik over den geografiske opdeling, men det forklarer ikke de ideologiske og politiske dynamikker bag konflikten.  - For at forstå Sovjets perspektiv kan vi bruge **Bilag 2**, et uddrag fra *Sovjetunionens Kommunistiske Partis Historie* fra 1960. Kilden beskriver opdelingen som en nødvendig kamp mellem \"den socialistiske, demokratiske lejr og den imperialistiske, antidemokratiske lejr.\" (side 2, linje 42-43). Sovjet fremstiller sig selv som en fredsskabende magt, der støtter \"folkenes frihedskamp\" i Østeuropa. Det fremhæves også, at \"Sovjetstatens konsekvente fredspolitik tjener alle folk i verden.\" (side 2, linje 47). Dette er dog en stærkt tendentiøs fremstilling, da kilden er skrevet af Sovjetunionens Kommunistiske Parti og derfor har et klart propagandistisk formål. Kilden ignorerer de militære interventioner og tvangsmetoder, der blev brugt til at etablere og fastholde kommunistiske regimer i Østeuropa, som fx undertrykkelsen af Ungarn-opstanden i 1956.  - Kortet i **Bilag 1** bliver mere meningsfuldt, når det kombineres med den ideologiske kontekst fra **Bilag 2**. Mens **Bilag 1**v iser den geografiske realitet, forklarer **Bilag 2**, hvordan Sovjet legitimerede deres dominans i Østeuropa ved at præsentere deres politik som et svar på Vestens \"imperialistiske aggression.\" Alligevel afslører **Bilag 2** mest Sovjets selvforståelse snarere end objektive fakta, og dets kildeværdi ligger primært i dets indsigt i propagandaens rolle.  - Kombinationen af kilderne viser, hvordan opdelingen af Europa blev en vedvarende kilde til mistillid og frygt mellem Øst og Vest. Begge sider forsøgte at fremstille sig selv som fredsskabere og moralsk overlegne, hvilket kun forstærkede spændingerne.    - **Analyserende problemstilling:** \ **Hvem mente man havde skylden for den kolde krig, og hvordan blev konflikten fremstillet forskelligt i Øst og Vest?** \ ***(Bilag 2 og Bilag 3 kan bruges her til at vise forskellene i, hvordan Øst og Vest forklarede konflikten.)***  - Skyldsspørgsmålet for den kolde krig blev opfattet forskelligt afhængigt af, hvilken side der fortalte historien. **Bilag 2**, skrevet som en del af Sovjetunionens officielle partihistorie i 1960, fremstiller Vesten som den skyldige part. Ifølge kilden førte kapitalismens krise til en \"ny bølge af revolutioner\" i Østeuropa, som udfordrede det kapitalistiske system. Sovjet beskriver sig selv som en fredsskabende magt, mens Vesten beskrives som destabiliserende og aggressiv. Denne forklaring ignorerer dog de sovjetiske tvangsmetoder, som blev brugt til at etablere kommunistiske regimer, og kilden er tydeligt præget af sin propagandistiske karakter.  - På den anden side giver **Bilag 3** indblik i danskernes opfattelse af skyldsspørgsmålet gennem en Gallup-måling fra 1959. Her mente 38 % af danskerne, at Øst bar hovedskylden for den kolde krig, mens kun 1 % pegede på Vesten. Hele 61 % svarede \"ved ikke,\" hvilket kan tolkes som et udtryk for konfliktens kompleksitet og den begrænsede adgang til objektiv information. Gallup-målingen er en sekundær kilde, der repræsenterer samtidens mening i Danmark, men den siger ikke noget om, hvorfor danskerne havde denne opfattelse, eller hvordan propaganda påvirkede deres synspunkter.  - Sammenlignet afslører de to kilder de forskellige måder, skyldsspørgsmålet blev brugt som et politisk redskab. **Bilag 2** er værdifuld, fordi det giver indsigt i Sovjets officielle narrativ, men det er ikke en pålidelig fremstilling af skyldsspørgsmålet. Kildens primære formål er at legitimere Sovjets handlinger. **Bilag 3** viser derimod, hvordan den vestlige opinion i Danmark blev påvirket af Vestens propaganda og informationsstrategier. Begge kilder er selektive og bekræfter, hvordan skyldsspørgsmålet var lige så meget en ideologisk kamp som en politisk.      - **Perspektiverende problemstilling:** \ **Hvad kan vi lære af den kolde krig, når vi ser på nutidens konflikter mellem stormagter som Rusland, Kina og USA?** \ ***(Bilag 4 kan bruges til at diskutere forbindelsen mellem den kolde krig og dagens verdenssituationen.)***  - Nutidens konflikter mellem stormagter som Rusland, Kina og USA rummer mange paralleller til den kolde krig, især når det gælder rivaliseringen mellem magtblokke og brugen af propaganda. **Bilag 4**, en nyere analyse, beskriver, hvordan Rusland og Kina udfordrer USA's globale dominans. Vladimir Putin udtaler, at \"epoken med en unipolær verdensorden nærmer sig sin afslutning\". Disse udtalelser viser en tilbagevendende retorik, hvor stormagter forsøger at positionere sig selv som fremtidens ledere, præcis som USA og Sovjet gjorde under den kolde krig.  - Propaganda spiller også en central rolle i dagens konflikter, ligesom det gjorde under den kolde krig. I undervisningen har vi lært, hvordan Rusland anvender misinformation strategisk, især i Det Globale Syd. Ifølge Mette Skak bruger Rusland misinformation til at fremstille Vesten som svag og dobbeltmoralsk, hvilket minder om den kolde krigs informationskrig. Dengang blev medier og ideologisk kommunikation brugt som våben til at vinde befolkningers opbakning globalt.  - Samtidig adskiller nutidens konflikter sig på nogle områder fra den kolde krig. Globaliseringen har skabt økonomisk afhængighed mellem stormagter, hvilket gør direkte militære konfrontationer mindre sandsynlige. Alligevel viser Ruslands invasion af Ukraine, som nævnes i **Bilag 4**, at militær aggression stadig bruges som et redskab til at opnå politiske mål. Kinas strategiske støtte til Rusland afspejler også de alliancer, vi så under den kolde krig, hvor fælles fjendebilleder og interesser styrkede båndene mellem stormagterne.  - Kritisk set er **Bilag 4** en journalistisk og analytisk sekundær kilde, der giver et vestligt perspektiv på nutidens magtkampe. Selvom kilden tilbyder et nuanceret overblik, kan den implicit fremstille Vesten som værende på det \"moralsk rigtige\" hold. Denne tendens gør det vigtigt at sammenligne kilden med andre perspektiver for at undgå en ensidig analyse.  - Lærdommen fra den kolde krig er, at stormagtsrivalisering ofte handler om mere end ideologi. Kampen om narrativer og global opbakning er lige så vigtig som militær og økonomisk styrke. Ved at analysere, hvordan informationskrigen og magtbalancer formede den kolde krig, kan vi bedre forstå, hvordan nutidens konflikter bør håndteres for at undgå en ny verdensomspændende konflikt.