Tyndtarmen PDF
Document Details
Uploaded by ThrilledHeliotrope5171
Tags
Summary
Dette dokument giver en detaljeret beskrivelse af tyndtarmen, duodenum og intestinum tenue mesenteriale. Det inkluderer information om funktion, placering, og relaterede strukturer i fordøjelsessystemet.
Full Transcript
# Tyndtarmen I tyndtarmen fortsætter nedbrydningen af den indtagne føde, idet nye enzymholdige fordøjelsessekreter tilføjes. Foruden lever og bugspytkirtel bidrager tyndtarmskirtlerne, glandulae intestinales. I alt beløber sekretmængden sig til 3 liter i døgnet. Først og fremmest er tyndtarmen dog...
# Tyndtarmen I tyndtarmen fortsætter nedbrydningen af den indtagne føde, idet nye enzymholdige fordøjelsessekreter tilføjes. Foruden lever og bugspytkirtel bidrager tyndtarmskirtlerne, glandulae intestinales. I alt beløber sekretmængden sig til 3 liter i døgnet. Først og fremmest er tyndtarmen dog det resorberende afsnit af fordøjelseskanalen, og i overensstemmelse hermed er den indre overflade meget stor, forsynet med talrige folder, plicae circulares, og overalt besat med fine trævler, villi intestinales. Den indvendige overflade vil normalt måle ca. 0,5 kvadratmeter, men de cirkulære folder øger overfladearealet til 5-10 kvadratmeter, og når mikrovilli regnes med, bliver overfladearealet imponerende 50-100 kvadratmeter. ## Duodenum Tolvfingertarm, duodenum, udgør de første 25 centimeter af tyndtarmen. Længden svarer nogenlunde til bredden af tolv fingre. Deraf det danske navn. Duodenum begynder til højre for midtlinien (2) ud for første lændehvirvel. Den danner en hesteskoformet bue, der er konveks mod højre, og den ender til venstre for midtlinien lidt lavere end den begyndte (3). Duodenum udgør en lille del af den samlede tyndtarm, men den er vigtig. Duodenum modtager mavesækkens indhold, galde og bugspyt, og ved udskillelse af forskellige stoffer, der føres via blodet, er den med til at regulere en række processer, bl a 'indløbshastighed' af mavesækkens indhold, tømning af galdeblære og produktion af bugspyt. ## Intestinum tenue mesenteriale Intestinum tenue mesenteriale er den krøsbærende del af tyndtarmen og når fra flexura duodenojejunalis til ileocaecalstedet. Den inddeles i jejunum, den tomme tarm (1), der begynder til venstre for midtlinien og udgør de orale 2/3 dele af intestinum tenue mesenteriale. Jejunum fortsætter uden overgang i de anale 1/3 dele, ileum, den snoede tarm (2). På tegningen ses jejunum (1) opad til venstre og ileum (2) nedad til højre, men en nøjagtig grænse kan ikke sættes. Kun når man sammenligner et 'typisk' stykke jejunum med et 'typisk' stykke ileum, er der tydelig forskel, bl a er de cirkulære folder meget lave i ileum. I højre side munder ileum i caecum, ved 'ileocaecalstedet' (4). Intestinum tenue mesenteriale ligger i den 'ramme, der dannes af colon ascendens, colon transversum (3) og colon descendens. ## Beskyttelse af duodenum Sammenlignes duodenum (a) og jejunum (b) (fig. 9 a & b) er lagdelingen den samme, når det gælder tunica mucosa (1), tela submucosa (2) og tunica muscularis (3). Og villi intestinales (T) med bægerceller (15) findes begge steder, ligesom tarmkrypter (K) - mellem villi - når ned til lamina muscularis mucosae (1c) i begge tarmafsnit. Stratum circulare (3a) er begge steder tykkere end stratum longitudinale (3b). Men duodenum har kirtler (13) i tela submucosa. Brunners kirtler munder mellem villi og mangler i resten af tarmkanalen. Sekretet indeholder slim og er basisk, så det beskytter duodenum's overflade mod det sure maveindhold. ## Duodenum, pancreas og colon ascendens Duodenum, pancreas, colon ascendens og colon descendens er sekundært retroperitoneale organer. Det vil sige organer, der anlægges med krøs, men som mister det og bliver retroperitoneale. Da duodenum (1) er retroperitoneal, betyder det, at den ligger bag intraperitoneale organer, og det vil her sige leveren (3). Da duodenum er sekundært retroperitoneal betyder det, at den ligger foran primært retroperitoneale strukturer. Det gælder højre nyre (2) og de store kar (4) på bageste bugvæg. Hvis man kommer i tvivl om bugorganernes indbyrdes beliggenhed, er det nyttigt, at huske rækkefølgen forfra-bagtil. Forrest ligger intraperitoneale organer, fx leveren (12) og mavesækken (8) (fig. 46). Dernæst følger sekundært retroperitoneale organer, her pancreas (3). Bagest ligger primært retroperitoneale organer, nyre (5) og binyre (4). ## Galdegang Bag begyndelsesstykket af duodenum ligger galdegangen (1). Duodenum's konkavitet udfyldes af pancreas (5). Den nedadrettede del af duodenum modtager galdegangen, ductus biliaris (1) og pancreasgangen, ductus pancreaticus (2). Galdegang (1) og pancreasgang (2) løber sammen i duodenum's væg og danner en udvidet fællesgang (3), der åbner sig i duodenum på papilla duodeni major (4). Den glatte muskulatur omkring den udvidede fællesgang danner en veludviklet ringmuskel, der regulerer sekretstrømmen. Duodenum er bygget som den øvrige del af tyndtarmen, men er eneste tarmafsnit med kirtler, Brunners kirtler i tela submucosa (13). Brunners kirtler, gll. duodenales, ophører ved overgangen til jejunum. ## Beskyttelse af duodenum Sammenlignes duodenum (a) og jejunum (b) (fig. 9 a & b) er lagdelingen den samme, når det gælder tunica mucosa (1), tela submucosa (2) og tunica muscularis (3). Og villi intestinales (T) med bægerceller (15) findes begge steder, ligesom tarmkrypter (K) - mellem villi - når ned til lamina muscularis mucosae (1c) i begge tarmafsnit. Stratum circulare (3a) er begge steder tykkere end stratum longitudinale (3b). Men duodenum har kirtler (13) i tela submucosa. Brunners kirtler munder mellem villi og mangler i resten af tarmkanalen. Sekretet indeholder slim og er basisk, så det beskytter duodenum's overflade mod det sure maveindhold. ## Mesenterium Mesenterium (15) er det veludviklede krøs, intestinum tenue mesenteriale (14) er forsynet med. Det består af to blade af peritoneum viscerale. Mellem bladene ligger fedt og bindevæv i vekslende mængder samt blodkar, lymfekar, lymfeknuder