Tyktarmen PDF

## Tyktarmen - pelvis, og tarmstykket under bækkenbunden danner endetarmskanalen, canalis analis (10), der ender ved anus (11). - Colon transversum (17) har et veludviklet krøs, mesocolon transversum (18). Tilhæftningen af colon transversums krøs på bageste bugvæg følger en næsten vandret linie (1)...

## Tyktarmen - pelvis, og tarmstykket under bækkenbunden danner endetarmskanalen, canalis analis (10), der ender ved anus (11). - Colon transversum (17) har et veludviklet krøs, mesocolon transversum (18). Tilhæftningen af colon transversums krøs på bageste bugvæg følger en næsten vandret linie (1). - Colon sigmoideum har ligeledes et veludviklet krøs med tilhæftning (3) på bageste bugvæg. - Colon ascendens og colon descendens ligger retroperitonealt og er derfor kun beklædt med peritoneum på forfladen. De er ikke fjernet på figuren modsat de krøsbærende afsnit. - Caecum er omgivet af peritoneum, mens rectum er beklædt med peritoneum på for- og sideflader opadtil. - Tyktarmen har ingen villi, men mange og dybe tarmkrypter samt meget lymfatisk væv (14). - Krypterne (K) i tyktarmen er dybe. Overfladeepitelet, med bægerceller (15), beklæder også krypternes vægge. Der er flere bægerceller end i tyndtarmen. Tarmtrævler, villi intestinales, mangler helt i tyktarmen. (14) viser en ret stor nodus lymphaticus. Der er meget mere lymfatisk væv i tyktarmen end i tyndtarmen. Beskyttelsen mod det store antal bakterier i tyktarmen er derfor god. - Stratum circulare er veludviklet i tyktarmen (3a). - Stratum longitudinale er derimod svagt og samlet i tre muskelbånd, taeniae coli (8). På den indvendige side af tyktarmen ses de halvmåneformede, tværstillede folder (6), plicae semilunares, som adskiller de udvidede partier (7), der kaldes haustra (ental: haustrum) coli. - Plicae semilunares består af både tunica mucosa, tela submucosa og stratum circulare. ### Karakteristisk for tyktarmen er følgende "tyktarmstegn" - Muskelbånd, taeniae coli (8). Herved forstås de tre bændellignende fortykkelser af længdemuskulaturen, der ses som tydelige 1,5 cm brede bånd på tyktarmens overflade. - Udposninger, haustra coli (7), der er tre rækker af sækformede udvidelser, som giver tyktarmen et puklet udseende og som fremkommer, fordi taeniae er kortere end den øvrige tyktarmsvæg. - Dråbeformede, fedtfyldte sække, appendices epiploicae (9) (ental, appendix epiploica), som er små fedtfyldte peritonealduplikaturer, der som stilkede vedhæng hænger i rækker langs tyktarmens overflade. - Halvmåneformede folder, plicae semilunares (6), som ses fra slimhindesiden af den opklippede tyktarm. Den enkelte fold strækker sig kun langs en tredjedel af circumferensen fra taenia til taenia. ## Appendix vermiformis - Det ormeformede vedhæng er bygget som den øvrige del af tyktarmen og indeholder meget store mængder lymfatisk væv. - Appendicitis, 'blindtarmsbetændelse', er betændelse i appendix vermiformis. Nogen opfatter appendix som et rudimentært organ, fordi det er så variabelt udviklet og relativt størst i fosterlivet. Andre mener, det bør betragtes som et ægte lymfatisk væv af samme type som tonsillerne, 'tarmens tonsil'. ## Endetarmskanalen - Canalis analis, er omgivet af en glat og en tværstribet ringmuskel, m. sphincter ani, der kan lukke anus helt. I den nederste del af kanalen findes en række slimhindefolder med veludviklede vener. Åreknuder i disse vener kaldes hæmorroider. - Takket være den tværstribede ringmuskel kan man gennem 'viljen' holde endetarmsåbningen lukket længe og dermed 'bremse' afføringen. Det gælder dog ikke små børn. Her er nerveforsyningen af ringmusklen endnu ikke udviklet, derfor tømmer tarmen sig 'automatisk, uden at processen bremses. - Åreknuder, dvs veneudvidelser på grund af svækket venevæg, findes især i underekstremiteterne og i endetarmskanalen. Kun det sidste sted kaldes de hæmorroider.