Københavns Universitet Sommer Reeksamen Immunologi, Basal Patologi og Basal Farmakologi PDF

KØBENHAVNS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET RETTEVEJLEDNING Eksamen i immunologi, basal patologi og basal farmakologi (SMEB12030E) Medicinstudiet, 5. semeste...

KØBENHAVNS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET RETTEVEJLEDNING Eksamen i immunologi, basal patologi og basal farmakologi (SMEB12030E) Medicinstudiet, 5. semester bachelor 16. august 2024 (4 timer) Opgavesættet består af 11 sider inkl. forside. © Dette dokument er beskyttet af lov om ophavsret. Eksamensvejledning: Eksamen er opdelt i tre del-eksaminer i fagene FARMAKOLOGI, IMMUNOLOGI og PATOLOGI Vi anbefaler, at du bruger 80 minutter pr. del-eksamen. - Bemærk at stof-liste til farmakologi-delen findes som ekstra bilag. - Vi lægger vægt på, at din besvarelse er klart disponeret og sprogligt koncis, og at sprogbrugen er i overensstemmelse med fagets terminologi. - Eksamensopgaven må besvares på dansk, norsk eller svensk. Hvis du ikke kender de danske, norske eller svenske betegnelser for de engelske fagudtryk, må du godt bruge engelske termer i teksten (evt. anført i citationstegn). - Alle spørgsmål skal besvares i det omfang, det er muligt. - Besvarelsen skal være elektronisk. Bemærk at IMMUNOLOGI udover essayopgaver også består af multiple choice spørgsmål, der udelukkende kan besvares i ”MC modulet”. Hjælpemidler: Egen lommeregner/regnemaskiner må ikke anvendes. Ingen bøger eller notater er tilladte. Praktiske forhold: Eksamens-snyd eller brud på regler mht. hjælpemidler fører til bortvisning. IMMUNOLOGI, 5 semester integreret reeksamen sommer 2024 Vi anbefaler at du anvender ca. 80 min tilsammen på immunologiopgaverne. Adfærdsterm Det mener vi Angive: opgive navn, eller besvarelse, på et eller flere ord Definere: en gennemgang af begrebets væsentligste træk Beskrive: en systematisk sammenhængende meddelelse i ord en beskrivelse, der omfatter struktur, lokalisation, relationer og eventuelle Redegøre: forløb med angivelse af funktion. en beskrivelse, der fremlægger og afvejer forskellige muligheder begrundet i Diskutere: dyberegående kendskab til området. ESSAY OPGAVER: 1) Innate immunitet. Innat immunitet virker gennem mange komponenter med henblik på tidligt at forhindre infektion. a) Redegør for struktur og funktion af inflammasomet. SVAR: Inflammasomer er sammensat af en sensor, et enzym (inaktiv caspase-1) og en adaptor, som forbinder de to. Der findes mange forskellige typer inflammasomer, hvoraf nogle bruger et af flere forskellige NLR-familieproteiner, som sensorer. Disse sensorer genkender direkte mikrobielle produkter i cytosol eller opdager ændringer i mængden af endogene molekyler eller ioner i cytosol, som indirekte indikerer tilstedeværelsen af infektion eller celleskade. Nogle inflammasomer bruger sensorer, som opdager biokemiske ændringer induceret af visse bakterietoksiner. Efter genkendelse af mikrobielle eller endogene ligander, oligomeriserer inflammasomsensorerne med et adaptorprotein og den inaktive (pro) form af enzymet caspase-1, hvilket resulterer i dannelse af den aktive form af caspase-1. Aktiv caspase-1 kløver pro-IL-1beta, den inaktive form af cytokinet IL-1beta, for at generere biologisk aktiv IL-1beta, som medfører bl.a. akut inflammation og feber. (Abbas s. 30 og fig 2.5) b) Beskriv den form for celledød som inflammasomer inducerer og angiv i svaret navnet på den form for celledød. SVAR: Aktivering af inflammasomet forårsager en form for programmeret celledød af makrofager og dendritiske celler kaldet PYROPTOSE, som er kendetegnet ved at cellen svulmer op, taber plasmamembranens integritet og frigiver inflammatoriske cytokiner. Aktiveret caspase-1 kløver et protein kaldet gasdermin D. N-terminalfragmentet af gasdermin D  oligomeriserer og danner en kanal i plasmamembranen, der tillader frigivelse af modnet IL- 1beta, men også tillader influx af ioner, efterfulgt af at cellen svulmer op og gennemgår pyroptose. (Abbas s. 30). c) Det innate immunsystem benytter sig af flere familier af cellulære ”pattern recognition receptorer” (PRP) når de skal detektere ændringer i cellen (fx infektion eller celleskade). Angiv to af disse hovedfamilier. SVAR: Der er fem hovedfamilier af cellulære receptorer i det innate immunsystem; 1) Toll-like receptors (TLRs), 2) C-type lektin receptors (CLRs), 3) NOD-like receptors (NLRs), 4) RIG-like receptors (RLRs), og 5) cytosolic DNA sensors (CDSs). (Abbas s. 30-33 og fig 2.2). 2) MHC. MHC udøver en central rolle i mange immunresponser. a) Beskriv processen der leder til antigen præsentation på MHC klasse II. SVAR: Proteinantigener optages af antigenpræsenterende celler (APC'er) i vesikler, hvor de nedbrydes til peptider. Klasse II MHC-molekyler kommer ind i de samme vesikler, hvor CLIP peptidet fra invariant kæde chaperonen, som hidtil har bundet til og optaget kløften i det ny- syntetiserede MHC klasse II molekyle, fjernes. De CLIP-frie MHC klasse II molekyler er herefter i stand til at binde peptider som er udprocesseret fra de endocyterede proteiner. HLA-DM- molekylet letter fjernelsen af CLIP og den efterfølgende binding af peptid. Peptid–klasse II MHC-komplekserne transporteres til celleoverfladen og kan her genkendes af CD4+ T-celler. (Abbas s 70-72 og fig 3.15). b) Normalt vil peptider fra endocyterede proteiner blive præsenteret til CD4+ T celler, og ikke til CD8+ T celler. Redegør for det forhold at nogle dendritceller alligevel kan præsentere peptider fra endocyterede proteiner på MHC klasse I molekyler til CD8+ T celler, og redegør for hvorfor denne undtagelse til den generelle regel er vigtig. SVAR: Nogle dendritiske celler har evnen til at endocytere inficerede værtsceller, døde tumorceller, mikrober samt mikrobielle og tumorantigener og translokere de optagne antigener til cytosol, hvor de behandles efter de regler der gælder for cytosolære protein antigener dvs de bliver nedbrudt af proteasomet, de resulterende peptider translokeres ved hjælp af TAP transportene ind i ER, hvor de tilbydes til ny-syntetiserede MHC klasse I- molekyler, som binder nogle af peptiderne. Herefter exocyteres peptide-MHC klasse I komplekserne til overfladen af dendritcellen, som præsenterer antigenerne til CD8+ T- lymfocytter. Denne proces kaldes kryds-præsentation (eller kryds-priming) for at indikere at exogent deriverede proteiner i denne særlige situation krydser over i den præsentationspathway, som normalt er forbeholdt cytosolære protein antigener. Dendritceller er særlig effektive til at inducere, eller prime, et primært immunrespons. Hvis dendritceller opretholdt den adskillelse, som normalt finder sted, nemlig at exogene protein antigener præsenteres af MHC klasse II molekyler til CD4+ T hjælper celler og endogene  protein antigener præsenteres af MHC klasse I molekyler til CD8+ T dræber celler, så ville man aldrig kunne prime et CD8+ T celle respons mod antigener, som kun blev udtrykt af ikke dendritceller (fx en tumor celle). Kryds-priming repræsenterer en vigtig undtagelse af reglen om de adskilte præsentationspathways fordi den tillader dendritceller at præsentere endocyterede proteiner til CD8+ T celler og give dem den initielle priming, som kan starte et CD8+ T celle respons mod protein antigener (som ellers ud fra dendritcellens synspunkt må anses for at være af exogen oprindelse). Efterfølgende vil denne CD8+ medierede dræber aktivitet kunne rettes mod celler, som er udsat for bona fide intracellulære trusler (infektioner, tumor). (Abbas s. 69 og fig 3.14). c) I transplantationsimmunologien ses et tilsvarende forhold som beskrevet i 2b. Diskuter den alloreaktion der er tale om, med fokus på om de CD8 celler der induceres har betydning for afstødningen. SVAR: Transplanterede donor celler eller alloantigener kan optages af modtagerens dendrit celler og transporteres til de drænerende lymfeknuder. Her behandles donor alloantigener (normalt donor MHC-molekyler) og præsenteres af selv-MHC-molekyler på modtagerens APC'er. Denne proces kaldes indirekte allogenkendelse (eller indirekte præsentation) og ligner kryds-præsentationen af virale eller tumorantigener til CD8+ T-celler. Hvis alloreaktive CTL'er induceres af den indirekte vej, er disse CTL'er specifikke for donoralloantigener, der vises af modtagerens selv-MHC-molekyler på modtagerens APC'er, så de kan ikke genkende og dræbe celler i transplantatet (som naturligvis udtrykker donor MHC-molekyler). Når transplantat- alloantigener genkendes af den indirekte vej, er den efterfølgende afstødning af transplantatet sandsynligvis hovedsageligt medieret af alloreaktive CD4+ T-celler. Disse T-celler kan trænge ind i transplantatet sammen med værts-APC'er, genkende transplantatantigener, der optages og præsenteres af disse APC'er, og udskille cytokiner, der skader transplantatet gennem en inflammatorisk reaktion. Indirekte allogenkendelse af værts-CD4+ T-celler bidrager også til produktionen af værtsantistoffer, der binder til transplantat-MHC-molekyler. (Abbas s. 219-220 og fig 10.12). 3) Antistoffers struktur og funktion a) Beskriv et IgG molekyles struktur, med angivelse af navne for de enkelte områder i molekylet. Det må gerne være en tegning med navne på.  SVAR: (Abbas s. 79-81 og fig 4.2). b) Beskriv germinalcenterreaktionen (begræns beskrivelsen til det der sker i germinal centret). SVAR: B-celler, der er blevet aktiveret af T-hjælpeceller ved kanten af en primær follikel, migrerer ind i folliklen og prolifererer, hvilket danner den mørke zone i dette germinalcenter. Germinalcenter B-celler i den mørke zone muterer deres Ig-gener med en ekstremt høj hastighed, en proces kaldet somatisk hypermutation, og migrerer ind i den lyse zone, hvor B- celler med de højeste affinitets Ig-receptorer udvælges til at overleve, og de differentierer til plasmaceller eller hukommelsesceller, som forlader det germinale center. (Abbas s. 156-162 og fig 7.11). c) Beskriv hvordan IgA kommer ind i slimhinden i lungerne. SVAR: I slimhinderne f.eks. i mave-tarmkanalen og luftvejene produceres IgA af plasmaceller i lamina propria og transporteres aktivt gennem epitelcellerne af en IgA-specifik Fc-receptor, kaldet poly-Ig-receptoren, fordi den også genkender IgM. J-kæden er nødvendig for høj- affinitetsbinding af dimert IgA til poly-Ig-receptoren. På den luminale overflade frigives IgA med en del af den bundne receptor. Her genkender antistoffet optagede eller inhalerede mikrober og blokerer deres indtræden gennem epitelet. (Abbas s181-182 og fig 8.11). 4) Vaccination. a) Beskriv de egenskaber der skal være opfyldt for at kunne bruge en levende svækket vaccine. SVAR: Den må ikke være patogen, den skal være infektiøs og den skal have bibeholdt antigener magen til vildtype virus. (Abbas s. 184)  b) Beskriv hvordan en DNA eller RNA vaccine kan virke, når vi har innate molekyler der normalt vil reagere på fremmed DNA og RNA. SVAR: Fsva RNA: De første forsøg på at bruge mRNA som vacciner blev hæmmet af to hovedproblemer—ekstracellulært RNA er ustabilt, og når RNA trænger ind i cytosolen af celler, bliver det genkendt af innate receptorer der udløser et type I interferonrespons, som kan forårsage skadelig inflammation. Strukturelle ændringer i mRNA og pakning i lipidnanopartikler har afhjulpet begge problemer. Fsva DNA: DNA, som koder for et mikrobielt antigen, kan inkorporeres i genomet af en replikationsdefekt viral vektor, som transduceres ind i værtsceller, hvor de mikrobielle proteiner produceres. Disse hybride virale vacciner er nu i brug mod SARS-CoV-2 og er blevet godkendt til ebolavirus. (Abbas s. 184) c) Beskriv den vaccine type der gør et T celle uafhængigt B celle respons til T celle afhængigt SVAR: Idéen om, at en B-celle genkender én epitop af et intakt antigen og viser forskellige epitoper (peptider) til genkendelse af hjælper-T-celler, blev først demonstreret ved studier, der brugte hapten-carrier konjugater. Dette koncept er blevet udnyttet til at udvikle effektive konjugatvacciner mod mikrobielle polysaccharider. Nogle bakterier har polysaccharid-rige kapsler, og polysacchariderne stimulerer T-uafhængige antistofresponser, men de fremkalder ikke høj-affinitets, langvarige antistofresponser, især ikke hos spædbørn og små børn. Hvis polysaccharidet imidlertid kobles til et bærerprotein, induceres høj-affinitets T-afhængige antistofresponser mod polysaccharidet, fordi hjælper-T-celler, der er specifikke for bæreren, indgår i responset. (Abbas s. 154-155 og fig 7.9) 5) Cytokiner og deres responser. Cytokiner indgår i mange immunologiske processer, hvor de regulerer celler aktivitet og funktioner. a) Redegør for processen der leder til differentiering af Th1 celler, begynd der hvor mikroorganismen bliver opdaget og slut med der hvor Th1 cellen stimuleres. SVAR: Som svar på mange bakterier (især bakterier, der kan leve inden i fagocytter) og virus, producerer dendrit celler og makrofager IL-12, og NK-celler producerer IFN-gamma. Derfor, når naive T-celler genkender antigenerne fra disse mikrober, udsættes T-cellerne også for IL-12 og IFN-gamma. IL-12 og IFN-gamma aktiverer henholdsvis transkriptionsfaktorerne STAT4 og STAT1, og antigen-induceret signaler i kombination med cytokinerne inducerer ekspression af en transkriptionsfaktor kaldet T-BET, som er essentiel for Th1-udvikling og funktion. (Abbas s. 131-132 og fig 6.7) b) Det innate immun system reagerer på virus med en bestemt type cytokiner. Beskriv disse og deres funktioner i det anti-virale respons. SVAR: Type I interferoner (IFNs), som inkluderer flere former for IFN-alfa og én af IFN-beta, udskilles af mange celletyper inficeret med virus. En væsentlig kilde til disse cytokiner er en  type dendritcelle, den såkaldte plasmacytoide dendritcelle, som udskiller type I IFNs som respons på genkendelse af virale nukleinsyrer ved hjælp af TLR'er, RLR'er og andre mønstergenkendelsesreceptorer. Når type I IFN, udskilt fra dendrit celler eller andre inficerede celler, binder til type I IFN-receptoren på de inficerede eller tilstødende uinficerede celler, aktiveres signalveje, der hæmmer viral replikation og ødelægger virale genomer. (Abbas s. 150- 152 og fig 2.20) c) Beskriv hvorfor IL-7 er vigtig for T cellers udvikling i thymus. SVAR: Proliferation af udviklende lymfocytter er nødvendig for at sikre, at et tilstrækkeligt antal celler vil være tilgængelige til at udtrykke forskellige antigenreceptorer og modnes til funktionelt kompetente lymfocytter. Overlevelse og proliferation af de tidligste lymfocytforstadier stimuleres hovedsageligt af vækstfaktorer, der produceres af stromaceller i knoglemarven og thymus. Hos mennesker opretholder og udvider IL-7 antallet af T- lymfocytforstadier, før de udtrykker antigenreceptorer. (Abbas s. 88) d) Angiv et cytokin der er vigtig for alle T celler, når de aktiveres. SVAR: IL-2. (Abbas s. 102-104 og fig 5.3) Multiple Choice Hver opgave består at 1 spørgsmål og 5 svar muligheder. Du skal angive det rigtigste svar (dvs. du skal kun sætte ét kryds for hver opgave). Et rigtigt svar giver 1 point, et forkert svar giver -0,25 point og intet svar giver 0 point. 1. Hvilken af nedenstående begivenheder optræder ved type 1 hypersensibilitetsreaktionen? 1. Neutrofil kemotaksi 2. Lysering af blodceller dækket med antistof vha. komplement 3. Aktivering af CD8 T celler 4. Aktivering af makrofager med IFN-gamma 5. IgE-medieret mastcelle-degranulering 2. Krydspræsentation af exogent antigen til CD8+ T-celler kræver IKKE: 1. Invariant chain 2. En antigen-præsenterende celle 3. At det exogene antigen internaliseres 4. MHC klasse I 5. TAP molekyler 3. T cellen ved 6b er? 1. En celle der er ved at rearrangere dens T celle receptor 2. En negativt selekteret celle 3. En positiv selekteret CD4+/CD8+ 4. En positiv selekteret CD4+/CD8- 5. En regulatorisk T celle 4. Hvilke(n) af nedenstående celle(r) hører til det innate immunsystem? 1. Makrofager 2. Cytotoksiske T celler 3. Th1 celler 4. T celler 5. B celler 5. Hvilken af nedenstående aktivitet er IKKE involveret i at sikre autotolerance? 1. Receptor editering i B celler 2. Receptor editering i T celler 3. Apoptose 4. Både 1 og 2 er rigtige 5. Anergi 6. Hvilken struktur er vist ved 3? 1. Peptid 2. Invariant chain 3. TAP molekyler 4. CLIP 5. Tapasin 7. Angiv hvilken struktur, der er unik for milten. 1. Høje-endotheliale venoler 2. Afferente lymfekar 3. B celle zoner 4. Marginal sinus 5. Lymfefollikler 8. Angiv hvordan komplementsystemet kan fremme det humorale immunrespons 1. Nedbrydningsproduktet fra C3, C3b, kan binde sig til CR1 receptoren på B celler og stimulerer disse til antistof produktion 2. De små peptidfragmenter C3a, C4a og C5a fra komplementsystemet virker stimulerende på B celler så de producerer mere antistof 3. Komplementfaktorer bundet til antigen-antistof komplekser fjerner disse fra cirkulationen og tvinger derved B celler til at lave mere antistof 4. Nogle dele af komplementkaskaden virker som vækstfaktorer for B celler så der dannes flere plasmaceller og dermed mere antistof 5. Komplement faktorer bundet til antigen-antistof komplekser genkendes af follikulære dendrit celler som derefter bidrager til selektion af højaffine B celler 9. Hvilken af følgende sammenligninger mellem innat og adaptiv immunitet er FORKERT? 1. Det innate og adaptive immunsystem deler nogle af de samme drabs mekanismer 2. Receptorer i den innate immunitet er kodet i kimbanen mens den adaptive immunsystem har receptorer der genereres ved somatisk rekombination 3. Det innate immunsystem aktiverer det adaptive immunsystem og omvendt 4. Det innate immunsystem har ikke hukommelse, mens det adaptive immunsystem har hukommelse 5. Det innate immunsystem har hukommelse, mens det adaptive immunsystem ikke har hukommelse 10. Hvilke(t) af nedenstående er karakteristisk(e) for TH17 celler? 1. De secernerer IL-17 2. Både 1 og 3 er rigtige 3. De transkriberer RORgt 4. De udtrykker CD8 5. De secernerer histamine 11. T celler differentierer både i thymus og perifert væv. Hvilken af nedenstående udviklingsmuligheder gennemgår T celler mens de udvikles i periferien? 1. Om de skal blive MHC klasse I eller MHC klasse II restriktede 2. Om de skal blive Th1, Th2 eller Th17 T celler 3. Om de skal blive alfa/beta eller gamma/delta T celler 4. Om de skal blive cytokin eller antistoffer secernerende 5. Om de skal blive en CD4 eller CD8 positiv T celle 12. En mutation i et af de følgende molekyler leder til manglende udvikling af B celler i mennesker, hvilket? 1. CD3 2. Fælles gamma kæde i cytokin receptorer 3. CD28 4. MHC-II 5. Bruton tyrosin kinase (BTK) 13. Hvilken af følgende sygdomme/syndromer involverer en type IV hypersensitivitetsreaktion? 1. Goodpasture's syndrom 2. Multipel sclerose 3. Serumsyge 4. Astma 5. Graves' sygdom 14. Figuren viser forskellige effektor funktioner af antistoffer. Hvilken funktion er rigtig ved 4? 1. Komplement aktivering 2. ADCC 3. Fagocytose af mikroorganisme opsoniseret med complement 4. Neutralisation 5. Lysering af mikrobe 15. Makrofager kan fagocytere og destruere mikroorganismer. Hvilken af følgende receptorer kan makrofager gøre brug af i denne proces? 1. Complement receptor 2. Kemokin receptor 3. NOD receptor 4. Toll like receptor 3 (TLR3) 5. Interleukin receptor 16. Hvilke af nedenstående begivenheder sker i knoglemarven 1. Omfattende udskillelse af IgD 2. Isotypeskift af umodne B celler 3. Somatisk hypermutation af modne B celler 4. Præ-B-celler modtager hjælp fra folliculære T hjælper celler 5. Ophobning af mange plasmaceller 17. Hvilken af følgende primære immundefekter fører til nedsat eller manglende T celler? 1. Kronisk granulomatøs sygdom 2. X-bundet SCID 3. Leukocyt adhesions defekt-1 4. X-bundet agammaglobulinæmi 5. Mutation i genet for CD40 ligand 18. Hvad er grunden til at der findes T celle uafhængige B celle responser? 1. Nogle B celler har ikke den rigtige cytokin receptor til at modtage T celle hjælp 2. Nogle B celler har ikke det kostimualtoriske molekyle CD40 og kan derfor ikke få T celle hjælp 3. Nogle B celler har så høj en affinitet for antigen at en enkelt B celle receptor (antistof) der binder antigen, er nok til at stimulere B cellen 4. T celle uafhængige B celle responser er vigtige for at skabe hurtigt isotype skift så antistoffer med mange funktioner produceres hurtigt 5. Nogle antigener kan krydsbinde flere B celle receptorer (antistoffer) så de ikke behøver T celle hjælp for stimulering 19. Folk der mangler C2 eller C4 er ikke så udsatte for bakterie infektioner som folk der mangler C3. Hvorfor gør det sig gældende? 1. C2 og C4 er vigtige for fjernelsen af immunkomplekser, men ikke for dannelsen af MAC komplekser 2. I fravær af C2 eller C4 kan den klassiske pathway stadigvæk aktiveres 3. C2 og C4 virker primært ved virus infektioner 4. Da der ikke er en komplementreceptor for C2 eller C4 kan de bedre undvære disse i aktiveringen af immunsystemet 5. I fravær af C2 eller C4 kan den alternative pathway stadigvæk aktiveres 20. I hvilket tilfælde vil der opstå perifer tolerance af B celler? 1. B cellen optager antigen og præsenterer det til en specifik CD4+ T celle 2. B cellen genkender et antigen med mange repetitive epitoper, uden at den får hjælp fra antigen specifikke T celler 3. B cellen genkender et antigen med én enkelt epitop, men antigenet kan ikke præsenteres af individets MHC klasse II molekyler 4. B cellen optager antigen og præsenterer det sammen med det kostimulatoriske B7 molekyle til en CD4+ T celle 5. B cellen genkender et antigen med mange repetitive epitoper, men antigenet kan ikke præsenteres på et HLA molekyle 21. Hvad er funktionen/nerne af CD8 positive T celler ved et celle medieret respons? 1. At dræbe intracellulært inficerede celler 2. At inducere isotype skift i B celler 3. At aktivere B celler til Ig produktion 4. At dræbe ekstracellulære bakterier 5. At aktivere andre leukocytter 22. Hvad er funktionen af TAP1/2? 1. De transporterer peptider fra cytosol til ER 2. De er chaperoner der er involveret i stabilisering af MHC I 3. De transporterer fagocyteret protein til MHC I præsentation fra lumen af ER til cytosolen 4. De trimmer enderne på peptiderne til antigen-præsentation 5. De transporterer peptider til MHC II 23. Defekt i et af nedenstående gener giver IKKE ophav til autoimmunitet, hvilket? 1. AIRE 2. TLR 3. FAS 4. FAS-L 5. CTLA4 24. Det innate immunsystem genkender mikroorganismer ved hjælp af receptorer, som kodes for i kimbanen. Hvilket af disse molekyler kunne være et eksempel på en innat receptor? 1. CD40 2. Både 4 og 5 er rigtige 3. CD4 receptorer 4. N-formyl methionin receptor 5. Mannan (Mannose) bindende lectin 25. Hvad kendetegner et T celle uafhængigt B celle respons? 1. Der produceres mange forskellige isotyper 2. Der produceres lige meget IgM og IgG 3. Der produceres langlivede plasmaceller 4. Der produceres kortlivede plasmaceller 5. Der produceres kun IgE FARMAKOLOGI, 5 semester integreret reeksamen sommer 2024 Vi anbefaler at du anvender ca. 80 min tilsammen på farmakologiopgaverne. Opgave 1 Farmakodynamik Ved vedvarende stimulering med agonist kan man risikere at effekten af et lægemiddel bliver mindre og mindre, og at man derfor skal bruge højere og højere dosis for at opnå samme effekt. 1) Med fokus på G protein-koblede receptorer, beskriv de molekylære og cellebiologiske mekanismer som kan være årsag til dette, og estimer på hvilken tidsskala disse kan forekomme. Svar: Desensibilisering dækker over de molekylære og cellebiologiske mekanismer der kan nedsætte funktionen af et lægemiddels mål / receptor target. Tre mekanismer er vigtige (RD s. 18-19): 1. Kemiske ændringer i receptor/ nedsat G protein kobling medfører nedsat signalering: Efter vedvarende stimulering af agonist fosforyleres receptor intracellulært, -arrestin bindes og dermed hæmmes G protein kobling. (sekunder/minutter) 2. Internalisering af receptorer: -Arrestin binding øger rekruttering til clathrin-coated pits hvorfra samlinger af receptorer internaliseres og fjernes fra cellemembranen (minutter) 3. Nedregulering af receptorer på genniveau: Nedsat ekspression af receptorer. (Timer/dage) 2) Endogene agonister binder det ortosteriske bindings-sted (binding site). Skitser dosis- virknings kurven med tydeliggørelse af Emax og EC50 for et endogent peptid hormon (vasopressin), der virker som en agonist på vasopressin receptor 1A, i følgende tre forsøg: A) Vasopressin gives alene i stigende koncentrationer B) Vasopressin gives i stigende koncentrationer samtidigt med en konstant koncentration af en antagonist som konkurrerer reversibelt om det ortosteriske bindingssted C) Vasopressin gives i stigende koncentrationer samtidigt med en konstant koncentration af en antagonist som binder irreversibelt i det ortosteriske bindingssted  Second messenger level 100 80 60 40 20 0 -20 0 10-10 10-9 10-8 10-7 10-6 10-5 10-4 Ligand koncentration (M) Svar: Der forventes at de studerende skitserer (son nedenfor angivet): en dosis respons kurve for (A) en dosis respons kurve for (B) som er højre forskudt i forhold til A, men når samme Emax som i A en dosis respons kurve for (C), som IKKE når samme Emax som i A. A B C 3) I nedenstående tabel angiv for hvert stof hvorvidt det er endogent forekommende og hvilken receptorklasse (target) stoffet rammer. Endogen ligand Target Adrenalin Østrogen Ritonavir Verapamil Vasopressin Svar: Endogen ligand Target Adrenalin x GPCR Østrogen x Nukleær receptor Ritonavir Enzym Verapamil Ionkanal Vasopressin x GPCR Opgave 2 Autonome nervesystem 1) Formoterol og tiotropium er to meget anvendte lægemidler. Redegør for deres anvendelse og forskelle med udgangspunkt i virkningsmekanismen samt angiv administrationsmåde og begrundelse herfor? Svar: Formoterol anvendes primært til behandling af astma, hvor det kan mindske den uhensigtsmæssige bronchokonstriktion, der ses ved dennes sygdom. Stoffet er en selektiv agonist på β2 adrenerge receptorer. β2 adrenerge receptorer kobler til Gs, hvilket medfører aktivering af adenylyl cyclase og cAMP produktion. Heraf følgende protein kinase A aktivering, fosforylering af K+-kanal, hyperpolarisering og nedsat Ca2+ influx. Dette medfører relaksation af glat muskelcelle og nedsat bronchokonstriktion. Stoffet gives som inhalation, så man direkte kan stimulere β2 adrenerge receptorer på glatte muskelceller i bronkierne. Inhalation giver mulighed for at opnå langt højere koncentration lokalt i bronchierne end muligt f.eks. ved peroral administration. Samtidig får man færre perifere dosis-relaterede bivirkninger. Tiotropium anvendes til KOL, hvor det især kan mindske den uhensigtsmæssige sekretion og til dels den uhensigtsmæssige bronchokonstriktion, der også ses ved dennes sygdom. Da den sekretoriske komponent er dominerende ved KOL, vil tiotropium oftest have bedre effekt ved KOL end ved astma, hvor bronchokonstriktionen er dominerende. Det omvendte gælder for formoterol. Tiotropium gives også som inhalation. Som for formoterol giver dette mulighed for at opnå langt højere dosis lokalt i bronchierne, og man undgår kraftige perifere anti- muskarine bivirkninger. For tiotropium gælder desuden, at det kun optages i ringe grad i blodbanen [pga. det kvaternære N-atom i molekylet, der medfører, at tiotropium har en konstant positiv ladning]. Tiotropium er antagonist på Gq koblede muskarine receptorer. Stoffet blokerer således muskarine M3 receptorer på glatte muskelceller og sekretoriske celler i bronkierne. Aktivering af disse receptorer medfører henholdsvis kontraktion og sekretion via Gq aktivering, øgning i phosphoinositid-turnover og øget intracellular calcium. Blokade af receptorerne vil derfor virke svagt bronkodilaterende (glatte muskelceller) og medføre nedsat sekretion. 2) En patient i behandling med formoterol klager over tremor og hjertebanken, når hun af og til er nødt til at tage flere doser end normalt. Beskriv hvorfor med udgangspunkt i stoffets receptorprofil? Svar: Især ved højere dosering vil en stigende mængde af inhaleret formoterol trænge over i blodbanen og udløse perifere effekter af stoffet. Formoterol vil selektivt stimulere β2 adrenerge receptorer, hvilket vil udløse perifer kardilatering og refleksøgning i hjertefrekvensen og således ”hjertebanken”. Desuden vil aktivering af beta2 receptorer på skeletmuskelceller kunne udløse tremor. Ved høje doser vil et stof som formoterol til trods for sin beta2 selektivitet også til en vis grad kunne stimulere beta1 receptorer i hjertet, hvilket kan bidrage til den øgede hjertefrekvens og hjertebanken. 3) En patient i behandling med tiotropium klager over mundtørhed. Beskriv mekanismen? Svar: Da stoffet inhaleres, kan det ikke undgås at noget af det indtagne stof binder til og blokerer muskarine M3 receptorer på mundens spytkirtelceller. Dette reducerer spytsekretionen og giver mundtørhed. Opgave 3 CNS farmakologi Haloperidol, olanzapin, quetiapin og aripiprazol tilhører gruppen af antipsykotiske stoffer. 1) Beskriv ligheder og forskelle i forhold til deres antipsykotiske virkningsmekanisme? Svar: Alle fire stoffer binder til dopamin D2 receptorer i striatum. Dopamin D2 receptorer er således stoffernes primære target. Haloperidol, olanzapin og quetiapin er D2 receptor antagonister, hvor haloperidol har højest affinitet, olanzapin høj affinitet og quetiapin lidt lavere affinitet. Aripiprazol er en høj-affinitets partiel agonist på D2 receptoren. Alle fire stoffer vil antagonisere den øgede mesolimbiske dopaminaktivitet i (ventrale) striatum, som menes at være et nøgleelement i den psykotiske tilstand og dermed for de ”positive” symptomer (hallucinationer, vrangforestillinger etc.), der ses ved skizofreni. Olanzapin, quetiapin og aripiprazol er også antagonister på serotonin 5-HT2A receptoren, hvorimod haloperidol har lav affinitet for denne receptor. Blokering af serotonin 5-HT2A receptoren menes at bidrage til stoffernes effekt på de negative symptomer (tilbagetrækning fra social kontakt, emotionel affladning sløvhed), som også ses ved skizofreni og hvor ældre antipsykotika (”typiske” stoffer) som haloperidol har en begrænset effekt. 2) Hvor hurtigt indtræder effekten af antipsykotika efter påbegyndt behandling? Svar: De første tegn på antipsykotisk effekt indtræder inden for timer, hvor den psykotiske patient typisk bliver roligere. Den fulde antipsykotiske effekt ses dog først efter 2-4 uger. Patienten kan ind til da stadig opleve sine vrangforestillinger, der kun aftager langsomt. En patient sættes i behandling med sertralin. 3) Angiv to sandsynlige diagnoser? Svar: Depression og diverse angsttilstande (fobier, generaliseret angst, OCD m.m.) 4) Forklar med udgangspunkt i virkningsmekanismen, hvorfor man mener at stoffet har en positiv effekt på de nævnte diagnoser? Svar: Sertralin er en kompetitiv hæmmer af SERT (serotonin transporteren). Stoffet tilhører således klassen af selective serotonin reuptake inhibitors (SSRI). Dette fører til reduceret reuptake af serotonin og øget ekstracellulære koncentrationer af disse to transmittere og dermed øget aktivering af serotonerge receptorer. Således menes stoffet at kompensere for de reducerede serotoninniveauer, der iht. "monoaminteorien” er associeret med depression/angst. De øgede serotonin-niveauer kan være gavnligt ved depression/angst ved at øge vores modstandsdygtighed overfor stress og vores evne til at tilpasse os omgivelserne/nye situationer. 5) Hvor hurtigt indtræder effekten af sertralin efter påbegyndt behandling? Svar: Der ses først en signifikant effekt på depression/angst efter 3-4 uger. 6) Beskriv en mulig underliggende mekanisme for den tidsmæssige komponent i effekten? Svar: Den langsomt indsættende effekt menes overordnet at involvere adaptive ændringer i receptorniveauer. Sertralin hæmmer genoptag af serotonin ved at blokere SERT (serotonin transporteren). Denne blokering fører til en øget mængde af serotonin i synapsen. Imidlertid vil præsynaptiske 5HT-1A/ autoreceptorer kompensere for den øgede mængde serotonin i synapsen, idet aktivering af disse receptorer medfører hæmning af serotonin frisætning. Ifølge en fremherskende hypotese vil den vedvarede øgede stimulering af disse præsynaptiske receptorer gradvist føre til, at disse receptorer bliver internaliseret og nedreguleret. Der vil herefter opstå en ny ligevægt med vedvarende øgede mængder af serotonin i synapsen. 7) Angiv tre bivirkninger relateret til sertralinbehandling? Svar: Søvnforstyrrelser Seksuel dysfunktion (nedsat lyst og manglende orgasme) Hovedpine, kvalme, træthed Agitation Diarre/dyspepsi Selvmordadfærd (især hos unge) Seponeringssyndrom Opgave 4 Renalfarmakologi 1) Angiv hvor i nyrens tubulus, følgende diuretika primært virker: a. furosemid, b. bendroflumetiazid, c. amilorid 2) En vigtig bivirkning ved behandling med diuretika er forstyrrelser i koncentrationen af kalium i plasma. Redegør for hvordan plasma kalium kan ændres ved behandling med a. furosemid, b. bendroflumetiazid og c. amilorid 3) Angiv 3 indikationer for behandling med bendroflumetiazid 4) Beskriv hvorfor der skal gives øget dosis furosemid ved nedsat nyrefunktion, mens dette ikke er tilfældet ved behandling med spironolakton Svar: 1) a. Det tykke ascenderende ben af Henles slynge, b. distal tubulus, c. samlerøret (hovedceller) 2) a. furosemid hæmmer natrium-kalium-klorid reabsorptionen i det tykke ascenderende ben i Henles slynge. Herved øges natriumkoncentrationen i tubulusvæsken, hvilket stimulerer reabsorptionen af natrium i samlerørene, hvor natriumreabsorption er koblet til kaliumsekretion. Således øges kaliumsekretion, hvilket fører til hypokaliæmi. b. Bendroflumetiazid hæmmer natriumreabsorptionen i distale tubuli. Det øger natriumreabsorptionen i samlerørene, hvilket fører til øget kaliumsekretion og dermed hypokaliæmi. c. amilorid hæmmer natriumkanalen ENaC i samlerørenes hovedceller. Herved hæmmes kaliumsekretionen, hvilket kan føre til hyperkaliæmi. 3) Hypertension, kronisk hjerteinsufficiens, perifere ødemer, paradoksal antidiuretisk effekt ved diabetes insipidus 4) Furosemid virker på den luminale side af nyretubulusepitelet. Det skal derfor secerneres ind i tubulus gennem organiske anion transportere (OAT) i proximal tubulus for at virke. Det forholder sig anderledes med spironolakton, som er membranpermeabel og kan internaliseres i cellen og virke på den intracellulære mineralokorticoidreceptor fra den basolaterale side. Opgave 5 Klinisk Test af Lægemidler Tamoxifen, et lægemiddel primært anvendt til behandling af brystkræft, er en selektiv østrogenreceptor modulator (partiel agonist). Østrogenreceptor modulatorer kan muligvis stabilisere humørsvingninger. Et (hypotetisk) klinisk forsøg vil derfor undersøge effekten af tamoxifen til behandling af bipolær lidelse. 1) Angiv to grunde til at det kan være interessant at undersøge brugen af allerede godkendte lægemidler til nye indikationer. Svar (muligheder), to af følgende: 1) Der foreligger allerede en stor viden om lægemidlets sikkerhed [om end, potentielt, i en anden patientpopulation]. 2) Du kan potentielt undgå at skulle lave et nyt fase 1 forsøg. 3) Lægemidlet er ofte ikke længere patenteret [eller resterende patentlevetid er kort], så det kan blive en billigere behandling for patienter/sundhedsvæsen. 2) Beskriv et eksempel på et design af et fase 2 forsøg med henblik på at vurdere effektiviteten af tamoxifen i behandlingen af bipolær lidelse. Svar: Et randomiseret, (dobbelt)blinded, placebokontrolleret forsøg, hvor udvalgte patienter med bipolær lidelse enten modtager forskellige doser af tamoxifen eller placebo. 3) Beskriv hvorfor det er specielt vigtigt at overveje kønsspecifikke effekter for forsøg med tamoxifen. Svar: Det er altid vigtigt at overveje kønsspecifikke effekter, men med lægemidler som interagerer med kønsspecifikke targets, såsom østrogenreceptorer for tamoxifen skal man være specielt opmærksom. 4) Beskriv hvordan patientens alder og køn kan påvirke responsen på tamoxifen i behandlingen af bipolær lidelse. Svar: Kvinder i præ- eller postmenopausal alder kan opleve forskellige effekter på grund af deres naturlige østrogenniveau, mens mænd kan have mindre østrogenreceptoraktivitet at målrette. Opgave 6 Lægemiddeltargets – bivirkninger og interaktioner 1) Angiv to almindelige kardiovaskulære ”on-target” bivirkninger af beta1-blokkeren, metoprolol. Svar: Bradykardi, (ortostatisk) hypotension, kolde hænder og fødder anses som almindelige (>1%) 2) Angiv hvordan metoprolol kan påvirke astmapatienters symptomer. Svar: Beta1-blokkere kan forværre astmasymptomer pga. mild blokering af beta2-receptorer. Selvom man kalder dem ”beta-1-blokkere” er der typisk stadig effekt på beta-2 ved højere doser. 3) Diskuter hvordan beta1-blokkere kan influere detektion af hypoglykæmi hos diabetikere. Svar: Typiske symptomer på hypoglykæmi inkluderer hurtig hjerterytme, rysten, svedtendens og angst, som alle er adrenerge reaktioner. Beta1-blokkere kan undertrykke disse adrenerge reaktioner, hvilket gør det sværere for patienterne at genkende de tidlige advarselstegn på lavt blodsukker. Dette er særligt vigtigt for diabetikere, da de skal være i stand til hurtigt at identificere og adressere hypoglykæmiske episoder. 4) Beskriv potentielle effekter på fysisk udholdenhed ved langvarig brug af beta1-blokkere, og om der er tale om ”on-target” eller ”off-target” effekter. Svar: Kan nedsætte udholdenhed pga. nedsat hjertefrekvens og kontraktilitet. Dette er en ”on- target” effekt, da blokering af beta1-receptorer reducerer hjertets arbejdsbyrde og kan derfor nedsætte maksimal hjertefrekvens under træning, hvilket begrænser fysisk præstation. 5) Angiv alvorlige ”off-target” bivirkninger på nyrer og urinveje ved litiumbehandling, og beskriv hvordan man minimerer risikoen for disse. Svar: Lithiums "off target" effekter på nyrer og urinveje inkluderer polyuria med øget tørst (nefrogen diabetes insipidus: nedsat nyrefunktion, øget urinproduktion og nedsat evne til at koncentrere urin). Risiko minimeres ved at overvåge både lithium plasmakoncentration og glomerulær filtrationsrate (GFR) regelmæssigt. Dosis justeres efter behov for at undgå toksicitet. PATOLOGI, 5 semester integreret reeksamen sommer 2024 Vi anbefaler at du anvender ca. 80 min tilsammen på patologiopgaverne Eksamenssættet indeholder 1 hovedspørgsmål og 10 multiple choice (MC) spørgsmål. Til hovedspørgsmålet hører to digitale mikroskopi-præparater. Mikroskopi-præparaterne åbnes med dette link, som tilgås via internettet: https://virmikexam.sund.ku.dk/ Systemet fungerer som det, der er brugt i undervisningen. Log ind med dit eget username og password. Klik dernæst på: Exams – herefter MED_Pat – og Re-eksamen i almen patologi F2024 Hvis der er annotationer til et præparat, skal du trykke på den annotation (pil, cirkel osv.), der er øverst på skærmen – til højre for ”øjet”. Husk dine svar skal skrives i wordarket sammen med de øvrige besvarelser. Selv om hovedspørgsmålet er delt op i flere underspørgsmål, gives en samlet vurdering af besvarelsen. Læg mærke til, at der inden for samme spørgsmål kan være flere underspørgsmål. Husk at besvare alle delspørgsmål! Der lægges vægt på, at besvarelsen viser en generel og overordnet forståelse for emnet og for fagets generelle principper. På spørgsmål, hvor der bedes om en uddybende forklaring, vil et ét-ordsvar således ikke blive anset som fyldestgørende. Præparat A: P030 - Lymfeknude med tuberkulose Præparat B: P001 - Dystrofisk kalcifikation En 45-årig kvinde henvender sig til egen læge, da hun gennem længere tid har oplevet en voldsom hoste, træthed og vægttab. Kvinden undersøges, og i den forbindelse fjernes en hård og hævet lymfeknude. Et H&E-farvet snit fra denne ses i præparat A. 1. Beskriv overordnet, hvad du ser i præparat A, og giv et bud på diagnosen. Forslag til svar: Der ses adskillige store granulomer med massiv kaseøs nekrose centralt. Granulomerne er flere steder omgivet af ansamlinger af lymfocytter, epiteloide makrofager, samt fibrose. Derudover findes kæmpeceller med varierende morfologi. Disse fund er forenelige med tuberkulose. Jvf. tekst og annototioner til Virmik præparat 30. 2. Navngiv og beskriv, hvad du ser i den røde firkant i præparat A.  Forslag til svar: Firkanten indrammer en acellulær, homogen og eosinofil masse med enkelte kernerester. Denne type af nekrose kaldes kaseøs, da den makroskopisk ligner ost. Jvf. Robbins 11th, s. 5-6 og Virmik præparat 30. 3. Den særlige forandring, der ses i den røde firkant i præparat A, tilhører en gruppe af vævs-forandringer, der kan optræde i patologisk væv. Navngiv 3 andre vævsforandringer, der tilhører denne gruppe, og beskriv deres morfologi og kendetegn. Forslag til svar: Her kan nævnes: 1. Koagulativ nekrose (koagulationsnekrose), der er karakteriseret ved bevaret og genkendelig vævsarkitektur, men med kerneforandringer i form af pyknose, karyoreksi og karyolyse. Derudover fremstår vævet ofte mere rødt på H&E-farvninger. 2. Kollikvationsnekrose/likvefaktiv nekrose, hvor vævet fremstår henflydende med total opløsning af arkitekturen. Denne nekroseform kan opstå ved bakterielle infektioner (medførende pus-dannelse) og i CNS efter infarkt (typisk grundet en hjerneblodprop/stroke). 3. Fedtnekrose, som ses når fordøjelsesenzymer (inklusiv lipaser) lækker fra pancreas typisk grundet pancreatitis. Enzymerne nedbryder adipocytter, og de frie fedtsyrer reagerer med kalcium og udfælder som hvide områder (forsæbning). Morfologisk kan erkendes døde og degenerede fedtceller. 4. Fibrinoid nekrose i arterioler, hvor ophobede plasma-proteiner, typisk grundet hypertension (eller immun-komplekser og inflammation). resulterer i røde, amorfe, fibrin-  lignende ansamlinger i karrene. Disse ansamlinger okkluderer lumen og medfører nekrose af arteriolen. Bemærk, at koldbrand/gangræn ikke opfattes som en selvstændig nekroseform, men som en variant af koagulationsnekrose. Ved benævnelse af gangræn vil forventes, at der gøre opmærksom på, at dette opfattes som led i en koagulationsnekrose. Jvf. Robbins 11th, s. 5- 6. 4. Hvad peger den røde pil på i præparat A, og hvordan opstår strukturen? Forslag til svar: Her ses en Langhansk kæmpecelle, som opstår ved fusion af (over)aktiverede makrofager. Jvf. lærebogen side 45-46 og Virmik præparat 30. Ved en senere kontrolscanning opdages endnu en forandret lymfeknude, som fjernes. Et H&E- farvet snit fra denne ses i præparat B. 5. I præparat B ses en massiv tilstedeværelse af en type af celler, der ikke sædvanligvis forekommer i så stort antal i lymfeknuder, hvilken celletype? Forslag til svar: Der ses høj forekomst af makrofager/histiocytter. I nærværende lymfeknude kan også ses adipocytter, hvilket er almindeligt og det vil ikke være relevant at henvise til disse celler. Jvf. Virmik præparat 001. 6. Den celletype, du blev bedt om at identificere i forrige spørgsmål, kan aktiveres via to pathways, klassisk og alternativ. Dette resulterer i to forskellige effektorceller, der besidder forskellige funktioner. Forklar kort, hvorledes denne aktivering foregår, samt de forskellige funktioner, som disse effektorceller besidder. Forslag til svar: Klassisk aktivering (M1 pathway) sker, når makrofagen aktiveres af bakterielle produkter, såsom endotoksiner (eks LPS) eller cytokiner, især IFN-. M1- makrofager producerer frie radikaler, pro-inflammatoriske cytokiner, såsom TNF, IL-1, IL-6, IL-12, og er kompetente fagocytter. M2-makrofager aktiveres af eksempelvis IL-4 og IL-13, og deltager i regeneration og heling ved at secernere vækstfaktorer og anti- inflammatoriske cytokiner. Jvf. Robbins 11th, s. 43-44. 7. Den røde pil i præparat B peger på en patologisk forandring. Navngiv denne og beskriv, hvorledes den opstår. Forslag til svar: Den røde pil pejer på en dystrof kalcifikation, som skyldes udfældning af krystallinsk kalciumfosfat, der dannes, når kalciumkoncentrationen øges grundet cellestress, og binder til fosfater kløvet fra fosfolipaser i cellemembranen. Dystrof kalcifikation opstår ved nekrotisk celledød, hvor celler kan optage vand, natrium og store mængder kalcium. Jvf. Robbins 11th, s. 20. 8. Nævn mindst 4 eksempler på intracellulære akkumulationer, hvor du beskriver, hvad der ophobes i hvilke celler. Forslag til svar: Her kan nævnes: Steatose (ophobning af triglycerider i hepatocytter), skumceller (ophobning af kolesterol eller glykogen hos diabetikere i makrofager), fremmedlegemer såsom kul og silikone, lipofuschin, melanin, hemosiderin, proteiner (i tubuli ved nyresygdom, Russel bodies i plasmaceller, keratin-filamenter hos alkoholikere, -amyloid, -synuclein mm. ved neurodegenerative sygdomme). Jvf. Robbins 11th, s. 18- 19.  10 MULTIPLE CHOICE SPØRGSMÅL 1. En kvinde har gennem længere tid haft et overforbrug af alkohol. Hun får abdominalsmerter og ultralydsskannes. Ultralydsdiagnosen viser fedtlever, men ikke cirrose. Hvad ses mest sandsynligt i mikroskopet, og hvad er det mest korrekte udsagn vedr. denne tilstand? a) Der ses levervæv med steatose udelukkende i zone 2. Steatosen kan skyldes iltmangel. b) Der ses levervæv med steatose udelukkende i zone 1. Tilstanden fører primært til inflammation med lymfocytter, hvis årsagen til celleskade ikke fjernes. c) Der ses levervæv med steatose udelukkende i zone 2. Tilstanden fører typisk til inflammation begyndende i portalrum, hvis årsagen til celleskade ikke fjernes. d) Der ses levervæv med steatose udelukkende i zone 3. Tilstanden fører primært til inflammation med neutrofile granulocytter, hvis årsagen til celleskade ikke fjernes. e) Der ses levervæv med steatose udelukkende i zone 1. Tilstanden fører primært til inflammation med neutrofile granulocytter, hvis årsagen til celleskade ikke fjernes. Jf. Virmik præparat 002 og lærebogen side 19. Zone 3 i leveren er også vist i præparat P040. 2. I forbindelse med en infektion eller andet irritament migrerer neutrofile granulocytter fra karrene og ud i vævet – såkaldt diapedese. Hvilket af følgende molekyler, udtrykt af endotelceller, er vigtigst i denne proces? a) IFN-γ. b) E-selektin. c) Fibrin. d) Von Willebrand faktor. e) Lysozym. Jf. lærebogen side 28 – 31, især Fig. 2.3 og tabel 2.3. 3. Efter et akut myokardieinfarkt, hvilken kombination af kardiomyocyt- proteiner er typisk øget i en blodprøve og anvendes diagnostisk? a) Troponin I, CK-MB og myoglobin. b) Plasmin, laktat-dehydrogenase og troponin T. c) CK-MB, myosin filamenter og trombin. d) Laktat-dehydrogenase, myosin filamenter og troponin I. e) Troponin T, myoglobin og plasmin. Jf. lærebogen side 322 – 323. 4. Infektion med HPV vides at fremme tumorudvikling. Hvorledes foregår dette? a) E6-aktivering af Ras, og E7 induceret nedbrydning af p53. b) E6 induceret aktivering af p53, og induktion af inflammation. c) E6 induceret nedbrydning af p53, og E7 binding til Rb. d) E5 inducerer både celledød og aktivering af immun-kontrolpunkt. e) Aktivering af immun-kontrolpunkt, og rekombination af drivergener Jf. lærebogen side 223 - 224, især Fig. 6.22. 5. Du studerer en biopsi af alveolært lungevæv. Biopsien er taget fra en patient med dyspnø få timer efter et akut hjertesvigt med deraf svært forhøjet tryk i lungekredsløbet. Der er kun få luftholdige alveoler. Hvad ses mest sandsynligt i mikroskopet? a) Der ses et hæmoragisk infarkt og et stort antal hæmosiderinholdige makrofager i alveoler. b) Der ses dilaterede, blodfyldte kar og lymfocytter i alveoler. c) Der ses dilaterede, blodfyldte kar og et stort antal hæmosiderinholdige makrofager i alveoler. d) Der ses hæmoragisk infarkt og akut inflammation. e) Der ses væske i alveoler og alveolevæg uden fibrose. Jf. Virmik præparat 041. 6. Hvilket af nedenstående udsagn beskriver bedst celledød samt heling efter et akut myokardieinfarkt? a) Koagulationsnekrose efterfulgt af regeneration og minimal fibrose. b) Kollikvationsnekrose efterfulgt af fibrose. c) Koagulationsnekrose efterfulgt af fibrose. d) Kollikvationsnekrose efterfulgt af regeneration og minimal fibrose. e) Kaseøs nekrose efterfulgt af regeneration og minimal fibrose. Jf. lærebogen side 321-322, især Table 9.2 og Fig. 9.11. 7. Tilstedeværelse af fremmedlegemer i væv og organer inducerer typisk et inflammatorisk respons. Hvilken af nedenstående celler er mest karakteristisk for et sådant respons? a) Neutrofile granulocytter og t-celler. b) Makrofager og plasmaceller. c) T-celler og eosinofile granulocytter. d) Plasmaceller og neutrofile granulocytter. e) Kæmpeceller og makrofager. Jf. lærebogen side 45 – 46 og Virmik præparat p033. 8. Hvad kan tumorantigener, som genkendes af CD8+ T-celler, være? a) Muterede selvproteiner og overudtrykte selvproteiner. b) Onkogene vira og MHCII-molekyler. c) Onkogener og tumorsuppressor-gener. d) Muterede tumorsuppressor-gener og underudtrykte selvproteiner. e) MHCII-molekyler og onkogener. Jf. lærebogen side 216 – 219. 9. Hvilke er særligt velkendte risikofaktorer for aterosklerose? a) Diabetes, faktor V Leiden mutation og kirurgi. b) Høj HDL, hypertension og hyperkoagulabilitet. c) Graviditet, rygning og immobilisering. d) Høj alder, hankøn og cancer. e) Øget niveau af homocystein, familiær hyperkolesterolæmi og øget c-reaktivt protein. Jf. lærebogen side 280 – 283. 10. Hvad gør APC (APC = Adenomatous Polyposis Coli)? a) Hæmmer celleproliferation ved at fremme nedbrydning af -catenin. b) Forhindrer Caspase-8-medieret apoptose. c) Kontrollerer cellecyklusstandsning og DNA-reparation. d) Fremmer invasion og metastase af EMT. e) Regulerer senescence via p53. Jf. lærebogen side 208 – 209, især Fig. 6.21.