1400-1500-1600-tallet Forholdet mellem stat og kirke PDF

Generelle karakteristika: - - - Forholdet mellem stat og kirke: - - 1410: Jan Huss' (som kom fra Bøhmen, Tjekkiet) bliver bandlyst af paven. 1412: Jan Huss modtager forbud om at prædike i Prag. 1415: Jan Huss' død (inspirireret af John Wycliffe, oversatte Wycliffes tekster til tjek...

Generelle karakteristika: - - - Forholdet mellem stat og kirke: - - 1410: Jan Huss' (som kom fra Bøhmen, Tjekkiet) bliver bandlyst af paven. 1412: Jan Huss modtager forbud om at prædike i Prag. 1415: Jan Huss' død (inspirireret af John Wycliffe, oversatte Wycliffes tekster til tjekkisk og forløber til Luther) - Relatio de Magistri Joannis Hus causa (kilde 7) - - - - - - 1520: Martin Luther; Til den kristne adel (\...) om reformation af kristenheden (kilde 8).\ Baggrund: De 95 teser (1517 d. 31. Okt. Wittenberg Slotskirke) - Kilden er skrevet til den kristne adel af den tyske nation, for at skabe en reformation (forbedring) af kristendommen. For at gøre dette, angriber han kirkens immunitatis, som i teksten kaldes Roms tre mure: Den første mur han angriber er forholdet mellem den gejstlige og den verdslige magt, i det han påpeger, at kirken har givet gejstligheden magten over det verdslige (referer tilbage til den tradition, der udspringer fra Unam Sanctam og Clericis Laicos) -- men han understreger, at gejstligheden ikke skal have magten over verdsligheden. Med den anden mur påpeger han, at paven har fortolkningsmonopol på skriften, hvilket han problematiserer, da magten skal ligge i skriften og alle kristne kan læse skriften (nøglen skal ikke gives til Peter, men til menigheden). I den tredje mur angriber han pavens autoritet i forbindelse med kirkemøder, da dem, der indkalder til et kirkemøde, også er dem, der har magten over det. Luther ønsker, at der skal holdes et frit kirkemøde - hvilket ingen kan gøre bedre, end det verdslige sværds folk (her referes der tilbage til Nikæa som et eksempel på det verdslige folks autoritet, aka. Konstantin). Luther opfordrer fyrsterne (den verdslige magt) til at organisere den forbedring af kirken, der skal til for at skabe en forbedring. 1\. Til hvilken større kontekst hører kilden? (Hvordan er kilden karakteristisk repræsentativ for forholdet mellem stat og kirke på det pågældende tidspunkt?) 1500-tallet, reformationens opstart, forholdet og forskellen på den gejstlige stand og lægfolket -- hvorvidt paven, biskopperne og præsterne havde verdslig magt qua deres kirkelige position, der var influeret af den indflydelse, tekster som Unam Sanctam og Clericis Laicos har haft, og heraf også var højere stillet for Gud. Kilden viser den mistro, der var at spore hos Luther, afledt af den stigende humanisme og oplysning i samtiden. 2\. Til hvilken nær kontekst hører kilden? Hvor og hvornår blev kilden produceret? Skriftet udgives i august 1520 i Wittenberg, Tyskland. Skrift fik en enorm udbredelse i samtiden i kølevandet på bogtrykkerkunsten, der gjorde det muligt at trykke skriftet i store oplag. Dette kan overvejes, hvorfor Luthers teologi fik større opsving end John Wycliffe og Jan hus, idet at bogtrykkerkunsten muliggjorde, at ideerne kunne spredes hurtigere end aldrig før. Eksempelvis kunne Jan Huss prædike, men kom dem, som var tilstede, ville vide, hvad han præcis sagde. Desuden blev det dermed praktisk talt umuligt at blokere disse tanker i spredningen af de ophobende og hurtigere producerede eksemplarer. Skriftet blev trykt i mindst 15 oplag indenfor få måneder, hvor der en af gangene blev trykt 4000 eksemplarer. I 1520 omkring udgivelsen af Luthers reformatoriske program samt skriftet: An der christlichen Adel deutscher Nation, udsender paven en bulle, der truer med ekskommunikation af Luther, hvis ikke Luther trækker sine skrifter tilbage. Luther brænder bullen samt et eksemplar af den kanoniske ret på bålet. 3\. Hvem er den reelle afsender? Hvem er den implicitte afsender? Reelle afsender: Martin Luther Implicitte afsender: Martin Luther. Eventuelt kan man betragte den implicitte afsendere som, hvad der har influeret Martin Luther. Ekkoer fra Johan Huss og John Wycliffe. 4\. Hvem er den implicitte/intenderede modtager? Hvem er den faktiske modtager? Intenderede modtager: Karl d. 5/Den kristne adel i Tyskland (den verdslige magt) Faktiske modtager: Den kristne adel i Tyskland, samt alle med muligheder og midler f.eks. studerende, professorer, sværmere. Skriftet blev vidt udbredt i samtiden. 5\. Hvilken sprogbrug betjener kilden sig af? Genre, argumentationsstrukturer og retoriske figurer Genre: Kirkepolitisk/kirkekritisk skrift Argumentationsstruktur: Hierarkisk argumentationsstruktur, (for det første\... For det andet\...) Først indleder Luther med at stille hans 3 argumenter op og dykker herefter dybere ned i hans argumentation i 3 individuelle tekststykker. Han benytter bibelreferencer som belæg for hans påstande og afslutter hver argumentation med at forklare med sine egne ord, nærmest udpensle, hvad han mener, så der ikke står nogen tvivl tilbage. Retorisk figurer: Metafor/lignelse -- Eks. "De 3 mure", Satirisk/ironisk sprogbrug: "Det er en fin opfindelse og hykleri"1 // "Tværtimod, jo ædlere et lem er, des mere skal de andre hjælpe det"2// "hvis en lille flok fromme kristne lægfolk blev taget til fange og sat ud i en ørken... men blev enige om at vælge en af deres midte, gift eller ugift og overdrog ham det embede at døbe, holde messe\... han var sandelig en præst så god som hvis alle biskopper og paver havde indviet ham" 6\. Formål: Hvad vil kilden? -- Vi opfatter fx her kilden som en social handling, der udspringer af en social interesse mm. Kilden havde til henblik at kritisere den gejstlige stand og deres enerådige magtstatus, og heraf verificerer lægfolkets ligestilling med disse mennesker hvad angår forholdet til Gud og opfordrer den verdslige magt til organisation af forbedringen af kirken. Fyrster vågn op (!!!) 7\. Kildens virkningshistorie. Lykkedes kilden fx som social handling eller mislykkedes den? Havde kilden nogle ikke-intenderede virkninger? Der sker et brud med kirken, selvtægt og revolutionsbevægelser som sværmerne begynder at blusse op, hvilket ikke var Luthers hensigt, hvilket var forbedring/reformation og ikke revolution. Dette skrift var en del af et omfattende arbejde fra Luther, der satte gang i en lang række europæiske stridigheder og magtkampe i reformationsperioden 1523: Luther: Om verdslig øvrighed.\ \ Baggrund: Forhenværende tekst: Til den kristne adel (1520), 95 teser (1517) Luther: Om verdslig øvrighed 1523 - - - - 1520'erne (Danmark): Protestantismen havde allerede vundet sit indpas. Hans Tausen (johanittermunk) forkynder nye kristendoms forståelse efter sin rejse til Wittenberg, møde med Luther, hvor han blev overbevist til Lutherdommen. 1521: Worms-ediktet. Luther samt hans tilhængere erklæres som Fredsløs under rigsdagen i Worms. 1525: Luthers *De servo arbitrio* ("Om den trælbundne vilje") argumenterer for, at menneskets vilje er bundet af synden og derfor ikke kan bidrage til sin egen frelse. 1526: Hans Tausen forkynder nye kristendoms forståelse i Viborg og rejser stærke angreb mod katolisicmen. 1526/27: Ved to politiske møder i Odense; biskopper behøves ikke længere at godkendes af paven → Brud med Rom. 1530: Ausburgske konfession. Måde at definere sig selv, men ligeledes måde at forsone sig med den katolske kirke (Philip Melanchton var noget mæglene i sit sprog - Luther deltog ved at korrespondere med Melanchthon og de øvrige lutherske ledere. Han gav teologisk vejledning i udkastfasen, men var ikke med til at underskrive det endelige dokument. Han deltog heller ikke, idet han var erklæret fredsløs siden rigsdagen i Worms i 1521)\ 1530 (Danmark): Confessio Haufniensis. 1534: Christian d. 3 bliver kronet til konge. Denne har bekendt sig til Lutherdommen, hvad var problematisk ift. den katolske kristenheds opbakning af hans titel.\ Indleder grevens fejde. 1534-1536 (Danmark): Grevens fejde 1536, 30 oktober (Danmark): Recessen om reformationen (kilde 13) -\> Reformationen er officiel i Danmark! - - - - - - 1536: Reformation i Geneve. 1539: Den danske ordinans (kilde 14) Baggrund: Den danske reces. Den danske Kirkeordinans (den rette ordinans), 1539 - - - - - - - - - - - Kirkeordinansen har haft en betydningsfuld og langvarig virkningshistorie. Den lagde grundlaget for den danske (og norske) kirkes organisation samt forholdet mellem kirke og stat. Dens betydning ses både religiøst, politisk, socialt og kulturelt bl.a. en konsolidering af statskirken. Med hensyn til det danske skolesystem, blev det starten på et ønske om et folkeskolevæsen med kristen undervisning son noget centralt. Biblen på dansk var også en del af udviklingen. De sociale konsekvenser blev, at kirken blev en meget indflydelsesrig institution i samfundet. Præsterne blev centrale figurer i opretholdelse af moral og orden i lokalsamfundene. Kirke skulle også tage sig af de fattige og syge -- og blev dermed en social institution. 1541: Calvin: Ordonnances ecclésiastiques (1541) - - - - - - - - Teksten er formuleret som en art lovtekst, der nøje beskriver de kirkelige embeders ansvarsområder og de specifikke kriterier for udvælgelsen af embedsmænd. Teksten henter sin autoritet fra Det Nye Testamente -- der er egentlig ikke noget nyt under solen, da embederne allerede er indstiftet af Gud. 2 - Teksten har til formål at definere og legitimere den nye struktur for kirken - og lokalsamfundet - i Genève, der indføres i kølvandet på reformationen. - Trods modstand fra flere af byens borgere lykkedes det for Calvin at gennemføre den omstrukturering af kirken og lokalsamfundet i Genevé, som hans kirkeordning foreskriver. Forsøget på at opveje den sociale kontrol udøvet af embedet af ældste med en socialhjælp varetaget af diakonerne kan have været medvirkende til dette. Havde kilden nogle ikke-intenderede virkninger? Den strenge kirketungt og sociale kontrol har givetvis virket afskrækkende på nogen. 1550: Chr. III Bibel udkommer - første danske, officielle oversættelse. 1555: Freden i Ausburg → cuius regio, eius religio bliver slået fast. En fred, der gjaldt katolicisme og lutherdom (ikke mellem interne lutherske bevægelse, men hvor de blev betragtet som et hele) Krav: tysk romerske rige skulle i sit hele opfattes som katolsk, men lutherdom måtte godt sameksistere indenfor en fyrstes område. 1569: Fremmedartiklerne (kilde 15) - - - - - - *\ **1600-tallets ortodoksi*** Generelle karakteristika: - - - - - - - - - 1617: 100-året for Martin Luthers 95 teser (1517), hvad giver anledning til en række strammelser vedr. det åndelige befolkningens åndelige liv. 1617: Hans Poulsen Resens (Melanchton-elev) bibeloversættelse. 1617: Skærpelse af fremmedartiklerne. 1617: Trolddomforordningen (kilde 16) - - - - - - - - 1618-1648: Trediveårskrigene. 1619: Kontrol over præster strammes, hvori det kræves, at de underskriver, de kun er tilhænger af Confessio Augustana og ikke andre.\ \ 1619-1630: Intensiveret overvågning - sørge for at dage dedikeret til syndsbekendelse blev overholdt fremfor blot at være betragtet som fridage; sørge for, at familier holder bedetimer hver morgen. (Igen udtrykt for trolddomsforordningen, hvor Gud er den, som visker linjerne mel. statslig og åndelig magt i sin indgriben og straf over de lande i moralsk forfald) 1629: Forordningen om kirketugt 1633: Chr. d. 4 store kirkebibel 1646: Kæppe- og kirkebogsforordningen (kilde 17) - - - - - - - - 1660: enevælde indføres i Danmark → bliver nedfældet i kongeloven under Frederik d. 3 1665 d. 4 nov.: Kongeloven (kilde 18), under Christian d. 5 Referat af kilde 18: Kongeloven af 14.november 1665 - - - - - - - - 1675: Philip Speners *Pia desideria*; Værk, som vinder Spener berømmelse. - 1683: Danske lov: Referat af kilde 19: Kong Christian den Femtis Danske Lov af 15. april 1683 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Metodespørgsmål: - forkyndelsen af denne religion har specifikke pligter over for befolkningen i kraft af deres embede. Religiøse afvigelser afstraffes, om det så er forfald til katolicisme, blasfemi eller trolddom. Loven kan siges at være udtryk for en centralisering og ensretning af lovgivningen i Danmark, der ud over at styrke kongens autoritet som nævnt gør det helt utvetydigt, hvilken religion kongen er overhovedet af. 2\) Afsender I kraft af at kongens magt cementeres fra begyndelsen af kilden, træder Christian V stærkt frem som reel afsender. Idet kilden er en lovtekst understreges netop dette, da Christian V som enevældig konge var den, der havde magten til at udstede love og forordninger. Den implicitte afsender har i denne sammenhæng formentligt været det, der kan associeres med kongens statsmagt og de embedsmænd, der har arbejdet under kongen. 3\) Modtager Den intendenrede modtager synes i denne sammenhæng af være borgerne i det danske samfund, og de embedsmænd (og præster), der skal håndhæve den lov, som kongen her indfører. I og med at loven på mange måder tjener til at regulere adfærd og skabe enormt konkrete forordninger om fx tidspunkterne for gudstjenester, er det værd at betone modtagererne som dem, der skal føre loven ud i virkeligheden. Jeg mener det her er værd at pointere, at den reelle modtager i denne sammenhæng også kan siges at være dem, der til dags dato stadig må forholde sig til kilden som central lovgivning i dansk historie. Særligt folkekirkens status som luthersk evangelisk folkekirke kan fremhæves i forbindelse med 2. bog, kapitel 1: "Om religionen". 4\) Sprogbrug Sprogbruget er formelt og juridisk. Bydeformen er hyppig, og stilen er generelt opremsende med ganske få perioder for hver artikel. Anden Bog, kapitel 4, artikel 6 \[2-4-6\] er et godt eksempel på dette. 5\) Kildens formål Formålet med "Kong Christian den Femtis Danske Lov" er at etablere klare og ensartede love for hele riget. Loven skulle også styrke kongens autoritet og centralisere magten. Den har til hensigt at regulere forskellige aspekter af samfundet, der, som nævnt, var kirkelige anliggender, præsternes pligter, og straffe for religiøse afvigelser og trolddom. Kilden synes dermed at ville sikre en ret ensartet retspraksis i det danske rige, hvor kongen sikrer sig magten over kirken, hvis lutherske, augsburgske bekendelse, mejsles i figurativ sten. 6\) Virkningshistorie Som vi talte om i timen, er denne lov og Kongeloven ligesom "grundloven før grundloven", der gælder frem til 1849. På den måde er det til stadighed et væsentligt juridisk dokument, der har en helt særlig betydning for spørgsmålet mellem stat og kirke i den danske kirkehistorie. Relationen mellem stat og kirke er i praksis et partnerskab i at håndhæve ortodoksi (den rette tro) og at holde befolkningen på dydens smalle sti, set ud fra et luthersk-kirkeligt standpunkt. Staten anvender verdslige straffe for at sikre overholdelse af de religiøse bud og for at bekæmpe "vildfarende lære, Guds bespottelse og trolddom" 1694: Universitet i Halle blev grundlagt af Fredrik d. III → etablerer preussiske stat.