MATLAB Programming Quiz

De tre hovedvinduer i MATLAB er Command Window, Workspace og Current Folder. De giver adgang til at skrive kommandoer, se variabler og håndtere filer.

En array kan indeholde forskellige datatyper (tal, tekst, osv.), mens en matrix er en 2D-struktur af tal, der kun kan have en datatype.

Parenteser ( ) bruges til at få adgang til elementer i et array, mens firkantede parenteser [ ] bruges til at definere et array.

Indeksering i arrays gøres ved at angive række- og kolonnenummeret i parenteser. F.eks. 'array(3,4)' henter elementet i 3. række og 4. kolonne.

En for-løkke gentager kode et bestemt antal gange, mens en while-løkke gentager kode, så længe en betingelse er sand.

Break bryder en løkke helt, mens continue hopper til næste iteration i løkken.

Elementvis multiplikation og division udføres på hvert element i matricerne, mens matrixmultiplikation gøres ved at gange rækker i den første matrix med søjler i den anden.

Elementvise operationer udføres på hvert element i matricerne, mens matrixoperationer udføres på hele matricen. F.eks. gange * to matricer elementvis, ganger man hvert element i den ene matrix med det tilsvarende element i den anden matriz. Matrixmultiplikation kræver specifikke dimensionale krav for at kunne udføres.

En serie af tegn, som f.eks. bogstaver, tal eller symboler. I MATLAB repræsenteres en streng med enkelt- eller dobbeltkvotaioner f.eks. 'Hej' eller "Hello".

En variabel er et symbol i programmeringssprog, der bruges til at repræsentere et stykke data. De kan have forskellig type, f.eks. strenge, tal, matricer, celler osv. I MATLAB bruges variabler til at gemme intermediære værdier, resultater af operationer og data for at udføre beregninger og manipulationer.

Denne type data er heltal, der ikke har noget decimalpunkt. I MATLAB repræsenteres de ved f.eks. 5, 10, -2. De bruges til at gemme og manipulere heltal i kode.

Denne type data indeholder et decimalpunkt og kan repræsentere brugte tal. I MATLAB repræsenteres de ved f.eks. 3.14, -2.5, 1.0. De bruges til at behandle og gemme præcise tal.

At indeksere betyder at finde en specifik værdi eller et element i en samling af data. I MATLAB bruger vi indeks for at finde værdier fra vektorer, matricer eller celler. F.eks.: x(2) henter element 2 fra x.

"Sort()" er en MATLAB-funktion, der arrangerer elementer i en vektor i stigende eller faldende rækkefølge. Den kan returnere både de sorterede værdier og indekse af de sorterede værdier.

At forstå datatyper i variabler er vigtigt, fordi det påvirker hvordan Matlab håndterer dem. Eksempelvis, kan du ikke multiplicere en streng med et tal. Tjek datatypen for at sikre, at dine beregninger og operationer giver mening.

Du kan læse data ind i MATLAB ved hjælp af to hovedmetoder: line for line eller import data. Line for line er mere overførbart til andre sprog og giver større kontrol, mens import data er ideel for store dataset.

En try-catch blok er en fejlhåndteringsmekanisme i programmering, der giver mulighed for at håndtere potentielle fejl (exceptions) og forhindrer programmet i at stoppe helt. Den består af to sektioner:

1. try-sektionen: Indeholder koden, der kan udløse en fejl.
2. catch-sektionen: Indeholder koden, der udføres hvis en fejl opstår i try-sektionen. Her kan du håndtere fejlen, f.eks. udskrive en fejlbesked eller forsøge at rette fejlen.

En tabel er en organiseret måde at repræsentere data på i et system. De er ofte bygget op med rækker og kolonner, hvor rækkerne repræsenterer de enkelte observationer, og kolonnerne repræsenterer de forskellige variabler (attributter) af observationerne. Variabler kan være forskellige datatyper (f.eks. tal, tekst eller datoer), og datatypen for en variabel er den samme for hver observation i en tabel.

Til at håndtere fejl i scripts kan man benytte try-catch blokke. Try-catch blokken bruges til at fange fejl i scripts, hvis der er potentielle fejl i en given kode blok.

Der er forskellige typer af tabeller i datavidenskab. En "type" tabel beskriver tidsbaseret data, en heterogen tabel indeholder både tal og tekst som information, og en text tabel indeholder kun tekstinformation.

En try-catch blok er en fejlhåndteringsmekanisme i programmering, der giver mulighed for at håndtere potentielle fejl (exceptions) og forhindrer programmet i at stoppe helt. Den består af to sektioner:

1. try-sektionen: Indeholder koden, der kan udløse en fejl.
2. catch-sektionen: Indeholder koden, der udføres hvis en fejl opstår i try-sektionen. Her kan du håndtere fejlen, f.eks. udskrive en fejlbesked eller forsøge at rette fejlen.

Tabeller gør det muligt at søge efter specifikke værdier uden at skulle gennemgå alle data i sekvens. Almindelige arrays kræver en sekventiel søgning (O(n)) medmindre der implementeres ekstra indeksering eller sortering. Tabeller er derfor bedre til hurtige søgninger i store datasæt.

Argumentblokke hjælper med at strukturere og validere inputparametre i funktioner, hvilket gør det nemmere at håndtere fejl og uventede input. De giver mulighed for at specificere datatyper, definere begrænsninger og indstille standardværdier for argumenter.

Valideringsfunktioner bruges i argumentblokke til at sikre, at inputparametre opfylder de specificerede krav, f.eks. at værdien er inden for et gyldigt interval. De hjælper med at forhindre fejl og sikrer, at funktioner fungerer korrekt.

Switch-operatoren er en mere effektiv måde at håndtere forskellige kodeblokke baseret på værdier. Den sammenligner værdien af en variabel med forskellige 'cases' og udfører den blok, der matcher værdien. Det eliminerer behovet for komplekse if-else-sætninger.

Switch-operatoren eliminerer behovet for lange kæder af if-else-sætninger, hvilket gør koden mere overskuelig og let at forstå. Den giver en mere struktureret og effektiv metode til at håndtere forskellige kodegrene baseret på en variabel.

I argumentblokke kan man definere standardværdier for parametre. Det gør det muligt at bruge funktioner uden at skulle angive alle inputs hver gang, da standardværdierne vil blive brugt, hvis ikke de er angivet.

Validering i argumentblokke hjælper med at forhindre negative startværdier i datasæt, hvor de ikke giver mening. F.eks. kan validering sikre, at alder, vægt og højde ikke er negative tal.

Manglende data er tilfældigt fordelt, og værdien af det manglende data punkt er ikke afhængig af andre observerede data i datasættet.

Manglende data er afhængig af observerede data, men ikke af den specifikke værdi, der mangler. Eksempel: Manglende indkomstdata kan afhænge af alder, men ikke den specifikke indkomstværdi.

Manglende data er afhængig af den specifikke værdi, der mangler, eller andre uobserverede faktorer. Eksempel: Patienter med alvorlig sygdom er mere tilbøjelige til at droppe ud af en undersøgelse, hvilket skaber manglende data, der afhænger af den faktiske sygdomsgrad.

En teknik til at håndtere manglende data, hvor man ignorerer de manglende punkter. Den virker, når data er MCAR, men kan føre til skævheder, hvis data er MAR eller MNAR.

En teknik til at håndtere manglende data, hvor man fjerner alle rækker eller kolonner med manglende værdier. Den er effektiv, når data er MCAR, men kan føre til tab af information.

En teknik til at håndtere manglende data, hvor man erstatter de manglende værdier med estimerede værdier. Der er forskellige teknikker her, som Mean, Median og Mode imputation.

En teknik til at estimere værdier mellem kendte punkter i kontinuerlige data. Den skaber en glat kurve, der forbinder kendte datapoint. Eksempelvis kan man estimerer værdier mellem to målepunkter i en temperaturforløb.

En specifik type interpolation, hvor man laver en linje mellem to punkter. Den fungerer godt med lineære data, men kan give unøjagtige resultater med ulineære data.

En switch-operator i programmering bruges til at vælge én af mange mulige handlinger baseret på værdien af en variabel. Den sammenligner værdien af variablen med forskellige cases og udfører den handling, der matcher den tilsvarende case. Hvis ingen cases matcher, kan en "otherwise"-block håndtere de resterende tilfælde.

Når du visualiserer data, skal du fokusere på at simplificere datasættet for at give et klart og forståeligt billede af trends, mønstre og outliers. Det er vigtigt at vælge plottyper, der bedst passer til dine datas resultater og at sikre klarhed og overskuelighed ved at fjerne unødvendig information.

MCAR (Missing Completely At Random) betyder, at manglende data er fuldstændig tilfældige og ikke afhænger af både observerede og uobserverede data. Dette gør det mindre sandsynligt, at manglende data introducerer bias i analysen.

En switch-operator kan være en mere effektiv måde at håndtere flere handlinger baseret på en variabels værdi, især når der er forskellige værdier af samme type. Den undgår komplekse og svære at forstå kodeblokke, hvilket gør koden mere læselig og vedligeholdelig.

En god visualisering skal have en klar titel, aksetitler og enheder. Farverne skal være målrettet til forståelsen af plotet. Unødvendig information som f.eks. tekst eller linjer skal fjernes for at skabe klarhed.

For at visualisere data på en målorienteret måde, skal du overveje målgruppen for visualiseringen. Baseret på målgruppen kan du vælge den mest hensigtsmæssige plottype, der giver det bedste indblik i dataene.

At kunne redegøre for indholdet på x-akser, y-akser og enheder er afgørende for at forstå visualiseringen. Den studerende forventes også at kunne diskutere uforklarlige tendenser eller udsving i dataene

MAR (Missing At Random) betyder, at manglende data er afhængigt af observerede data, men ikke uobserverede data. Eksempelvis, hvis en person vælger ikke at svare på et spørgsmål om sin indkomst, er det mere sandsynligt, at dette skyldes deres indkomstniveau, ikke andre uobserverede faktorer.