Kap. 7 - Social adfærd, slægtskabs forhold og konflikter

Okay, here are the updated notes incorporating information from the newly provided text.

Evolutionær Psykologi og Social Adfærd – Slægtskabsrelationer og Konflikter

• Kapitelet omhandler evolutionær psykologi anvendt på social adfærd, især slægtskabsrelationer og konflikter.

Centrale Begreber

• Inklusiv fitness: Summen af en persons egen reproduktive succes og dens effekt på slægtninges reproduktive succes.
• Direkte fitness: En persons egen reproduktive succes.
• Indirekte fitness: Effekten på slægtninges reproduktive succes.
• Slægtskabs altruisme: Adfærd, der gavner slægtninge på bekostning af en selv.
• Forældreinvestering: Den tid og energi, forældre investerer i deres afkom.
• Forældre-afkom konflikt: Konflikt mellem forældre og afkom om, hvor meget forældreinvestering der skal ydes.
• K- og r-selektion: To forskellige formeringsstrategier; K-selektion favoriserer få afkom med høj investering, mens r-selektion favoriserer mange afkom med lav investering.
• Forældremanipulation: Forældres forsøg på at manipulere deres afkom til at opføre sig på en bestemt måde.
• Bedstemorhypotesen: Hypotesen om, at bedstemødre kan øge deres inklusiv fitness ved at investere i deres børnebørn.
• Ikke-fædre: Tilfælde, hvor en mand opfostrer et barn, der ikke er hans biologiske.

Socialpsykologi og Evolutionær Teori

• Socialpsykologi er et veletableret område, men mangler en generel teori, der forbinder sine forskellige resultater.
• Evolutionær psykologi kan potentielt levere denne metateori ved at integrere evolutionære teorier om social adfærd.
• Fem sådanne teorier er: Seksuel selektion, slægtskabs altruisme/inklusiv fitness, forældreinvestering, forældre-afkom konflikt og gensidig altruisme.
• Evolutionær psykologer mener, at integrering af evolutionære teorier er opnåelig gennem social adfærd.

Velgørenhed Begynder derhjemme – Inklusiv Fitness Teori og Slægtskabs Altruisme

• Socialpsykologer definerer altruisme som uselvisk adfærd, mens evolutionister definerer det ud fra handlingen alene.
• Eksisterer også i dyreverdenen, hvor individer hjælper deres slægtninge.
• Hamiltons regel (c < rb) forklarer, at altruisme vil ske, når omkostningerne for aktøren er mindre end fordelene for modtageren justeret for slægtskabsgraden.
• Inklusiv fitness omfatter både direkte (egne afkom) og indirekte fitness (hjælp til slægtninge).
• Kin selektion fremmer favoriserende af slægtninge, fordi de deler gener ved fælles afstamning.

Adoption og Fraktioner – Sahlins' Kritik af Slægtskabs Altruisme

• Sahlins kritiserede kin altruisme teorien og mente, at mennesker i jæger-samler samfund ikke var i stand til at beregne slægtskabsgraden.
• Sahlins mente også, at adoption af ikke-slægtninge modbeviste kin altruisme.
• Kritikken viste en manglende forståelse for naturlig selektion og adfærd.
• Mennesker behøver ikke at forstå fraktioner for at hjælpe slægtninge; adfærden styres af heuristikker (tommelfingerregler).
• Studier af adoption i Oceanien viser, at adopterede børn ofte er slægtninge.

Adoption i Vesten i dag – "All You Need Is Love"

• Adoption af ikke-slægtninge i vestlige samfund er en form for altruisme, der ikke direkte øger den inklusive fitness.
• Denne adfærd kan være en arv fra tidligere miljøer, hvor adoption af forældreløse børn øgede sandsynligheden for at hjælpe slægtninge.
• Følelser af sympati for hjælpeløse unge kan være et resultat af kin-selektioneret altruisme.
• Steven Pinker mener, at slægtskabsaltruisme også kan hjælpe med at forklarer kærlighed til familier.

Hvordan Genkender Dyr Slægtninge?

• Der er udviklet mekanismer til at genkende slægtninge, herunder:
• Kontekstbaseret diskrimination (lokation).
• Familiaritet (lærte signaler).
• Fænotype matching (genkendelse af lignende karakteristika).
• Genetiske systemer (gener som slægtskabsmarkører).
• Kin-genkendelse kan også hjælpe med at undgå indavl.

Forældreinvestering og Familieliv

• Robert Trivers definerede forældreinvestering som enhver investering, der øger afkommets overlevelseschance på bekostning af forældrenes evne til at investere i andet afkom.
• Mængden af forældreinvestering afhænger af antallet af afkom og miljømæssige forhold.
• R-selektion indebærer produktion af mange afkom med lav investering, mens K-selektion indebærer produktion af få afkom med høj investering.
• Fugle og pattedyr har generelt høj forældreinvestering, men der er variationer inden for disse grupper.

Hvordan bør forældre investere?

• Bør man investere mere hvis miljøet er svært, eller trække sig lidt tilbage?
• Forældre kan adoptere en "hurtig strategi" og investere mindre i afkom hvis der er få ressourcer.
• Rigere forældre øgede investeringen i deres barn.
• Det kan konkluderes, at man kan skifte strategi ved at observere miljøet.

Forældremanipulation – Forældre Hjælper med at Forme Deres Afkoms Sociale og Moralske Adfærd

• Forældre manipulerer deres afkom og forsøger at forme deres moralske kompas efter gældende samfundsnormer.
• Man forsøger at få sine børn til at værdsætte deres søskende ligeså højt som de værdsætter dem selv.

Bedsteforældreinvestering– Bedstemorhypotesen

• Bedsteforældre investerer i børnebørn for at sikre overlevelse og trivsel.
• Bedstemødre investerer mere end bedstefædre; dette skyldes menopausen og fald i tilliden til fædre.
• Kvinder skifter investering ved en hvis alder, hvor menopausen gør sit.
• Investering følger ruten: Moms bedstemor > Moms bedstefar > Fars bedstemor > Fars bedstefar
• Et studie fra Finland fandt ud af, at bedstemødre investerede mere tid i pasning af deres børnebørn.

Familien – Resultatet af Forældreinvestering?

• Familier øger mulighederne for at skabe og pleje børn.
• Familier fremmer nepotistiske muligheder.
• Familier gør det muligt for forældre at manipulere deres afkom, der stemmer overens med den type moralske adfærd.
• Den canadiske psykolog "Martin Smith" mener at mennesket genetisk er skabt for at danne familier, og at dele de samme kendetegn

Forældre-Afkom Konflikt

• Triers mener at familier kommer ud af øgede muligheder af ægte slægtskab kan alligevel være konfliktorienteret
• Splid kan forekomme når vi taler om "cost/benefit asymmetri" mellem forældre og afkom.
• En deling af 50% af generne ved fælles afstamning vil altid eksistere, og moren skal sørge for at die sit nyfødte afkom.
• Vil opstå en konflikt når det kommer til fravænning, da moderen er klar til at have et nyt kuld
• Afkom ønsker investering end søskende, ikke nødvendigvis i deres søskendes favør.
• Konfliketer kan ske i flere kontekster ved at begrænse mængden til barnet

Konflikt ved Puberteten – Hvem Skal Reproducere?

• Moren ønsker at barnet formerer sig for at være en bedsteforældre
• Moderen, som er gammel og umoden i pigens gener, passer måske ikke barnet.
• Der er dog argumenter for hvis en mor ønsker at blive bedstemor for hurtigt.
• Mark Flinn antyder at teorien om konflikt mellem forældre og afkom kan opstå når en datter får puberteten (omkring fra år 2003)
• Et problem kan opstå for at styrke den inklusive fitness, der kan opstå en cost/benefit symetri den kan opstå ved at se en pige bo hjemme
• Hvis begrænsede ressourcer spørg sig selv hvem der skal have et barn - dig selv eller din datter.
• Evolutions antropolog "Mark Flinn" lavede et tillæg til Triers teori.

Overgang i livsstil

• Agonistiske møder kan forekomme i trinidad hvor dattermødre er i Trinidad hvis moderen er i en reproduktiv alder
• Trinn gav ikke muligheden for ikke gravid ung pige i det samfund medmindre kvindens sidste barn er 4 år gammel
• Moderkontrolleret måske er med feromoner, datter har ret til ignorere undertrykkelse
• Datter med r(dvs forhold) på kun 0,25 med børnebørn
• Datter med r på 0,5 med søskende (den same far)
• Moderen selv kan have reproduktiv alder, giver mangel på erfaring til et bedre liv, at vælge et bedre liv og agere som en bedre afkom
• Måske en mor kan have en hjælper rolle sammen med sin datter og mor.
• Evolutionær teori predikere at forældre der ønsker at se deres unger vokse op der kan opveje for dem.

Konflikt i Livmoderen – et Våbenkapløb af Raserende Hormoner

• Den strid startede inden barnet bliver født af evolutionær genetikker David Haig (år 1993)
• Begrundelserne kan ses, hvor fosteret beskrives som en parasit og moderen er sin værts ressourcer
• Op til et punkt, kan man se, hvor det er i begge partneres interesse i at blive født.
• Moderen ønsker at fosteret er ok uden at tage for mange næringsstoffer også så hun hurtigt kan formerer sig hurtigheden er dog en byrde.
• Haig dokumenteret de vigtigste måder hvordan foster og moder kæmper om ressourcer.
• Foster celler invadere arterien med blod fra moren, mens musklerne i cellerne destruere hvilket vil give moderen mulighed for at kontrollere indsnævning.
• Dette vil fosteret gør også at de kan via frigivelsen igennem egne hormoner kan hjælpe mere blodet
• Fostret vil hjælpe at tiltrække mere blod, dette vil give moren en potentielt livstruende tilstand der kaldes for præeklampsi (højt blodtrykl)
• Placentar vil secerere øgende mængder af hormon-humant placentalt laktogen (hPL) - dette er til moderes blod i fosteret.
• Fostret for kontrollen, så hormon frigøres til et våbenkapløb for den rette fordeling.

Det er ikke kun fosseret der vinder våbenkapløbet

• Dog vil 30-75% af embryoner blive spontant aborteret i de første 2 uger af livsperioden.
• Det aborteres også fordi processen sker når moderes krop får en besked, når moren vil beslutte at den vil have lav kvalitet
• Den foreslået mekanisme for elimineringen af embryonen er niveauer for kvindelige kønshomon
• Hvis en graviditet skal laves så skal der høje niveauer af prosterogen.
• Progesteron er prouduceret af æggeblæret eller corpus luteum i æggestokken efter frisættlse af ægget.
• Corpus Luteum produktionen vil falde efter 2 uger, så æggestokke vil begynde at bryde sammen.
• Fostret har brug for at frigøre et hormon på dette punkt som vil have de corpus luteum og dertil progesteron produktionen
• Haig foreslået af disse fostre ikke er i stand til at producere nokhcG og dermed er eliminerede fra morens krop og hun kan ikke yde hendes kvalitetskontrol
• moderen hjælper der via sine egne hormoner, ultimate kontrol.

Fremkomsten af familier: er de påvirket, eller maksimer inklusiv fitnes

• Alexander, Trivers, Dunbar, Wilson, Daly, Smith og Flinn er Evolutionister. De mener at inklusiv fitness kan boost de medlemmer, der giver dem. Famile enheden har øgede muligheder til at pleje og skabe børn.
• De fremmer også muligheder for familiens medlemmer så den rette moralske adfærd følger.

Har det vi ved informeret os med god respons.

• Kendskab til teorien om kin selektion, forælder invesrtering kan suggere hvor vi kigger på famile størrelser.
• Bør man være sikker på at alle er enige om hvem, der bliver diskuteret
• Måske bør mennesker altid have evnen til at vælge.
• Mange psykologer har argumenteret at mennesker har psykologiske evner er til at forstå famile interaktioner eller ikke familiære interaktioner.
• Inklusiv fitness teori kan hjælpe ikke kun med familirede spørgsmål men også ikke familiære.

Opsummering

• Evolutionære psykologer har anvendt begreberne inklusiv fitnessteori, udviklede psykologiske mekanismer og slægtskabsaltruisme til at hjælpe med at forklare social adfærd hos os selv og andre arter.
• Inklusiv fitness er et skøn over antallet af gener, som individer videregiver både direkte via deres eget afkom og indirekte via deres indflydelse på overlevelsen af andre slægtninge.
• Slægtskabsaltruisme (også kendt som nepotisme) er betegnelsen for selvopofrende handlinger over for slægtninge. Tendensen til at yde hjælp til slægtninge ser ud til at være relateret til andelen af gener, der deles ved fælles afstamning (dvs. slægtskabsgraden - 'r'). Selvom hjælp til andre slægtninge er veldokumenteret i dyreriget, består de fleste eksempler på hjælp af forældre, der yder pleje til deres eget afkom. I dag forklarer evolutionister mange handlinger af social adfærd hos dyr i form af nepotistiske strategier.
• Forældreinvestering består af den mængde tid og kræfter, som et individ lægger i at opfostre hvert af sine afkom. Hos nogle arter produceres et stort antal afkom, men der ydes kun få ressourcer til hver enkelt. En sådan strategi er kendt som 'r-selektion'. Hos andre bruges der mange kræfter på hver enkelt af et lille antal afkom, en strategi der kaldes 'K-selektion'. I forbindelse med teorien om menneskets livshistorie er disse også kendt som 'hurtig' og 'langsom' selektion. I dag ser evolutionister r til K som et kontinuum, der spænder fra små investeringer til meget store investeringer. Mennesker og andre primater er i den ekstreme ende af K-selektionen.
• Bedstemorhypotesen er forestillingen om, at menopausen opstod, fordi kvinder ved at skifte deres investering fra afkom til grandoffspring kan øge deres inklusive fitness. På grund af muligheden for ikke-fædre forudsiges det, at bedsteforældre fra fædrene side yder et lavere niveau af investering end bedsteforældre fra mødrene side.
• Som en direkte konsekvens af teorien om forældreinvestering forudsiges søskende at være i konflikt med deres forældre på bestemte tidspunkter i deres liv. En sådan forælder-afkom-konflikt forudsiges, fordi forældre måske ønsker at fordele ressourcerne mere ligeligt mellem deres afkom, end hvert afkom ideelt set ønsker. Denne konflikt kan være mest akut på tre bestemte punkter i udviklingen af familieenheden. For det første kan der være konflikt mellem fosteret og moderen under graviditeten, da begge konkurrerer om begrænsede ressourcer. For det andet kan moderen ønske at fravænne afkommet på et tidspunkt, der er tidligere end det, afkommet foretrækker, for at flytte investeringen til fremtidige afkom. Endelig kan der være konflikt mellem en mor og hendes teenage-datter om, hvem der bør reproducere, hvis moderen stadig er i reproduktiv alder.

Dette kapitel omhandler evolutionær psykologi anvendt på social adfærd, med fokus på slægtskabsrelationer og konflikter. Det inkluderer begreber som inklusiv fitness, slægtskabs altruisme og forældre-afkom konflikt. Vi ser også på forældreinvestering og K- og r-selektion.