Cellelære: Strukturen af Cellen

Cellelære

• Cellen er den mindste levende enhed i en organisme.
• Inddeling af celler:
  • Cellemembran: Barriere omkring cellen.
  • Cytoplasma: Væsken indeni cellen.
  • Organeller: Cellen organer, som udfører specifikke funktioner.
  • Nucleus (cellekerne): Indeholder arvematerialet (DNA).
• Cellemembranens opbygning: Dobbelt fosfolipidlag med hydrofile og hydrofobe dele.
• Receptorfunktion: Proteinkanaler og pumper i cellemembranen muliggør kommunikation.
• Transportmekanismer:
  • Passiv transport (diffusion): Små, uladede molekyler bevæger sig fra høj til lav koncentration.
  • Aktiv transport: Energikrævende proces ved hjælp af ATP (f.eks. Na+/K+ pumpen).
  • Eksocytose: Udsendelse af stoffer fra cellen.
  • Endocytose: Optagelse af stoffer fra det ydre miljø.
• Mitokondrier: Genererer energi ved at nedbryde næringsstoffer.
• Endoplasmatisk retikulum:
  • Granulært: Ribosomer til protein eksport.
  • Agranulært: Fedtproduktion og afgiftning.
• Golgiapparat: Pakker og eksporterer proteiner.
• Lysosomer: Indeholder enzymer til nedbrydning af affaldsstoffer.
• Cytoskelet: Giver cellen struktur, centriole er vigtig for celledeling.

Vævslære

• Et væv: En gruppe celler med samme funktion.
• Et organ: En gruppe forskellige væv.
• Epitelvæv: Dækker kroppens overflader, er avaskulært og næres gennem diffusion.
• Opdeling af epitelvæv:
  • Enlaget pladeepitel: Tyndt, tillader diffusion; findes f.eks. i mesotel og endotel.
  • Flerlaget pladeepitel: Findes på slidsteder; indeholder både forhornet og u-forhornet type.
  • Enlaget cylinderepitel: Højt og slankt; findes i mave-tarmkanalen.
  • Flerradet cylinderepitel: Udstyret med kinocilier; findes i luftveje.
  • Overgangsepitel: Formskiftende; findes i urinveje.
• Membranspecialiseringer:
  • Mikrovilli: Øger overfladearealet til absorption.
  • Kinocilier: Transporterer partikler og væsker.
  • Crusta: Beskytter urinblærens inderside.
• Kirtelvæv: Inddeles i endokrine (hormoner, direkte til blodet) og eksokrine kirtler (sekreter gennem kanaler).

Nervesystemet

• Nervevæv: Består af neuroner (nerveceller) og gliaceller (støtteceller).
• Gliaceller:
  • Oligodendrocytter: Findes i CNS og danner myelinskeder.
  • Schwanske celler: Findes i PNS og danner også myelinskeder.
• Dendritter: Modtager nerveimpulser. Axon: Viderefører impulser.
• Synapse: Kontakt mellem neuroner; neurotransmittere formidler signalet.
• Nerveceller deler sig ikke og får energi fra glukose.
• CNS: Omfatter hjernen og rygmarv med grå og hvid substans.
• Hjernehinder: Består af dura mater, arachnoidea mater og pia mater.
• Perifere nervesystem: Består af 12 par hjernenerver og 31 par spinalnerver.
• Somatisk nervesystem: Viljestyret motorisk kontrol.
• Autonomt nervesystem: Ubevidst kontrol over organer.

Endokrine Kirtler (Hormonsystemet)

• Hormoner: Stoffer der udskilles fra kirtler og påvirker målorganer.
• Endokrine kirtler: Udsender hormoner direkte til blodet.
• Nervesystemet arbejder hurtigere og kortvarigere end hormonsystemet.
• Stimuli for hormonproduktion: Nerveimpuls, hormoner, kemisk og fysisk stimulation.
• Antagonisme: Modsat virkning mellem hormoner (f.eks. parathormon og calcitonin).
• Hypothalamus: Hænger i stilk fra hjernen, styrer hypofysen.
• Hypofysens to lapper:
  • Forlap: Producerer 7 hormoner.
  • Baglap: Udsender 2 hormoner, produceret i hypothalamus.

Hjertet og Kredsløbet

• Blodkredsløbet: Arterier fører iltrigt blod væk fra hjertet, vener fører iltfattigt blod tilbage.
• Stort kredsløb: Transporterer blod til kroppen; afgiver ilt, optager CO2.
• Lille kredsløb: Transporterer blod til lungerne for iltoptagelse.
• Vasomotoriske center: Findes i medulla oblongata; regulerer hjertets pumpekraft og arteriel tone.
• Blodkredsløbet for nogle organer kan variere med dobbelt blodforsyning og arteriovenøse anastomoser.
• Sinus caroticus og glomus caroticum: Overvåger blodtrykket og blodgennemstrømningen.### Hjerteanatomy
• Hjertet har samme størrelse som ejerens knyttede hånd og ligger i brysthulen (thorax), mellem lungerne.
• Opbygning: 2 forkamre (atrier) og 2 hovedkamre (ventrikler) delt af septum cordis.
• Four hjerteklapper sørger for blodets ensrettede flow:
  • Højre side: Tricuspidalklappen og pulmonalklappen.
  • Venstre side: Mitral- og aortaklappen.
• Funktion, blods vej:
  • Blod modtages fra hulvenen til højre forkammer, pumpes til højre ventrikel, går i lungerne for iltning, og returneres til venstre forkammer og venstre ventrikel for at blive pumpet ud i kroppen.

Hjertevæggens opbygning og blodforsyning

• Endokardiet: Inderste lag, enlaget pladeepitel.
• Myokardiet: Midterste lag som er tykkest i venstre ventrikel.
• Perikardiet: Ydre lag, serøst lag som tillader gnidningsfri bevægelse af hjertet.
• Hjertet modtager 5% af minutvolumen til egen blodforsyning via kranspulsårene.

Hjerteklapper

• Ensrettede ventiler, forhindrer tilbageløb.
• AV-klapper findes mellem atrier og ventrikler, forbindes med strenge til ventriklerne.
• Semilunærklapper: Aortaklap og pulmonalklap, hver har 3 halvmåner.

Puls og blodtryk

• Normal hvilepuls: 60-80 slag/minut.
• Maksimal puls: 220 minus alder.
• Blodtryk afmålt på a.brachialis: 120/80 mmHg (systolisk/diastolisk).

Arterier og arterioler

• Væggene består af 3 lag: endotel, glat muskulatur, bindevæv.
• Arterioler fungerer som modstandskar og regulerer blodtrykket.
• Puls kan føles i a.brachialis, a.radialis, a.femoralis, a.doralis pedis, a.carotis communis.

Blod og lymfesystem

• Blod består af plasma (90% vand, 10% tørstof) og blodceller (røde, hvide, plader).
• Plasma indeholder protein som albumin, globuliner og fibrinogen.
• Røde blodlegemer (erytrocytter) transporterer ilt og kuldioxid. Dannes i rød knoglemarv.
• Hvide blodlegemer opdeles i lymfocytter, monocytter og granulocytter, hvor hver gruppe har specifikke funktioner i immunforsvaret.

Lymfekarrene

• Lymfekapillærer opsamler væske og indeholder klapper mod baglæns flow.
• Det største lymfekar, ductus thoracicus, drænerer det meste af kroppen og tømmer sig i venstre vena subclavia.
• Lymfens sammensætning inkluderer væske fra væv samt immunceller.

Immunforsvaret

• Inddeles i uspecifikke (medfødte) og specifikke (erhvervede) forsvarsmekanismer.
• Uspecifikke: Inflammation, fagocytose, NK-celler.
• Specifikke: B-lymfocytter (produktions af antistoffer) og T-lymfocytter (celledræbende).
• Antistoffer binder sig til antigener og hjælper med at neutralisere fremmede molekyler.

Fordøjelsessystemet

• Fordøjelseskanalen strækker sig fra mundhulen til anus, med forskellige dele som spiserøre, mave, tarm.
• Væggen i fordøjelseskanalen har 4 lag: mucosa, submucosa, muscularis, serosa.
• Maveprodukterne danner saltsyre og enzymer der hjælper med nedbrydning af føde.
• Tyndtarmen absorberer næringsstoffer og vand, mens tyktarmen opbevarer afføring.

Leverens funktion

• Ligger i øverste højre del af bughulen og filterer blod.
• Modtager blod gennem portåren fra fordøjelsessystemet og iltrigt blod via a. hepatica.
• Leverlobulus består af centrale vener og triader med blodkar.
• Danner galde, som hjælper med fedtfordøjelse.

Stoffers metabolisme

• Energi bruges til vækst, vedligeholdelse og bevægelse.
• Mitokondrier producerer ATP gennem aerobe og anaerobe processer.
• Celler opbevarer energi i form af ATP, glykogen og lipider.

Enzymer

• Enzymer er proteiner der katalyserer kemiske reaktioner, nedbryder og opbygger molekyler.
• Metabolisme dækker alle kemiske processer i kroppen, herunder anabolisme (opbygning) og katabolisme (nedbrydning).### Næringsstoffer
• Energirige næringsstoffer: proteiner, fedt og kulhydrater.
• Ikke-energirige næringsstoffer: vand, vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Omdannelse af næringsstoffer

Fedt

• Nedbrydes til små stykker ved tygning.
• Galdesalte emulgerer fedt, som bliver til fedtmolekyler.
• Nedbrydes af lipase til glycerol og fedtsyrer, som bruges som energikilde.

Proteiner

• Nedbrydes til små stykker ved tygning og opløses i vand.
• Pepsin nedbryder proteiner til polypeptider.
• Polypeptider nedbrydes af peptidaser til aminosyrer, som bruges til proteinsyntese og andre biologiske funktioner.

Kulhydrater

• Nedbrydes til små stykker ved tygning og opløses i vand.
• Amylase omdanner stivelse til maltose.
• Maltase konverterer maltose til glukose, som er en vigtig energikilde.

Betydning af fedtstoffer

• Overskydende fedtsyrer konverteres til triglycerider og lagres i fedtvæv.
• Lagret fedt kan nedbrydes og forbrændes i musklerne for energi.

Aminosyrer

• Der findes 20 aminosyrer; 12 er ikke essentielle (kan dannes af kroppen) og 8 er essentielle (skal indtages via kosten).

Energiudvinding

• Aerob forbrænding (med ilt): 1 glukose = 38 ATP.
• Anaerob forbrænding (uden ilt): 1 glukose = 2 ATP og mælkesyre.

Kulhydraters funktion

• Kulhydrater fungerer som brændstofmolekyler og brændstoflager.
• Overskydende sukker lagres som glykogen i leveren og musklerne.

Væske i kroppen

• Væske tilføres gennem fast føde, drikkevarer og egne kirtler/slimhinder.
• Væskeudskillelse sker via urinveje, afføring, hud og lunger.
• Mennesket består af 60-70% væske; 40% intercellulært og 20% ekstracellulært.

Vitaminer

• Organiske stoffer, inddelt i vandopløselige (C- og B-vitaminer) og fedtopløselige vitaminer (A-, D-, E- og K-vitaminer).
• K-vitamin er vigtigt for blodets koagulation.

Intrinsic Factor (IF)

• IF krav for optagelse af B12 vitamin i ileum; produceret i mavesækken.
• Forbinder med B12 i mavesækken, absorberes i ileum. Vigtig for DNA-dannelse; mangel kan give anæmi.

Co-enzymer

• Samler inkomplette enzymer, ofte bestående af vitaminer, mineraler eller sporstoffer.

Nyrer og urinveje

• Urinorganer: nyrer, urinledere, urinblære og urinrør.
• Nyrer har bønneformet struktur, placering bag bughinden; leder affaldsstoffer og regulerer væskebalance.
• Nyrernes malcroskopiske struktur inkluderer nyrebark, nyremarv og nyrebækken.

Nefronets funktion

• Filterenheden i nyrer; filtrerer blod fra glomerulus til Bowmans kapsel og danner urin.

Urinblærens egenskaber

• Beliggende i bækkenet; kapacitet 300-500 ml.
• S-formet urinrør hos mænd, passerer prostata.

Åndedrætssystemet

Ledende del og ventilationsdel

• Ledende: næse, svælg, strube, luftrør, bronchier.
• Ventilationsdel: alveoler.

Luftveje

• Øvre luftveje: fra næse til strube.
• Nedre luftveje: fra strube ned.

Åndedrætsmuskler

• Diaphragma og intercostales (ribbensmuskler) er afgørende for vejrtrækning.
• Respiratoriske hjælpe muskler aktiveres ved hårdt arbejde.

Transport af ilt

• Ilt transporteres i blodet: 2% opløst, 98% bundet til hæmoglobin.

Kvindelige kønsorganer

• Indre: æggestokke, æggeledere, livmoder, skede.
• Ydre: mons pubis, skamlæber, klitoris, skedeåbning.

Menstruationscyklus

• Varighed ca. 28 dage; 50-150 ml blod mistes under menstruation.
• Follikeldannelse styrkes af FSH og LH.

HCG

• Human choriongonadotropin dannes under graviditet; udskilles i urinen og anvendes til graviditetstest.