Podcast
Questions and Answers
Hvilken del af cellen fungerer som dens barriere?
Hvilken del af cellen fungerer som dens barriere?
Hvilket mekanisme kræver energiforbrug fra cellen?
Hvilket mekanisme kræver energiforbrug fra cellen?
Hvad er funktionen af mitokondrier i en celle?
Hvad er funktionen af mitokondrier i en celle?
Hvilken type transport indebærer optagelse af materiale fra det ydre miljø?
Hvilken type transport indebærer optagelse af materiale fra det ydre miljø?
Signup and view all the answers
Hvad er hovedfunktionen af golgiapparatet?
Hvad er hovedfunktionen af golgiapparatet?
Signup and view all the answers
Hvilken funktion har nervesystemets motoriske tråde?
Hvilken funktion har nervesystemets motoriske tråde?
Signup and view all the answers
Hvor ligger grå substans i CNS?
Hvor ligger grå substans i CNS?
Signup and view all the answers
Hvad er den primære energikilde for nerveceller?
Hvad er den primære energikilde for nerveceller?
Signup and view all the answers
Hvad karakteriserer det autonome nervesystem?
Hvad karakteriserer det autonome nervesystem?
Signup and view all the answers
Hvad er antidepressiv hormons primære funktion?
Hvad er antidepressiv hormons primære funktion?
Signup and view all the answers
Hvilken funktion har centrioler i cellen?
Hvilken funktion har centrioler i cellen?
Signup and view all the answers
Hvad er egenskaben ved flerradet cylinderepitel?
Hvad er egenskaben ved flerradet cylinderepitel?
Signup and view all the answers
Hvilken funktion har mikrovilli i epitelvæv?
Hvilken funktion har mikrovilli i epitelvæv?
Signup and view all the answers
Hvilken type kirtel udskiller hormoner direkte ind i blodbanen?
Hvilken type kirtel udskiller hormoner direkte ind i blodbanen?
Signup and view all the answers
Hvilken funktion har oligodendrocytter i nervesystemet?
Hvilken funktion har oligodendrocytter i nervesystemet?
Signup and view all the answers
Hvilke hormoner frigives fra hypofysens forlap?
Hvilke hormoner frigives fra hypofysens forlap?
Signup and view all the answers
Hvad er funktionen af kalcitonin?
Hvad er funktionen af kalcitonin?
Signup and view all the answers
Hvad regulerer aldosteron primært?
Hvad regulerer aldosteron primært?
Signup and view all the answers
Hvad stimulerer ACTH binyrebarken til at danne?
Hvad stimulerer ACTH binyrebarken til at danne?
Signup and view all the answers
Hvor findes Langerhanske celleøer, og hvilken funktion har de?
Hvor findes Langerhanske celleøer, og hvilken funktion har de?
Signup and view all the answers
Hvilken opgave udfører tricuspidalklappen?
Hvilken opgave udfører tricuspidalklappen?
Signup and view all the answers
Hvad er den normale hvilepuls for en voksen?
Hvad er den normale hvilepuls for en voksen?
Signup and view all the answers
Hvilket lag i hjertevæggen er ansvarlig for hjertets pumpefunktion?
Hvilket lag i hjertevæggen er ansvarlig for hjertets pumpefunktion?
Signup and view all the answers
Hvilket kar er ansvarligt for at føre iltet blod fra hjertet til kroppen?
Hvilket kar er ansvarligt for at føre iltet blod fra hjertet til kroppen?
Signup and view all the answers
Hvilken type blodcelle er primært ansvarlig for immunsystemets funktion?
Hvilken type blodcelle er primært ansvarlig for immunsystemets funktion?
Signup and view all the answers
Hvilken funktion har lymfekapillærer?
Hvilken funktion har lymfekapillærer?
Signup and view all the answers
Hvad er forskellen mellem primært og sekundært immunrespons?
Hvad er forskellen mellem primært og sekundært immunrespons?
Signup and view all the answers
Hvilket af følgende er en funktion af T-hjælperceller?
Hvilket af følgende er en funktion af T-hjælperceller?
Signup and view all the answers
Hvor i kroppen findes den primære lymfoide væv?
Hvor i kroppen findes den primære lymfoide væv?
Signup and view all the answers
Hvilke stoffer produceres i immunsystemet som respons på antigener?
Hvilke stoffer produceres i immunsystemet som respons på antigener?
Signup and view all the answers
Study Notes
Cellelære
-
Cellen er den mindste levende bestanddel af organismer.
-
Opbygning af cellen: cellemembran, cytoplasma, organeller, cellekerne.
-
Cellemembranen fungerer som en barriere og er opbygget af et dobbelt fosfolipidlag med hydrofile og hydrofobe dele.
-
Cellemembranen indeholder proteinkanaler, proteinpumper og receptorer til kommunikation mellem cellens indre og ydre.
-
Transportmekanismer:
- Passiv transport: Små, uladede molekyler som H2O diffunderer fra høj til lav koncentration.
- Aktiv transport: Energikrævende transport via ATP, eksempelvis Na+/K+ pumpen.
- Eksocytose: Transport af større partikler ud af cellen.
- Endocytose: Optagelse af materiale, opdeles i pinocytose (flydende) og fagocytose (fast).
-
Mitokondrier: Producerer energi ved nedbrydning af næringsstoffer.
-
Endoplasmatiske retikulum: Modulerer protein og samarbejder med Golgiapparatet.
- Granulært: Indeholder ribosomer til proteinproduktion.
- Agranolært: Uden ribosomer, involveret i fedtproduktion og afgiftning.
-
Golgiapparatet: Modtager og pakker proteiner fra ER til eksport.
-
Lysosomer: Nedbryder mikroorganismer og beskadigede organeller.
-
Centrioler: Vigtige for celledeling og stabiliserer cytoskelettet.
-
Cellekernen indeholder DNA; kønsforskelle afhænger af XX eller XY kromosomer.
Vævslære
-
Væv er en gruppe celler med samme funktion.
-
Organer består af flere typer væv.
-
Intracellulær substans: Grundsubstans og fibre mellem cellerne.
-
Typer af epitelvæv:
- Enlaget pladeepitel: Tyndt, findes i mesotel og endotel.
- Flerradet pladeepitel: Beskyttende lag på slidte overflader.
- Enlaget cylinderepitel: Absorberer, findes i mave-tarmkanalen.
- Flerradet cylinderepitel: Udstyret med kinocilier, findes i luftvejene.
- Overgangsepitel: Skiftende form, findes i urinblæren.
-
Mikrovilli, kinocilier og crusta er membranspecialiseringer, der forbedrer absorption og beskytter celler.
-
Kirtelvæv inddeles i endokrine (hormoner direkte til blodet) og eksokrine (sekretion gennem kanaler).
Nervesystemet
- Nervevæv består af neuroner og gliaceller.
- Oligodendrocytter (CNS) og Schwanske celler (PNS) danner myelinskede for at optimere signalhastighed.
- Dendritter modtager impulser; aksoner viderefører impulse.
- Synapse: Kontakt mellem neuroner, neurotransmittere formidler signalet.
- Nerveimpulser får energi fra forbrænding af glukose.
- CNS: Hjerne og rygmarv, opdeling i storhjernen, lillehjernen, hjernebroen og forlængede marv.
- PNS: Omfatter hjernenerver og spinalnerver.
- Somatiske nervetråde: Sensorisk (afferente) og motorisk (efferente).
- Autonome tråde: Ubevidst styring af organer, opdeles i sympatiske og parasympatiske tråde.
Hormonsystemet
- Hormoner: Kemiske budbringere som frigives fra endokrine kirtler.
- Forskellen mellem nervesystemet og hormonsystemet: Nervesystemet er hurtigere, mens hormonsystemet er langsommere men med langvarige effekter.
- Endokrine kirtler stimuleres via nerveimpuls, hormoner eller kemiske og fysiske stimuli.
- Antagonisme: To stoffer med modsat virkning, fx parathormon og calcitonin.
- Hypothalamus: Hænger i stilk fra hjernen, kontrollerer hypofysen.
- Hypofysen opdeles i forlap (får ordre fra hypothalamus, producerer egne hormoner) og baglap (frigiver hormoner produceret i hypothalamus).
- Skjoldbruskkirtlen: Sommerfugleformet, danner T3, T4, og calcitonin.
- Biskjoldbruskkirtler: Danner parathormon for calciumregulering.
Hjerte og kredsløb
- Blodkar inddeles i arterier, arterioler, kapillærer, venoler og vener.
- Stort kredsløb: Fører iltrigt blod til kroppen og tilbage til hjertet.
- Lille kredsløb: Fører blod til lungerne for iltning.
- Vasomotorisk center i medulla oblongata regulerer hjerte og kredsløb.### Hjertets Struktur og Funktion
- Hjertet er placeret i brysthulen (thorax) bag brystbenet og mellem lungerne.
- Består af 2 forkamre (atrier) og 2 hovedkamre (ventrikler) opdelt af septum cordis.
- Fire hjerteklapper styrer blodstrømmen: tricuspidalklappen og pulmonalklappen (højre side), mitral- og aortaklappen (venstre side).
- Den funktionelle blodstrøm gennem hjertet: afiltet blod fra hulvenen -> højre forkammer -> højre ventrikel -> lungerne for iltning -> venstre forkammer -> venstre ventrikel -> aorta.
- Hjertevæggens opbygning:
- Endokardiet: inderst, enlaget pladeepitel.
- Myokardiet: midterste lag, tykt i venstre ventrikel.
- Perikardiet: ydre lag med serøs væske for gnidningsfri bevægelse.
- Hjerteforsyning: kranspulsårerne (koronararterier) forsyner hjertet med blod, svarende til 5% af minutvolumen.
Hjerteklapper
- AV-klapper forbinder atrier og ventrikler: Tricuspidalklappen (3 flige) til højre, Mitralklappen (2 flige) til venstre.
- Semilunærklapperne (aortaklap og pulmonalklap) separerer ventriklerne fra de store arterier.
- Klapperne sikrer ensrettet blodstrøm, forhindrer tilbageløb.
Blod og Lymfesystem
- Blod består af plasma (90% vand) og celler (røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader).
- Plasma indeholder proteiner (albumin, globuliner, fibrinogen), mineraler og næringsstoffer.
- Røde blodlegemers funktion: transport af ilt og kuldioxid via hæmoglobin, produceres i rød knoglemarv.
- Hvide blodlegemer opdeles i lymfocytter (B-celler, T-celler), monocytter og granulocytter med forskellige immunfunktioner.
- Lymfekar opsamler væske fra vævet, transporterer lymfe via klapper mod venerne.
Immunforsvaret
- Inddeler i uspecifik (medfødt) og specifikt forsvar (erhvervet).
- Uspecifikke mekanismer: inflammation, fagocytose.
- Specifikke: B-lymfocytter producerer antistoffer, T-lymfocytter angriber inficerede celler.
- Antigener stimulerer dannelsen af antistoffer, der binder fremmede molekyler.
Fordøjelsessystemet
- Fordøjelseskanalen: mundhule -> svælg -> spiserør -> mavesæk -> tolvfingertarm -> jejunum -> ileum -> tyktarm -> endetarm -> anus.
- Fordøjelseskanalens væg består af 4 lag: mukosa, submukosa, muscularis, serosa.
- Peristaltik sikrer bevægelse af føde gennem kanalen.
- Mavesækken opbevarer og nedbryder føde ved hjælp af syre og enzymer.
- Tyndtarmen opdeler næringsstoffer til absorption i blodet.
Leveren
- Beliggende i øvre højre del af bughulen, opdelt i højre og venstre lap.
- Modtager iltrigt blod fra aorta og veneblod fra tarmen via portåren.
- Leverlobuli består af centrale vener og triader (v.porta, a.hepatica, galdegang).
- Galde fremmer fedtabsorption og afskaffer overskydende kolesterol.
Stofskiftet
- Energi er nødvendig til vækst, vedligeholdelse og bevægelse.
- Mitokondrier producerer ATP fra glukose; fungerer både aerobisk og anaerobisk.
- Celler lagrer energi i form af ATP, kreatinfosfat, glykogen og lipider.
- Metabolisme dækker alle kroppens kemiske processer: katabolisme nedbryder, anabolisme opbygger.### Næringsstoffer
- Energi-rige næringsstoffer: protein, fedt, kulhydrater.
- Ikke-energi-rige næringsstoffer: vand, vitaminer, mineraler, sporstoffer.
Nedbrydning i kroppen
-
Fedt:
- Nedbrydes til drift ved tygning; galdesalte emulgerer fedt.
- Lipase omdanner fedtmolekyler til glycerol og fedtsyrer.
-
Proteiner:
- Nedbrydes til små stykker ved tygning; opløses i vand.
- Pepsin nedbryder protein til polypeptider, som peptidaser omdanner til aminosyrer.
-
Kulhydrater:
- Nedbrydes til små stykker ved tygning; opløses i vand.
- Amylase nedbryder stivelse til maltose, som maltase omdanner til glukose.
Betydning af fedtstoffer
- Fedtsyrer kan omdannes til triglycerider og lagres i fedtvæv som energilager.
- Lagret fedt kan nedbrydes og forbrændes i musklerne.
Aminosyrer
- Mennesket har 20 aminosyrer, heraf 12 ikke-essentielle og 8 essentielle aminosyrer.
- Essentielle aminosyrer SKAL tilføres via kosten.
Energiudvinding
-
Aerob forbrænding:
- Danner 38 ATP pr. glukose (med ilt).
-
Anaerob forbrænding:
- Danner 2 ATP og mælkesyre pr. glukose (uden ilt).
Kulhydrater som brændstof
- Kulhydrater fungerer som mitokondriernes brændstof.
- Overskydende sukker lagres som glykogen i leveren og muskler.
Væske i kroppen
- Væske tilføres gennem mad, væske og egne kirtler.
- Væskeudskillelse sker gennem urinveje, afføring, hud og lunger.
- Mennesket har 60-70 % kropsvægt i væske; 40% intercellulært, 20% ekstracellulært.
Vitaminer
- Organiske stoffer i naturen; opdeles i vandopløselige (C- og B-vitaminer) og fedtopløselige (A-, D-, E- og K-vitaminer).
- K-vitamin: vigtigt for blodets koagulationsevne.
Nyrer og urinveje
- Urinorganerne: nyrer, urinledere, urinblære, urinrør.
- Nyrer: bønneformede, 12x6x3 cm, placering bag bughinden.
- Nyrernes funktion: udskille affaldsstoffer, regulere væskebalance, blodtryk og syre-base-ligevægt.
Nefron
- Nefronet som nyrenes filterenhed med ca. 1 million nefroner pr. nyre.
- Filtrerer blodets bestanddele, undtagen proteiner og blodlegemer.
Blære
- Placeret i bækkenet, kapasitet 300-500 ml.
- Relation til andre organer: ligger under symfysens overkant.
Åndedrætssystemet
- Ledende del: næse, svælg, strube, luftrør, bronchier, bronchioler.
- Ventilationsdel: alveolerne.
- Øvre luftveje: fra næsen til struben; nedre: fra struben og ned.
Lunger
- Pleura: holder lungerne udspilede og muliggør gnidningsfri bevægelse.
- Ilt transporteres bundet til hæmoglobin (98%) og opløst i blodet (2%).
Respirationscenter
- Beliggende i hjernestammen, styrer respiration.
- Påvirkes af strækreceptorer, kemoreceptorer, proprioreceptorer og emotionel tilstand.
Mandlige kønsorganer
- Indre: testikler, bitestikler, sædledere, sædblære, blærehalskirtel, Cowpers kirtler.
- Ydre: scrotum og penis.
- Testikler: ovale, størrelsen af en blomme, producerer sædceller og testosteron.
Kvindelige kønsorganer
- Indre: æggestokke, æggeledere, livmoderen, skeden.
- Æggestokkene producerer og opbevarer ægceller samt østrogen og progesteron.
- Livmoderen har en vigtig funktion i graviditet og fødsel.
Menstruationscyklus
- Varer ca. 28 dage; menstruationsblodtab er mellem 50-150 ml.
- Follikeludvikling styres af FSH og LH; ægløsning sker midt i cyklussen.
Hormonproduktion
- Testosteron regulerer mandlig forplantning, sekundære kønskarakteristika og muskeludvikling.
- Østrogen og progesteron er ansvarlige for kvindelig seksualfunktion og menstruationscyklus.
- HCG dannes under graviditeten og er indikator for graviditetstests.
Studying That Suits You
Use AI to generate personalized quizzes and flashcards to suit your learning preferences.
Description
I dette quiz vil vi udforske cellelære og dens fundamentale komponenter. Du vil lære om cellemembranens opbygning, cytoplasma, organeller og cellekernen. Dyk ned i de essentielle funktioner og mekanismer, der gør cellen til den mindste levende enhed i organismen.