Podcast
Questions and Answers
Match de forskellige dele af fordøjelseskanalen med deres rækkefølge:
Match de forskellige dele af fordøjelseskanalen med deres rækkefølge:
Mundhulen = 1 Svælget = 2 Spiserøret = 3 Mavesækken = 4
Match de forskellige celletyper i mavesækken med deres funktioner:
Match de forskellige celletyper i mavesækken med deres funktioner:
Hovedceller = Danner pepsinogen Parietalceller = Danner saltsyre Bægerceller = Danner slim G-celler = Danner gastrin
Match de forskellige enzymer og stoffer fra bugspytkirtlen med deres funktioner:
Match de forskellige enzymer og stoffer fra bugspytkirtlen med deres funktioner:
Amylase = Spalter kulhydrat Trypsin = Spalter protein Lipase = Spalter fedt Bicarbonat = Neutraliserer mavesyren
Match de forskellige sekreter fra tolvfingertarmen med deres funktioner:
Match de forskellige sekreter fra tolvfingertarmen med deres funktioner:
Match de forskellige sektioner af tyktarmen med deres rette navne:
Match de forskellige sektioner af tyktarmen med deres rette navne:
Match de forskellige energikilder til deres opbevaringsformer i kroppen:
Match de forskellige energikilder til deres opbevaringsformer i kroppen:
Match vitaminerne med deres opløselighed:
Match vitaminerne med deres opløselighed:
Match næringsstofferne til deres inddeling:
Match næringsstofferne til deres inddeling:
Match de forskellige blodcelletyper med deres funktion:
Match de forskellige blodcelletyper med deres funktion:
Match de forskellige typer af metabolisme med deres definitioner:
Match de forskellige typer af metabolisme med deres definitioner:
Match plasmaproteiner med deres funktion:
Match plasmaproteiner med deres funktion:
Match fordøjelseprocesserne til deres produkter:
Match fordøjelseprocesserne til deres produkter:
Match nødvendige stoffer med deres rolle i dannelsen af røde blodlegemer:
Match nødvendige stoffer med deres rolle i dannelsen af røde blodlegemer:
Match de forskellige proteiner med hvor de dannes:
Match de forskellige proteiner med hvor de dannes:
Match de forskellige steder for produktion af blodceller:
Match de forskellige steder for produktion af blodceller:
Match de forskellige typer af lymfocytter med deres funktion:
Match de forskellige typer af lymfocytter med deres funktion:
Match de forskellige typer af immunoglobuliner med deres funktion:
Match de forskellige typer af immunoglobuliner med deres funktion:
Match de forskellige typer af immunforsvar med deres kategori:
Match de forskellige typer af immunforsvar med deres kategori:
Match de forskellige lymfekar med deres egenskaber:
Match de forskellige lymfekar med deres egenskaber:
Match de forskellige T-lymfocytter med deres funktion:
Match de forskellige T-lymfocytter med deres funktion:
Match de følgende organer med deres hovedfunktioner:
Match de følgende organer med deres hovedfunktioner:
Match de følgende luftvejsstrukturer med deres klassifikation:
Match de følgende luftvejsstrukturer med deres klassifikation:
Match de følgende åndedrætsmuskler med deres funktioner:
Match de følgende åndedrætsmuskler med deres funktioner:
Match de følgende strukturer med deres placering:
Match de følgende strukturer med deres placering:
Match de følgende væsker med deres tilstande i blodet:
Match de følgende væsker med deres tilstande i blodet:
Match de følgende kapaciteter med de tilsvarende værdier:
Match de følgende kapaciteter med de tilsvarende værdier:
Match de følgende dele af det respiratoriske system med deres funktioner:
Match de følgende dele af det respiratoriske system med deres funktioner:
Match de følgende dele af svælget med deres navne:
Match de følgende dele af svælget med deres navne:
Match de følgende typer lymfatisk væv med deres placering:
Match de følgende typer lymfatisk væv med deres placering:
Match de følgende åndedrætsrelaterede strukturer med deres trykforhold:
Match de følgende åndedrætsrelaterede strukturer med deres trykforhold:
Flashcards are hidden until you start studying
Study Notes
Blod og Lymfesystem
- Blodet består af ca. 5 L i kroppen: 3 L plasma og 2 L blodceller (røde, hvide, blodplader).
- Plasma består af ca. 90% vand og 10% tørstof, herunder proteiner og uorganiske stoffer som natriumklorid.
- Plasmaproteiners funktioner:
- Albumin: Produceres i leveren, transporterer næringsstoffer og opretholder kolloidosmotisk tryk.
- Fibrinogen: Danner blodets koagulationssystem og kræver vitamin K.
- Globuliner: Antistoffer, beskytter mod infektioner; nogle har også transportfunktion.
Blodlegemer
- Røde blodlegemer (erytrocytter) har en diameter på ca. 7 mikrometer og lever i ca. 120 dage.
- Dannes i den røde knoglemarv under påvirkning af EPO, der stimuleres ved iltmangel.
- Hæmoglobin i de røde blodlegemer transporterer ilt og kuldioxid.
- Hæmatokrit: Procentdelen af erytrocytter i blodet.
- Produktion af røde blodlegemer kræver jern, folinsyre og B12 vitamin.
Hvide Blodlegemer
- Dannes også i den røde knoglemarv og opdeles i:
- Lymfocytter: B-celler (antistoffer), T-celler (bekæmpelse af infektion) og NK-celler (dræber mikroorganismer).
- Monocytter: Oprydning af beskadigede områder.
- Granulocytter: Neutrofile (nedbryder mikrober), eosinofile (bekæmpelse af parasitter), basofile (antikoagulerende).
Blodplader
- Ca. 250.000 per mikroliter blod, dannes i den røde knoglemarv og er essentielle for blodkoagulation.
Lymfesystem
- Lymfekapillærer opsamler væske fra vævet, og lymfekar indeholder klapper for at forhindre tilbageløb.
- Det største lymfekar er mælkebrystgangen (ductus thoracicus) som tømmer sig i venstre vena subclavia.
Immunsystem
- Uspecifikt forsvar: Overfladebeskyttelse, inflammation, fagocytose, NK-celler.
- Specifikt forsvar: Humoral (B-celler) og cellulært (T-celler) forsvar.
- Immunologiske celler: B-lymfocytter udvikles til plasmaceller ved antigen stimulation, mens T-lymfocytter opdeles i forskellige undergrupper med specifikke funktioner.
Fordøjelsessystem
- Fordøjelseskanalen omfatter: mund -> svælg -> spiserør -> mavesæk -> tolvfingertarm -> jejunum -> ileum -> tyktarm -> endetarm -> anus.
- Opbygning af fordøjelseskanalen: Består af fire lag; tunica mucosa, tunica submucosa, tunica muscularis, og tunica serosa.
- Tyndtarmen (jejunum, ileum) fungerer ved at nedbryde og absorbere næringsstoffer.
Lever og Galde
- Leveren opbevarer blod og producerer galde, der er essentiel til fedtfordøjelse.
- Galdeblæren opbevarer galde og tømmer det ud i tolvfingertarmen via gallesten.
- Galden består af galdesalte, kolesterol, bilirubin, lecitin og mineraler.
Stofskifte
- Energi bruges til vækst, vedligeholdelse, varme, bevægelse og aktiv transport.
- ATP produceres i mitokondrier, med glukose som brændstof, og kan forbrænde både aerobt og anaerobt.
- Katabolisme nedbryder molekyler, mens anabolisme opbygger dem.
Vitaminer
- Vandopløselige vitaminer: C-vitaminer og B-vitaminer.
- Fedtopløselige vitaminer: A-, D-, E- og K-vitaminer, sidstnævnte er vigtig for koagulation.
- Intrinsic factors (IF) er nødvendige for optagelse af B12 vitamin i ileum.
Afsluttende Punkter
- Menneskekroppen består af 60-70% vand, og væske tilføres gennem kost og kirtler.
- Væskeudskillelse sker gennem urin, afføring, hud og lunger.### Nyrer og Urinveje
- Urinorganerne består af nyrer, urinledere, urinblære og urinrør.
- Nyrerne er bønneformede, ca. 12 cm høj, 6 cm bred og 3 cm tyk, vejer omkring 150 g.
- Nyrerne er placeret bag bughinden, bag de nederste ribben, samt tæt på leveren og mavesækken. Venstre nyre ligger højere end højre.
- Hovedfunktioner: udskille affaldsstoffer, regulere væskebalance og blodtryk, udskillelse af salte samt regulere syre-base-ligevægt.
- Nyrerne regulerer også kalkbalancen og produktionen af røde blodlegemer.
- Makroskopisk opbygning: nyrebarken (yderste lag) og nyremarv (inderste del).
- Nyrens opsamlingssystem kaldes nyrebækkenet.
- Nyren modtager 20-25% af minutvolumen, svarende til 1,25 L/minut.
- Omtrent 1 million nefroner pr. nyre; nefronets funktion er blodfiltrering.
- Glomerulus filtrerer blodet til Bowmans kapsel, hvor proteiner og blodlegemer holdes tilbage.
- Cirka 180 L væske modtages af proksimale tubuli fra Bowmans kapsler hver dag, kendt som præ-urin.
- Urinblærens kapacitet er 300-500 ml, og vandladningstrangen indtræder ved halvmængden.
- Hos kvinder ligger urinblæren under symfysen; mænds urinrør er S-formet og går gennem prostata.
Lunger og Luftveje
- Ledende del af åndedrætssystemet inkluderer næse, svælg, strube, luftrør, bronchier og bronchioler. Ventilationsdelen er alveolerne.
- Øvre luftveje strækker sig fra næsen til struben; nedre luftveje fra struben og ned.
- Bihulerne består af kæbehule, pandehulen, sibens- og kilebenshulen.
- Næsehulen opdeles i to sider med concha nasales, som hjælper med filter, opvarmning og fugtighed af luften.
- Svælget inddeles i næsesvælg, mundsvælg og strubesvælg, og har lymfatisk væv til balancering af tryk.
- Luftrøret er 12 cm langt, udstyret med bruskringe som holder det åbent, og ligger foran spiserøret.
- Hovedbronkier, venstre (5 cm) og højre (1 cm), danner henholdsvis to og tre lapbrokiner.
- Bronkietræet forgrener sig og mister gradvist brusk, erstattet af glat muskulatur.
- Diaphragma er den vigtigste åndedrætsmuskel, mens mm. intercostales og respiratoriske hjælpemuskler bruges ved hårdt arbejde.
- Lungehindernes funktion er at holde lungerne udspilede samt muliggøre gnidningsfri bevægelse i pleurarummet.
- Ilt transporteres i blodet både opløst i plasma og bundet til hæmoglobin i røde blodlegemer.
- Normal åndedrætsfrekvens er 15 pr. minut og tidalvolumen er cirka 500 ml.
Kønsorganer
- Mandlige ydre kønsorganer omfatter scrotum og penis; indre omfatter testikler, bitestikler, sædledere og prostata.
- Testiklerne er ovale, op til 2 cm lange og opbevares i scrotum, der hjælper med temperaturregulering.
- Bitestiklerne er 5-6 meter lange og opbevarer sædceller; sædledere er 40-50 cm lange og transporterer sæd.
- Sædblærer tømmer sekret i sædlederne, hvilket giver næring til sædceller.
- Blærehalskirtlen vejer 20 g og udskiller prostatasekret, der udgør 30% af sædvolumen.
- Normal sædudtømning indeholder 100.000.000 sædceller per ml.
- Sædceller har en størrelse på 5 µm og kan overleve i kvindens livmoderhals i op til et døgn.
- Testosteron dannes i Leydig-cellerne og er ansvarlig for udviklingen af sekundære kønskarakteristika.
- Kvindelige ydre kønsorganer omfatter mons pubis, skamlæber, klitoris og skedeåbning; indre kønsorganer omfatter æggestokke og livmoder.
- Æggestokkene producerer ægceller og kvindelige hormoner; livmoderen beskytter og ernærer det befrugtede æg.
- Menstruationscyklussen varer ca. 28 dage; 50-150 ml blod udskilles ved menstruation.
- Østrogen og progesteron regulerer udvikling og funktion af kvindelige kønsorganer samt udløser menstruation.
Øje
- Øjet omfatter senehinde, årehinde, nethinde med blind plet og gul plet, glaslegeme og linse.
- Hornhinden beskytter og tillader lys at trænge ind; kammervæsken opretholder tryk og nærer.
- Øjets akkommodation styrkes af linsens krumning, styret af strålelegemet.
- Stavene giver nattesyn, mens tappene registrerer farver.
- Kammervandet produceres i strålelegemet og transporteres via pupillen til forkammeret.### Øjenlågenes opbygning og funktion
- Kanten af øjenlågene støttes af to bueformede bindevævsplader.
- Bevægelsen styres af to muskler.
- Øjenlågene beskytter hornhinden og kan udelukke synsindtryk og lyspåvirkning.
Øjenbrynenes funktion
- Fungerer som svedfangere.
- Beskytter øjet mod slag takket være det underliggende knoglefremspring.
Øret
Det ydre øre
- Består af øremuslingen (brusk) og ydre øregang.
- Øremuslingen opsnapper lydbølger.
- Ydre øregang opdeles i en bruskede og en knoglede del, indeholder hår og kirtler, der producerer ørevoks.
- Trommehinden er placeret i bunden af den ydre øregang.
Mellemøret
- En slimhindebeklædt luftfyldt hulhed i tindingsbenet.
- Trommehinden afgrænser ydre og mellemøret; den er tynd og tragtformet.
- Mellemørets knogler (hammer, ambolt, stigbøjle) forstærker lydens vibrationer.
- Stigbøjlen kommunikerer med det ovale vindue, som giver forbindelse til det indre øre.
Indre øre
- Øresneglen registrerer lyd og er forbundet til hørenerven.
- Buegangene er ansvarlige for balance.
Eustachiske rør
- En 3-4 cm lang rørforbindelse mellem mellemøret og næsesvælget.
- Ventilerer mellemøret og udligner trykket på begge sider af trommehinden.
- Normalt lukket, men åbnes ved synkning for at udligne trykket.
Smag
- Tungen opfatter smagskvaliteterne sødt, surt, salt og bittert.
Lugt
- Lugt opfanges af specialiserede lugteceller i næsen.
- Lugtstoffer opløses i slimlaget i lugteepithelet, hvor lugtecellerne sender impulser til lugtenerven og til frontallappen i CNS.
Hudens funktioner
- Beklæder hele kroppens ydre overflade og er kroppens største organ (15% af kropsvægten).
- Fungerer som en mekanisk barriere og hjælper med regulering af kropstemperaturen, samt følesansen og vitamin D produktion.
Huden inddelt i lag
Overhud
- Uden blodkar, opbygget af flerlaget forhornet pladeepithel med hornlaget af døde keratinfyldte celler.
- Melanocytter producerer melanin for at beskytte mod UV-lys.
- Indeholder smerteregistrerende, frie nerveender.
Læderhud
- Fast fibrøst bindevæv, som giver styrke og elasticitet.
- Indeholder blodkar, lymfekar, nerveender og sanselegemer.
- Huser talgkirtler og svedkirtler, som bidrager til hudens funktion.
Underhud
- Består af løst bindevæv og fedtvæv, fungerer isolerende.
- Indeholder store kar og nervetråde, der leder impulser til nervesystemet.
Bevægelsesapparatet
- Muscle celler har evnen til at kontrahere; opbygget af aktin (tynde tråde) og myosin (tykke tråde).
- Muskler inddeles i skeletmuskulatur, glat muskulatur, og hjertemuskulatur.
Bindevæv
- Løst bindevæv er blødt og smidigt; findes under epitelvæv og ernærer væv.
- Fast bindevæv (sener og ledbånd) er stærkt og giver styrke.
Brusktyper
- Hyalinbrusk: Ledbrusk, ribbensbrusk, luftrør, bronkier, næsebrusk.
- Fibrøs brusk: Rygsøjlens discus.
- Elastisk brusk: Øret og strubelåget.
Knoglevæv
- Osteoblaster bygger intercellulærsubstans, osteoklaster nedbryder, og osteocytter er modne knogleceller.
- Svampet knoglevæv indeholder bloddannende væv (rød knoglemarv) og fedtvæv (gul knoglemarv).
Knogler inddelt i typer
- Rørknogler: Lange knogler i arme og ben.
- Flade knogler: Kranieknogler, brystbenet, ribben.
- Uregelmæssige knogler: Ryghvirvler og sesamknogler.
Leddefiniton
- Forbindelsen mellem to eller flere knogler, inddeles i uægte og ægte led.
- Uægte led: Rygsøjlens torntappe, skamben; forbinder med bindevæv eller brusk.
- Ægte led: Hyalinbrusk dækker ledfladerne, findes i skulderled, hofteled, albueled.
Ægte ledtyper
- Kugleled: Skulderled, hofteled.
- Hængselled: Albueled.
- Drejeled: Underarmsknogler, ryghvirvler.
- Glideled: Mellem ryghvirvler.
- Ægled: Øverste nakkehvirvel og nakkeben.
- Saddelled: Tommelfingerens rodled.
Studying That Suits You
Use AI to generate personalized quizzes and flashcards to suit your learning preferences.