Basal Humanbiologi 2024 PDF

EKSAMENSFORBEREDENDE KURSUS TEORIHÆFTE 60575890...

EKSAMENSFORBEREDENDE KURSUS TEORIHÆFTE 60575890 BASAL HUMANBIOLOGI 2024 De karakterer, som du opnår på universitetsniveau kan være afgørende for, hvilket job det er muligt at få, når du er færdig som bachelor eller kandidat. Aspiri er til for ambitiøse universitetsstuderende der gerne vil have mest muligt ud af deres uddannelse og har indset, at det er nu det gælder. Rettigheder - © ASPIRI A/S Dette dokument er unikt og må kun anvendes af dig. Dokumentet er sikret mod elektronisk spredning ved brug af pdf. sikkerhedscertifikat med dine personoplysninger som digitalt id. Enhver form for mangfoldiggørelse af indholdet af dette hæfte eller dele heraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden SKRIFTLIG tilladelse fra ASPIRI A/S. Dette forbud gælder såvel tekst som illustrationer. Det er strengt forbudt at: Dele/sprede dette materiale, og Aspiris materiale generelt. Optage/downloade Aspiris online kurser. Det er alene tilladt at afspille Aspiris online kurser. Optage Aspiris fysiske fremmødekurser på video ved brug af lyd og/eller billede. Brud på ovenstående vil blive forfulgt, og erstatningskrav vil blive gjort gældende efter dansk ret. 1 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Væv Væv er en ansamling af celler med samme funktion. Der findes 4 grundtyper væv: Epithelvæv Bindevæv Muskelvæv Nervevæv Epithelvæv: Inddeles i dæk-epithel og kirtel-epithel. Dæk-epithel findes i membraner, huden samt på overflader af organer. Kirtel-epithel danner kirtelvæv, både eksokrint og endokrint kirtelvæv. Husk: Epithelvæv har altid en fri overflade og en overflade knyttet til en underliggende basalmembran! Andre specielle karakteristika: Mangler blodkar + Høj delingsrate Dækepithel: 60575890 Enlaget Flerlaget o Plade (endotel) o Plade (Hud/Slimhinde) o Kubisk (renale tubuli) o Kubisk (spytkirtler) o Cylindrisk (tarmepitel) o Cylindrisk (brystkirtel) o Pseudolagdelt (Luftveje) o Overgangs-epithel /Urotel (Blære) Kirtel-epithel: Dannes af enten cylindriske eller kubiske epithelceller. Disse celler har evne til at producere og secenere substanser. Endokrint kirtelvæv o Sekretion direkte til væske eller blod Eksokrint kirtelvæv o Sekretion til interne eller eksterne overflader o Især svedkirtler og spytkirtler  Merokrine kirtler (exocytose af substanser)  Apokrine kirtler (Apikal cytoplasma afsnøres + substans)  Holokrine kirtler (hele cellen opløses og udskiller sine substanser) 2 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Bindevæv: Bindevæv består af celler, der ligger langt fra hinanden, adskilt af en matrix. Matrix er det intercellulære materiale, og består af en grundsubstans samt forskellige fibre. Celletyper: Fibroblaster Mastceller Makrofager Fibertyper: Kollagene Elastiske Retikulære 60575890 Hvilke typer bindevæv findes? Løst bindevæv Hårdt bindevæv Fedtvæv Brusk Knogle Blod 3 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Muskelvæv: Muskelvæv er kontraktilt væv, dvs. det har en evne til at trække sig sammen. Type Antal Tværstribning Styres af Struktur kerner Skelet Mange + Under Lange parallelle cylindriske perifere viljens kontrol Hjerte Én centralt + ANS Cylindriske, forgrenede, placeret forbundet med Intercalated Discs (gap junctions) Glat Én centralt - ANS Langstrakte sammensatte placeret Nervevæv: 60575890 Nervevæv består af neuroner og forskellige støtteceller. Nervevæv er sensorisk væv, og kan kommunikere med muskler, nerveceller og kirtler. Findes i hjernen, medulla spinalis samt perifere nerver. 4 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Cellelære Cellens organeller 13 11 12 4 10 1 2 6 5 3 7 9 8 60575890 Nukleus (1): Består af to lag dobbelt fosfolipidlag med nuklear porer. Indeholder kromatin (DNA+associerede proteiner), som når de kondenserer danner Kromosomer (under celledeling) samt Nukleolus (et eller flere) som indeholder ribosomal RNA. Disse producerer Ribosom subunits. Ru endoplasmatiske reticulum (2): Sammenhængende tubuli – sække med påsiddende ribosomer. Ribosomerne producerer og modificerer protein til brug internt og til sekretion. Glatte endoplasmatiske reticulum (3): Sammenhængende tubuli – sække uden ribosomer. Lipidsyntese (phospholipider, cholesterol og steroid hormoner) og glykogen. Fungerer i skeletmuskulatur som calciumlager. +Afgiftning Ribosomer (4): Findes frie og bundne til det ru endoplasmatiske reticulum. Består af to enheder (40S + 60S= 80S), og den primære funktion er at syntetisere protein til internt (frie) og til både internt og eksternt brug (bundne). Golgi apparatet (5): Består af en række flade, stakkede membranøse sække. Primær funktion er at modificere, samle og distribuere protein og lipider, der er lavet af det endoplasmatiske reticulum. Lysosomer (6): Vesikler der indeholder nedbrydningsenzymer (hydrolaser) til at nedbryde affaldsstoffer og ernæringsmolekyler. Peroxisomer (7): Mindre vesikler der indeholder enzymer som kan: Afgifte toxiske substanser, Nedbryde lipider og aminosyrer og nedbryde Hydrogen Peroxid (H2O2, et affaldsprodukt). Proteasomer (8): Store proteinkomplekser der nedbryder og recykler proteiner i cellen. Opbygning uden omliggende membran i en slags tunnelstruktur. 5 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Mitochondrier (9): Består af små runde eller aflange strukturer med en dobbeltmembran, hvor den indvendige har en mængde folder (cristae). I mitochondrierne findes Krebs cyklus (matrix) samt elektrontransportkæde enzymerne (indlejret i den indre mitochondrie- membran), og her foregår den oxidative metabolisme samt hovedparten af ATP syntesen. Centrosome (10): Består af to små cylindriske organeller, centrioler (bestående af ni parallelle enheder hver med tre sammenhængende microtubuli). Primær funktion er at medvirke til fordelingen af kromosomer ved celledeling. Microvilli (11): Cylindrisk formede tynde udvoksninger (0.5 – 1 µm) af membranen der giver cellen et markant forøget overfladeareal. Cilier (12) og flageller (13): Udvoksninger på membranen (med mikrotubuli) som gennem sin opbygning har evne til at skabe bevægelse. Cilier placeret tæt på hinanden kan flytte ting henover celleoverfladen. Flageller er større og kan flytte hele cellen (sædcelle). Cellemembranens opbygning 60575890 Plasmamembranen er opbygget af fosfolipider, som danner et dobbeltlag. Fosfolipider er molekyler, som består af et polær (hydrofil, vand-elskende) hoved og to non-polære (hydrofobe) fedtsyrehaler. Dobbeltlaget opstår ved at de polære hoveder vekselvirker med vand eller interstitialvæsken uden for cellen eller cellens indre (cytoplasma), mens de non- polære haler vender mod og vekselvirker med hinanden i membranens indre. Vekselvirkningerne stabiliserer og holder membranen sammen. Fosfolipiderne samles automatisk hvis membranen bliver beskadiget og membraner kan fusionere med hinanden. Indlejret i fosfolipider findes kolesterol, og mængden af kolesterol bestemmer viskositeten og membranens smeltepunkt. I membranen sidder membranproteiner. Den flydende natur af membranen gør det muligt for molekyler at fordele sig i membranen. Semipermeabel: Impermeabel for vandopløselige molekyler (Aminosyrer, Glukose, Proteiner, Nukleinsyrer) Permeabel for lipidopløselige molekyler (Ilt, O2, Steroidhormoner) 6 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Transport over cellemembranen Simpel diffusion: Ved simpel diffusion bevæges soluter langs en koncentrationsgradient fra et område med høj solutkoncentration til et med lav koncentration. Diffusion skyldes konstant tilfældig bevægelse af alle atomer, molekyler og ioner i opløsningen. Dette medfører, at sandsynligheden for at stofferne bevæger sig fra høj mod lav koncentration er større end fra lav mod høj. Faciliteteret diffusion: Er en carrier-medieret proces og er IKKE energikrævende. 60575890 Hastigheden er direkte proportional med koncentrationsgradienten INDTIL mætning af transportproteinet opnås. Aktiv transport: Er en energikrævende (ATP) proces, der kan flytte molekyler mod en koncentrationsgradient. Transporten er afhængig af antallet af carrierproteiner og mængden af ATP. Sekundær aktiv transport: Bruger koncentrationsgradienten af en ion, fx Na+ til symport af Glukose. Dette kræver dog Na-K-ATPase til at opretholde høj Na+- koncentration extracellulært! 7 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Anatomilære Anatomisk terminologi Bruges til at forklare anatomiske forhold, fx at beskrive et organs beliggenhed. Sinister – Venstre Dexter – Højre Extern - Ydre Intern – Indre Kranial – Mod kraniet Kaudal – Mod Kauda (hale) Ventral – Fortil (mod bugen) Dorsal – Bagtil (mod ryggen, dorsum) Superior - Over Inferior - Under Anterior - Foran Posterior - Bagved Medial – Ind mod midtlinjen Lateral – Væk fra midtlinjen Proksimal – Tæt på Distal – Langt væk Superficiel – Mod overfladen Profund – Mod dybet 60575890 Palmar - Håndflade Dorsal – (mod ryggen, dorsum) fx Håndryggen. Plantar – Fodfladen (planta) Dorsal – (mod ryggen, dorsum) Anatomiske planer Sagittal  deler kroppen i højre og venstre del Median-plan  midt-saggital snit Transversal  deler kroppen i en superior og inferior del Frontal/Coronal  deler kroppen i en anterior og posterior del 8 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Knoglelære Det er en god ide at kende de latinske navne på kroppens større knogler. ”Os” betyder knogle. Følgende er ”pensum”: Kraniet Os frontale Os ethmoidale Os nasale Os zygomaticum Maxilla Mandibula Columna Vertebralis Columna vertebralis består af 33 hvirvler: 7 cervikale 12 thorakale 60575890 5 lumbale 5 sakrale (sammensmeltede) 4 coccygeale (sammensmeltede) Hvirvlerne adskilles af intervertebrale disci. 9 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Skulderbæltet o Scapula o Clavicula o Sternum Thorax o Costae Overekstremiteten Overarm o Humerus Underarm o Radius o Ulna Underekstremiteten Bækken o Os coxae: ilium, ischium, pubis Lår 60575890 o Os femoris o Patella Underben o Tibia o Fibula 10 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Muskel- og ledlære Følgende muskler og led er ”pensum” Leddene er understreget Ansigtet M. masseter M. temporalis Hoved-nakke M. Sternocleidomastoideus M. Splenius capitis Skulderbælte og skulderled M. Trapezius M. Pectoralis major M. Latissimus dorsi M. Deltoideus M. Infraspinatus M. Teres major Albueled 60575890 M. Biceps brachii M. Triceps brachii Truncus M. Rectus abdominis mm. intercostales m. Diaphragma Hofteled m. Iliopsoas m. Gluteus maximus m. Gluteus medius Knæled m. Biceps femoris m. Quadriceps femoris m. Gastrocnemius Ankelled m. Gastrocnemius m. Tibialis anterior 11 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Bevægelære Fleksion – ekstension Abduktion – adduktion Udadrotation – indadrotation Supination – pronation Inversion – eversion Plantarfleksion – dorsalfleksion Begreber Når man beskriver en bevægelse over et led, fx fleksion af albueleddet, så har de omkringliggende muskler en effekt på denne bevægelse: Agonist: udfører bevægelsen, fx biceps brachii musklen, der udfører fleksionen af albueleddet (bøjer armen) Antagonist: modarbejder bevægelsen, fx triceps brachii, der modarbejder fleksionen af albueleddet. Synergist: støtter bevægelsen, muskler der støtter bevægelsen som agonisten udfører.1 60575890 HUSK!! Begreberne tager udgangspunkt i bevægelsen, fx hvis man tager udgangspunkt i ekstension af albueleddet (strække armen), så er agonisten, som fremmer bevægelsen, Triceps Brachii, mens antagonisten, som modarbejder bevægelsen, Biceps Brachii. Når musklen arbejder, bruges følgende begreber om musklens længde: Koncentrisk kontraktion: Når musklen forkortes, fx biceps brachii forkortes under fleksion af albueleddet ved løft af en håndvægt. Excentrisk kontraktion: Når musklen forlænges, fx biceps brachii under ekstension af albueleddet når man skal lægge håndvægten ned igen (når udgangspunktet er at armen er bøjet). HUSK!! Musklerne forkortes eller forlænges under arbejde, dvs. at selv ved den excentriske kontraktion hvor albueleddet ekstenderes/strækkes, så arbejder biceps brachii! 12 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Isotonisk kontraktion: Iso- (samme) –tonisk (spænding), en kontraktion hvor kraften er den samme. Fx når musklen kontraherer og man løfter en håndvægt på 5 kg og vægten er den samme under hele kontraktionen! Isometrisk kontraktion: Iso- (samme) –metrisk (længde), en kontraktion hvor længden af musklen er den samme. Fx når man løfter en taske og holder armen bøjet og derved er musklens længde den samme under hele kontraktionen! HUSK!! Isotonisk tager udgangspunkt i ”samme kraft”, hvor isometrisk tager udgangspunkt i ”samme længde”. Fx Kan man udføre en isotonisk + isometrisk kontraktion, hvis man løfter en kurv med en vægt på 5 kg og man holder armen bøjet i 90° hele tiden. Hvis man bøjer armen eller strækker armen, har musklen ikke længere den samme længde og kontraktionen er ikke længere isometrisk. Omvendt hvis man får tilsat flere ting i sin kurv og vægten ændres, har man ikke længere den samme vægt og kontraktionen er ikke længere isotonisk. 60575890 13 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Nerver Celletyper Neuronet består af følgende strukturer: Soma o Sfærisk kerne o Nissl substans (rER) Dendritter o Korte, mange forgreninger o Neuronets receptive overflade o Kommunikerer med axoner fra andre neuroner Axon o Udspringer fra den axonale hillock o Myelinskeder o Ranvierske indsnøringer o Terminale forgreninger o Fører nerveimpuls væk fra cellen 60575890 Nervevævets støtteceller udgøres af følgende: Mikroglia celler – Fagocyterende celler i CNS Oligodendrocytter – Danner Myelinskeder i CNS (1 cellemange myelinskeder) Astrocytter – Støttevæv (Strukturel væv, næringsstoffer, CNS repair, regulerer ion- koncent.) Ependym-celler – Udskiller og hjælper med bevægelse af CSF. Schwannske celler – Danner Myelinskeder i PNS (1 celle1 myelinskede) Satelit celler – PNS’ astrocytter (Strukturel + næring) 14 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Kranienerver De 12 kranienerver er alle i par, og udspringer alle (på nær nr. 1) fra overfladen af hjernestammen. Deres sensoriske fibre har deres cellekroppe i ganglier udenfor CNS, og deres motoriske fibre har deres cellekroppe liggende i den grå substans i CNS. Huskeregel Navn Funktion Motorisk/ Sensorisk/ Blandet Olfert n. Olfactorius Lugt Some Og n. Opticus Syn Say Ole n. Occulomotorius Muskler til at løfte øjenlåget samt 4 ud af 6 Money muskler til at bevæge øjet Regulerer pupillens størrelse Trængte n. Trochlearis 5.muskel til at bevæge øjet Matters Til n. Trigeminus Opthalmicus But Sensoriske fibre fra øjenområdet Maxillaris Sensoriske fibre fra området omkring 60575890 overkæben inkl. tænder i overmunden og ganen Mandibularis Sensoriske fibre fra området omkring underkæben Motoriske fibre til tyggemuskler og muskler i mundens gulv At n. Abducens 6. Øjenmuskel My Få n. Facialis Autonom Brother Tåre- og spytkirtler Sensorisk Smagsreceptorer: tungens forreste 2/3 Motorisk Ansigtsmuskler Vasket n. Vestibulære component Says Vestibulocochlearis Indre øre, ligevægtssans Cochleare component Indre øre - høresans Gonaderne n. Sensorisk Big Glossopharyngeus Pharynx, tonsiller og bagerste 1/3 af tungen Motorisk Pharynx´s synkemuskler 15 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Ved n. Vagus Autonom B______ Hjertet Glatmuskulatur samt kirtler I thorax og abdomen Somatisk Muskler fra larynx – synkemuskler og talemuskler Annes n. Accessorius Kraniel gren – smelter sammen med n. Matters vagus Motoriske fibre til den bløde gane, farynx og larynx Spinal gren M. trapezius og m. sternocleidomastoideus Hånd n. Hypoglossus Tungen Most 60575890 16 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  De specielle sanser udgøres af lugtesansen, smagssansen, høresansen, balance- og ligevægtssansen samt synssansen. Sans Stimulus Stimulus Receptor Struktur der overfører Center for den stimulus videre pågældende sans Syn Lys/Foton Retina (tappe/cones=Color, N opticus Synscenter Stave/Rods=Sort/Hvid) Øje (occipital) Lugt Kemisk Olfact (kemoreceptor), Næse Olfact tract Lugtcenter (temporal) Smag Kemisk Smagsløg, Tunge n.VII og n. IX Smagscenter (Insula) Høre Lydbølger Trommehinde, Øreknogler, n. VIII Høre center indre øres hårceller, Øret (temporal) Føle Tryk, berøring, Nerveender i huden Afferente del af de perifere Sensorisk cent. varme/kulde nerver+Medulla spinalis (Parietal) (ledningsbaner) Balance Bevægelse Sensoriske receptorer i Afferente del af de perifere Cerebellum muskler og ledbånd nerver + Medulla spinalis (ledningsbaner) 60575890 Ligevægtsorganet i øret n. VIII 17 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Plexus Et nerve plexus er et netværk af nerver, der udspringer fra rami anteriores fra medulla spinalis. Nerverne fra forskellige segmenter blandes og indeholder både afferente og efferente fibre. Der findes følgende nerve plexi: Plexus Cervicalis: C1-C5 Sensorisk: Nakkens hud Motorisk: Nakkens muskler + Diagphragma Plexus Brachialis: C5-T1 Sensorisk: Overekstremitet (OE) hud Motorisk: OE muskler Thorakale spinalnerver: T2-T11 I thorax er der ingen plexus, og her kaldes nerverne bare for spinal nerver eller intercostal nerver 60575890 Sensorisk: Hud på brystkasse og øverste del af abdomen Motorisk: Intercostal muskler og abdomens muskler Plexus Lumbosacralis: T12-Co Sensorisk: Nederste del af abdomen, pelvis og genitalia + UE Motorisk: Pelvis og genitalia + UE 18 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Kar Kroppens kredsløb kan inddeles i: Det pulmonale kredsløb o Ilter blodet og fjerner CO2 Det systemiske kredsløb o Transporterer ilt og næringsstoffer til kroppens celler o Transporterer affaldsstoffer Kredsløbet består af blodkar: Kar, der fører iltet blod til væv o Arterier og arterioler Kar der fører af-iltet blod tilbage til hjertet o Vener og venoler Kapillærer o Netværk Karrets lag: - Tunica Interna: Endotel, BV (elastiske og kollagenfibre) 60575890 - Tunica Media: Cirkulære glatmuskulatur, elastiske BV - Tunica Externa: Tyndt lag af BV Arterier Aorta Arteria/Truncus Pulmonalis Coronararterier (Kranspulsårer) Overektremitet: A. brachiocephalica, a. subclavia, a.axiliaris, a.brachialis, a.radialis, a.ulnaris Hoved og hals: A. carotis communis, carotis ext., carotis int., vertebralis Abdomen: A. renalis, a. coeliaca, a. mesenterica sup. Underekstremitet: A. iliaca communis, a. femoralis, a. poplitea, tibialis ant.,tibialis post. 19 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Vener Vv. pulmonales V. cava superior, inferior Hjerte: coronarvener, sinus coronarius Overekstremitet: V. brachiocephalica, v. subclavia, v. axiliaris, v. brachialis, v. basilica, v. radialis, ulnaris Hoved og hals: V. jugularis int., jugularis ext., v. vertebralis Abdomen: V. renalis, mesenterica sup., v. portae, v. hepatica, Underekstremitet: V. iliaca comm., v. femoralis, v.poplitea, tibialis ant., tibialis post. 60575890 20 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Lymfesystemet Funktion: en del af immunsystemet og består af en række organer, lymfeknuder samt lymfekar, som indeholder lymfe (væske) og immunaktive celler. Drænage 60575890 Lymfeknude 21 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Mavetarm-kanalen Fordøjelseskanalen udgøres af (retning: oral  rectal/anal) Primære organer: Cavum oris Pharynx: Nasopharynx Oropharynx Laryngopharynx Esophagus Ventriculus: Cardia Fundus Corpus Pylorus Tyndtarm: Duodenum (0,3 m) Jejunum (2,5 m) Ileum (3,5 m) Tyktarm: (1,5 m, obs Teniae + Haustrae) Caecum (+appendix vermiformis) 60575890 Colon: Ascendens Transversus Descendens Sigmoideum Rectum Canalis analis 22 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Accesoriske organer: Spytkirtler: submandibularis, sublingualis, parotis/parotidea Pancreas Lever Galdeblære Tarmvæggens lag udgøres af: Mucosa: Epithel med underliggende basalmembran Kirtler der secenerer mukus Overflade Areal øges af: plicae circulares x3, Villi x10, Mikrovilli x20 ~600 gange! Submucosa: Bindevæv, blodkar, lymfekar, nerver, mukøse kirtler (duodenal glands). Muscularis: Cirkulære glatmuskulære fibre Longitudinelle glatmuskulære fibre Plexus myentericus Serosa: Udgøres af det viscerale peritoneum 60575890 23 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Respiration Luftvejenes hovedafsnit 1. Cavum nasi + cavum oris 2. Pharynx (epiglottis forhindrer passage af føden til trachea) 3. Larynx (indeholder stemmelæber) 4. Trachea (bruskringe og glatmuskulatur) 5. Bronkier (3 generationer, primær, sekundær, tertiær) 6. Bronkioler (terminale + respiratoriske, sidstnævnte kan have alveoler) 7. Alveoler (i alveolesække) – husk respiration foregår kun i alveoli! Lunge lapper: 3 på højre, 2 på venstre. Pleura: friktionsnedsættende serøs hinde, der omgiver lungerne. Består af 2 lag: Visceral og parietal lag. Nyrer Nyrernes anatomiske forhold Nyrerne er lokaliserede retroperitonealt på niveau med T12 og L3. Bønneformede. Bindevævskapsel. 60575890 Ureter afgår fra hilum. Pelvis i sinus deles i 2-3 majore calyces, der igen deles i minore calyces. Yderst findes cortex med renale kolonner, der inddeler inderste medulla i pyramider. Nyrerne modtager iltet blod fra a. renalis. Nefronets hovedafsnit fra glomerulus til samlerør CORPUSCULUM RENIS Glomerulus Bowmans kapsel TUBULUS PROKSIMALIS Pars convoluta Pars recta HENLES SLYNGE Descenderende ben Ascenderende ben: tynde og tykke TUBULUS DISTALIS Pars convoluta SAMLERØR 24 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Opbygningen af det juxtaglomerulære apparat Det juxtaglomerulære apparat består af macula densa samt juxtaglomerulære celler. Macula densa er specialiserede epithelceller nær glomerulus i væggen på distale tubulus. Juxtaglomerulære celler er store specialiserede glatmuskelceller, der ligger i den afferente arteriole. Macula Densa celler er følsomme for ændringer i klorid, kalium og natrium, og aktiveres ved nedsatte koncentrationer af disse. Juxtaglomerulære celler er følsomme for blodtrykket, og aktiveres ved lavt blodtryk. Det juxtaglomerulære apparat secenerer renin ved aktivering. 60575890 25 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.  Sharing is caring illegal! Dette kursushæfte - som du er i besiddelse af - er dit personligt og må ikke deles hverken fysisk eller elektronisk med andre. Du må altså heller ikke dele det med din studiegruppe, venner, partner mm. Kursushæftet bliver i forbindelse med download individualiseret med dine personoplysninger som digitalt ID både i form af et synligt vandmærke og et skjult krypteret vandmærke ved brug af Adobe Sikkerhed og Tracking. Hvis du har fundet dette dokument online – og det ikke er dit – bedes du kontakte os og sende os dokumentet. Du vil i så fald blive holdt juridisk skadefri, og du behøver heller ikke oplyse, hvor eller fra hvem du har fået det. Vi kan se i koden på dokumentet, hvem det tilhører og som derfor ultimativt er ansvarlig for spredningen. Brud på ovenstående vil blive forfulgt og erstatningskrav vil blive gjort gældende efter dansk ret. Bemærk, at det – ligesom alt andet tyveri – også giver en anmærkning på straffeattesten. 60575890 26 © 2024 - Enhver form for mangfoldiggørelse af hele eller dele af indholdet i dette materiale er, i henhold til dansk lov om ophavsret, ikke tilladt uden tilladelse fra Aspiri A/S. Dette forbud gælder både tekst og illustrationer. Dette dokument har kun Maymoonah Agha ([email protected]) ret til at bruge.