Tunge - PDF

## Tunge Tungen, *lingua*, består af muskler, kirtler samt bindevæv og er beklædt med slimhinde. Tungens funktioner er mekaniske og sensitive. ### Inddeling - Tungefladen, der vender mod hele ganen, kaldes tungeryggen, *dorsum linguae*. - Den fortsætter bagud og nedad til roden af epiglottis. - D...

## Tunge Tungen, *lingua*, består af muskler, kirtler samt bindevæv og er beklædt med slimhinde. Tungens funktioner er mekaniske og sensitive. ### Inddeling - Tungefladen, der vender mod hele ganen, kaldes tungeryggen, *dorsum linguae*. - Den fortsætter bagud og nedad til roden af epiglottis. - Den nedadrettede flade er *facies inferior linguae*. - Endelig har tungen en skjult flade, *radix linguae*, dvs tungens tilhæftning, der strækker sig mellem mandibula og os hyoideum. - Gennem *radix linguae* løber nerver og kar. - Ved *corpus linguae* forstås 'tungemassen' eller 'tungesubstansen' mellem *dorsum*, *radix linguae* og *facies inferior linguae*. - Tungespidsen, *apex linguae*, omfatter både flader og 'masse' fortil. - Endelig kaldes tungens siderand for *margo lateralis linguae*, *sinister* og *dexter*. ### Klinisk undersøgelse Ved en grundig klinisk undersøgelse af mundhulen, undersøger man også tungen ved inspektion og evt palpation. I særlige tilfælde undersøges desuden tungens motoriske og sensitive funktioner. Ved inspektion fås oplysning om tungens størrelse, form, farve, fugtighed og papilrelief. - Tungens størrelse varierer en del. - Lejlighedsvis ses en lille tunge (*mikroglossi*), andre gange er tungen meget stor (*makroglossi*). - En stor tunge kan ses ved ødem, ofte i forbindelse med betændelse. - Tungens form i hvile er karakteristisk 'tungeformet', og ved bevægelse af tungen ændres formen. - Ændret form ses også ved muskelatrofi (muskelsvind) fx som følge af *hypoglossuslammelse*. - Tungens farve er rødlig på den forreste del af *dorsum linguae* og grålig på den bageste, men farven afhænger af eventuelle belægninger på *dorsum*. - *Facies inferior* er livlig rød, fordi belægninger helt mangler her. - Tungen er normalt fugtig. - En tør tunge hos en patient er ofte tegn på stærkt påvirket almentilstand, fx ved forgiftninger eller en alvorlig infektion som bughindebetændelse. - Den normale tunge har et tydeligt papilrelief på *dorsum*. - Ved papilatrofi (papilsvind) bliver tungens overflade glat, 'som om den er ferniseret'. - Papilatrofi ses ved visse blodsygdomme (anæmia perniciosa). ### Tungen anvendes mekanisk - Ved tygning, hvor den presser føden ind mellem tænderne og blander føde og spyt. - Ved synkning, hvor tungen virker som et 'stempel, der er med til at presse føden bag ud i svælget. - Ved tale, hvor den medvirker ved udformning af lyde. ### Tungen har sensitive funktioner - Den bruges som føleorgan - Den bruges som smagsorgan. ### I hvile er tungen kileformet - Med spidsen af kilen fremad. - Tungen er rød og fast med en ujævn og fugtig overflade og en snitflade der præges af muskulaturen. ### M. tensor veli palatini - Er flad og trekantet - Udspringer fra *ala major*, på en linie foran og langs med det *Eustachiske rør*, men samtidig bag *foramen spinosum* og *foramen ovale*. - Endvidere udspringer den fra den tilstødende del af *tuba auditivas bruskdel* (*lamina lateralis*) og *bindevævsmembran* (*lamina membranacea*). - Fibrene konvergerer fra udspringet mod *hamulus pterygoideus* og samles kort før denne i en sene (2), der løber omkring *hamulus*, og derefter horisontalt og medialt ind i ganen. - Her breder senen sig ud og danner *ganeaponeurosen*, *aponeurosis palatina* (3), som hæfter sig bagest på den hårde gane. ### Hamulus pterygoideus - Fungerer som *trochlea*, trisse, for senen af *m. tensor veli palatini*, hvor denne bøjer medialt og bliver til *aponeurosis palatina* (7). - Det er vigtigt for musklens virkning på ganen, at senen glider let omkring *hamulus*. - Derfor findes her en lille slimsæk (*bursa m. tensoris veli palatini*), der letter bevægelsen. - *M. tensor veli palatini* går ikke gennem svælgvæggen, men lige foran den ved *hamulus pterygoideus*. ### M. tensor veli palatini - Spænder ganen under synkning. - Her yder den bløde og hårde gane modtryk mod tungen, der løftes mod ganen. - 'Fødebollen' mellem gane og tunge vil derved presses bagud. - Endvidere kan *m. tensor veli palatini* åbne det *Eustachiske rør* ved at trække i rørets bindevævsmembran, som den udspringer fra. - Det sker bl a under synkning. ### M. uvulae - Udspringer fra knoglespidsen, *spina nasalis posterior*, bagest på den hårde gane, og hæfter sig i *uvulas slimhinde*. - Det er den eneste ganemuskel, der udelukkende ligger i ganen. - Den kan bevæge *uvula* og gøre den kortere og tykkere. - *M. uvulae* er en parret muskel, men de to muskler ligger tæt sammen. ### Nerver Ganemusklerne innerveres af tråde fra *n. vagus* (3) med undtagelse af *m. tensor veli palatini* (1), der innerveres af en gren fra *n. mandibularis* (2). ### veli palatini - Følgere *tuba auditiva* (2) og går sammen med den gennem svælgvæggen lige under *basis cranii externa*, over musklerne. - Her består svælgvæggen af en solid bindevævsmembran, *fascia pharyngobasilaris* (læs også under svælget).