Kæbevoldene og tandudvikling PDF

# Kæbevoldene - består af epitel (2) og bindevæv (3) - minder om ‘gummerne’ hos en tandløs patient - Fra epitelet (2) på toppen af hver kæbevold vokser to epitelplader (4) og (5) ind i bindevævet (3) - Pladerne er hesteskoformede ligesom kæbevoldene, og koncentriske. - Den yderste plade er ves...

# Kæbevoldene - består af epitel (2) og bindevæv (3) - minder om ‘gummerne’ hos en tandløs patient - Fra epitelet (2) på toppen af hver kæbevold vokser to epitelplader (4) og (5) ind i bindevævet (3) - Pladerne er hesteskoformede ligesom kæbevoldene, og koncentriske. - Den yderste plade er vestibularlisten (5) og den inderste tandlisten (4) - Vestibularlisten bliver til vestibulum oris (6), idet de centrale celler i listen forsvinder og erstattes af en hesteskoformet spalte. - Vestibulum oris indgår i cavitas oris. ## Under fosterets udvikling - ses overfladeepitetelets indvækst i bindevæv talrige steder - bl a ved udvikling af en kirtel. - Her er epitelindvæksten blot en tap, mens den er pladeformet i kæbevolden. - Under udvikling af en kirtelgang forsvinder de centrale celler i epiteltappen, og derved dannes en kanal eller et rør. - Når de centrale celler forsvinder i vestibularlisten, dannes en fure, vestibulum oris ## Emaljeorgan, tandpapil og tandsæk - På den frie kant af tandlisten (1) dannes ti epitelknopper (2) i underkæben - ti i overkæben. - De bliver til de primære tænder (mælketænder) - Hver knop omdannes til et klokkeformet emaljeorgan (3), der kun består af epitel. - Emaljeorganets konkavitet er fyldt med bindevæv, der kaldes tandpapil (4) - bindevævet umiddelbart omkring emaljeorganet kaldes tandsæk (5). ## På fig. 9 B - den hesteskoformede tandliste (1) og kæbevoldens epitel (6) helt befriet for bindevævet og vendt om - vi ser tandlisten og kæbevoldens epitel i underkæben nedefra. - Tandlisten er glat, men på fig. 10 B optræder epitelknopperne (2). - De omtalte epitelknopper i hver ‘kæbe’ er små kompakte epitelklumper. - Til studiebrug kan en epitelknop fremstilles som en kugle af et plastisk materiale, fx blødt ler. - Omdannelsen af kuglen til en ‘kappe’ og videre til en ‘klokke’ sker - ved at lave en fordybning et sted på kuglens overflade - derefter udvide konkaviteten - indtil den oprindelige kugle ligner en lille klokke. - Under morphogenesen er den vordende klokke en overgang meget flad, og her bruges ofte betegnelsen kappestadiet. ## Tandudviklingens stadier omfatter - knop-, kappe-, klokke- og kronestadiet ## Emaljeorganets konkavitet - dvs hulheden i klokken, hvor kneblen normalt sidder, er fyldt med bindevæv, tandpapillen, fig. 12 (4). - Omkring emaljeorganet danner bindevævet en slags pose eller sæk, tandsækken (5). ## Emaljeorgan (1) - danner emalje (la) og emaljehinde (1b) - Tandpapil (2) danner dentin (2a) og pulpa (2b) - Tandsæk (3) danner cement (3a) og rodhinde (3b) - Bindevævet uden om tandsækken (4) danner alveoleknogle (4a) og gingivas bindevæv (4b) - Epitelet på kæbevolden (5) bliver til gingivas epitel (5a). ## Læg godt mærke til denne oversigt. - Emaljeorgan, tandpapil og tandsæk udgør tilsammen tandanlægget, et udtryk der undertiden fejlagtigt bruges om emaljeorganet alene. ## I emaljeorganet - sker en differentiering af cellerne. - Nærmest klokkens konkavitet dannes indre emaljeepitel (4), et lag prismatiske celler. - Langs klokkens ydre flade dannes ydre emaljeepitel (1), der består af kubiske celler. - Imellem indre og ydre emaljeepitel dannes stratum reticulare (2). - Det består af stjerneformede epitelceller, der anastomoserer indbyrdes. - Mellem cellerne ligger en amorf - næsten flydende - grundsubstans. - Nærmest det indre emaljeepitel ligger en del flade celler tæt sammen og danner stratum intermedium (3). ## Under tanddannelsen - påvirker epitel og bindevæv gensidigt hinanden. - De første signaler kommer fra det orale ektoderm, der initierer tandudvik- ling i det underliggende mesenchym. - De underliggende mesenchymale celler bliver herved ‘committet’ til at gå i gang med tandudvikling, og de sender signaler tilbage til epitelet og indvirker på emaljeorganets vækst, apoptose, foldning mv. ## Emaljeorganets epitel (4) - inducerer altså de første signaler, der betinger dannelsen af dentindannende celler, odontoblaster (5), fra tandpapillens ektomesenchymale celler. ## Odontoblasterne - er prismatiske bindevævsceller, og når de har dannet et tyndt lag ikke-mineraliseret dentin, prædentin (6), omdannes de indre emaljeepitelceller til emaljedannende ameloblaster (7), dvs dentindannel- sen finder sted før emaljedannelsen. ## Induktion - er en proces, hvor nogle celler sætter differentiering eller specia- lisering i gang i en anden gruppe celler, og den spiller en enorm rolle un- der fosterets udvikling. - Emaljeorganets epitel sætter differentiering i gang af tandpapillens ektomesenchymale celler. - De differentierer eller ‘speciali- serer sig’ og bliver til odontoblaster, og når odontoblasterne har dannet et ‘skår’ prædentin, går differentieringen af emaljeorganets celler i gang. ## Udvikling af krone - Odontoblasterne (5) lejrer sig i et enkelt lag på den konkave flade af det klokkeformede emaljeorgan. - De udskiller fibriller og amorf grundsub- stans, prædentin (6), der senere mineraliserer og bliver til dentin (8).