Hack Dit Studieliv 2023 - PDF

# Hack Dit Studieliv ## Alt om opgaveskrivning, eksamen, research m.m. på erhvervsakademiuddannelser ### Forfattere: * Jonas Winding * Ida Fallentin * Pia Clemmensen * Helle Guldberg * Martin Gundtoft * Stine Lian Olsen * Daniel Præsius ## Indhold ### Forord ### Indledning ### 1. Dig som stud...

# Hack Dit Studieliv ## Alt om opgaveskrivning, eksamen, research m.m. på erhvervsakademiuddannelser ### Forfattere: * Jonas Winding * Ida Fallentin * Pia Clemmensen * Helle Guldberg * Martin Gundtoft * Stine Lian Olsen * Daniel Præsius ## Indhold ### Forord ### Indledning ### 1. Dig som studerende * Studiestart og det sociale liv * Nye ord og begreber * Motivation * Studietvivl * Studiestress ### 2. Planlægning * Tid og kvalitet * Work/life balance * At planlægge arbejdet sammen med andre * Studieplan og arbejdsproces * Efter studiet ### 3. Studielæsning * Før: Sådan gør du, inden du går i gang med at læse * Under: Sådan gør du, når du læser * Efter: Sådan gør du, efter du har læst * Træn dine læseevner * Efter studiet ### 4. Noter og referencer * Gode noter * Referencer ### 5. Opgaveskrivning * At planlægge opgaveskrivning * Struktur i opgaven * At skrive indledning, problemformulering, metode, analyse, diskussion og konklusion * Spørgsmål til din opgaveskrivning * At skrive en god opgave * Efter studiet ### 6. Spørgeskemaer og interviews * Hvad kvalitative og kvantitative metoder kan * Hvordan du laver et godt interview * Hvordan du laver en god spørgeskemaundersøgelse * **Sådan laver du gode undersøgelser** * Når du skriver en opgave på studiet, kan det være en god ide at lave dine egne undersøgelser. Det giver liv til din opgave, inddrager den virkelige verden, viser din selvstændighed og kvalificerer dine resultater. * I kapitlet er der fokus på, hvordan du bedst kan planlægge, udtænke og gennemføre spørgeskemaer og interviews som en del af dine undersøgelser. * **Kvalitative og kvantitative metoder**: * Der findes mange forskellige metoder, du kan gribe til for at lære mere om dit problem, og du kender måske allerede nogle fra dit studie. Nogle metoder er specifikke og benyttes kun inden for bestemte faggrupper, hvorimod andre er mere universelle og anvendes bredt. * Selvom der er forskelle metoderne imellem, har de nogle grundlæggende fællestræk, der siger noget om, hvilken type data metoden skaber – og altså hvad man kan konkludere! * Helt overordnet kan vi inddele metoder i kvalitative og kvantitative: * **Kvantitative metoder** bruges, når du ønsker at undersøge noget generelt om en større gruppe. Man kalder også kvantitative metoder for "deskriptive", da vi bruger dem til at beskrive, hvordan "noget” forholder og fordeler sig. Lige som det engelske ord "describe". * De data, vi får ud af kvantitative metoder, kan gøres op i tal - de er kvantificerbare eller "tælbare”. Uanset om det drejer sig om data fra en spørgeskemaundersøgelse, statistik eller log, kan den passes ind i et regneark, behandles og visualiseres med fine grafer. Det er godt for overblikket og værdifuldt, når man skal se fordelinger og tendenser i en større gruppe. Kvantitative metoder kan altså give dig svar på, hvad der sker, men som oftest ikke hvorfor. Heldigvis findes der råd for det, for det er netop denne type spørgsmål, du kan undersøge med kvalitative metoder. * **Kvalitative metoder** kan bruges til at undersøge det personlige, nære og subjektive og blive klogere på individers adfærd, holdninger, motivationer og værdier. De er mere udforskende end kvantitative og kaldes da også "eksplorative" - fordi du ikke nødvendigvis på forhånd helt præcist ved, hvad der dukker op i et interview, eller hvad der viser sig interessant i en feltobservation. Selvfølgelig vil du altid have en vis formodning eller forventning om udfaldet, men du må være klar til at gå nye veje, hvis det interessante viser sig andre steder end først antaget. Typiske eksempler på kvalitative metoder er observationer og interviews, der begge genererer "bløde" data. Det kan eksempelvis være tekst, video eller billeder. * **Metodetriangulering** * Hver metode undersøger noget forskelligt, og der kan derfor ofte være god ræson i at benytte flere metoder til at undersøge et problem; dette kaldes “metodetriangulering". Vil du eksempelvis gerne have flere til at tage cyklen, i stedet for bilen, til arbejde eller studie, kan du med fordel starte med at kortlægge problemets omfang i en spørgeskemaundersøgelse. Viser det sig, at flere, der arbejder eller studerer inden for cykelafstand, tager bilen, kan du følge din undersøgelse op med interviews. Interviews med informanter fra din mål-gruppe vil gøre dig klogere på, hvad der driver dem og deres valg. Når du har en god forståelse af deres overvejelser og bevæggrunde, vil du bedre kunne lave et løsningsforslag, der rykker noget. På den måde får du både afdækket problemets omfang (kvantitativ) og undersøgt de dybere mekanismer (kvalitativ). Det kan dog være tidmæssigt krævende at skulle lave flere forskellige undersøgelser i din opgave. Husk på det, når du planlægger din undersøgelsesmetode. * **Tabel med kvalitative og kvantitative metoder:** | Type spørgsmål | Kvalitative | Kvantitative | |---|---|---| | Spørgsmål | Åbne | Lukkede | | Eksempel | Hvordan oplever du dit studie? Hvad tænker du om klimaforandringer? | Hvor mange timer bruger du om ugen i gennemsnit på dit studie? Har du inden for den seneste uge været bekymret for fremtiden som følge af klimaforandringer? | | Undersøgelsesområde | Livsverden, personligt, dybt | Generelt, bredt, generaliserbart | | Data | Bløde data | Tælbare, hårde data | | Eksempler | Interviews, observationer | Spørgeskemaer, web analytics, statistik | | Tilgang | Eksplorativ | Deskriptiv | * **Hvilken metode skal jeg vælge?** * Dit metodevalg afhænger fuldstændig af din problemstilling, og hvad du vil undersøge – vil du vide hvad og hvordan eller hvorfor? Vil du undersøge bredt eller dybt? Vil du forstå det nære eller generalisere? Vil du udforske eller beskrive? Lad os se på de mest udbredte indsamlingsmetoder fra hver kategori: interview og spørgeskema. * **Interviews**: * Du behøver ikke være journalist for at lave et godt interview, der kan give dig værdifuld viden, hjælpe dig til at få en dybere forståelse af dit problem/emne og se det hele gennem en oplevet/personlig/subjektiv optik. * **Informant**: en person, du interviewer. * **Respondent**: en person, der besvarer dit spørgeskema. * **Find informanter, og forbered interviewet**: * Det første, du skal, er selvfølgelig at afgøre, hvad du vil bruge interviewet til. Hvordan skal det hjælpe dig til at besvare din problemformulering, og hvem vil være relevante informanter - skal de have en særlig profession, viden eller erfaring? Vær fleksibel med mødetidspunkt og -sted, og tilpas din egen kalender, så det er let for informanterne. * Tænk altid over, om du kan bruge dit eget netværk til at finde informanter - eller om det er vigtigt, at informanterne ikke har en for tæt relation til dig! * **Typer af interviews**: * Der findes mange forskellige typer af interviews. Det nok mest udbredte er det semistrukturerede enkeltinterview - 1:1-interview mellem en interviewer og en informant. Enkeltinterviews kan bruges til at få et indblik i en given persons oplevelser, værdier eller følelser omkring et givet emne. Vil du undersøge pendlere, kunne en informant være en helt almindelig pendler, der har personlig erfaring og holdninger til emner. * En variant af personinterviewet er ekspertinterviewet, hvor informanten udvælges på baggrund af faglighed eller viden. Vil du undersøge pendling til arbejde med et ekspertinterview, kunne relevante informanter være en trafikforsker, en byplanlægger eller en adfærdspsykolog - altså folk, der har en helt særlig viden inden for et emne. Laver du et ekspertinterview, er det ekstra vigtigt, at du sætter dig godt ind i problemområdet. Du interviewer jo folk på baggrund af deres viden, og hvis du har en god forforståelse af området, kan du bedre stille gode, kvalificerede spørgsmål. * Endelig kan man lave et fokusgruppeinterview. Fokusgrupper kan være en ret effektiv metode til at undersøge en problemstilling, da det både er hurtigere og billigere at gennemføre ét fokusgruppeinterview, frem for otte enkeltinterviews. Eksempelvis kunne du lave en fokusgruppe med pendlere, der benytter forskellige transportformer, og således få flere aspekter belyst. I en god fokusgruppe kan informanterne gensidigt inspirere hinanden til at komme ind på aspekter, som de enkeltvis muligvis ikke ville have set. Du kan vinde en del på en god gruppedynamik, men også møde konflikter. Vær derfor opmærksom på, at der i fokusgrupper ofte vil eksistere et mere eller mindre formelt hierarki. Nogle informanter vil naturligt tale mere og kan let komme til at dominere samtalerummet. Anvender du en fokusgruppe, er det derfor din rolle at være faciliterende og modererende, så alle kommer til orde, og samtalen bliver på sporet. Og fordi mange skal til orde, og ord tager tid, så det er begrænset, hvor mange spørgsmål/emneområder du kan nå i en fokusgruppe. Til gengæld kommer du rundt om emnet på en anden måde. * **Det gode interview**: * For at have de bedste forudsætninger for en fri samtale er det naturligvis vigtigt, at informanten føler sig tryg i interviewsituationen. Er du vært for interviewet, så sæt scenen, og sørg for, at der er lidt forplejning, eksempelvis kaffe/te og vand, og afholdes interviewet hos informanten, kan du overveje at medbringe en lille gave som tak. * Start med at fortælle lidt om dig selv, dit projekt, og hvad interviewet kommer til at omhandle og skal bruges til. Det handler om at skabe en fortrolighed og en tryg ramme, så den efterfølgende samtale kan foregå så gnidningsløst som muligt. Det er i særdeleshed vigtigt, hvis emnet for interviewet er af følsom karakter, og informanten derved kan opleve en modvilje mod at svare ærligt. Fortæl derfor eksplicit, hvordan du vil dokumentere og behandle data, og hvem der får adgang. Og spørg om tilladelse, hvis du gerne vil bruge informantsens sande identitet i opgaven. * Én ting er, hvad du siger med ord, men dit kropssprog skal helst underbygge det. Brug derfor dit kropssprog gennem hele interviewet, og praktiser aktiv lytning for at skabe imødekommenhed og et trygt samtalerum, der ikke bare fortæller, men også viser, at du er interesseret, og at der ikke findes forkerte svar. * Ligegyldigt om interviewet foregår fysisk eller over telefon, Skype, Teams eller andet, er det vigtigt, at du fortæller, når du starter lyd- eller videooptageren. Spørg, om det er o.k., at du starter optagelsen, eller om der er noget, de vil sige inden/off the record. * **Under**: * I et interview vil du ofte skulle finde en balancegang mellem på den ene side at holde fokus og få besvaret dine spørgsmål og på den anden side at give rum for det interessante og uforudsete. Forbered dig derfor på at skulle tilpasse dit interview, så du sikrer, at I kommer rundt om alle emner inden for den afsatte tid, men tag samtidig ansvar for, at samtalen glider. Når først du begynder at stille spørgsmål, vil du hurtigt få en fornemmelse af din informant. Nogle vil begynde at snakke derudaf, indtil du stopper dem. Er din informant meget talende, kan det være svært at nå igennem hele spørgeguiden på den afsatte tid. Måske er det fint, hvis indholdet er godt og relevant, men hvis samtalen bevæger sig ud i irrelevante emner, kan der være behov for, at du tager styring og genfinder sporet. * Er informanten derimod fåmælt og svarer kortfattet, kan du stille mere uddybende spørgsmål a la "Når du siger det, hvad tænker du så om ...?" og "Hvad får dig til at svare sådan?". Det kan også være, du skal omformulere, uddybe eller eksemplificere for at få samtalen i gang, eller simpelthen give mere betænkningstid. Tavshed kan dog også være udtryk for utryghed, modvilje eller usikkerhed. Det handler selvfølgelig om at "læse" situationen og løbende tilpasse din tilgang til informanten. * **Efter**: * Umiddelbart efter interviewet kan du med fordel skrive et referat. Særligt hvis interviewet har foranlediget nye ideer eller tanker, er det vigtigt at få dem nedskrevet med det samme, imens informationen stadig er frisk i hukommelsen. * Efterfølgende kan du gennemlytte - og eventuelt transkribere interviewet, alt imens du løbende noterer dig pointer og gode citater til din opgave. I din opgave kan du vedlægge interviewet som bilag, som dokumentation for din dataindsamling. Når du bruger dit interview i din opgave, skal du huske at henvise til bilaget. * **Tjekliste til det gode interview**: * **Før**: * Lav en spørgeguide. Prioriter dine spørgsmål, så du er sikker på at nå det vigtigste. Tiden kan hurtigt skride, særligt hvis din informant er snakkesaglig. * Tjek teknikken (optager eller kamera) inden interviewet. Er niveauerne gode, og er der batteri og lagerplads nok til at gennemføre hele interviewet? Husk selvfølgelig at spørge om lov, før du optager! * **Under**: * Vær en god vært, og sørg for, at dine informanter er trygge, servér lidt kaffe/te, og skab en god stemning. * Præsenter dit projekt, og fortæl, hvad du vil bruge interviewet til. Oplys informanterne om, at de vil optræde anonymt i opgaven; hvis du ønsker at bruge deres rigtige navne, så husk at få tilladelse! * Tag noter med tidsangivelser, så du hurtigt kan finde tilbage i lydoptagelsen. * Hold tiden. Har du lovet, at interviewet vil vare en time, så hold det. * Sig tak, og giv gerne en lille gave - chokolade, te, blomster - som tak for, at du måtte tage deres tid. * **Efter**: * Skriv et resumé. * Tag noter ved efterfølgende gennemlytning. # **Spørgeskemaer** * Spørgeskemaer er den nok mest anvendte kvantitative dataindsamlingsmetode, og digitalt er det en både let og billig metode til at indsamle data om brugerne/borgerne/kunderne. * Når du skal lave et spørgeskema, er det vigtigt med et godt forarbejde. Det handler blandt andet om at: * du kender din målgruppe * dine spørgsmål og svarkategorier er klare og entydige * dit spørgeskema er gennemarbejdet, fokuseret og skarpt skåret. * **Kend din målgruppe**: * Når du planlægger en spørgeskemaundersøgelse, er en af de første overvejelser, du bør gøre dig, hvem der skal svare på dine spørgsmål. * Skal de have en særlig ekspertise eller profession (lærer, håndværker, jobsøgende)? Skal de have samme alder, køn, indkomstniveau, tilhøre et bestemt segment eller andet (skaters, chefer, nybagte fædre, studerende eller unge med fysiske handicap)? Med andre ord: Hvad adskiller dem fra den samlede population, og med hvilke kriterier kan du indramme dem? * **Definer din målgruppe**: * Hvordan kan jeg afgrænse dem? Hvilke fælles karakteristika har de? (Eksempelvis demografi, interesse, arbejde) * Hvor kan jeg møde dem? (Fysisk og geografisk såvel som digitalt - hvilke platforme, fora, netværk, grupper?) * Hvordan kan jeg få dem i tale/nå dem? (Er der centrale personer, grupper eller organisationer, der vil henvise til din undersøgelse? Hvem stoler de på?) * Hvem overser jeg? * **Det kan måske lyde banalt, men en god forståelse af din målgruppe er helt essentiel for at formulere gode spørgsmål og finde respondenter.** * Er din målgruppe lille og velafgrænset, vil du i din undersøgelse kunne spørge alle i din målgruppe - det kalder man en "totalundersøgelse”. Det kunne eksempelvis være en medarbejder- eller medlemsundersøgelse. Men ofte vil din målgruppe simpelthen være så stor, at du ikke kan spørge alle. Her må du lave en stikprøveundersøgelse. Når du udvælger respondenter til en sådan undersøgelse, er den pågældende gruppes sammensætning afgørende. Din stikprøve skal gerne afspejle den samlede population, således at alle fra målgruppen er forholdsmæssigt repræsenteret i din stikprøve. Vi siger, at den skal være repræsentativ. * Med stikprøveundersøgelser vil vi nemlig gerne, på baggrund af et mindre udsnit, kunne sige noget om hele målgruppen, og det kan vi kun, hvis hele gruppen er repræsenteret. Netop derfor er repræsentativitet så vigtigt, når du laver din stikprøve. Derudover skal du selvfølgelig også overveje, hvor stor din stikprøve skal være. Dette afhænger af din målgruppes størrelse. Men det er klart, at jo flere der besvarer din spørgeskemaundersøgelse, desto mere nøjagtige bliver dine resultater. * **Din undersøgelse bliver nok aldrig 100 % repræsentativ, men du kan gøre en del for at øge repræsentativiteten. Du bør eksempelvis overveje de potentielle konsekvenser forbundet med, hvor og hvordan du finder og udvælger dine respondenter.** * **Totalundersøgelse**: Spørg samtlige respondenter i en målgruppe. * **Stikprøveundersøgelse**: Et repræsentativt udsnit af en målgruppe udvælges som respondenter. * Er din målgruppe eksempelvis nybagte førstegangefædre, kan det være oplagt at opsøge fædregrupper, når du skal finde respondenter til at besvare din undersøgelse. Men hvad så med alle dem, der af forskellige grunde ikke indgår i en fædregruppe? Skal de ikke repræsenteres i din undersøgelse? Måske! Det afhænger selvfølgelig af, hvad du vil med dit spørgeskema. Vil du undersøge fædregrupper specifikt, er det en fin stikprøve, men er din problemstilling, hvordan det kan opleves at være nybagt førstegangsfar, kan dit datagrundlag skævvride undersøgelsen. Du har brug for nogle respondenter uden for fædregrupperne, for dér kan der måske gemme sig en anden virkelighed med urolige børn, kolik og kronisk søvnmangel, eller et godt netværk og andre sociale relationer. Så hvis du virkelige vil vide, hvordan det er at være nybagt førstegangsfar, må du give hele din målgruppe en stemme og sørge for, at den er repræsenteret i din undersøgelse. * **Spørgsmål**: * Spørgeskemaundersøgelser består hovedsageligt af lukkede spørgsmål. Fordelen ved at benytte lukkede spørgsmål er, at de generelt er lette/hurtige for respondenterne at besvare, og at du lettere kan gruppere og kategorisere svarene i analysen og således få et samlet overblik. Ulempen er dog, at svarene bliver meget unuancerede, så der vil være situationer, hvor åbne spørgsmål giver mere værdi. Men generelt er spørgeskemaundersøgelser en ret styret indsamlingsmetode, der må bero på et godt forarbejde. Du har nemlig ikke mulighed for løbende at korrigere og uddybe, hvis du senere opdager misforståelser, fejl eller mangler. For at kunne udlede noget fra et spørgeskema skal alle respondenter have besvaret de samme spørgsmål og forstået dem på samme måde. * **Derfor får du her et par fif til, hvordan du kan lave gode spørgsmål og svarkategorier, og hvordan du undgår de største faldgruber. Gode spørgsmål til et spørgeskema er:** * **Fokuserede**: Kun ét spørgsmål ad gangen. Stiller du flere spørgsmål i ét, er det svært at vide, hvilket man skal svare på? For eksempel er det svært at svare entydigt på dette spørgsmål: * Har du inden for den seneste uge oplevet hovedpine og mavesmerter? * **Korte og letlæselige**: Undgå fremmedord, fagtermer, lange ord og sætningskonstruktioner, der svækker læsbarheden og gør det mere besværligt at besvare spørgeskemaet. For eksempel kan det være svært at aflæse dette spørgsmål: * I hvilken udstrækning er du blevet intimideret af globaliseringens fremdrift og indflydelse på din habitus? * **Præcise og entydige**: Gør dine spørgsmål så skarpe, at der ikke kan herske tvivl om, hvad du mener, og undgå ord, der kan have flere betydninger. For eksempel vil der være forskelligt, hvordan man forstår dette spørgsmål: * Har du nogensinde gjort nogen en bjørnetjeneste? * **Neutrale**: Stil ikke ledende/farvede spørgsmål. Du må eksempelvis ikke spørge således: * "Synes du også, det er forkasteligt at ..." * **Nødvendige**: Stil kun de spørgsmål, som er nødvendige for din analyse. Hold fokus på de vigtigste spørgsmål, og lug ud i de irrelevante. Kan du forkorte dit skema, kan du øge din svarprocent! * **Spørgsmålstyper og svarkategorier**: * Dine spørgsmålsformuleringer kræver en del omhu, og det samme gælder for svarkategorierne – altså de svarmuligheder, du opstiller. Når du opstiller svarkategorier, skal du for hvert spørgsmål tage stilling til svarmulighederne; skal der kunne vælges flere svar? Skal “ved ikke” være en mulighed? Skal besvarelsen være obligatorisk? Skal spørgsmålet være åbent? Skal det fungere som filterspørgsmål, så opfølgende spørgsmål kun stilles til respondenter, der har valgt visse svar? * Når du laver dine svarkategorier, er der nogle grundregler, du bør følge, så du sikrer dig, at dine kategorier er: * **Udtømmende**: Alle tænkelige relevante svarmuligheder skal være repræsenteret i kategorierne. Er du i tvivl om, hvorvidt dine svarkategorier er udtømmende, kan du imødekomme uforudsete svar ved at inddrage svarmuligheden "Andet" - og give respondenten mulighed for selv at skrive en. * **Gensidigt udelukkende**: Svarkategorierne må ikke overlappe. * **Balancerede**: Kategorier skal være balancerede, så eksempelvis hverken negative eller positive kategorier er overrepræsenterede. * **Konkrete**: Kategorierne skal være konkrete og entydige, da respondenter vil have forskellige opfattelser af begreberne. Overvej dette spørgsmål: Hvor ofte tjekker du din mail? Med kategorierne "Sjældent" – "Ikke så ofte" "Ofte" - "Meget ofte". To respondenter vil have to forskellige opfattelser af, hvad der er ofte - for nogle vil det være hvert 10. minut, for andre hver anden time. Det er derfor bedre med konkrete kategorier. Eksempelvis: * en gang dagligt eller sjældnere * to-fem gange dagligt * mere end seks gange dagligt * en gang i timen eller oftere. * **Baggrundsdata er data om dine respondenter, såsom alder, køn og bopæl.** * **Opsætning**: * Når du har lavet dine spørgsmål og svarkategorier, skal du beslutte, hvordan svarmulighederne skal præsenteres for respondenterne. Programmer til at opsætte spørgeskemaer giver en masse muligheder for frit at vælge såkaldte "radioknapper", tjekbokse, slidere, drop-down-menuer, tekstbokse, batterier og meget mere. Du må på baggrund af det enkelte spørgsmål vurdere den bedste løsning, hvilket typisk vil være den mest brugervenlige. * Er der kun ganske få svarmuligheder, kan du benytte radioknapper eller tjekbokse. Det giver et godt overblik ved færre svarmuligheder. Er listen af svarmuligheder derimod lang, kan du i stedet benytte drop-down-menuer og arrangere listen meningsfuldt, eksempelvis alfabetisk. Er listen meget lang, kan du også overveje, om alle kategorierne overhovedet er relevante og skal med. Nogle skal måske fjernes og erstattes af svarmuligheden "Andet", eller svaret skal måske gives i et fritekstfelt i stedet. * Start med en kort præsentation af emnet. Skriv, hvordan dine data vil blive behandlet, og giv et estimat på, hvor lang tid det tager at gennemføre spørgeskemaet. Opdel spørgeskemaet i underemner med gode overskrifter, og gruppér spørgsmålene efter emne. Bind gerne emnerne sammen med en introducerende tekst: "De næste spørgsmål kommer til at omhandle..." * Gør det interessant for respondenten at svare. * **Test, test, test!** * Husk altid at teste dit spørgeskema, inden du sender det ud! Du vil blive overrasket over, hvordan dine spørgsmål kan blive misforstået, og hvordan du selv kan have overset en svar-kategori. For vi har alle blinde pletter, som vi må kaste lys over, inden vi trykker "Send". * **Der er heldigvis en simpel måde at teste dit spørgeskema på:** * Find en-helst fra din målgruppe - og * Gennemgå alle spørgsmål med vedkommende: * Hvordan forstår du spørgsmålet? * Hvordan kunne det formuleres anderledes? * Synes du, der mangler nogle svarmuligheder? * Husk, at der ikke findes forkerte svar! * Tilpas dit spørgeskema efter feedback. * Gentag eventuelt med ny respondent. * **Det er din opgave, at alle respondenter forstår spørgsmålene på samme måde, så forbered dig på at omformulere dine spørgsmål og svarkategorier et par gange, før de "sidder i ska-bet".** * **Jo flere svar, desto bedre. Her er et par tips til at booste din svarprocent:** * Gør spørgeskemaet så kort som muligt. * Skriv, hvor lang tid det tager at besvare det. * Gør det let og interessant for respondenten at besvare spørgeskemaet. * Vær ivrig - mind din målgruppe om, at de skal besvare dit spørgeskema. * Få centrale/relevante personer eller organisationer til at dele dit spørgeskema. * **Etik og anonymisering**: * Du bør i udgangspunktet altid anonymisere de data, du bruger i din opgave. Det skal ikke være muligt for læseren at koble besvarelserne til de enkelte respondenter. I spørgeskemaer bør du oplyse om, hvordan data vil blive brugt, anonymiseret og slettet. * Har du lavet et interview, hvor informantens identitet er vigtig i sammenhængen, eksempelvis et ekspertinterview, kan du godt bruge rigtige navne. Men husk altid først at få samtykke/tilladelse fra informanten! Brug aldrig rigtige navne/ikke-anonymiserede data uden tilladelse! * **Kan du stole på din data? ... Det kritiske blik**: * Selv hvis du laver en grundig og gennemtestet undersøgelse, kan der snige sig fejlkilder ind. Data er nemlig ikke nødvendigvis neutrale. Til enhver undersøgelse træffes der metodiske til- og fravalg, der har betydning for indsamlingen og i sidste ende data. Vi må derfor underkaste undersøgelserne et kritisk blik. Til at hjælpe os med det har vi to nøglebegreber: "reliabilitet" og "validitet". Groft sagt bruges validitet til at vurdere datas brugbarhed i forhold til din problemstilling, imens reliabilitet handler om, hvorvidt data er troværdige. Det lyder flot, men hvad betyder det? * Lad os som illustration genbesøge eksemplet med fædre-grupperne. Er dine data indsamlet i fædregrupper, kan du som udgangspunkt kun bruge dem til at analysere fædre-grupper. Bruger du undersøgelsen til at drage konklusioner på vegne af alle førstegangsforældre, vil man/underviser/censor med rette kunne stille alvorlige spørgsmål til din datavaliditet, da din respondentgruppe ikke er repræsentativ for din målgruppe. * Når vi vurderer reliabilitet, undersøger vi, om vi kan stole på data. Kan eksterne eller interne faktorer have påvirket indsamlingen og derved vores datagrundlag? Indeholder spørgeskemaet eksempelvis tvetydige spørgsmål, uhensigtsmæssige kategorier eller spørgsmål, der kan fortolkes/forstås forskelligt, vil dette være genstand for kritik i forhold til reliabilitet. Kan vi ikke sikre os, at alle respondenter har forstået spørgsmålene og svarene ens, skal vi være varsomme med, hvor skråsikkert vi konkluderer. Hvis spørgsmålet ikke forstås ens og entydigt, ved vi i princippet ikke, hvad respondenterne har svaret på. Eksterne faktorer kan også påvirke reliabilitet. Undersøger du eksempelvis, hvorfor bilpendlere ikke cykler, er det ikke uden betydning, om du indhenter data på en våd, kold og blæsende efterårsmorgen eller skyfri sommersøndag, ligesom vejarbejde, sporarbejde, forsinkelser og benzinpriser også kan påvirke respondenten. "Reliabilitet" og "validitet” er selvfølgelig ikke eksakt videnskab, men begreber, vi bruger til kritisk at vurdere data både dem, du selv indsamler, og dem, du møder i statistikker og undersøgelser. Vurdering af datakvalitet beror i høj grad på skøn og argumenter, så derfor er det altid en god ide, hvis du i din opgave er transparant og kritisk i forhold til din egen dataindsamling. Skriv gerne, hvis du efter indsamlingen finder svage punkter i din indsamlingsmetode. Det viser, at du kan tænke kritisk - og det giver point, når du skriver opgave. * **Get your hands dirty - do your own research!** * **Efter studiet**: * De fleste virksomheder og institutioner arbejder kontinuerligt for at forstå deres brugere/kunder/borgere bedre. At kunne planlægge og gennemføre en god undersøgelse er en virkelig brugbar kompetence, hvad enten den så hedder medarbejder-, trivsels-, markeds- eller kundeundersøgelse! Det er derfor afgørende med en god forståelse af de forskellige metoder, deres styrker og svagheder samt at kunne lave et godt undersøgelsesdesign! Ikke alene er det brugbart for, at du selv kan planlægge undersøgelser, den grundlæggende forståelse vil også gøre dig langt bedre til at vurdere og stille dig kritisk an over for undersøgelser, du møder – i medierne, på arbejdspladsen osv. * **Hovedpointer: Spørgeskemaer og interviews**: * Interviews og spørgeskemaundersøgelser kan give dig gode indsigter i din problemstilling. * Vælg den undersøgelsesmetode, der passer bedst til det, du gerne vil undersøge. * Definer og kend din målgruppe. * Test dine spørgsmål grundigt, inden du går i gang med din undersøgelse. * Vil du kunne sige noget mere generelt om din målgruppe, skal du bruge kvantitative metoder. * Vil du undersøge det nære og subjektive, så brug kvalitative metoder.