Reformationen i Danmark (PDF)

Reformationsbølgen i Danmark starter i løbet af 1520'erne, hvor Luthers budskab var spredt ud over hele Europa. Forudsætninger: Under Valdemar Atterdag (1340-1375) samles et nogenlunde stærkt kongedømme, der er muligt på grund af pavemagtens svage stilling (Avignon-tiden). Kirkens verdensherredøm...

Reformationsbølgen i Danmark starter i løbet af 1520'erne, hvor Luthers budskab var spredt ud over hele Europa. Forudsætninger: Under Valdemar Atterdag (1340-1375) samles et nogenlunde stærkt kongedømme, der er muligt på grund af pavemagtens svage stilling (Avignon-tiden). Kirkens verdensherredømme brudt. Kirken på vej mod en statskirke. Samme tendens med Kalmarunionen (1397-1523) -- både under Margrethe den 1. (1325-1412) og videre frem mod 1523. Det er dog et godt forhold mellem konge og pavemagt, der var tale om, da kongerne var ikke interesserede i en alt for stærk en lokalt styret kirke (den lokale måde at tænke konciliarisme på). Afspejles i Jyske Lov. Christian 2 (1513-1523) Frederik 1 (1523-33) 1520'erne: Reformation i Slesvig-Holsten (Haderslev), Viborg, Malmø 1530 Confessio Hafniensis. 1533 borgerkrig. Christian 3. (1534-1559) Grevens fejde. 13. Christian 3.s Københavnske reces af 30. oktober (1536) 14. Kirkeordinansen (1537/1539) 15. Fremmedartiklerne (1569) Wittenberg universitet var også et semi internationalt samlingsfolk, hvor teologer kom fra hele verden for at høre Luhter → Stor indflydelse i Danmark Johan Bugenhagen, professor i teologi, sognepræst, superintendent i Kurchsachsen samt Luthers nærmeste ven og skriftefader. - 1520: Christian d. II begynder at vise interesse for Luther. (Chr. II var gift med søsteren til Karl d. 5). Anset som en af de vigtigste fyrster i Europa. En konge som var brutal (stockhomske blodbad i 1520), men ligeledes ønskede modernisering.\ Ligeledes samme år havde han fået sendt en hofprædikant til sig til at prædike offentligt, som blev anklaget for at prædike katolsk. 1519: Poul Helgesen, dansk teolog, finansieres af kongen til at undervise i NT, hvis anskuelser var præget af afstandstagen fra katolocismen samt havde forbillede som var Erasumus af Rotterdam.\ Også i 1520: Leo X trussel/bulle mod luther vedr. ekskommunikation, hvis han ikke trak sine synspunkter tilbage (den som Luther brænder + kanoniske bøger). Bullen havde også til hensigt, at hele det katolske rige skulle fordømme Luther, hvad Chr. II forbød KUA at gøre.\ 1521: Luther og tilhængere erklæres fredsløse. Chr. II sender gesandter, hvor der går rygter om at Luther vil flygte til Danmark.\ Chr. II beskæftige også kendskab med Erasmus af Rotterdam, hvor Eramus anså at Luther gik for langt, men Chr. II betonede at hele kirkens legeme led af en alvorlig sygdom og krævede medicin (alså tilsluttede sig Luther og retfærdiggjorde, hvad Erasmus anså for radikalt) 1521/1522: Chr. II intensiverede reformtiltag. Greb ind i kirkens indre og ydre samt undervisningsvæsnet. Begrænsede desuden biskoppernes ordinationsret samt krævede at de ikke måtte tage vigtige bestemmelser før de var godkendt af kongen samt medmere forlangte, at de skulle begrænse deres luksus og gå "sømmerligt klædt".\ Han forbød dem også i at blande sig i sager ang. troldom, hvis opgaver blev flyttet til kongens embedsmænd (her eksempel på statens indblanding).\ Forlangt at sub diakoner og diakoner kun var berettiget til at være det, hvis de var særligt uddannede baccalaur el. Magister samt/eller skulle bevise at vedkommende på prædike budskabet ud til folk på den rettelige måde. Samt påråbte, at hvis gejstlige ville have økonomiske fordele og købe jordgods, skulle de bryde deres cølibat og indgå i et ægteskab. 1522/23: Dog afsættes som konge, idet han anklages for kætteri. Chr. II, dronning og børn går i eksil i Nederlandene og bliver luthersk protestantiske (idet bemærkelsesværdigt, idet dronningen var Karl d. 5 søster, symboliserede sin overgang til protestantismen ved at modtage nadveren i begge skikkelser.\ I eksilet mødte Chr. II Luther og sørgede for at NT ville blive oversat til dansk\ \ 1524: NT oversættes til dansk og udgivet. I et særligt skrift, der indgik i bogen, forordres at Chr.II genindsættes samt DK overgå til lutherdommen. Dog blev reaktionen, at import af bogen forbudt. Chr. II fik dog alligevel indflydelse i hans flere påberåbelser til den dansk-norske befolkning til at gå til lutherdommen.\ Dog efter et generobringsforsøg blev Chr. II arresteret og tilbrage 27 år som dansk-holstensk fange, indtil han døde.\ Efterfølgende forsøgte man at inddæmme de evangelisk-lutherske tanker, især var tanken om sondringen mel. den åndelige og verdslige øvrighed farlig\ Efterfølgeren konge var Frederik I, som truede lutheraner med dødsstraf + forbød deres ophold i kongeriget. Alt vendte tilbaget til tilstanden før Chr. II, hvor kongen ikke måtte blande sig i embeder, bispestole og hvorledes diakoner skulle udvælges (men skulle vist gives til adelsmænd). De katolske krafter under Frederik I forsøgte at begrænse lutherdommen, dog gik dette ikke som planlagt, idet lutherdommen alligevel blomstrede frem, selvom bevægelsen blev betragtet som illegal (måske som følge af ad fontes, norma normans- tanker samt lutherdommens generelle indflydelse i riget bl.a. Wittenberg) → Dette fører til 1527, hvor Lutherdom bliver tilladt trosretning samt Frederiks søn Christian III berygtes at være luthersk. Dette skete, idet Christian III i 1525 gennemførte den lutherske reformation i Danmark vha. to indkaldte tyske teologer Eberhard Weidensee og Johann Wenth. Weidensee havde b.la. haft indflydelse på hertugen i Mageburg som tvang alle præster til at blive lutherske.\ HADERSLEVSARTIKLERNE redegør gennemgående for, hvilken form for evangelisk kirke Christian ønskede at oprette og blev udleveret til Haderslev i 1528. I artiklerene stadfæstes Hertug Christians rolle som den, der har ret til at gennemføre en kirkelig reformation desuden kræver at fremtiden præster skal modtage udnævnelsesbrev fra ham samt kræver, at de skal aflægge ed til ham (heri bl.a. at de skal sværge lydighed og give fuldkommen afkald på, hvad som ikke er evangelisk), hvad dermed underlægger præsterne den verdslige øvrighed. → Dermed betegnes dette som "Haderslevreformationen", som startede i 1526. 1530: Confessio hafnesis, udfærdiget af bl.a. Hans Tausen og fremlagt af Frederik d. I under indkaldte herredag i KBH.