Sanserne - 1. Semester - PDF

Sanserne 6.12.2024 1. semester Anna Tang Dagens læsestof Sanser s. 359 – 386 Lyd Anatomi og fysiologi Nielsen, Oluf og Bojsen-Møller, Mette Juel Ligevægt Syn Indhold Repetition nervesystemet Sanser generelt Øret og høresansen Ligevægtssa...

Sanserne 6.12.2024 1. semester Anna Tang Dagens læsestof Sanser s. 359 – 386 Lyd Anatomi og fysiologi Nielsen, Oluf og Bojsen-Møller, Mette Juel Ligevægt Syn Indhold Repetition nervesystemet Sanser generelt Øret og høresansen Ligevægtssansen inkl. cerebellum Øjet og synssansen Kahoot Indhold Repetition nervesystemet Sanser generelt Øret og høresansen Ligevægtssansen inkl. cerebellum Øjet og synssansen Kahoot Repetition af nervesystemet Neuronet 1: Dendritter 2: Nucleus 3: Perikaryon/soma/cellekrop 4: Axon 5: Myelinskede 6: Ranviersk indsnøring 7: Synapseknopper/endeknopper Membranpotentialet Membranpotentiale = en elektrisk spændingsforskel over membranen -Opstår fordi der er en uens fordeling af ioner og dermed ladninger, på hver side af membranen Hvilemembranpotentialet Samlet set: mere negativt intracellulært ift. extracellulært denne forskel definerer membranpotentialet En celle i hvile (lukkede kanaler/ustimuleret) har et hvilemembranpotentiale -70 mV Aktionspotentialet Synapsen En synapse er et sted, hvor et neuron overfører impulser til en anden celle Præsynaptisk celle = den celle hvor impulsen kommer fra Postsynaptisk celle = den celle der modtager impulsen Neurotransmittere = signalstoffer Synapsen Inhibitoriske og excitatoriske synapser Indhold Repetition nervesystemet Sanser generelt Øret og høresansen Ligevægtssansen inkl. cerebellum Øjet og synssansen Kahoot Irritament - Sansereceptorer Sensoriske/afferente neuroner fører impulser fra sansereceptorer i kroppen 🡪 CNS Irritament = sanseindtryk - Sansereceptorerne er specialiseret til at reagere på et irritament - Fx: lys, kemiske stoffer, temperatur osv. Overordnet 3 typer sansereceptorer Skelner mellem 3 typer: 1. Exteroceptorer Påvirkes af eksterne stimuli – tryk, berøring, kutan smerte og temperatur, syn, lugt, smag og hørelse 2. Proprioceptorer Påvirkes af stimuli opstået i muskler, sener og led – reagerer på bevægelse og stilling af led. 3. Interoceptorer Påvirkes af stimuli fra egen krop (indre organer) – mekaniske, kemiske og temperatur Sansernes funktion Fra sansecellerne/receptorerne sendes impulser til hjernen, hvor sanseindtrykkene fortolkes Hvordan? Irritament 🡪 sansereceptor stimuleres 🡪 depolarisering af nervebaner 🡪 besked til hjernen 🡪 bearbejdning/tolkning af stimulus Indhold Repetition nervesystemet Sanser generelt Øret og høresansen Ligevægtssansen inkl. cerebellum Øjet og synssansen Kahoot Overblik - øret Indeholder både høresansen og ligevægtssansen Opdeling: Ydre øre Mellemøret Indre øre Placering af indre øre: Pars petrosa af os temporale Høresansen – den korte version Lydopfattelse Lyd er svingninger i luftens molekyler Øret opfanger disse svingninger 🡪 oversættes til nervesignaler 🡪 opfatte og tolke lyd Forskel på lyde: Frekvens = antallet af svingninger/sek 🡪 måles i Hertz (Hz) 1 Hz = 1 svingning/sek Dybe og høje toner adskilles ved, at antallet af svingninger pr. sek er forskellige Dybe toner 🡪 få svingninger/sek Høje toner 🡪 mange svingninger/sek Lydstyrke måles i decibel (dB) - afhænger af størrelsen på svingningen Kraftig lyd 🡪 luftmolekylernes svingninger er meget store (og omvendt) 0 dB = laveste lydstyrke et normalt øre kan opfatte 60 dB = samtale 115-140 dB = smertefuldt (for normalt øre) En tone kan spilles meget stille eller kraftigt 🡪 tonen er den samme, hvis frekvensen er ens, men styrken kan være meget forskellig. Ørets anatomi og funktion Inddeling: Auris externa / Det ydre øre Auricula (øremuslingen) Meatus acusticus externus (den ydre øregang) Adskilles af: membrana tympani/trommehinden Auris media / Mellemøret Malleus, incus, stapes / Øreknoglerne (hammeren, ambolten og stigbøjlen) Adskilles af: fenestra ovalis/vestibuli (det ovale vindue) Auris interna / Det indre øre Labyrinten, 3 elementer: Cochlea (sneglen): høresansen Vestibulum (forgården): statisk ligevægtssans Canales semicirculares (buegangene): dynamisk ligevægtssans Auris externa Auricula / øremuslingen Meatus acusticus externa / ydre øregang: kanal i os temporale Auris externa Auricula: Består af brusk (% øreflippen) beklædt med hud Funktion: Opfange lydbølger og lede dem ind i meatus acusticus externus Meatus acusticus externus: Ca. 3 cm langt S-formet rør Beklædt med hud Her findes: udadrettede hår, små kirtler der producerer cerumen (ørevoks) Ender ved membrana tympani (trommehinden) Membrana tympani: Oval og tragtformet Tynd bindevævsplade: Ydersiden beklædt med tynd hud, indersiden beklædt med slimhinde Overførsel af lyd Det ydre øre leder lyd til membrana tympani svingninger i membrana tympani På indersiden af trommehinden er malleus (hammeren) fæstnet Herved overføres svingningerne til mellemøret Malleus 🡪 incus 🡪 stapes 🡪 Det indre øre (cochlea)  Auris media Et hulrum bag membrana tympani Hulrummet er luftfyldt og kaldes trommehulen / cavitas tympani Væggene er beklædt med slimhinde Tre øreknogler i forlængelse af hinanden: 1. Malleus (hammeren) – hæfter til membrana tympani 2. Incus (ambolten) Fenestra ovalis/det ovale vindue: 3. Stapes (stigbøjlen) – hæfter til fenestra ovalis Fører ind til cochlea, hvor der findes sanseceller, der registrerer svingninger /fenestra vestibuli Fra cavitas tympani starter et rør: Tuba auditiva / det eustakiske rør 🡪 ender i øverste del af pharynx (svælget) Tuba auditiva = eustakiske rør Start: cavitas tympani (auris media) Slut: øverste del af pharynx Slimhindebeklædt, spalteformet og som regel lukket. Røret åbner ved synkning eller gaben 🡪 luft kan komme ind eller ud af cavitas tympani 🡪 opretholder samme tryk på begge sider af membrana tympani. Hvis forskellige tryk 🡪 mindre bevægelse af membrana tympani 🡪 dårligere lydopfattelse - Eksempel med propper i ørerne når man flyver. Sygdom: Mellemørebetændelse – IKKE pensum Otitis media - findes i flere former. Rammer oftest børn Mest almindelige: sekretorisk otitis media Væske i cavitas tympani 🡪 membrana tympani kan ikke svinge optimalt 🡪 lydopfattelse nedsættes. Årsag: Typisk en infektion i svælget 🡪 slimhinden i tuba auditiva svulmer op og røret lukkes 🡪 opstår undertryk i auris media 🡪 øget dannelse af væske og slim fra slimhinden i cavitas media Hvordan kan dette behandles? Anlæggelse af dræn i membran tympani Auris interna Stapes ”fodplade” passer ind i et hul i væggen på cavitas tympani Hullet = fenestra ovalis/vestibuli, der adskiller auris media fra auris interna Auris interna Udgøres af labyrinten, der består af 3 dele (med sanseceller placeret): 1. Cochlea (sneglen) – høresansen 2. Vestibulum (forgården) – statisk ligevægtssans 3. Canales semicirculares (buegangene) – dynamisk ligevægtssans To huller mellem vestibulum og cavitas tympani 1. Fenestra ovalis/vestibuli = det ovale vindue Form så det passer til stapes fodplade 2. Fenestra rotunda/cochlea = det runde vindue Dækket af en tynd membran af bindevæv  Placering af indre øre: Pars petrosa af os Auris interna temporale Labyrinten er fyldt med væske – findes hinder inde i hulrum og kanaler, der deler væsken i to afdelinger: 1. Den benede labyrint (yderst) Her kaldes væsken perilymfe 2. Den hindede labyrint (inderst) Her kaldes væsken endolymfe Perilymfen står via små kanaler i forbindelse med cerebrospinalvæsken Endolymfen trænger ud af blodet i små blodkar og findes i den hindede labyrint  Cochlea (sneglen) Benet og hindet del: Den benede labyrint Form som et sneglehus (vindinger drejer 2,5 gang rundt) Den hindede labyrint Består af to hinder De to hinder danner: 1. Scala vestibuli = øverste sneglegang (med perilymfe) – starter fra det ovale vindue til toppen og går direkte over i den nedre sneglegang 2. Scala tympani = nederste sneglegang (med perilymfe) – ender i det runde vindue 3. Ductus cochlearis = mellemste sneglegang (med endolymfe) – indeholder det organ som opfatter lyd (Det cortiske organ) Ductus cochlearis Lydbølger 🡪 svingninger i membrana tympani Bevægelse af øreknoglerne Overføres via det ovale vindue til perilymfen i scala vestibuli Bølgerne løber gennem cochlea Hinderne og ductus cochlearis med endolymfe sættes i svingninger Aktivering af det cortiske organ Det cortiske organ Placering: Hinden der adskiller ductus cochlearis og scala tympani = basalmembranen Det cortiske organ består af ca. 20.000 sanseceller placeret på basalmembranen Sansecellerne har små hår, og i mellem sansecellerne findes støtteceller Membrana tectoria (dækmembran) – en geléagtig tyk membran over sansecellerne Det cortiske organ Forskellige frekvenser sætter forskellige dele af basalmembranen i svingninger Basalmembranen er spændt strammere ud i nederste del af sneglen end i øverste del. Høje toner 🡪 opfattes nederst i sneglen Dybe toner 🡪 opfattes øverst i sneglen Høresansen Lyd opfanges af auriklen Meatus acusticus externa Membran tympani Svingninger gennem malleus, incus og stapes Fenestra ovale /det ovale vindue Svingninger i perilymfen, der findes i scala vestibuli og scala tympani Svingninger i endolymfen i ductus cochlearis Svingninger i basalmembranen Svingninger i sansecellerne Hårene på toppen af sansecellerne rammer membrana tectoria og afbøjes Sansecellerne danner en impuls Nervecelle der indgår i n. cochlearis N. cochlearis løber sammen med n. vestibularis (nerve fra vestibulum og canales semicirculares) Danner n. vestibulocochlearis (kranienerve 8) Hørecentrene i storhjernen, hvor de oversættes og fortolkes Hørenerven – n. cochlearis Hårceller i det cortiske organ 🡪 hvis depolarisering 🡪 elektrisk impuls i nervecelle 🡪 løber i n. cochelaris N. cochlearis løber sammen med n. vestibularis og sammen bliver de til den 8. kranienerve n. vestibulocochlearis 🡪 hørecenter i cerebrum 🡪 fortolkning af lyd Forbindelse fra hørecentre til sprogcentre, hvor tale fortolkes Hørenedsættelse 1. Konduktiv hørenedsættelse – i den del af øret, der sender lydbølger til fenestra ovalis Cerumen/ørevoks der danner prop, så lydbølger ikke kan nå trommehinde Fortykkelse af membrana tympani/væske i mellemøret pga. infektion 🡪 stiv og mindre bevægelig Otosklerose (nydannelse af knoglevæv) af stapes/fenestra ovalis – mindsker bevægelighed 2. Perceptiv hørenedsættelse – i den del af øret, der opfatter lyd og sender lyden videre Skader på hårceller fx pga. langvarig høj lydpåvirkning Skader på n. cochlearis af fx tumor Videoer til øret og høresansen https://www.youtube.com/watch?v=46aNGGNPm7s https://www.youtube.com/watch?v=1JE8WduJKV4 Indhold Repetition nervesystemet Sanser generelt Øret og høresansen Ligevægtssansen inkl. cerebellum Øjet og synssansen Kahoot Ligevægtssansen Ligevægtssansen er nødvendig for at kunne holde balancen – gå, cykle, ski, sidde ned Cerebellum står for at koordinere og holde balance, men må have information fra forskellige sanser (4): Øjne Den proprioceptive sans/muskelsansen (kaldes også dybdesensibiliteten) Den dynamiske ligevægtssans Den statiske ligevægtssans Ligevægtssansen Ligevægtssansens formål: Give hjernen information vedr. kroppens position i rummet, samt acceleration og bevægelse Omfatter: 2. Synssansen: vigtig for at holde balance, da man umiddelbart kan se hvad der er op eller ned 3. Den proprioceptive sans/dybdesensibiliteten: proprioceptorer i muskler, sener og led. Fortæller noget om ledstilling, så bevægelser kan udføres fornuftigt 4. Den dynamiske ligevægtssans: canales semicirculares 5. Den statiske ligevægtssans: vestibulum Den dynamiske ligevægtssans Findes i canales semicirculares i det indre øre (os temporale) De tre buegange står vinkelret på hinanden Registrerer ændringer i hovedets, og dermed kroppens, hastighed af rotation og drejebevægelser. Canales semicirculares - anatomi Buegangene er fuldt med væske = endolymfe På hver buegang er der en udvidelse = ampul Ampul indeholder sanseceller med hårlignende udvækster. Hårene er omgivet af en gelékappe  Canales semicirculares - funktion Bevægelse af hovedet Endolymfen bevæger sig Skubber til gelekappen, som bøjes til den ene side Påvirker sansecellernes hår til at bøjes Impuls opstår Sendes via nervecelle som en del af n. vestibularis Løber sammen med n. cochlearis Danner n. vestibulocochlearis Den statiske ligevægtssans - Vestibulum Findes som vestibulum i det indre øre. Sanser ændringer i hovedets stilling Vestibulum udgøres af to afsnit: 1. Sacculus 2. Utriculus Her er placeret sanseceller I begge afsnit findes: Macula med hårbærende sanseceller. Hårene stikker ind i en geléagtig kappe, hvor der findes små kalkkrystaller = otolitter (øresten) Vestibulum Den statiske ligevægt registrerer hovedets (dermed kroppens) stilling ift. tyngdekraften Ved oprejst hoved 🡪 påvirkes sansecellerne ikke (otolitterne falder ned mellem sansecellernes hår i utriculus) Ved bevægelse af hovedet, vil otolitterne vha. tyngdekraften påvirke sansecellerne til, at hårene afbøjes. Otolitter er kalkkrystaller 🡪 kan give øresten (Anfaldene skyldes, at der er kommet krystaller fra ørestensorganet (utriculus) ud i en af ørets tre buegange) 🡪 Giver svimmelhed Den statiske ligevægtssans Ved bevægelse af hovedet lige frem og tilbage eller side til side 🡪 afbøjes hårene på sansecellerne i utriculus af otolitterne Ved bevægelse af hovedet lige op og ned 🡪 afbøjes hårene på sansecellerne i sacculus Hvis hovedet holdes på skrå 🡪 påvirker kalkkrystallerne i både sacculus og utriculus Sansecellerne sender impulser gennem n. vestibularis til både lillehjernen og storhjernen. Videoer Canales semicirculares: https://www.youtube.com/watch?v=dSHnGO9qGsE Vestibulum: https://www.youtube.com/watch?v=-jc4gkN8w7o Cerebellum og Cerebrum Cerebellum: Her findes ligevægtscentret 🡪 gør at vi kan holde balance Modtager impulser fra: Buegange Vestibulum Syn Dybdesensibiliteten/proprioception Cerebrum: Modtager også impulser 🡪 oversætter dem til bevidste sanseindtryk Man er således aldrig i tvivl om, hvorvidt man står/ligger Sygdom Neuritis vestibularis, i daglig tale kaldet virus på balancenerven er en betændelse i nerven, som går fra balanceorganet i det indre øre til hjernen. Når nerven bliver betændt, forstyrres impulserne (signalerne), som ledes gennem nerven. Symptomer: svimmelhed opleves som roterende, og den ledsages af kvalme, og i nogle tilfælde også opkastninger. Symptomerne beskrives som en karruselfølelse, og de kan når de er på deres højeste, give problemer med at holde synet stille. Hørelsen er normal ved denne tilstand. Skyldes Herpes simplex virus. Kommer ofte efter luftvejsinfektion Indhold Repetition nervesystemet Sanser generelt Øret og høresansen Ligevægtssansen inkl. cerebellum Øjet og synssansen Kahoot Overordnet - synet Øjet er et sanseorgan 🡪 specialiseret i at opfatte lys Lys = elektromagnetiske bølger Sanseceller opfatter lys Receptorerne i øjets retina Pupillen regulerer mængden af reagerer på bølgelængder lys der trænger ind fra ca. 400-700 nm Linsen gør, at man kan se skarpt Øjets anatomi og funktion Bulbus oculi, øjeæblet Kugleformet Diameter 2,5 cm Placering: øjenhulen, orbita Fedtpude 🡪 støddæmper Dækkes af øjenlågene, palpebra superior et. inferior Opdelt i tre lag Øjets anatomi og funktion Øjeæblet - opbygget af tre lag: Sclera (senehinden): yderste lag Det hvide i øjet Består af stærkt bindevæv – hvortil 6 muskler hæfter Fortsætter forrest på øjet som cornea, hornhinden (gennemsigtig) Choroidea (årehinden): midterste lag Indeholder mange blodkar 🡪 forsyner det indre af øjet Fortil fortykket som corpus ciliare (strålelegemet) Producerer kammervæske og indeholder m. ciliaris (betydning for akkomodation) Tynde bindevævstråde hæfter linsen til corpus ciliare Iris (regnbuehinden) er også hæftet til corpus ciliare Iris er det farvede af øjet, med et hul = pupillen Retina (nethinden): inderste lag Specialiseret nervevæv: stave og tappe Øjets midte: Opfyldt af corpus vitreum, glaslegemet = geléagtig kugle, placeret bag linsen 🡪 holder øjeæblet udspilet og nethinden på plads Øjets anatomi Iris = den farvede del Farven skyldes indholdet af pigment Meget pigment 🡪 brunt Lidt pigment 🡪 blåt Pupilla, pupillen = et hul i iris Herigennem lukkes lysstråler ind Pupillas størrelse kan reguleres Mørkt rum 🡪 stor pupil Lyst rum 🡪 lille pupil Hvordan reguleres pupillens størrelse? Glatte muskelceller i iris regulerer pupillens størrelse M. sphincter pupillae/ringmusklen: kontraherer musklen 🡪 pupil bliver mindre (konstriktion). Stimuleres af parasympaticus M. dilator pupillae/radiær musklen: kontraherer musklen 🡪 pupil bliver større (dilatation). Stimuleres af sympaticus Retina - nethinden Nethinden er en tynd hinde – ca. ½ mm tyk Retina indeholder lysopfattende sanseceller: tappe og stave Macula lutea (den gule plet) - Med fovea centralis 🡪 dannes skarpeste billede Den blinde plet = hvor neuronerne samles i n. opticus - Ingen tappe/stave 🡪 ingen lysopfattelse  Stave (rod) Tappe (cone) Tappe og stave Skaber ikke så skarpe billeder Sort og hvid Skaber tydelige og skarpe billeder Farver Kræver ikke så meget lys for at reagere Kræver meget lys for at reagere 120 millioner celler pr. øje 6-7 millioner celler pr. øje Perifert og nattesyn Centralt og detaljeret syn Findes ikke i fovea centralis, men Høj koncentration i fovea centralis perifert 🡪 opfatter ydre synsfelt Én type 3 typer: en type til hver af farverne rød, grøn og blå Grøn = tap Blå = stav Fotopigment Både stave og tappe indeholder fotopigment Fotopigmentet består af: protein og retinal Retinal dannes ud fra vitamin A Lys rammer fotopigmentet 🡪 nedbrydes pigmentet til protein og retinal 🡪 dannes energi til at starte nerveimpulser A-vitamin mangel 🡪 natteblindhed, dvs. svært at se i mørke  Stave og tappe aktiveres Fra lysstråler til billeder 🡪 depolariserer nerveceller Disse indgår i n. opticus (synsnerven) forlader øjet (i den blinde plet) synscentret i hjernen nerveimpulserne oversættes til billeder Synscentret findes i occipitallappen, i både højre og venstre hemisfære/hjernehalvdel  Synsnerven = n. opticus (kranienerve II) - Løber fra hvert øje på undersiden af Synsnerven og synsbanen hjernen ind til hypofysen - Her mødes de og krydser delvist over i chiasma opticum - Ved overkrydsningen vil nogle af nervecellerne i venstre øjes synsnerve krydse over til højre side, mens resten bliver i venstre side (samme med højre øje) - Den mediale del af retina opfanger perifert lys, og denne del krydser over i chiasma opticum. - Nerverne fortsætter som synsbaner i hjernen - Synapser i thalamus (i diencephalon) - Fortsætter til synscentrene og forbindelser til reflekscentrene i hjernestammen 🡪 styrer pupillens størrelse og linsens akkommodation Skader på synsnerven/synsbanen Linsen Består af noget specielt glasklart, elastisk bindevæv Placering: Bag pupilla, foran corpus vitreum Lysstråler skal igennem linsen for at nå retina Linsen er en samlelinse = tykkest på midten og samler derfor lysstrålerne Linsen er ophængt på corpus ciliare med tynde bindevævstråde = zonula ciliares Corpus ciliare indeholder m. ciliaris 🡪 betydning for linsens form Regulering af linsens form = akkommodation 🡪 stiller skarpt på ting i forskellige afstande fra øjet Grå stær Grå stær, katarakt = en hyppig øjensygdom (især hos ældre) Skyldes uklarhed i linsen Normalt: når celler i linsen dør, fjernes de døde celler ikke, men de nye celler lægges udenpå – de døde celler ligger normalt regelmæssigt Uregelmæssigheder 🡪 danner grå pletter 🡪 begrænset lysstråler til retina 🡪 nedsat syn Behandling? - Operation: fjerner den inderste, uklare del af linsen 🡪 erstattes med kunstig linse  Akkommodation Det man ser er tæt på < 5 m Det man ser på er langt væk > 5 m M. ciliaris kontraheres 🡪 bindevævstråde afslappes 🡪 M. ciliaris afslappes 🡪 bindevævstråde strammes 🡪 linsen linsen krummes afflades Billededannelse og synsfejl Corneas brydning af lysstrålerne er fast, men linsen kan ændre sit brændpunkt. Ved genstande, der er tættere end ca. 5 meter, skal linsen krummes Dvs. m. ciliaris skal kontrahere 🡪 linsen krummes/bliver mere rund Ved uoverensstemmelse mellem øjets længde og lysets brydning opstår der synsfejl Normal Langsyn Kortsyn  Myopi Myopi = nærsynethed God til genstande tæt på – dårlig til genstande langt væk Øjeæblet er for langt! Dvs. afstanden fra linse til retina er for stor. Linsen kan ikke samle lysstrålerne til et skarpt billede på retina – danner det foran retina Afhjælpes med en spredelinse  Hypermetropi Hypermetropi = langsynethed God til genstande langt væk – dårlig til genstande tæt på Øjeæblet er for kort! Dvs. afstanden fra linse til retina er for kort Linsen samler lysstrålerne i et skarpt billede, bag ved retina (ikke på retina) Afhjælpes med en samlelinse  Presbyopi Presbyopi = gammelmandssyn Skyldes problemer med linsen Med alderen bliver linsen mere stiv 🡪 svært ved at samle lysstråler i tilstrækkelig grad (akkommodere), når genstande er tæt på øjet Afhjælpes med en samlelinse Kammervæske Hvor findes kammervæsken? I øjets to kamre: Camera anterior (mellem cornea og iris) Camera posterior (mellem iris og linsen) Kammervandet udskiftes hele tiden Hvor dannes det? Dannes i blodkar i corpus ciliare i bagerste kammer🡪 flyder ud gennem pupillen til forreste kammer 🡪 fjernes af andre blodkar i corpus ciliare Funktion: - Bringer ilt og næringsstoffer til og fjerner affaldsstoffer fra linse og cornea - Holder øjeæblet og cornea udspilet, ved at give øjets indre et passende tryk. Grøn stær Grøn stær, glaukom = unormale tilstande i øjet, hvor trykstigning i øjet typisk er årsagen til skaderne Trykstigningen skyldes: Ingen balance ml. dannelsen og afløbet af kammervæsken Trykstigningen forårsager: Dårligere blodforsyning til øjet, da de små kar klemmes sammen 🡪 iris får en grønlig farve Video om øjet og synssansen https://www.youtube.com/watch?v=hsh2kPdgazo Øjets omgivelser Øjet ligger i orbita, øjenhulen Orbita strækker sig bagud og har form som en pyramide Rundt om og bag findes en del fedtvæv 🡪 fedtpude 🡪 støddæmper Øjet fastholdes i orbita af 6 små muskler Udspringer fra knogle og hæfter alle i sclera Foramen opticum: bagerst i øjet Her løber n. opticus igennem Desuden findes andre huller, hvor nerver og blodkar indtræder i orbita Blodforsyning til øjet A. Ophthalmica forsyner øjet med blod Løber med n. opticus gennem foramen opticum  Øjenlåg To øjenlåg der beskytter øjet: Palpebra superior (øvre) Palpebra inferior (nedre) Tynd hud på forsiden – slimhinde på indersiden (conjunctiva) Funktion af øjenlåg: Kan lukke for adgang til øjet – dermed beskytte for støv og stærkt lys Øje lukkes: m. orbicularis oculi kontraheres (en ringmuskel) Øje åbnes: m. orbicularis oculi afslappes og m. levator palpebrae kontraheres Conjunctiva Conjunctiva = øjets bindehinde Indeholder mange blodkar 🡪 rødlig farve Danner en fold, konjunktivalsækken, mellem bagsiden af øjenlågene til sclera 🡪 lukker for adgang om bag øjet, så fremmedlegemer ikke ender her. Talgkirtler i øjenlågene – danner sekret (fedtet), der gør det muligt at lukke øjnene helt tæt Øjets muskler Øjets muskler m. levator palpebra m. Obliquus m. rectus superior superior m. Obliquus inferior m. rectus lateralis m. rectus inferior m. rectus medialis  m. rectus superior m. levator palpebra m. Obliquus superior m. rectus lateralis m. rectus inferior m. rectus medialis Hvorfor blinker man? Man blinker ca. 15 gange/minut – hvorfor blinker man? Nødvendigt at blinke, fordi der skal spredes et nyt lag tårevæske over øjets forside, så det ikke tørrer ud  Tåreapparatet Tårer dannes i tårekirtlen = glandula lacrimalis Placering: Øverst i en knoglefordybning af den del af øjenhulen, der vender væk fra næsen. Tårers indhold: Meget salt Bakteriedræbende enzymer Antistoffer Funktion af tårer: Beskytter mod infektioner i de ydre dele af øjet Holder conjunctiva og cornea fugtige Fra øjenhule til næsehule Glandula lacrimalis producerer tårevæske Via små udførselsgange løber det ud bag palpebra superior Ved blink føres væsken henover øjet Punctum lacrimale (to små sorte prikker) Canaliculi lacrimalis (tårekanaler) Saccus lacrimalis (tåresækken) Ductus nasolacrimalis (tåregangen) Ender bag concha nasalis inferior (nederste næsemusling) i næsehulen Holder slimhinden fugtig i næsehulen Synsstyrke Snellens tavle = synstest