Noter Modul 9 - Offentlig-privat samarbejde PDF
Document Details
Tags
Related
- Ley Para El Ejercicio Y Control De Los Recursos Públicos Para El Estado Y Los Municipios De Guanajuato PDF
- CP3P Foundation Exam PDF - APMG International 2016
- Recueil des Textes Juridiques de la Commande Publique au Sénégal (Vol 1) PDF 2023
- Ley de Obras Públicas y Servicios Relacionados con las Mismas PDF
- Peraturan Pemerintah Nomor 7 Tahun 2023 tentang Kerja Sama Pemerintah dan Badan Usaha (KPBU) PDF
- Decreto Legislativo 175/2016: Partecipazioni Pubbliche PDF
Summary
These notes cover different forms of public-private partnerships, including public procurement, outsourcing, and privatization. The document details the characteristics of each model, the roles of public and private entities, as well as theoretical perspectives on such collaborations. The notes are likely from a university course on public administration or a similar topic.
Full Transcript
Innholdsfortegnelse {#innholdsfortegnelse.Overskriftforinnholdsfortegnelse} =================== [[Reflektionsøvelse 1, kap 1:] 1](#reflektions%C3%B8velse-1-kap-1) [[Noter fra undervisning 3. september:] 5](#noter-fra-undervisning-3.-september) [[Noter fra undervisning 4 september:] 5](#noter-fra-...
Innholdsfortegnelse {#innholdsfortegnelse.Overskriftforinnholdsfortegnelse} =================== [[Reflektionsøvelse 1, kap 1:] 1](#reflektions%C3%B8velse-1-kap-1) [[Noter fra undervisning 3. september:] 5](#noter-fra-undervisning-3.-september) [[Noter fra undervisning 4 september:] 5](#noter-fra-undervisning-4-september) [[Noter fra undervisning 6. september] 11](#noter-fra-undervisning-6.-september) [[Noter fra undervisning 9. sep] 22](#noter-fra-undervisning-9.-sep) [[Noter til undervisning 11. sep] 24](#noter-til-undervisning-11.-sep) [[Noter fra undervisning 16. sep] 31](#noter-fra-undervisning-16.-sep) [[Noter fra undervisning 17. sep] 34](#noter-fra-undervisning-17.-sep) [[Noter fra undervisning 19. sep] 41](#noter-fra-undervisning-19.-sep) [[Noter fra undervisning 24. sep] 71](#noter-fra-undervisning-24.-sep) [[Noter fra undervisning 25. sep] 77](#noter-fra-undervisning-25.-sep) [[Noter fra undervisning 27. sep] 81](#noter-fra-undervisning-27.-sep) [[Noter fra undervisning 1. oktober] 86](#noter-fra-undervisning-1.-oktober) [[Noter fra undervisning 2. oktober] 93](#noter-fra-undervisning-2.-oktober) [[Noter til undervisning 8. oktober] 102](#noter-til-undervisning-8.-oktober) **Noter: Modul 9 -- Offentlig-privat samarbejde** Reflektionsøvelse 1, kap 1: --------------------------- Hvordan definerer litteraturen hver af de seks former for offentligt-privat samspil (offentlige indkøb, udlicitering, frit leverandørvalg, OPP (Offentlige-private partnerskaber), OPI (Offentlige-private innovationspartnerskaber) og privatisering)? Fælles for dem: - De seks er valgt fordi de repræsenterer både i økonomisk omfang og antal samarbejder, en stor del af samspillet mellem offentlig og privat sektor. - De repræsenterer en stor diversitet i samspillets organisering, virkemåde, anvendelse og erfaringer, hvilket giver mulighed for stor empirisk variation. - De er udviklet i et teoretisk og empirisk forskningsfelt Offentlige indkøb: - Indkøb af varer og tjenesteydelser fra private leverandører. - Betragtes som rygraden af samspillet, fordi den offentlige sektor hver dag indkøber tusindvis af produkter, tjenester og varer. Fx mad på sygehuse, daginstitutioner og plejehjem; IT-hardware, skriveborde, medicin, telefoner, rådgivningsydelser, biler, kampfly osv. - Tager udgangspunkt i et udbud, hvis indkøbets værdi overstiger de såkaldte tærskelværdierne i den danske udbudslov og i EU's udbudsdirektiver. Udlicitering: - Offentlig defineret og finansieret serviceproduktion, som midlertidig overdrages til private leverandører i en tidsbegrænset periode til gengæld for økonomisk kompensation. - Tager udgangspunkt i et offentligt udbud, hvis indkøbets værdi overstiger de såkaldte tærskelværdierne i den danske udbudslov og i EU's udbudsdirektiver. - Private virksomheder byder på opgaven på baggrund af en række forhåndsdefinerede evalueringskriterier som tilbudsgivernes pris, kvalitet og organisation af opgaveløsningen (Auktionslignende proces) - Kontraktperiode typisk 3-4 år med mulighed for forlængelse, hvorefter den offentlige myndighed kan enten hjemtage opgaven eller genudbyde den. Frit leverandørvalg: - Borgernes mulighed for at vælge offentlig og en eller flere private leverandører af en offentligt finansieret serviceydelse eller et produkt (fx høreapparater, hjælpemidler osv) - Lovfæstet indenfor bl.a. daginstitutioner, skoler, hjemmehjælp, gymnasier, genoptræning og sygehusområdet. - Princip om at pengene følger borgeren, i praksis betyder det at det private tilbud enten er omkostningsfrit (hjemmehjælp, sygehuse) eller som udgangspunkt har samme egenbetaling som det offentlige tilbud (vuggestuer og børnehaver) - Enkelte tilfælde såsom friskoler eller privatskoler, er der i modsætning til offentlige tilbud, en brugerbetaling i de private tilbud. - Borgeren vælger selv hvad en vil Offentlige-private partnerskaber (OPP): - Samlebetegnelse for forskellige typer af længevarende samarbejder mellem offentlige og private enheder. - Bygge- og anlægsområdet, både nationalt og internationalt, mest kendte og udbredte form for partnerskaber. - Partnerne deler ansvar for planlægning, anlæg, drift, vedligeholdelse og i nogle tilfælde også finansiering af et offentligt byggeri eller anlægsprojekt (herunder offentlig infrastruktur) gennem en længere periode på typisk 25-35 år. - Formaliseret samarbejdsaftale baseret på en omfattende og langvarig kontrakt. - Ligesom udlicitering og offentligt indkøb, tager udgangspunkt i et udbud. - Øvrige tilgange til OPP -- som typisk er mindre formaliserende -- finder vi indenfor byudvikling, udviklingsbistand og bestemte policy-områder. Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI): - Udviklingsorienterede samarbejder mellem offentlige og private organisationer, hvor formålet er at udvikle offentlige velfærdsydelser gennem udvikling og afprøvning af nye produkter, processer eller arbejdsgange. - Især anvendt på velfærdsområder såsom ældrepleje, sundhedsområdet, forebyggelse, undervisning og i senere år også til udvikling og afprøvning af nye løsninger og tilgange til klimatilpasning. - Sammenlignet med de øvrige modeller er OPI ofte mindre formalisereret samarbejdsform med stor variation i graden af gensidig, kontraktlig forpligtelse. - Nogle OPI-projekter tager udgangspunkt i udbud og kontrakter, også kaldet innovative indkøb, som klart definerer rammerne for innovationssamarbejdet. - Andre OPI-projekter gennemføres i netværk og/eller mere uformelle samarbejdsrelationer uden forudgående afholdelse af et udbud. - Efter seneste revision af EU's udbudsdirektiver, findes der egentlig en udbudsprocedure, kaldt Innovationssamarbejde, som sigter indgåelse af et udviklingsorienteret samarbejde, hvor udvikling og efterfølgende indkøb af den nye løsning eller produkt indgår i den samlede aftale mellem parterne. Privatisering: - Indebærer salg af offentlige aktiver, hvormed ejerskabet helt eller delvist overgår til private virksomheder (fx Tele Danmark, Datacentralen, Statens Lufthavne osv) - Statslige selskaber varetager ofte samfundsmæssigt vigtige opgaver relateret til forsyning, transport og infrastruktur, der har en forretningsmæssig karakter. - Privatisering er derfor strengt taget ikke et udtryk for offentligt-privat samspil på samme måde som de øvrige modeller, fordi ejerskabet frasælges til private ejere. - Men vigtig fordi der ofte anvendes et delvist frasalg, hvormed den offentlige sektor forbliver delvis ejer. Derudover er privatisering også funderet på nogle af de samme teoretiske, ideologiske og empiriske antagelser som de øvrige modeller for OPS og bidrager dermed til at forstå den samlede udvikling mod øget liberalisering, konkurrence og opbrud af offentlige monopoler. Et bilde som inneholder tekst, papir, meny, Font Automatisk generert beskrivelse ![Et bilde som inneholder tekst, Font, dokument, papir Automatisk generert beskrivelse](media/image2.jpeg) Noter fra undervisning 3. september: ------------------------------------ Noter fra undervisning 4 september: =================================== **Teoretiske perspektiver på offentligt-privat samspil** **Dagens program** - **Opsamling på indledning** - De forskellige OPS-modeller - Fire forskellige aspekter af offentlige ydelser - Refleksionsøvelser fra kapitel 1 - **Offentlig opgaveløsning og styringsparadigmer** - **Teoretiske perspektiver på OPS** - Antagelser bag teorierne - De seks forskellige teorier - **Diskussion af teorierne** - **Eksamensopgaven** **Opsamling på indledning** **OPS-modeller - Kilde: Petersen & Brogaard, 2022, s. 17** Trekanten med staten, civilsamfundet og markedet -- det er staten der bestemmer størrelsen af de tre parter. Fx en vuggestue, børnehave (civilsamfund), staten er der. **Forskellige opgaver i relation til offentlige ydelser** - Finansiering - Regulering og tilsyn - Produktion - Ejerskab De her fire, bruges for at regulere hvor stor staten skal være i velfærdstrekanten - *Spørgsmål 4: Hvem har hovedansvaret for produktion, finansiering, regulering/tilsyn og ejerskab i hver af de seks modeller for samspil?* **Forskellige kombinationsmuligheder - Kilde: Petersen & Brogaard, 2022, s. 22** **"Diamanten" -- udlicitering som eksempel** **(Kilde: Petersen & Brogaard, 2022, s. 24)** - Lidt af produktionen vil altid være offentligt -- fordi fx hvis en private plejehjem går konkurs, skal det offentlige have et tilgængeligt beredskab for at passe på borgerne **Baggrund for OPS** **Inddragelse af private aktører -- baggrund** - Kritik af den offentlige opgaveløsning - Det offentlige er et monopol - Manglende effektivitet og konkurrence - De offentligt ansatte som egennyttemaksimerende - New Public Management - Nyere perspektiver, herunder NWS og NPG - Hvis vi privatiserer, styrer vi med konkurrence og andre incitamenter, så man effektiviserer - Langsom overgang til privatisering, som igen fører til de forskellige samarbejdsformer vi har mellem det offentlige og det private **Teoretiske perspektiver på OPS** **De teoretiske perspektiver** **Public Choice-teori** - Public choice-teori fra 1970'erne -- mennesket som egennyttemaksimerende, via neoliberalismen. - En mistro mod den offentlige sektor -- overproducerer til egen fordel. - Et argument for konkurrenceudsættelse i det private. - Konkurrencen medfører, at de ansatte følger organisationens mål, frem for egne. Man gør de ting som gir penger i kassen, ikke alt hygge haløj effektivt (Petersen & Brogaard 2022 s. 32-33) Svaret udlicitering og privatisering **Property Rights-teori** - Property Rights dukker også op i 70'erne, lidt en parallel til Public Choice - Det offentlige er ineffektivt for det er ejet af fællesskabet og offentlige organisationer bliver ved med at eksistere på nye politisk besluttede tilskud. - Fx en offentlig ejet butik, vil lukke før tiden, og er ligeglad om der står kunder udenfor, fordi de ejer ikke butikken, så de er ligeglad med profitten - Der er derfor ikke incitament til effektivitet i monopolet - Private virksomheder i Property Rights perspektiv er hele tiden underlagt konkurrence, og kan derfor gå konkurs, hvis ikke de tilpasser sig. - Konkurstruslen og koncentrerede ejerskab gør at virksomheden hele tiden fornyer sig. - Det primære er ejerskabet og ikke konkurrence som Public Choice (Petersen & Brogaard 2022 s.34-35) - Tankegangen er "hvis det bliver privat, bliver det bedre" - Bygger lidt på Public Choice, men tanken er at privat ejet er godt, fordi de er effektive fordi de er bange for konkurs. Fx to folkeskoler kan konkurrere, men de kan ikke gå konkurs, lige som en privat ejet virksomhed kan. Svaret udlicitering og privatisering **Principal-agent** - Trækker på Property rights-teorien, men fokuserer mere på adfærdsmæssige konsekvenser. - Og lige som public choice er mennesket egennyttemaksimerende. - Principalen uddelegerer, agenten har informationen -- informationsasymmetri - Principalen ved ikke altid hvad der faktisk sker. Johann kan give os en opgave, men han som principal, ved ikke om vi faktisk arbejder med opgaven - Agenten ved ting som principalen ikke ved agenten har forhandlingsrum Svaret -- den præcise kontrakt, der sørger for at give agenten incitamenter til at efterfølger principalens ønsker og dermed skabe fælles interesser. Fx hvis Johann ikke ved hvad vi laver, vil han lave mange punkter i kravspecifikationen, så han har noget at følge op på. Et andet incitament for at se om vi laver opgaven, er eksamen. **Transaktionsomkostninger** Teori om transaktionsomkostninger er særligt bevæget sig ind i offentlig økonomistyring de seneste årtier. Kommer fra PPP (Public choice, property rights og principal-agent). Begejstringen for at det private gør alt bedre, begynder at gå tilbage, da det ikke er alt det private kan gøre bedre end det offentlige. Grundlæggende bør organisationer producerer med lavest mulige omkostninger -- her ses på produktions omk og transaktionsomk Private og offentlige organisationer skal derfor organiserer sig efter: 1. Hierarkisk -- egne medarbejdere 2. Marked -- kontrakter med eksterne aktører 3. Hybrid -- netværk eller flere eksterne aktører Det vælges ud fra - aktiv specificitet - fx kampfly, svære at måle. Hvis det bliver så komplekst, at det bliver for svært at definere og lave konkurrence ud af - -usikkerhed -- usikker viden om kvalitet, - -hyppighed -- hyppighed skaber kendskabs (Petersen & Brogaard 2022 s.36-37) Hvad kendetegner kantineudbuddets transaktionsomkostninger? I har hørt om det tidligere -- find de præcise kilder **Ukomplette kontrakter** Nutid og fremtid 'alting' kan ikke nedfældes i kontrakter -- kontrakter er ukomplette. Et problem fx kantinen kan ha, er hvad vil de studerende spise om 3 måneder. Derfor ukomplet Teorien trækker på flere teorier Det ukomplette skaber rum for fortolkning i perioden 1. Antagelse - Private virksomheder har stærkere incitamenter til at reducere omkostninger og forbedre kvaliteten (public choice og property rights) 2. Kontrakter er ukomplette, bla. Pga informationsasymmetri (principal agentrelation) De største udfordringer foregår ved komplekse og aktivspecifikke investeringer (Petersen & Brogaard 2022 s.39-40) **Teori om netværksstyring** En bred betegnelse for flere teorier Offentlige og private organisationer opnår mere ved samarbejde Tværorganisatorisk samarbejde Tre former for netværksstyring 1. Delt styring (enten privat eller offentligt, ikke realistisk 50/50 delt) 2. Ledende organisation 3. Ekstern netværksadministrativ organisation styringen afhænger stærkt af antal, tillid, kompetencer og målkonsensus Et bilde som inneholder line, diagram Automatisk generert beskrivelse - Offentlige og private organisationer opnår ved samarbejde kan være «stor vægt på inddragelse af samfundsmæssige aktører» - Tværorganisatorisk samarbejde kan være «stor vægt på horisontal koordination» - Teori om netværksstyring, kan kobles lidt op mod OPI, at man skaber noget, og i modsætning til udlicitering, er der ikke en konkret kontrakt. Alle de her baggrundsteorier flyder meget frem og tilbage i de forskellige OPS-modellene. **Øvelse** Brug et eller flere af de teoretiske perspektiver til at argumentere for fordele og ulemper ved... - Rent offentlig opgaveløsning - Frit skolevalg - Public choice, man kan vælge skole selv - Property Rights, en skole vil tiltrække barn - Netværksstyring, borgerne i en lille landsby vil kræve at det skal være en folkeskole i byen, hvis den bliver lukket ned. - Udlicitering af kantinedrift - Konkurrence, bedste tilbud -- Property Rights, public choice Noter fra undervisning 6. september =================================== **Aftaleret** Privatretten -- obligationsretten Private Inhabilitet handler grundlæggende om at vi er et retssamfund, og derfor skal man agere som et retssamfund **Tips og tricks** [[https://www.horten.dk/karriere\_old/for-studerende]](https://www.horten.dk/karriere_old/for-studerende) **Aftaleloven? Købeloven?** ![](media/image7.png) **Hvornår har du sidst indgået en aftale??** Hvad var det for en aftale? Hvad handlede aftalen om? - Aftale med kammerat om at klatre Hvad skulle du gøre? - Komme til Boulders kl 20:30 Hvad skulle den anden part gøre? - Møde op **Aftaleloven § 1** **Aftaleloven er deklaratorisk** - Det betyder, at der er aftalefrihed i dansk ret, og at selv kan indgå en aftale på den måde, man selv ønsker - Man siger, at Aftaleloven viger for andre aftaler - Aftalen kan indgås mundtligt, skriftligt, elektronisk og i visse tilfælde endda ved passivitet - "Deklatorisk" -- hvis vi ikke aftaler andet, er det det der gælder **Aftalefrihed** **Parterne bestemmer selv:** - Hvad man vil indgå aftale om - Man må ikke indgå aftale om hjælp, fx aktiv dødshjælp - Hvordan man vil indgå aftalen (mundtligt, skriftligt, håndsoprækning...) - Hvem man vil indgå en aftale med **Skal aftaler altid underskrives for at være gyldige?** - Et ord er et ord **Kan man indgå aftaler om hvad som helst?** Hvor går grænsen? Kan anden lovgivning indskrænke den frie aftaleret?? - Man må ikke indgå aftaler som bryder loven **Særlige ord i Aftaleloven**...need to know **Aftale** Et [tilbud] (løfte) og en [accept] (de vilkår går jeg ind på) Tilbud: "Vil du købe min bil?" Accept: "Ja tak" **Løfte** [Forpligter løftegiver] Løftegiver: "Køb en føntørrer til 700 kr." Køber: "Ja tak" Løftegiver er forpligtet til at sælge føntørreren til 700 kr. **Tilbud** [Et løfte, som taber sin virkning, hvis det ikke accepteres i rette tid ] Sælger: "Tilbud!!! 10 bananer 10 kr."............dagene går.........jeg finder en gammel tilbudsavis.......... Køber: "Ja tak" Sælger: "For sent!!!" **Accept** [Forpligter løftegiver (sælger)] Sælger: "Køb en føntørrer til 700 kr." (tilbud/løfte) Køber: "Ja tak" (accept) - **påbud til sælger (**skal sælge til 700 kr, forpligtet) **Opfordring til at gøre tilbud** [Et ikke-bindende løfte til en stor gruppe] Reklameavis: "Føntørrer 700 kr."............Køber går hen i butikken......... Køber: "Ja tak" (tilbud fra køber om at betale 700 kr.) Sælger: "OK" (accept) - Jeg går til butikken som har tilbud, så er det jeg som giver tilbud, og butikken giver accept. - Charlotte **[tror]**: - Grunden til at det går modsat vej når det er en tilbudsavis er at det kan være fejl i tilbudsavis, udsolgt eller andre ting som gør at kunden ikke kan få varen. Det giver butikken en chance **Reklamation** En køber der kommer til den samme møbelbutik som hun fik 10% rabat for 3 år siden, da hun købte ind til hele huset, og skal købe kun en ny sofa: Sælger: "Køb en sofa til 15.000 kr." Køber: "Ja tak" (jeg regner med at få 10% som tidligere) Sælger: "Nej, det går ikke denne gang" [(Pligtmæssig reklamation) ] Sælgeren skal sige "Den aftalen vi havde, gælder ikke længer", fordi køberen kan forvente at få 10% som tidligere. - [Sælger er ikke bundet af tilbuddet] **Kan man indgå en aftale, som vedrører andre personer?** ![](media/image9.png) **Kan man indgå en aftale,** **som forpligter andre?** **Aftaleloven § 2** ![](media/image11.png) **Aftaleloven § 3** ![](media/image13.png) **Aftaleloven § 4** *Stk. 1.* Kommer antagende svar for sent frem, anses det som nyt tilbud. (Købers for sene accept behandles som et nyt tilbud) *Stk. 2.* Dette gælder dog ikke, hvis afsenderen af svaret går ud fra, at det er kommet frem i rette tid, og tilbudsgiveren må indse dette. I så fald skal denne, hvis han ikke vil godkende svaret, uden ugrundet ophold give afsenderen meddelelse derom. Undlader han dette, anses aftale for sluttet. (Hvis køber tror, man har overholdt fristen + sælger indser det, så skal sælger straks [reklamere] til køber. Ellers er sælger bundet) **Aftaleloven § 5** ![](media/image21.png) **Aftaleloven § 6** Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, line Automatisk generert beskrivelse **Aftaleloven § 7** ![](media/image23.png) Et bilde som inneholder tekst, Font, hvit, dokument Automatisk generert beskrivelse ![](media/image25.png) **Aftaleloven § 9** **Særlige ord i Aftaleloven**...Fuldmagter Fuldmagtsgiver (FG) - Giver fuldmægtig ret til at handle på FG's vegne. Mig der giver mor fuldmagt til at hente mit kørekort Fuldmægtig (FM) - Kan handle på fuldmagtsgivers vegne. Min mor der henter mit kørekort med min fuldmagt 3\. mand - Indgår juridisk bindende aftale med FM, som repræsenterer FG. Fx kommunedamen der giver min mors, mit kørekort Generalfuldmagt - Man giver en anden person adgang til at varetage ens forhold og handle på dine vegne Fremtidsfuldmagt: - Fx en bestemor som har det ok, kan give fremtidsfuldmagt til den dag bestemor ikke har det ok længer. **Aftaleloven § 10, stk. 1** - Den, som har givet en anden fuldmagt til at foretage en retshandel, bliver umiddelbart berettiget og forpligtet overfor tredjemand ved retshandel, som fuldmægtigen foretager i fuldmagtsgiverens navn og indenfor fuldmagtens grænser. Hvad er retsvirkningen af, at fuldmægtigen har handlet udenfor fuldmagtens grænser? Hvor står det? - §11. Retshandelen er ikke bindende, hvis tredjeperson burde indse eller indser, at fuldmægtige handler udenfor fuldmagtens grænser. **Aftaleloven § 10, stk. 2** Stillingsfuldmagt - Indtager nogen ifølge aftale med en anden en stilling, som efter lov eller sædvane medfører beføjelse for ham til indenfor visse grænser at handle på den andens vegne, anses han befuldmægtiget til at foretage retshandler, som falder indenfor disse grænser. Hvad er retsvirkningen af, at fuldmægtigen har handlet udenfor fuldmagtens grænser? Hvor står det? **Aftaleloven § 11** **Stk. 1.** Har fuldmægtigen ved retshandelens foretagelse handlet i strid med fuldmagtsgiverens forskrifter, er retshandelen ikke bindende for denne, såfremt tredjemand indså eller burde indse, at fuldmægtigen således overskred sin beføjelse. **Stk. 2.** Er fuldmagten en sådan som omtalt i § 18, og har fuldmægtigen ved foretagelsen af retshandelen overskredet sin beføjelse, er retshandelen ikke bindende for fuldmagtsgiveren, selv om tredjemand var i god tro. **Hvilken type fuldmagt?** Jeg har fået leveret nogle pakker fra Temu. De skal afhentes hos Skjold Burne, Falkoner Allé 6. Jeg kan ikke nå at hente pakkerne, så jeg giver Alexander en fuldmagt, så han kan hente pakkerne for mig. Jeg skriver: *"Jeg giver hermed min søn, Alexander Munksgaard, f. 18. juni 2008 fuldmagt til at hente pakkerne fra Temu. MVH Charlotte Munksgaard."* **Koncipistreglen**...Aftalefortolkning **Koncipisten = den der har skrevet aftalen** - Koncipistreglen indebærer, at en uklarhed i aftalen fortolkes mod koncipisten. - Koncipistreglen kan tages som udtryk for, at koncipisten er nærmest til at bære risikoen for eventuelle uklarheder i aftalen. - Står ikke i loven, men er et fortolkningsprincip ![Et bilde som inneholder tekst, Font, skjermbilde, dokument Automatisk generert beskrivelse](media/image27.png) 1. §6, stk. 1) uoverensstemmelse om tilbuddet, og det bliver gjort nyt tilbud. Han kan ikke kræve at få den til 4000kr.\ §5, hun afslår tilbuddet, og da er det bortfaldet, selv om fristen ikke er udløbet 2. §2 og §4, henviser til at oprindelig tilbud er bortfaldet, og det skal nyt tilbud til. 3. Nej, hun er ikke forpligtet, fordi acceptfristen er udløbet. §4 stk. 1. Det er så et nyt tilbud, og Kristina må gerne afslå. - §3 stk.1 hvis det ikke bliver sat en tidsfrist, så forventes det accept inden rimelig tid. Legale acceptfrist -- man skal se på den konkrete vare om hvad der er rimelig tid. En bil er længer end en avokado. **Case 3:** Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, dokument Automatisk generert beskrivelse §7 -- Anton giver besked om tilbagekaldelse af tilbud med det samme og inden Tobias overhovedet har set første tilbud. Tilbuddet er så bortfaldet. "Kom frem" & "Kom til kundskab" **Case 2:** ![](media/image29.png) - God tro/ond tro -- Anton er i ond tro, da han ser alle bilerne ligger til 1.2mill, men finder en af dem med et forkert prisskilt. - §32 stk. 1 -- Man burde indse at det er en fejltagelse **Case 4:** Ja, de kan nægte at betale, fordi vedtægterne er en form for aftale, og der står det at kun bestyrelsen må bestille ture. ![](media/image31.png) §10, stk. 2 (stillingsfuldmagt), hvis nogen ligner en der arbejder i butikken, antager man at den ansatte har fuldmagt til at sælge en kunde de ting der er i butikken, og §15 (han kan blive fyret)? §11, stk.1 -- Bjarne er ikke bindende, såfremt tredjemand (Anton) er i ond tro Noter fra undervisning 9. sep ============================= **Kommunalfuldmagten** **Retsgrundlag** Kommunerne er et lokalt fællesskab, retssubjekt med egen økonomi **Hvornår kan kommunalfuldmagten bruges?** - Ureguleret område (dvs, kommer det et lovreguleret område, udgår kommunalfuldmagten på det område) - Almennyttigt, dvs minus enkelte personer eller enkeltvirksomheder - Lokalitetsprincippet (vi skal gøre noget for VÅR kommune) - Opgaveprincippet (Hvis nogle andre myndigheder varetager en specifik opgave, må ikke kommunalfuldmagten tages i brug, fx sygehus) - Økonomisk forsvarlig -- minus økonomisk vinding som hovedformål **Drøft med sidemanden** Må en kommune: - have deres eget hospital? - Nej pga opgaveprincip - støtte en vinfestival? Støtte den eneste vinproducent i kommunen? - Ja til vinfestival pga almennytigt (turisme, tiltrække beboere), nej til at støtte vinproducent pga ikke støtte enkeltvirksomheder - støtte kommunens største arbejdsplads, så den ikke går konkurs? - Nej, ikke støtte enkeltvirksomheder - oprette deres egen bank? - Nej - svømmehal? Hvor der er en butik, som sælger svømmetøj? Restaurant? - Svømmehal ja, kiosk ja (accessorisk virksomhed), nej restaurant - Have deres egen kantine? - Ja **Opgave om fairtrade** [Din vejviser til et ansvarligt valg] Fairtrade-mærket er verdens mest anerkendte mærke for social retfærdighed. Vi arbejder for at sikre bedre løn og arbejdsforhold for verdens lokale producenter. Vi mener, at den bedste måde at udrydde fattigdom på er ved at betale en fair pris for råvarerne og derved sikre de lokale producenter en fair løn. Vi arbejder samtidig for en produktion, der tager hensyn til både mennesker og miljø. Fairtrade-mærket guider dig til produkter, der er produceret etisk ansvarligt. På den måde er Fairtrade-mærket en vejviser til at træffe det ansvarlige valg i hverdagen. Jo flere Fairtrade-mærkede produkter, der sælges i butikkerne, desto flere muligheder får verdens Fairtrade-producenter for at skabe sig en bedre fremtid. **OPGAVE** - Læs Indenrigsministeriets udtalelse om fair trade kaffe [[https://www.resumedatabase.im.dk/resumedatabasen/2013/1332-vedroerende-en-kommunes-mulighed-for-at-varetage-fair-trade-hensyn]](https://www.resumedatabase.im.dk/resumedatabasen/2013/1332-vedroerende-en-kommunes-mulighed-for-at-varetage-fair-trade-hensyn) - Hvad siger udtalelsen om kommunalfuldmagten og fair trade? - Man må gerne købe fairtrade, fordi man vil leve op til internationale anerkendte standarder og principper om samfundsansvar. (Under pkt. 2.2) - Hvorfor er udtalelsen interessant, og hvordan stemmer den overens med de overordnet rammer for kommunalfuldmagten (slide 3) - Den er interessant, fordi den kommer ind på det med økonomisk ansvar, fordi fairtrade er nok dyrere, men det bliver opvejet i samfundsansvar - Hvordan kan vi bruge udtalelsen i forhold til kommunen som indkøber? - Udbudsdirektivet **Hvad er en arbejdsklausul?** En arbejdsklausul et kontraktvilkår mellem udbyderen af en opgave og en privat leverandør, dvs. et dokument eller en tekst, som indgår i kontrakten mellem parterne. Hvis arbejdsklausulen ikke overholdes, anses det som et brud på kontrakten. **Arbejdsklausuler i udbud** "leverandøren forpligter sig til at sikre, at de ansatte, som leverandøren og eventuelle underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførsel, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige løn- og ansættelsesforhold end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres, jf. ILO konventionen nr. 94" Lovligt? Ureguleret område. Kan kommunalfuldmagten anvendes? **Kommunalfuldmagten og udbudsretten** - Hvis ikke reguleret i udbudsretten mv., kan kommunerne anvende kommunalfuldmagten - Kommunalfuldmagten kan anvendes, når generelle betingelser er opfyldt - Ankestyrelsen fører tilsyn med anvendelse af kommunalfuldmagten **Kommunal erhvervsvirksomhed**... og kommunalfuldmagten **Forbud mod kommunal erhvervsvirksomhed** HR -- forbud, men inden for kommunalfuldmagten ok (nb -- havnelov mv.) U1 produktion til eget brug (gartnere, it) = selvforsyning U2 biproduktion (know how, brænde) U3 overkapacitet -- udleje bygninger på markedsvilkår U4 accessorisk virksomhed (sælge svømmetøj i kommunal svømmehal) U5 forsyningsvirksomhed (vand, spildevand, varme) forsyningsvirksomhed vigtig Flere undtagelser - Fast ejendom - Vandrehjem - Tungtvejende kommunal interesse ex cafe i kvarterløft, bosætningshuse (ÆRØ) **Kommunen som arbejdsgiver:** [[https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/udtalelse/da1786ee-70c3-46b2-9492-6ac98cb653b6]](https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/udtalelse/da1786ee-70c3-46b2-9492-6ac98cb653b6) Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, dokument Automatisk generert beskrivelse - Sundhedsforsikring ses på som almindeligt, da ¼ har det via sin virksomhed - Attraktiv arbejdsplads - Lavere sygefravær - Saglig gruppe, derfor familie ikke får det, men kun kommunale medarbejdere **Kommune som arbejdsgiver\ - drøft om lovligt eller ej** - udlån af lokaler til medarbejderne? - Skal udlejes til markedspris, må ikke gå udover kerneopgave. Overkapacitet - gratis motionsfaciliteter? En times motion i arbejdstiden hver uge med løn? - Arbejdsgiver interesse i at lave motion. Almen praksis. Proportioner - rabat på frokost i kantinen pga tilskud til driften? Gratis frokost? - Må godt give tilskud, så det ikke bliver så dyrt for medarbejdere og studenter. Ikke gratis. Arbejdsgiver interesse og almen praksis. Noter til undervisning 11. sep ============================== Rapporten om ***effekter ved udlicitering af offentlige opgaver*** undersøger resultaterne af studier fra perioden 2011-2014. Den fokuserer på fire hovedområder: økonomiske effekter, kvalitetseffekter, medarbejderrelaterede effekter og øvrige effekter som innovation. **Økonomiske effekter:** - Rapporten viser, at der er betydelig variation i de økonomiske resultater. På nogle områder som tekniske opgaver (f.eks. affaldshåndtering) er der fundet omkostningsreduktioner på mellem 5-40 %. Dog påpeges det, at mange studier ikke medregner transaktionsomkostninger, og at omkostningsbesparelser ikke nødvendigvis er forbundet med kvalitetsforbedringer. **Kvalitetseffekter:** - Kvalitetsmålinger er ofte svagere dokumenteret end de økonomiske effekter. Nogle studier viser ingen ændringer i kvalitet, mens andre rapporterer forringelser, særligt på velfærdsområder som sundhed og pleje. Enkelte studier rapporterer dog om kvalitetsforbedringer, især hvor udlicitering har ført til større valgmuligheder og mere individualiseret service. **Medarbejderrelaterede effekter:** - Studier peger generelt på forringelser i medarbejderforhold efter udlicitering, såsom lavere løn, højere arbejdstempo og dårligere arbejdsbetingelser. Stress og udbrændthed er også almindelige følgevirkninger, især i sektorer som rengøring og sundhedspleje. Der er dog få studier, der systematisk måler objektive data som løn og pension. **Øvrige effekter:** - Innovation er en af de mest undersøgte \"øvrige effekter\". Flere studier viser, at udlicitering kan føre til forbedret innovation, f.eks. i form af nye arbejdsmetoder og brug af teknologi. Der er dog mindre dokumentation for andre effekter, såsom vidensoverførsel og forsyningssikkerhed. **Samlet vurdering:** - Rapporten understreger, at der stadig er et stort behov for flere studier, især med fokus på de langsigtede effekter af udlicitering samt mere omfattende kvalitets- og medarbejdermålinger. Generelt er der dokumentation for økonomiske besparelser på tekniske områder, men på velfærdsområder er resultaterne mere blandede, især med hensyn til kvalitet og medarbejderforhold. **Udlicitering I** **Udlicitering -- kort historisk blik** Ronald Reagan & Margaret Thatcher Store udfordringer for økonomien i de vestlige lande -- betalingsunderskud, offentlige udgifter, arbejdsløshed osv. Neoliberalismen -- NPM er svaret, regeringens moderniseringsprogram (1983) Den offentlige sektor skal effektiviseres - Konkurrenceudsættelse - Privatisering - Udlicitering **Udlicitering -- en definition** *"Udlicitering indebærer, at en offentlig organisation midlertidigt overdrager ansvaret for levering af en serviceydelse, som hidtil har været varetaget i offentligt regi, til en privat virksomhed (Domberger og Jensen 1997; Christensen og Petersen 2010: 238)."* (Petersen og Brogaard 2022:63) ![Et bilde som inneholder tekst, diagram, line, Font Automatisk generert beskrivelse](media/image33.png) Ejerskab er højt, fordi medarbejdere, udstyr osv. **Udlicitering -- diamant & idealmodel** Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, line Automatisk generert beskrivelse ***Regulering og tilsyn ligger i det offentlige, men typisk også hos den private*** ![Et billede, der indeholder tekst, håndskrift, Parallel, nummer/tal Beskrivelsen er genereret automatisk](media/image35.jpeg) **Sådan kan egenkontrol se ud** **Opgave -- arbejde med nøgletal og egen kommune** - Gå ind på [[De Kommunale Nøgletal (noegletal.dk)]](https://www.noegletal.dk/noegletal/ntStart.html) **(sekundær kvantitativ data/empiri)** - Vælg de kommuner gruppedeltagerne kommer fra - Gå ind og tjek hovedkonto 1-6 - Brug Nøgletalsdata til at underbygge besvarelse af sidste del af spørgsmål 1 - Ligner det generelle billede på side 74 i Petersen & Brogaard 2022, din kommune? - Hvorfor er der variation mellem de forskellige hovedkonti? - Der arbejdes i ca. 30 minutter Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, nummer, Font Automatisk generert beskrivelse ![Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, nummer, Font Automatisk generert beskrivelse](media/image37.png) **Kravspecifikationen** Redegør for hvordan ansvaret er fordelt mellem det offentlige og private ved udlicitering ifølge teorien Læs kravspecifikationen og find konkrete eksempler på hvordan ansvaret for finansiering, regulering/tilsyn som fx egenkontrol, rapportering, ansvaret for produktionen og ejerskabet. Følg tabel 1.2.'s logik og placer område for område, med konkrete eksempler fra kravspecifikationen. Overordnede er også en empirisk udvidet besvarelse af refleksionsøvelse 2 Et bilde som inneholder tekst, Font, skjermbilde, line Automatisk generert beskrivelse ![Et bilde som inneholder diagram, line Automatisk generert beskrivelse](media/image39.png) **Forskning i udlicitering** **Effekter ved udlicitering af offentlige opgaver.** **Forskningsoversigten har til formål at give jer et stærkere videnskabligt fundament og forståelse for effekten af udlicitering** **Endvidere viser forskningsoversigten også, hvad et review er. ** **Teoretisk begrundelse -- public choice** *\"Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver skulle således ifølge public choice-teorien lede **til højere effektivitet, bedre kvalitet, større mangfoldighed og mindre bureaukrati. Konkurrencen sætter leverandørerne under pres,** (Hartman, 2011)\" (Hjelmar, mfl. 2013 s. 63)* **Udlicitering af offentlige opgaver i Danmark. En forskningsoversigt over de hidtil dokumenterede effekter** *\"På baggrund af forskningsoversigten kan det ikke påvises, at de dokumenterede besparelser ved en udlicitering skyldes, at private aktører er mere effektive end offentlige aktører, men snarere at konkurrencesituationen i sig selv leder til et større fokus på økonomisk effektivitet. Der er således også opnået betydelige besparelser i den offentlige sektors egne bud, såkaldte kontrolbud, som følge af større omkostningsbevidsthed og konkurrence på området (Kommunernes Landsforening, 2002). \"* (*Hjelmar, mfl. 2013* s.72) **Effekterne af udlicitering** - Økonomiske effekter - Kvalitetsmæssige effekter - Effekter for medarbejdere - Effekter ift. innovation **Hvad er en forskningsoversigt?** - Forskningsoversigt vs. Enkeltstående undersøgelser - Hvad kan man bruge en forskningsoversigt til? - "Der er brug for mere forskning..." - Metoden i en forskningsoversigt - Systematik - Kriterier for inklusion/eksklusion **Forskningsoversigt -- behov for mere viden om udliciteringseffekter** Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, nummer Automatisk generert beskrivelse **Effekter ved udlicitering -- systematisk review** Se nærmere i forskningsoversigten: - Hvad er de **økonomiske** effekter - Hvad er de **kvalitetsmæssige** effekter - Hvad er effekterne for **medarbejderne** - Hvilke effekter er generelt underbelyst - Er der nogle af eksemplerne, som kunne være relevante erfaringer ift. kantineudbuddet? Noter fra undervisning 16. sep ============================== **Aktindsigt** - For at få aktindsigt i udbud, kigger vi på udbudsloven §5a. Den fortæller hvem der kan få aktindsigt efter offentlighedsloven (klageberettige og massemedier) **Udbud** Hvad regulerer aktindsigten i udbuddet? - Privatperson vil bruge offentlighedsloven - En part vil bruge forvaltningsloven - Forvaltningsloven giver mere aktindsigt end offentlighedsloven - Lex specialis - Fx hvis en bil bliver stjålet, vil den mere specifikke lov om biltyveri, gå foran den generelle lov om tyveri - Man kigger på det specielle, fremfor det generelle **Udbudsloven §5 a** For tilbud eller oplysninger fra tilbud afgivet i henhold til procedurer efter denne lov, lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, bekendtgørelse om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, bekendtgørelse om tildeling af koncessionskontrakter og bekendtgørelse om ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet gælder retten til aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen alene for den, der er klageberettiget til Klagenævnet for Udbud vedrørende den sag, som aktindsigtsanmodningen vedrører, og for massemedier. - Aktindsigt gives til den klageberettige eller massemedier Forvaltningsloven Afgørelse Offentlighedsloven Faktisk forvaltningsvirksomhed -- Daglig drift Så hvis jeg får afslag på kontanthjælp, kan jeg søge aktindsigt via forvaltningsloven som part i en afgørelse, om afgørelsen, men jeg kan også få aktindsigt gennem offentlighedsloven for at se den faktiske forvaltningsvirksomhed (daglige drift). ***Hovedreglen om retten til aktindsigt*** ***Offentlighedsloven*** **§ 7.** Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. - Hovedregelen er at det skal være fuld aktindsigt, men der er undtagelser **Krav til aktindsigt** - Rette myndighed - Hvis du kommer til forkert myndighed, har du vejledningspligt, til at hjælpe borgeren med at komme til den rette myndighed - Identifikationskrav, offl. § 9, stk. 1 - Ressourcereglen (HR: 25 timer) Hvis disse tre krav er opfyldt, har du krav til aktindsigt (men der er undtagelser) ![Et bilde som inneholder tekst, algebra, kvittering Automatisk generert beskrivelse](media/image41.png) Dokumenter og oplysninger kan undtages **Offl § 30, stk. 1, nr. 2** **§ 30.** Retten til aktindsigt omfatter ikke **oplysninger** om 1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold og 2) [tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign]., for så vidt det er af [væsentlig økonomisk betydning] for den person eller [virksomhed], oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes - Kundelister - Foretningshemmelighed **Fra vejledningen......** §30, stk. 1, nr.2 Bestemmelsen forudsætter, at myndigheden mv. foretager en konkret vurdering, der falder i to led: Myndigheden skal først tage stilling til, **(1. krav**) hvorvidt der er tale om oplysninger [vedrørende forretningsforhold] mv. Er det tilfældet, skal myndigheden dernæst foretage en vurdering af, om aktindsigt i disse oplysninger må antages at indebære en nærliggende risiko for, at der -- typisk af konkurrencemæssige grunde -- påføres den pågældende person eller **(2. krav)** [virksomhed navnlig] økonomisk skade af nogen betydning. **Hvad betyder det?** Myndigheden foretager en konkret vurdering 1\. Vedrører oplysninger forretningsforhold? 2\. Vurdering - formodning Indebærer aktindsigten en nærliggende risiko for, at der -- typisk af konkurrencemæssige grunde -- påføres virksomheden navnlig økonomisk skade af nogen betydning? **Hvad gør myndigheden i forhold til vurderingen?** Myndighederne mv. bør indhente en udtalelse fra virksomheden, oplysningerne angår, for at få belyst risikoen for, at en udlevering af oplysninger om forretningsforhold mv. vil medføre den nævnte risiko for økonomisk skade. Det forudsættes, at myndigheden i givet fald fastsætter en kort høringsfrist, der tager behørigt hensyn til, at aktindsigtsanmodningen så vidt muligt skal færdigbehandles inden for rimelig tid....fra vejledningen **Tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign.** **Eksempler** på oplysninger om drifts- og forretningsforhold er oplysninger om produktionsmetoder, produktionsforhold, forretningsforbindelser, kundelister, forretningsbetingelser, kontraktsvilkår, forretningsmæssige strategier og markedsføringstiltag, etableringsomkostninger, driftsomkostninger, salgsomkostninger samt oplysninger om virksomhedens regnskaber og økonomiske forhold i øvrigt, herunder dens skattemæssige situation, jf. Offentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009, side 706. **Økonomisk tab?** Der skal være **en klar årsagsforbindelse** mellem aktindsigt i oplysningerne og risikoen for, at den pågældende person eller virksomheden påføres et økonomisk tab. Læs FOB 2007, side 315 her i grå markering [[https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2007/315]](https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2007/315) bemærk, at omtalte § 12 nu er § 30 Hvad kan vi bruge den til? **Hvem skal jeg klage til over afslag på aktindsigt?** I udbudssager vil Klagenævnet for Udbud være rette klagemyndighed i forbindelse med afslag på aktindsigt, da Klagenævnet for Udbud har kompetence til at behandle klager over udbuds reglerne. **Eksempel på en sag om ønske om aktindsigt i en udbudssag** Læs [[https://klfu.naevneneshus.dk/afgoerelse/be144794-b020-4294-a2af-9b5d3ff058ba?highlight=offentlighedslovens%C2%A7%2030,%20stk.%201,%20nr.2]](https://klfu.naevneneshus.dk/afgoerelse/be144794-b020-4294-a2af-9b5d3ff058ba?highlight=offentlighedslovens%20%C2%A7%2030,%20stk.%201,%20nr.2) Hvad handler den om? Hvad ønskes der aktindsigt i? Hvad kommer Klagenævnet frem til? Med hvilken argumentation? **Hyggelæsning** [[https://kfst.dk/media/pboiidxf/vejledning-om-aktindsigt-i-udbudssager.pdf]](https://kfst.dk/media/pboiidxf/vejledning-om-aktindsigt-i-udbudssager.pdf) Opsummering: Rækkefølge på aktindsigt i udbud: 1. §5 a, udbudslov\ Klageberettigede, klagenævn i udbud\ Massemedier 2. Offentlighedsloven - HR: Fuld aktindsigt Offentlighedsloven §7 - U: §30, stk. 1, nr. 2 Offentlighedsloven - Tekniske osv (Kundeliste, erfaring osv)\ Mod: Væsentlige økonomisk betydning **Offentlighedsprincippet:** - Selv om vi har undtagelser der siger vi ikke behøver at give aktindsigt, så skal man vurdere om man kan give det alligevel Noter fra undervisning 17. sep ============================== **Grundlæggende aftaleret** **2** Koncipistreglen -- hvis der er uenighed om hvad der gælder i kontrakten, så peger fingeren på den der har lavet kontrakten. Fravige loven Deklaratoriske bestemmelser Modsat af deklaratorisk Præceptiv (fx 2 års reklamation) Hvis KP som virksomhed indgår kontrakt, er det professionelt samarbejd, men hvis det er en privatperson der skal købe en seng, så er der en stor magtforskel. Nyt bilag som laves efterfølgende af kontrakten kaldes **allonge**. **Force majeure** -- så gælder kontrakten ikke. Fx Corona, atomkrig. Noget særegent, man ikke kan tage højde for **Tabsbegrænsning** -- hvis der sker noget, så kan man ikke stå og hænge og forholde sig passiv. Man skal prøve at hindre det med at blive værre. Hvis køkkenet på Tagensvej 86 brænder ned, skal Compass Group tabsbegrænse, og lukke kantinen ned, men KP skal alligevel betale lønninger. **Aftaleloven § 1, 1. pkt.** "Tilbud og svar på tilbud er bindende for afgiveren." **Aftaleloven er deklaratorisk** - Det betyder, at der er aftalefrihed i dansk ret, og at selv kan indgå en aftale på den måde, man selv ønsker - Man siger, at Aftaleloven viger for andre aftaler - Aftalen kan indgås mundtligt, skriftligt, elektronisk og i visse tilfælde endda ved passivitet **Aftalefrihed** **Parterne bestemmer selv:** - Hvad man vil indgå aftale om - Hvordan man vil indgå aftalen (mundtligt, skriftligt, håndsoprækning...) - Hvem man vil indgå en aftale med - **Og så er der alle undtagelserne....** **Vi skal beskæftige os med de svage og stærke ugyldighedsgrunde §§ 28 -- 36 (Aftaleloven)** **De svage ugyldighedsgrunde**... God tro/ond tro afgørende **God tro**, hvis man hverken [vidste eller burde vide], at der forelå en mangel ved aftalen. **Ond tro**, hvis man fx havde [kendskab til], at ens aftalepart var blevet narret til at indgå aftalen med en, eller hvis man [burde have indset], at det var tilfældet. **Ond tro**, hvis man [bevidst undlader] at søge oplysninger, der kunne bringe en i ond tro. Hvis der er elementer i aftalen, der gør, at man bør blive mistænksom, skal man søge nærmere oplysninger for at afklare tvivlen. - Fx banken skal sige "her er de almindelige bestemmelser, men jeg vil gerne gøre dig opmærksom på det særlige her..." Det afgørende for, om man er i god eller ond tro, er, hvad man vidste eller burde vide, da aftalen blev indgået. Hvis man køber en seng og benet falder af, det burde man ikke vide. Men hvis man køber et billigt lægetøj i Spanien til 5kr, så burde man måske vide at den gik i stykker hurtigt. Et bilde som inneholder tekst, Font, skjermbilde, hvit Automatisk generert beskrivelse ![Et bilde som inneholder tekst, Font, hvit, typografi Automatisk generert beskrivelse](media/image43.png) Et bilde som inneholder tekst, Font, skjermbilde, hvit Automatisk generert beskrivelse Hvad betyder det? - Det jeg tror jeg får (god tro), er en uoverensstemmelse med det jeg faktisk får. Stærke ugyldighedsgrunde Svage ugyldighedgrunde ![Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, nummer Automatisk generert beskrivelse](media/image45.png) Forvanskning ikke vigtig. Gammeldags. Hviskeleg, noget ændrer sig hen af vejen Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, dokument Automatisk generert beskrivelse - Sommerparken kan ikke forlange, at Ulrik betaler for lejen, fordi en kontrakt med en umyndig er en stærk ugyldighedsgrund, så kontrakten mellem Ulrik og sommerparken er ugyldig. **Case bil:** ![Et bilde som inneholder tekst, Font, skjermbilde, dokument Automatisk generert beskrivelse](media/image47.png) Første step: Er der indgået en aftale? Ja. Martin har solgt bilen, Kate har betalt for bilen Så kommer juraen: § 30 stk. 2 - Martin sviger Kate til at købe, og hun er derfor ikke bundet af aftalen. Svig indebærer at holde oplysninger tilbage eller give forkorte oplysninger, og det skal have betydning for købet. Svig er en svag ugyldighedsgrund, og derfor kommer god tro/ond tro i spil. Martin handler i ond tro da han sælger bilen med en fejl han vidste var der, og Kate handler i god tro. Aftalen er ugyldig, og hun er ikke bundet. **Case Gravid:** Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, nummer Automatisk generert beskrivelse Step 1: Er der indgået en aftale -- ja, mellem Sigrid og veninden. § 31, udnyttelse/ åger. Veninden udnytter Sigrids situation, og tager 4500kr for at køre hende til sygehuset. § 31 er en svag ugyldighedsgrund, og skal derfor se på god tro/ond tro. Veninden er i ond tro da hun indgår aftalen. Aftalen er derfor ugyldig, og hun er ikke bundet. Åger betyder at betalingen er urimelig høj. Det betyder ikke gratis, men for dyrt. En rimelig pris ville nok være prisen en taxa ville taget. **Aftaleloven § 29** Er en viljeserklæring retsstridigt fremkaldt ved anden tvang end i § 28 omtalt, er den ikke bindende for den tvungne, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet selv har udøvet tvangen eller har indset eller burdet indse, at erklæringen retsstridigt var fremkaldt ved tvang fra tredjemands side. **Aftaleloven § 29**...simpel tvang Man truer en person til at indgå en aftale med en: - Trusler om vold på et [senere tidspunkt] - Trusler om vold mod fx ægtefælle eller børn, der ikke er tilstede (ellers § 28) **Det, der trues med, skal være ulovligt.** **Det er tilladt at true med noget lovligt, fx at lægge sag an.** - Forskellen på § 28 og § 29 er at § 29, så truer man med noget på et senere tidspunkt, fx hvis du ikke betaler inden en uge, så gør jeg..." - § 28 -- øjeblikkelig -- stærk ugyldighedsgrund - § 29 -- senere tidspunkt -- svag ugyldighedsgrund **Aftaleloven § 36** *Stk. 1.* En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler. *Stk. 2.* Ved afgørelsen efter stk. 1 tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder. **Aftaleloven § 30**...svig Stk. 1. En viljeserklæring er ikke bindende for afgiveren, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, har fremkaldt den ved svig eller har indset eller burdet indse, at den var fremkaldt ved svig fra tredjemands side. Stk. 2... Svig: Urigtig oplysning/fortielse med henblik på at opnå en økonomisk fordel **Aftaleloven § 31**... åger *Stk. 1.* Har nogen udnyttet en andens betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for, er den, der således er udnyttet, ikke bundet ved den af ham afgivne viljeserklæring. *Stk. 2.* Det samme gælder, hvis tredjemand har gjort sig skyldig i et sådant forhold som omtalt i stk. 1 og den, til hvem viljeserklæringen er afgivet, indså eller burde indse dette. **Åger** Man opnår en økonomisk (og ufortjent) fordel ved at udnytte en anden persons tvingende behov, fx: - Ågerrenter (alt for høje renter) - For høje priser - Kræve betaling for gratis ydelser **OBS: Der er et vist rum for, "at den kloge må narre den mindre kloge"** En aftale, der er omfattet af § 31, bliver ofte kendt ugyldig i sin helhed. **Aftaleloven § 32**... fejl Stk. 1. Den, der har afgivet en viljeserklæring, som ved fejlskrift eller anden fejltagelse fra hans side har fået et andet indhold end tilsigtet, er ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse. Stk. 2... ![Et bilde som inneholder tekst, Font, skjermbilde, dokument Automatisk generert beskrivelse](media/image51.png) **Aftaleloven § 36** Et bilde som inneholder tekst, Font, brev, skjermbilde Automatisk generert beskrivelse Første steg: Der er indgået en aftale mellem Anders og Martin, om at købe et kamera. § 28 -- trusler/tvang. § 28 er stærk ugyldighedsgrund, og Martin er så ikke bundet, og aftalen er ugyldig. ![Et bilde som inneholder tekst, hvit, Font Automatisk generert beskrivelse](media/image53.png) § 30, brugtvognsforhandleren sviger sælgeren til at sælge bilen meget billigere. Sælgeren kan kræve at handlen annulleres. Et bilde som inneholder tekst, kvittering, Font, hvit Automatisk generert beskrivelse § 30 stk. 1. Brugtvognsforhandleren har indsæt eller burde indse svig fra tredjemands side, så handler han i ond tro ved at svige sælgeren og købe bilen billigt, uden at fortælle sandheden. Sælger må derfor kræve bilen tilbage. Noter fra undervisning 19. sep ============================== **Udbudsret** **Program** **Dag 1** **Udbudsret\ Udlicitering vs. Egen løsning** ![Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, diagram Automatisk generert beskrivelse](media/image55.png) Fx rengøring og kantinedriften på KP er styret af en tredjepart. Udbudsreglerne regulerer den nederste process **Udlicitering** - **Fordele**: Omkostningsbesparelser, adgang til ekspertise, fokus på egen kerne-ydelse, mv. - **Ulemper**: Mindre kontrol, afhængighed af leverandør, risiko for lavere kvalitet, risiko for kommunikationsproblemer. **Egen Løsning** - **Fordele**: Fuld kontrol over processer, bedre tilpasning til interne behov, muligvis højere kvalitet, besvarelse af kultur - **Ulemper**: Højere omkostninger, mangel på specialisering, ressourcekrævende. - Valget mellem udlicitering og egen løsning afhænger altid af de [specifikke behov], [ressourcer] og [strategiske mål]. - **Overveje evt. dette inden udlicitering:** - [Omkostninger]: - Er der omkostninger? - Kan omkostninger opvejes af ressourcebesparelser? - [Kvalitet]: - Hvordan sikres og måles kvalitet? - [Kontrol og risici]: - Hvordan påvirker tab af kontrol over processer, viden og kompetencer internt. - [Hvis] myndigheden [vælger] udlicitering, skal den være opmærksom på en række forhold, herunder EU-regler. - Processen sker således ud: **Udbudsprocessen** Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, line Automatisk generert beskrivelse ![Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, line Automatisk generert beskrivelse](media/image57.png) **Det udbudsretlige landskab** **1. Regelsæt** Retskilder i udbudsretten Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, sirkel Automatisk generert beskrivelse Tilbudsloven: - Tilbudsloven angår bygge- og anlægsarbejder under tærskelværdien i udbudsloven Forsyningsvirksomhed og koncessioner - Forsyningsvirksomhedsdirektivet og direktivet om koncessioner er ikke implementeret i form af udbudsloven, fordi de arbejder indenfor en kritisk infrastruktur. - Koncessionsdirektivet, så får ikke rengøring af fx busstop betalt for rengøring, men de får til gengæld lov til at bestemme over hvilke virksomheder der får reklame på busstopperne og de aftaler selv hvad de bliver betalt for reklamen. - Disse direktiver er implementeret i deres EU-retlige form (med tilføjelser) **Udbudsret\ Formål med udbudsreglerne** **1. Regelsæt\ Overordnet formål -- fri bevægelighed og effektiv konkurrence** **Formål** og **principperne** i TEUF, udbudsdirektivet og udbudsloven. **1. Formål (Mål)** - [Udbudsdirektiverne]: at 1) skabe et indre marked for *offentlig kontrakter*, hvor der er reel fri bevægelighed for [varer] og [tjenesteydelser], og 2) hvor konkurrencen om offentlige kontrakter er [effektiv] - [Udbudsloven]: at fastlægge [procedurerne] for offentlige indkøb, så der [gennem en effektiv konkurrence] sikres den bedst mulige udnyttelse af offentlige midler, samtidig med at modvirke nepotisme. [Spørgsmål]: Er der kongruens mellem lovens- og direktivets formål? **2. Grundlæggende principper\ Ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet** **2. Principperne (findes i UBL §§2-3)** - Ligebehandling (af tilbudsgivere) - Gennemsigtighed - Proportionalitet - Saglighed (dette fremgår ikke direkte af loven) - **Hvorfor**: Principper skal betragtes som et delmål, for at opnå det større formål (mål) - [Formålet er], at forhindrer favorisering af bestemte tilbudsgivere og diskrimination baseret på nationalitet, størrelse eller andre kriterier, som [ikke er relevante] for opgaven - Principperne udgør ikke hjemmel - Principperne indgår i fortolkning eller udfyldning af bestemmelserne i UBL - Undtagelser fra principperne (formål) skal altid fortolkes indskrænkende. **Udbudsret\ Principperne** **Diskutere med sidemanden (5 minutter)** - Uddyb de de forskellige principperne - Ligebehandling (af tilbudsgivere) - Gennemsigtighed - Proportionalitet **Grundlæggende principper\ Ligebehandling** **På den ene side** - Ens forhold behandles ens, og forskellige forhold behandles forskelligt - Ingen må stilles bedre eller dårligere end andre - Alle skal have lige adgang til at konkurrerer på lige vilkår. **På den anden side** Forskelsbehandling kan dog ske, hvis der er objektivt og sagligt begrundet, samt proportionalt. [Eksempler]: krav om - Teknisk eller faglig ekspertise - Økonomisk kapacitet - Sikkerhedsgodkendelser - eksisterende leverandør har konkurrencefordele (som dog skal udlignes, hvis muligt) **\ Proportionalitet** - **Def**: Kravene skal være egnede, nødvendige og forholdsmæssige [i forhold til] det **mål**, ordregiveren ønsker at opnå med indkøbet - Fx virksomheder der må søge om udbud til at rengøre skolen, skal have en omsætning på 30 mill. Kr. Ikke proportionalt - [Krav til ansøgere]: skal være rimelige og nødvendige for det konkrete indkøb, fx tidsfrister og egnethedskrav. - Kravene må ikke kunstigt indskrænke konkurrencen! - [Bagatelagtige forbehold] må ikke føre til afvisning af tilbud, hvis de let kan prissættes **Gennemsigtighed** **Åbenhed og klarhed i udbudsmaterialet**: - Udbudsprocessen skal være offentlig og åben. Man vælger en evalueringsmetode, og det skal være offentlig. - **Eksempler**: - Ordregiveren skal på forhånd beskrive [kontraktens genstand] og udbuds[processen]. - Alle [relevante oplysninger] skal være [tilgængelige] for tilbudsgivere - [Tildelingen] skal være [transparent] (krav om begrundelse) OBS: Baseret på ligebehandlingsprincippet **Hvilke myndigheder er omfattet af udbudsreglerne:** **UDBUDSLOVEN** Udbudsloven § 24, nr. 28 **Ordregivende myndigheder** - Staten (ministerier, styrelser mv.). - Regionale og lokale myndigheder (kommuner, regioner). - Offentligretlige organer - Sammenslutninger af ovennævnte. - Visse bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelseskontrakter, hvortil der ydes offentlig støtte på mere end 50 %, er også omfattet af udbudsloven afsnit II. Udbudsloven § 24, nr. 27 **2. "Offentligretlige organer:** ***Der er organer*** a. *der er oprettet specielt med henblik på at **imødekomme almenhedens behov (kan diskuteres)**, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter,* b. *der er **juridiske personer (fx A/S eller Aps)**, og* c. *som for mere end halvdelens vedkommende **[finansieres] af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller af andre offentligretlige organer** [eller] **er [underlagt ledelsesmæssig kontrol] af disse myndigheder eller organer** [eller] **har en bestyrelse eller direktion** eller et tilsynsråd, [**hvor mere end halvdelen** af medlemmerne **udpeges af** ]staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer."* Udbudsloven § 24, nr. 27 (forsat) ***2. "Offentligretlige organer*** **[Hensyn bag reglen]:** at man ikke fratager udbudsloven (udbudsdirektivet) den [tilsigtede effektivitet] ved at oprette et selskab og placerer statslige mv. opgaver i selskabet og [dermed] [omgår] udbudsloven (fx en kommune opretter et selskab og får de til at lave en specifik opgave for at komme rundt om udbudsloven) - Dette er baggrunden for, at organets kommercielle karakter indgår i vurderingen, når det under betingelse 1 anføres, at organet skal være oprettet specielt med henblik på at imødekomme almenheden behov og ikke behov af industriel eller kommerciel karakter. **Eksempel** - Metro byggeri - DSB, ATP, DR, kommunale selskaber, almenboligselskaber. - Affaldsselskaber (der opfylder betingelserne) **Forsyningsvirksomheds-direktiveT (Bonus slide)** ![Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, forretningskort Automatisk generert beskrivelse](media/image59.png) Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, forretningskort, Font Automatisk generert beskrivelse **UDBUDSLOVEN** **Case -- 10 minutter** Et regionalt trafikselskab, TrafikNord, er stiftet for at varetage kollektiv transport i regionen. Selskabet er juridisk set en selvstændig enhed (selskab) og har egen bestyrelse, men modtager sin finansiering fra regionen og kommunerne. TrafikNord er etableret for at opfylde specifikke behov i offentlighedens interesse, og dens aktiviteter fokuserer primært på at sikre tilgængelig og effektiv transport for borgerne. TrafikNord har dog også med indtægter fra billet- og reklamesalg. **Spørgsmål:** Give et velbegrundet svar på, om hvorvidt TrafikNord er en ordregiver i udbudslovens forstand, og er TrafikNord underlagt udbudspligten ved indkøb af f.eks. kaffe, rengøring, it-ydelser mv.? - 1\) Oprettet for det almennyttige behov, 2) De er et juridisk selskab, 3) finansieres af regionen og kommunen - Alt indkøb skal også i udbud **Hvilke ydelser/indkøb er omfattet?** **Indkøb omfattet af Udbudsreglerne** - Indkøbet skal vedrører udførelsen af: - Bygge- og anlægsarbejder - Tjenesteydelser - Varekøb - Også blandede kontrakter - Grunden til at de deles op i de tre, er fordi tærskelværdierne er forskellige mellem de tre. Derfor er det vigtigt at kontrakten har rigtigt indkøb - Hvis det er en blandet kontrakt, så skal vi vurdere hvilket indkøb der er rigtig. - **[Hensyn bag klassificering af en kontrakt]** - [Tærskelværdierne] for hvornår UBL gælder, [afhænger af,] hvad der skal indkøbes. - Det er derfor vigtigt at [forhindre], at en ordregiver undgår udbudspligt ved kunstigt at klassificere en kontrakt som en bygge- og anlægskontrakt, hvis det er tjenesteydelse - **[Klassificeringen af en kontrakt:]** - Vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter [defineres] efter deres indhold, [mens] bygge- og anlægskontrakter [omfatter] både varer og tjenester - Det afgørende for klassificeringen er kontraktens **formål** og ordregiverens **behov** **Bygge- og anlægsarbejder** **Bygge- og anlægskontrakter** [UBL § 24, nr. 23, litra a-c]: - Det er [kontrakter], der [vedrører] udførelse eller [både] projektering og udførelse [af bygge- og anlægsarbejder], **f.eks.:** 1. Anlæg af veje mv. 2. Opførelse, nedrivning og restaurering af alle type bygninger, 3. Almindelige byggearbejder (etablering af rørledninger, eller andre installationer i bygninger) 4. Vedligeholdelse af bygning? - KFST: - *Gennemgribende vedligeholdelsesarbejder, fx professionelt malerarbejde er et bygge- og anlægsarbejde, [er] omfattet.* - *Udendørs arbejder på bygninger, fx sandblæsning, betragtes også som bygge- og anlægsarbejde."*) - I udbudsloven henviser den til en masse bilag osvosv, men over er en mere simpel udgave som Mirza har lavet. **Hvis tvivl om bygge-anlægskontrakt eller tjenesteydelse: Undersøg i CPV-glossaret!** **Skræddersyet byggeri/lejemål** "KRAV, SOM ER SPECIFICERET AF ORDREGIVER" **[3 minutter med sidemanden]**: - Et lejemål, der forinden udleje til ordregiver indrettes af en privat aktør efter nærmere instruktioner fra en offentlige myndighed (lejer) - - Et byggeri, der forinden salg til ordregiver opføres af en privat aktør efter nærmere instruktioner fra en offentlige myndighed (køber) - **Er der udbudspligt i disse tilfælde?** **Ja -- hvis** - Byggeriet opføres og indrettes til ordregivers brug og - Ordregiver har »afgørende indflydelse« på arbejdets art eller projektering. **Dette er fravigelse** af det normale udgangspunkt om, at aftaler om køb/leje af fast ejendom ikke er undergivet udbudspligt. - Byggeri, der opføres af privat part efter instruktion fra ordregivende myndighed og efter opførelsen forudsættes overdraget til den ordregivende myndighed (forkøbsret) kan fx. Ske i sammenhæng med et kommunalt salg af jordarealer. **Tjenesteydelser og vareindkøb** **Tjenesteydelser** Offentlige tjenesteydelseskontrakter, udbudslovens § 24, nr. 25 **Udbudslovens § 24, nr. 25 (offentlige tjenesteydelseskontrakter)** Offentlige [kontrakter], der [vedrører] levering af tjenesteydelser, [bortset] fra udførelse af bygge- og anlægsarbejder. **Eksempel:** - Rådgivning (konsulenter, arkitekter mv.) - Affaldsafhentning - Snerydning - Rengøring - Kantinedrift **Vareindkøb** Offentlige vareindkøbskontrakter, udbudslovens § 24, nr. 26 **Udbudslovens § 24, nr. 25 (offentlige vareindkøbskontrakter)** Offentlige [kontrakter], der [vedrører] køb, leasing eller leje (med eller uden forkøbsret) af varer. **Eksempel:** - Kontorartikler (borde, stole) - Fødevarer (frugt, kaffe) - Byggematerialer - Leje af biler **Blandet indkøb** **Blandede kontrakter** Offentlige vareindkøbskontrakter, udbudslovens § 24, nr. 26 - Hvad er udfordringen? - Blandede kontrakter kan bestå af - [Situation 1]: Forskellige ydelser, der alle er omfattet af UBL (Udbudsloven) - [Situation 2]: En blanding af ydelser, der hhv er og ikke er omfattet af UBL **Diskutere med sidemanden i 5 minutter** **- Hvordan løser man problemer med blandede kontrakter?** **Blandede kontrakter** **Situation 1: Forskellige ydelser, der alle ydelser omfattet af UBL** **Udbudsloven § 25:** *"Stk. 1. En ordregiver skal tildele kontrakter, der vedrører en [kombination af] bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller varer, efter de regler, der gælder for den type ydelse, der udgør kontraktens hovedformål, jf. dog stk. 2.* *Stk. 2. En ordregiver [skal tildele] en kontrakt efter de regler, der gælder for den type ydelse, der har den højeste værdi, [når] kontrakten vedrører både tjenesteydelser omfattet af afsnit 3 og andre tjenesteydelser. [Det samme gælder] for kontrakter, der både vedrører tjenesteydelser og varer."* ![Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, kvadrat, line Automatisk generert beskrivelse](media/image61.png) **Situation 2: Ydelser, der er og ikke er omfattet af UBL** **Udbudslovens § 26** Blandet kontrakt, der vedrører **ydelser, [der er ]**[omfattet] af udbudsloven **og ydelser, [der ikke er ]**[omfattet] af udbudsloven **Kan indkøbet objektivt adskilles?** Ja -- indkøbet kan adskilles **(det kan objektivt adskilles)** - De enkelte kontrakter tildeles [efter de regler], der gælder for de særskilte delkontrakter. - **OBS**: UBL gælder, hvis værdien af de dele af indkøbet, der er omfattet af UBL, overstiger den gældende tærskelværdi. Nej -- indkøbet kan ikke adskilles (**det en udelelig helhed?**) - Kontraktens hovedformålet er afgørende - den tildeles efter de regler (det regelsæt), der gælder for den type ydelse, der udgør kontraktens hovedformålet - **OBS**: [Relevant ved] mindre bygge- og anlægsarbejder, hvor der også indgår en selvstændig drift og vedligeholdelsesydelse, der isoleret set overstiger EU-tærskelværdien for tjenesteydelser. - **Finder anvendelse, hvor den ydelse, der ikke er omfattet af udbudsloven, heller ikke er omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet, eller forsvars- og sikkerhedsdirektivet.** **Blandede kontrakter (Bonus slide)** Kendelse **KfU af 23. september 2010 -- Getinge A/S mod Region Midtjylland** Region Midtjylland indkøbte autoklaver, dekontaminatorer, en centralvasker og diverse tilbehør til 2 sygehuse. Anslået værdi mere end 6 mio. kr. Da installationen af disse maskiner indebar visse bygnings- og installationsarbejder, valgte regionen at anvende Tilbudsloven **\ Klage** Getinge A/S klagede til Klagenævnet for Udbud **Påstand:** Der var tale om vareindkøb der var EU-udbudspligt **Klagenævnet udtalte:** Ifølge "byggesagsbeskrivelsen" er hovedformålet med ombygningen var at udskifte den eksisterende maskinpark, og at bygherre ønskede så få ændringer af bygningsmassen som muligt. Kontrakten skulle derfor have været udbudt som en vareindkøbskontrakt efter udbudsdirektivet (udbudsloven) og ikke som et bygge- og anlægsarbejde efter tilbudsloven. Tildelingsbeslutningen blev annulleret. **Blandede kontrakter** **Case om blandet kontrakter -- 6 minutter** En kommune skal indgå en kontrakt om renovering af en række offentlige bygninger. Kontrakten omfatter både teknisk rådgivning (omfattet af udbudsloven) og levering af inventar (ligeledes omfattet af udbudsloven). Derudover indgår også en række kulturelle formidlingsydelser, som ikke er omfattet af udbudsloven. Den samlede kontraktsum overstiger tærskelværdien for udbud, og kommunen skal nu beslutte, hvordan de skal håndtere udbudsprocessen. Skal de betragte kontrakten som en samlet enhed under udbudsloven, eller skal de opdele kontrakten i delkontrakter og håndtere ydelserne særskilt? - De skal opdele kontrakten i delkontrakter hvor du får det udbudspligtige i en kontrakt, og det kulturelle i en anden. Også skal man så se den udbudspligtige delkontrakt, som er en blanding af tjenesteydelser og vareindkøb, også se på hvilken der har højest værdi. **Hvilke aftaler er omfattet?** Offentlige kontrakter **Udbudspligtige kontrakter** **HR:** "Offentlig kontrakter" er omfattet af udbudspligten **U:** Vertikal in-house, vertikal udvidet in-house eller horisontalt samarbejde Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, diagram Automatisk generert beskrivelse **Udbudspligtige kontrakter -- Bonus slide** **Hvad med begrebet offentlig kontrakt?** - [Defineres i UBL § 24, nr. 24]: *" **Gensidigt bebyrdende** kontrakter, der indgås **skriftligt** mellem (...) økonomisk(e) **aktør(er)** (... ) ordregiver€...""* - *Hvad med?* - **Gensidigt bebyrdende (gaver er ensidige)** - [Ydelsen fra ordregiveren] behøver ikke at være et pengebeløb, men skal kunne opgøres i penge". - [Ydelsen fra økonomisk aktør]: Ordregiver skal have "direkte økonomisk interesse" i den ydelse, der leveres. Ordregiver behøver ikke direkte modtage leverancen. - **Økonomiske aktører**: Aftale med ekstern part eller er der tak om in house, vertikal mv. - **Indkøbstype**: Det skal være *bygge- og anlægsarbejder eller levering af varer eller tjenesteydelser* **In-house, vertikal in-house, vertikal udvidet in-house, horisontale samarbejder** **Udbudsret** **Vertikal in-house** **Klassisk og udvidet in-house** Offentlige anskaffelser [kan] under visse omstændigheder [foretages] **uden** udbud med henvisning til reglerne om **in-house ydelser**. **\ In-house / klassisk (Def)** \- Opgaver, som varetages internt af en ordregivende myndighed, dvs. opgaver, som udføres ved brug af interne ressourcer uden anskaffelser fra eksterne tredjemænd. **\ (Vertikal) in-house og udvidet in-house (Def)** \- En offentlig myndighed anvender en [selvstændig juridisk] person til udførelse af en opgave. \- Forholdet [mellem] 1) myndighed og 2) den juridiske enhed har så markante lighedstræk med den situation, [hvor] myndigheden udføre opgaven internt. **1. Vertikal in-house** UBL § 12 *Loven **gælder således ikke**, når en ordregiver indgår kontrakt med en juridisk person, når* 1. *ordregiveren **kontrollerer** den juridiske person på en måde, der svarer til den kontrol, ordregiveren fører med sine egne organisatoriske enheder,* 2. *m**ere end 80 pc**t. af den juridiske persons aktiviteter udføres i forbindelse med gennemførelsen af de opgaver, den juridiske person har fået betroet af ordregiveren eller af andre juridiske personer, der kontrolleres af ordregiveren, jf. § 16, og* 3. *der **ikke er nogen direkte private kapitalandele** i den juridiske person med undtagelse af private kapitalandele, der er krævet i henhold til lovgivningen, og som ikke medfører en afgørende indflydelse på den juridiske person.* **Hvad der indgår i vurderingen ifølge forarbejderne** 1. **[Kontrol]***: "ordregiveren, udøver en bestemmende indflydelse på den juridiske persons [strategiske målsætninger] og [væsentlige beslutninger]"* 2. **[Opgaveudførelses-omfang]***: "Ved fastsættelsen af procentdelen for aktiviteterne, [skal der tages hensyn] til den kontrollerede juridiske persons gennemsnitlige samlede [omsætning] eller [andre passende aktivitetsbaserede indikatorer], såsom afholdte omkostninger i de seneste 3 år forud for tildelingen af kontrakten."* **Særligt om betingelse 1-2 i UBL § 12** *Loven gælder ikke, når en ordregiver indgår kontrakt med en juridisk person, når* 1. *ordregiveren **kontrollerer** den juridiske person på en måde, der svarer til den kontrol, ordregiveren fører med sine egne organisatoriske enheder,* 2. ***mere end 80 pct.** af den juridiske persons aktiviteter udføres i forbindelse med gennemførelsen af de opgaver, den juridiske person har fået betroet af ordregiveren eller af andre juridiske personer, der kontrolleres af ordregiveren, jf. § 16* ![](media/image63.png) **Vertikal udvidet in-house horisontale samarbejder** **2. Vertikal [udvidet] in-house** UBL § 14 Efter **udbudslovens § 14** er der også tale om in-house, hvor ordregiver tildeler til en juridisk person, når: 1. [Kontrol:] ordregiver [sammen med andre] ordregivere udøver en **kontrol** over den juridiske person, der svarer til den kontrol, som ordregiveren udøver over deres organisatoriske enhed 2. [Opgaveudførelse:] **mere end 80 pct.** af aktiviteterne i den juridiske person udføres i forbindelse med gennemførelsen af opgaver, den juridiske person har fået betroet af de kontrollerende ordregivere (eller af andre juridiske personer, der kontrolleres af de samme ordregivere), og 3. [Privatdeltagelse:] der **ikke er nogen direkte privat kapitalandel** i den kontrollerede juridiske person med undtagelse af private kapitalandele, der er krævet i lovgivningen, og som ikke medfører afgørende indflydelse på den juridiske person. - §12 og §14 er helt ens, bare at i §14 er der to eller flere ordregivere. Et bilde som inneholder tekst, Font, skjermbilde Automatisk generert beskrivelse UBL § 13 Der er tale om vertikal udvidet inhouse efter **UBL § 13** i **disse 2 situationer**: - [Situation 1]: Ordregiver tildeler til en juridisk person, der kontrollerer den udliciterende ordregiver (datter til moder), jf. § 12, eller - [Situation 2]: Ordregiver tildeler til en juridisk person, som også kontrolleres af den enhed, der kontrollerer den udliciterende ordregiver (søster til søster) **Sammenfattende**: Udbudslovens finder således heller ikke anvendelse, når en ordregiver tildeler en kontrakt opad i kædekontrolen (datter til moder) eller horisontalt i kædekontrolen (datter-datter) **Kontrol**? Forstås på samme måde som tidligere ![Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, diagram Automatisk generert beskrivelse](media/image65.png) Praksis om UBL § 13 **C-15/13, Datenlotsen** - Udvidet in-house -- tildeling (søster til søster) - Tysk universitet indgik en kontrakt om levering af en IT-ydelse med Hochschul-Informations-System GmbH. - Dette var et søsterselskab til universitet. - Moderselskabet var en kommune. - En anden it-virksomhed klagede over, at kontrakten var indgået uden udbud. - Spørgsmålet var, om universitet kunne købe ydelsen af søsterselskabet uden udbud. - Klageren fik medhold. - Retten fandt nemlig, at universitetet aftale om IT-ydelse ikke var omfattet af udvidet in-house pga. universitets forhold til moderen. - Dette skyldtes, at kontrolkriteriet mellem datter- og modervirksomheden ikke var opfyldt. Der skal være reel kontrol. Derfor kan man ikke bruge § 13. **3. Horisontale samarbejdsaftaler** **Case -- 10 minutter** Byggetek A/S har i mange år leveret bygge- og renoveringstjenester til Københavns Kommune. En række byrådsmedlemmer sidder i bestyrelsen i Byggetek A/S, som primært udfører opgaver for kommunen. Kommunen ejer desuden en betydelig, men ikke hovedparten af kapitalandelene i Byggetek A/S. For at sikre fortsat kvalitet og effektivitet i samarbejdet overvejer kommunen at udvide deres eksisterende kontrakt med Byggetek A/S. Kommunen ønsker at tildele en ny kontrakt direkte til Byggetek A/S uden at gennemføre en offentlig udbudsprocedure, baseret på en opfattelse af, at Byggetek A/S er en intern enhed tæt knyttet til kommunen. **Spørgsmål**: Kan kommunen udnytte \"in-house\" reglen i udbudsloven til at tildele kontrakten direkte til Byggetek A/S? - Nej fordi de ikke har kapital horisontale samarbejder **(Bonus slide)** **3. Horisontale samarbejdsaftaler (Bonus slide)** **Udbudslovens § 15** *Loven gælder ikke for offentlige kontrakter, der indgås mellem ordregivere, når* 1. *kontrakten etablerer eller gennemfører et **samarbejde** mellem ordregiverne med det formål at sikre, at de offentlige tjenester, som ordregiverne skal udføre, leveres med henblik på at realisere fælles målsætninger* 2. *gennemførelsen af dette samarbejde udelukkende er underlagt hensyn, der vedrører forfølgelsen af formål af **almen interesse**, og* 3. *ordregiverne på det åbne marked tilsammen udfører mindre end 20 pct. af de aktiviteter, der berøres af samarbejdet, jf. § 16.* **[C-480/06 kommissionen mod Tyskland]** - 4 kommuner indgår kontrakt om bortskaffelse af affald. - Første gang man tager stilling til horisontale samarbejder - Afgørelsen har manifesteret sig i UBL § 15 og betingelserne i bestemmelsen er udledt af dommen. - Der skal (hvilket var tilfældet) være tale om: - Reelt samarbejde - fællesmålsætning - Public service af almeninteresse - Konkurrencefordel - nope Andre undtagelser (Bonus slide) **Horisontale samarbejdsaftaler (Bonus slide)** Andre undtagelser - *Kontrakter omfattet af FVD* - *Kontrakter om elektronisk kommunikation* *Dette er ikke udtømmende liste* **Tærskelværdien** **Udbudsret** **Diskutere med sidemanden (3 minutter)** - Hvad forstås ved tærskelværdier? - Hvorfor har vi tærskelværdier? - Er tærskelværdierne ens for alle kontrakter? [Indledning:] Udbudsloven gælder kun for større kontrakter -- [kravet er], at kontraktens anslåede værdi [overstiger] visse [tærskelværdier]. [Begrundelse:] Det er vigtigt med konkurrence på det indre marked samt at der gives god adgang til offentlige kontrakter. Men det er samtidig vigtigt at **[undgå]** unødvendige formaliteter, fordi det er ressourcekrævende (både økonomisk og administrativt), at gennemføre et udbud. [Tærskelværdier]: - Værdierne fremgår af UBL §§ 6-8 og justeres hvert 2. år. - Værdierne afhænger 1. Ydelsestypen (bygge- og anlægsarbejde, vare eller tjenesteydelser mv, og 2. Om kontrakten indgås af en statslig eller en ikke statslig myndighed. **Bygge og anlægskontrakter** Tærskelværdier Et bilde som inneholder tekst, Font, skjermbilde, forretningskort Automatisk generert beskrivelse Hvis værdien er under 41,2 mio. Bruger man Tilbudsloven Hvis det er over 42 mio. Bruger man udbudsloven afsnit 2 **VARER OG TJENESTEYDELSER** ![Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, diagram Automatisk generert beskrivelse](media/image67.png) Hvis man er under tærskelværdi er det udbudsloven afsnit 4 eller 5 Om man vælger Afsnit 4 eller 5, kommer an på om det er en klar grænseoverskridende interesse Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, logo Automatisk generert beskrivelse **Klar grænseoverskridende interesse -- ja** **Klar grænseoverskridende interesse** **Udbudslovens afsnit 4** Den ordregivende myndighed skal [for] alle kontrakter [med] en værdi under den relevante tærskelværdi (i princippet uden nogen bundgrænse) vurdere, om kontrakten har *[klar grænseoverskridende interesse].* **Hvilke elementer indgår i vurderingen*?*** - Det afhænger af [konkrete vurdering]. Der lægges vægt på: - kontraktens [genstand], kontraktens anslåede [værdi], forholdene i den pågældende [branche], herunder markedets størrelse, struktur og handelspraksis samt det [geografiske sted], hvor kontrakten skal udføres. (Forarbejderne til UBL § 191) - Kontraktens [varighed] (længere kontrakt giver bedre mulighed for at afskrive investeringer). - Svag indenlandsk konkurrence (f.eks. Indkøb af specialudstyr- instrumenter) - Mulighed for at opnå EU-finansiering af grænseoverskridende projekter. Se 1) klagenævnets kendelse af 6. marts 2014, G4S Security Service A/S mod Region Syddanmark samt 2) klagenævnets kendelse af 24. maj 2016, Danske Care mod Egedal Kommune **Annonceringsudbud** **Hvis *klar grænseoverskridende interesse, [skal] udbudslovens §§ 191-192 iagttages*** **Udbudslovens § 191 (annonceringsudbud)** - *"En ordregiver skal forud for indgåelse af vare- og tjenesteydelseskontrakter med klar grænseoverskridende interesse, jf. § 10, **[annoncere]** kontrakten."* - Annoncen skal annonceres på udbud.dk **Udbudslovens § 192** - Ordregiver skal **fastlægge** en [tildelingsprocedure], **orientere** potentielle [tilbudsgivere om proceduren], samt overholde ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet, - Ordregiver skal give en skriftlig **underretning** til alle tilbudsgivere om tildelingsbeslutningen og [efter anmodning] fra en tilbudsgiver, give **begrundelse** for tildelingsbeslutningen **Mere om hvad der skal med i annoncering:** - Annoncering skal ske på [[www.udbud.dk]](http://www.udbud.dk/) (og i overensstemmelse med den skabelon, som er tilgængelig på [[www.udbud.dk]](http://www.udbud.dk/) - Annoncen skal som minimum [indeholde] følgende for at sikre en passende grad af offentlighed til fordel for potentielle tilbudsgivere: 1. En kort beskrivelse med de vigtigste oplysninger. 2. En beskrivelse af proceduren som ordregiveren skal fastsætte i henhold til udbudslovens § 192, herunder oplysninger om tildelingskriterium. 3. Ordregiverens kontaktoplysninger, hvor ansøgninger eller tilbud kan modtages og tidsfrister. - Det er [ikke et krav], at der udarbejdes et udbudsmateriale med detaljerede beskrivelser af det udbudte - Sørg for at gøre annonceringsudbuddene så [simple] som mulige -- ikke alene af hensyn til ordregiver, men også af hensyn til tilbudsgiverne. - Klagenævnet for Udbud er kompetent til at behandle klager over annonceringsudbud gennemført i henhold til udbudslovens afsnit IV. - Ingen standstill-forpligtelse. - Ingen pligt til ESPD. Klar grænseoverskridende interesse -- NEJ **VARER OG TJENESTEYDELSER** ![Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, diagram Automatisk generert beskrivelse](media/image69.png) **[Ingen] klar grænseoverskridende interesse** **Udbudslovens afsnit 5:** **Udbudslovens § 193:** *"En ordregiver skal forud for indgåelse af vare- og tjenesteydelseskontrakter uden klar grænseoverskridende interesse sikre sig, at indkøbet foregår på [markedsmæssige vilkår]."* *Kravet [vil være opfyldt] hvis* ordregiver: 1. gennemfører en markedsafdækning og indhenter ét tilbud, 2. indhenter 2 eller flere tilbud eller 3. annoncerer på sin hjemmeside **Forarbejderne:** "*Markedsafdækningen kan være baseret på benchmarkingundersøgelser, mundtlige kontakter til udvalgte virksomheder eller erfaringer fra tidligere indkøb. I sådanne situationer kan det være tilstrækkeligt at indhente et tilbud."* **OBS**: Ingen pligt til annoncering! Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, dokument Automatisk generert beskrivelse **Krav til ordregiver** - Ordregiver skal kunne dokumentere, at købet er [foregået på markedsmæssige vilkår ] - Ordregiver skal handle i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper om [saglighed], økonomisk [forsvarlig forvaltning], forbuddet mod varetagelse af [uvedkommende hensyn], [ligebehandlingsprincippet] og [proportionalitetsprincippet] - Gælder altså også for ikke-forvaltningsmyndigheder! **Anbefaling når I kommer i Praksis** Husk dokumentation for, at en kontrakt er indgået på markedsmæssige vilkår. Overvej altid et skriftligt evalueringsnotat **Hvad gør man, hvis man vil klage?** § 1, stk. 4 i Lov om Klagenævnet for Udbud: "*Loven gælder ikke for klager over overtrædelse af udbudslovens § 1 og § 193."* Statsforvaltningen, Ombudsmanden, domstolene? **Case -- 5 minutter** Hvidsted Kommune skal indgå en kontrakt på rengøringsydelser for en række offentlige bygninger. Kontrakten har en anslået værdi på 1,2 millioner kroner og kommunen ønsker at indgå kontrakt på 4 år med mulighed for forlængelse yderligere 2x12 måneder. Flere udenlandske rengøringsfirmaer har tidligere vist interesse for at levere rengøringsydelser i området. **Spørgsmål:** Du arbejder i Hvidsted Kommune og du skal vurdere, om opgaven skal i udbud? **Opsummering af case** Det afgørende er, om opgaven har en grænseoverskridende interesse, der kræver en offentlig annoncering? Hvordan skal du håndtere konkurrencen og gennemsigtigheden i udbudsprocessen, hvis udenlandske virksomheder potentielt kunne være interesserede? Spørgsmålet lægger op til en diskussion om de kriterier, der anvendes til at vurdere grænseoverskridende interesse og de tilhørende udbudsretlige forpligtelser. **Light-regimet** **Formål:** - Lightregimet er skabt for at lette procedurerne for tildeling af kontrakter, der vedrører særligt sensitive områder som - Sundhedsydelser - Sociale ydelser - Uddannelsesydelser - mv. - Det blev introduceret som en del af EU\'s udbudsdirektiv i 2014 og omfatter visse \"sociale og andre specifikke tjenesteydelser\" **Hjemmel -- Udbudslovens § 7:** - "Udbudslovens afsnit 3 gælder for offentlige kontrakter om sociale og andre specifikke tjenesteydelser, der er anført i bilag XIV til udbudsdirektivet, når værdien af kontrakten overstiger tærskelværdien." **Spørgsmål -- 5 minutter** - Hvilken tærskelværdier gælder for ydelser omfattet af ligtregimet? - Hvilke ydelser er omfattet af ligtregimet? - Hvordan er proceduren for at gennemføre et udbud omfattet af lightregimet? - Hvad ligger der i "Reseveret kontrakter"? **Hvilken tærskelværdier gælder for ydelser omfattet af ligtregimet?** I lightregime er det nogle andre tærskelværdier: ![Et bilde som inneholder tekst, Font, skjermbilde, logo Automatisk generert beskrivelse](media/image71.png) **Hvilke ydelser er omfattet af ligt-regimet?** Bl.a. kontrakter vedrører: - Sundheds- og socialvæsen, - Velfærdsydelser, - Hotel- og restaurationstjenesteydelser, - Visse juridiske tjenesteydelser, - Tjenester for lokalsamfundet, - Administrative tjenester på det sociale område, uddannelsesområdet, sundhedsområdet og det kulturelle område. OBS: Begrænset betydning inden for byggeriet! **Opsummering** **Kendetegn ved lightregimet:** - **Grænseværdier**: Tærskelværdien for, hvornår et udbud er omfattet af lightregimet, er højere. - **Mindre restriktivt**: Der er færre formelle krav sammenlignet med normale udbud. - **Større frihed**: Ordregiver har dermed større fleksibilitet og frihed til at gennemføre udbuddet, så længe principper som gennemsigtighed, ligebehandling og proportionalitet respekteres. - **Annoncekrav**: Selvom der er større fleksibilitet, **skal** udbud omfattet af lightregimet stadig annonceres, hvis kontraktens værdi overstiger tærskelværdien. Det skal ske i EU\'s TED-database (Tenders Electronic Daily). Ikke i udbud.dk **Opsummering (forsat)** **Sammenligningen med almindelig udbud** - [Lightregimet] er mindre formelt og giver mere fleksibilitet til udbud af bestemte tjenesteydelser, hvorimod [normale udbud] er underlagt strengere procedurer og regler. - [Lightregimet] er [designet til] at reducere den administrative byrde [ved at] tillade en mere fleksibel proces for specifikke sektorer, mens [normale udbud] er stramt reguleret for at sikre fuld gennemsigtighed og ligebehandling i bredere sektorer. **Procedure, offentliggørelse, tildeling og procedure efter tildeling (Ekstra)** **[Proceduren (§ 186)]:** *"En ordregiver skal ved indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser, jf. § 7, fastlægge en procedure i overensstemmelse med lovens § 2, herunder fastsætte kriterier for tildeling".* **[Offentliggørelsesmetode (§ 187)]:** Ordregiver skal på forhånd offentliggøre en udbudsbekendtgørelse eller en forhåndsmeddelelse. - OBS: Pligten til offentliggørelse kan fraviges i tilfælde, der svarer til de tilfælde, der er omfattet af §§ 80-83 (udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse). **[Tildeling (§ 188): ]** - En ordregiver skal tildele kontrakter i overensstemmelse med den procedure, som ordregiveren har fastlagt (§ 186). - Underretning til ansøgere og tilbudsgivere skal ske i overensstemmelse med § 171. - Stand still-periode gælder. **[Procedure efter tildeling (§ 189)]** - Efter afslutning af processen skal ordregiver udarbejde en skriftlig rapport i henhold til § 174. - Ordregiveren skal senest 30 dage efter udgangen af hvert kvartal fremsende bekendtgørelser om sin kontrakter omfattet af light-regimet (der skal udarbejdes en bekendtgørelse om hver indgået kontrakt, men at fremsendelsen af bekendtgørelsen/bekendtgørelserne kan ske kvartalsvis). **Light-regime (Bonus-slides)** **[Udbudslovens § 190:]** - Stk. 1. "*Ordregiveren kan forbeholde retten [til at deltage i udbuddet] **til organisationer***, der udelukkende beskæftiger sig med tjenesteydelser på sundheds-, social- og kulturområdet, der er omhandlet i § 186 og omfattet af en række CPV-referencenumre opremset i bestemmelsen. ***SPM: Betingelserne for at bruge UBL § 190, stk. 1*** *Se udbudslovens § 190, stk. 2-3* **Udbudsproceduren** **Udbudsformerne ved EU-udbud** 1. Offentligt udbud -- kan altid anvendes 2. Begrænset udbud -- kan altid anvendes 3. Udbud med forhandling -- særlige betingelser (dog ikke ved udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet) 4. Udbud med forhandling uden offentliggørelse -- særlige betingelser 5. Konkurrencepræget dialog -- særlige betingelser (dog ikke ved udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet) 6. Innovationspartnerskab **Udbudsformerne ved EU-udbud** [Valgfrihed]: - Ordregiver kan frit valg mellem: - Offentligt udbud - Begrænset udbud - Valgfriheden **[gælder ikke]** i forhold til: - Udbud med forhandling - Konkurrencepræget dialog - Innovationspartnerskaber - OBS: Ordregiver kan kun anvende sidst 3 nævnte procedure, hvis en række nærmere angivne betingelser er opfyldt. **Udbud** **Spørgsmål -- 5 minutter** - Hvad er forskellen på de forskellige udbudsprocedure? - Hvordan er den typiske proces uanset ved de forskellige udbud? **Udbudsformerne ved EU-udbud** [Fælles elementer ved alle udbudsprocedure: (typisk proces)] 1. Ordregiver offentliggør en [udbudsbekendtgørelse] og gør [udbudsmaterialet] offentligt tilgængeligt 2. Økonomiske aktører ansøger om deltagelse i udbuddet (ved begrænset udbud) 3. Ordregiver udvælger blandt ansøgerne en kreds af kvalificerede økonomiske aktører (ved begrænset udbud) 4. Ordregiver opfordrer de udvalgte ansøgere til at afgive tilbud (ved "offentligt udbud" kan enhver aktør indgive tilbud) 5. De udvalgte tilbudsgivere indsender deres tilbud 6. Ved [udbud med forhandling] indgår ordregiver i forhandling med tilbudsgiverne om kontraktens tekniske, juridiske eller økonomiske elementer (altså efter indledende tilbud er fremsendt til ordregiver) 7. De endelig tilbud vurderes af ordregiver 8. Ordregiver træffer beslutning om tildeling af kontrakten 9. Ordregiver underretter alle tilbudsgivere om sin beslutning og giver en begrundelse. 10. Stand-still-perioden begynder at løbe 11. Ordregiver indgår kontrakt med den vindende tilbudsgiver 12. Ordregiver offentliggør en bekendtgørelse om resultatet af udbudsproceduren **Offentligt udbud** - Enhver økonomisk aktør (virksomhed) kan afgive tilbud - Sikrer den største grad af konkurrence (teoretisk set) - Medfører dog risiko for et meget stort antal tilbud (højt ressourceforbrug) Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, line Automatisk generert beskrivelse **Tidsfrister**: **Udbudslovens § 57:** - **[Frist for modtagelse af tilbud]**: Kravet er, at der skal fastsættes "passende frister", dog minimum 35 dage efter afsendelse af udbudsbekendtgørelse, jf. UBL § 57, stk-1-2 - Mulighed for at [forkorte med 20 dage], hvis vejledende forhåndsmeddelelse - Mulighed for at [forkorte med yderligere 5 dage], hvis tilbud modtages elektronisk. - Under særlige omstændigheder mulighed for hasteprocedure **OBS**: Fristerne er minimumsfrister og der [gælder et krav] om "passende frister", jf. udbudslovens § 93. **OBS:** I henhold til Erhvervsministerens bekendtgørelse nr. 1571 af 30. november 2016, er [alle ordregiver] forpligtet til pr. 1. juli 2018 at gennemføre alle udbud elektronisk. **Begrænset udbud** - Ekstra led ind - De interesserede økonomiske aktører (virksomheder) tilkendegiver deres interesse ved en ansøgning om prækvalifikation - Ordregiver begrænser antallet af virksomheder, der får mulighed for at afgive tilbud - Heller kortere prækvalifikation, end en længer. ![Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, line Automatisk generert beskrivelse](media/image73.png) Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, line Automatisk generert beskrivelse Forskellen på offentligt udbud og begrænset udbud er de sorte faser: **Frister** **Udbudslovens §§ 59 og 60** **[Modtagelse af ansøgning om prækvalifikation]:** minimum 30 dage fra udbudsbekendtgørelsen **[Modtagelse af tilbud]:** minimum 30 dage Mulighed for at forkorte med 20 dage, hvis vejledende forhåndsmeddelelse Mulighed for at forkorte med 5 dage, hvis der tilbud modtages elektronisk, jf. udbudslovens § 60, stk. 4 Under særlige omstændigheder mulighed for hasteprocedure Særlige tilfælde for ikke-statslige ordregivere: tilbudsfristen ned til 10 dage. **Praktisk udgangspunkt:** 30 + 30 kalenderdage **Forsyningsvirksomhedsdirektivet** - [Modtagelse af ansøgning om prækvalifikation]: Som udgangspunkt minimum 30 dage med mulighed for afkortning. - [Modtagelse af tilbud:] Kan aftales med ansøgerne på den betingelse, at alle ansøgere har samme tid til rådighed - [Kan der ikke opnås enighed]: *som regel* mindst 10 dage fra opfordring til at afgive tilbud **Praktisk udgangspunkt:** 30 + 10 kalenderdage **OBS**: Ved fastsættelse af fristerne \[...\] tager de ordregivende enheder især hensyn til [kontraktens kompleksitet] og til [den tid, der er nødvendig til udarbejdelse af tilbud] ("passende frist"), jf. FVD artikel 66. **Udbud med forhandling** Når vi arbejder med udbud med forhandling, skal man sondre mellem: 1. Med forudgående offentliggørelse 2. Uden forudgående offentliggørelse **Udbud med forhandling med forudgående offentliggørelse** - De interesserede økonomiske aktører tilkendegiver deres interesse ved en ansøgning om prækvalifikation - Ordregiver kan begrænse antallet af virksomheder, der afgiver tilbud - Der gennemføres forhandlinger med tilbudsgiverne - Forhandlingerne afsluttes med at tilbudsgiver afgiver nyt tilbud. ![Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, diagram Automatisk generert beskrivelse](media/image75.png)Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font Automatisk generert beskrivelse **Betingelser** Betingelser for at benytte udbud med forhandling anført i lovens § 61. [Kan kun] anvendes i 2 situationer (hvis betingelserne herom er opfyldt) Situation 1: Før udbudsbekendtgørelsen, jf. udbudslovens § 61, stk. 1, nr. 1. Situation 2: Efter en afsluttet udbudsproces, jf. § 61, stk. 1, nr. 2 og § 80. ![Et bilde som inneholder tekst, skjermbilde, Font, line Automatisk generert beskrivelse](media/image77.png) **Udbud med forhandling (Bonus)** Betingelser -- før offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse **Udbudslovens § 61, stk. 1, nr. 1:** *En ordregiver kan anvende udbud med forhandling i følgende 2 tilfælde:* **[Situation 1]:** *Ved indkøbet [opfylder] [et eller flere] af følgende kriterier:* a. *Ordregiverens behov kan ikke imødekomm