Mammapatologi - Knude i brystet - Presentasjon for studenter PDF

B12 Mammapatologi CASE: Knude i EFTERÅR 2024 (til de brystet stud.) Anne Marie Bak Jylling Afd. for Klinisk Patologi OUH  RADIOLOGI B12. TRIPPLE DIAGNOSTIK KLINIK PATOLOGI  Tumor...

B12 Mammapatologi CASE: Knude i EFTERÅR 2024 (til de brystet stud.) Anne Marie Bak Jylling Afd. for Klinisk Patologi OUH  RADIOLOGI B12. TRIPPLE DIAGNOSTIK KLINIK PATOLOGI  Tumor i brystet - differentialdiagnostik Symptomer < 25 år 25 – 35 år 35 – 55 år > 55 år Mobil tumor Fibroadenom Fibroadenom Fibroadenom Phyllodestumor Phyllodestum or Diffus Fibroadenomatos Fibroadenomatos småknudret e e Fast knude Karcinom Karcinom Karcinom Fedtnekrose Papilsekretion Duktekta Duktekta si si Papillom Papillom CIS CIS Papileksem Mb. Paget Mb. Paget  Tumor i brystet - differentialdiagnostik Malign/forstadier Benign Tumorlignende Epiteliale Invasivt Adeno Fibroadenomato karcinom m se Radialt ar Carcinoma in Papillo Gynækomasti situ Morbus m Paget Stromal Phylloidestumor Fibroadeno Traumatisk e m.v. -malign m fedtnekrose Phylloides- Inflammatoriske tumor- tilstande benign Ductektasisyndrom Fibroadeno m Hyppig  Yngre kvinder (20- 30)  Velafgrænset  Stroma og kirtelvæv Phyllodestum or  Sjælden  Median 45 år  Ikke så velafgrænset  Stroma og kirtelvæv  Bladagtig opbygning  Cellulært stroma  Benign, borderline og malign Intraduktalt papillom  ”Relativt sjælden”  Midaldrende  Sekretion  Solitær, central (hyppigst)  Papillær opbygning  Kan torkvere Duktekt asi Hyppig  Svære tilfælde er sjældne  Midaldrende  Sekretion, evt. blodig Fibroadenomato se  Fibrocystic disease (mange navne)  (Meget) hyppig  30 – 55 år  Ætiologi ukendt (noget med hormoner)  Varieret billede afhængigt af alder  Epitelial hyperplasi associeret med (let) øget cancerincidens  Palpable knuder og ubehag  Differentialdiagnose til cancer  Fibroadenomatose (fibrocystic change)  Blunt duct adenose  Skleroserende adenose  Epitelial hyperplasi  Papillomatose  Cyster  Apokrin metaplasi  Fibrose  Fibroadenomatose (fibrocystic change)  Blunt duct adenose  Skleroserende adenose  Epitelial hyperplasi  Papillomatose  Cyster  Apokrin metaplasi  Fibrose B12.F15 Mammapatol Tillæg ogi Fibroadenomatose Anne Marie Bak Jylling Afd. for Klinisk Patologi OUH  Fibroadenomatose (fibrocystic change)  Blunt duct adenose  Skleroserende adenose  Epitelial hyperplasi  Papillomatose  Cyster  Apokrin metaplasi  Fibrose  Fibroadenomatose (fibrocystic change)  Blunt duct adenose  Skleroserende adenose  Epitelial hyperplasi  Papillomatose  Cyster  Apokrin metaplasi  Fibrose  Fibroadenomatose (fibrocystic change)  Blunt duct adenose  Skleroserende adenose  Epitelial hyperplasi  Papillomatose  Cyster  Apokrin metaplasi  Fibrose  Fibroadenomatose (fibrocystic change)  Blunt duct adenose  Skleroserende adenose  Epitelial hyperplasi  Papillomatose  Cyster  Apokrin metaplasi  Fibrose  Fibroadenomatose (fibrocystic change)  Blunt duct adenose  Skleroserende adenose  Epitelial hyperplasi  Papillomatose  Cyster  Apokrin metaplasi  Fibrose  Fibroadenomatose (fibrocystic change)  Blunt duct adenose  Skleroserende adenose  Epitelial hyperplasi  Papillomatose  Cyster  Apokrin metaplasi  Fibrose Carcinoma in situ  Carcinoma in situ (CIS) er maligne, ikkeinvasive celleforandring i de epiteliale celler i en gangstruktur, uden gennemvækst af basalmembranen.  CIS vokser såkledes ikke ud i omgivende væv, og kan ikke metastasere.  Der findes to typer, duktalt karcinom in situ (DCIS) og det mere sjældne lobulære karcinom in situ (LCIS). Ductal carcinoma in situ (DCIS)  Udgør ifølge litteraturen ca. 20% af samtlige brystkræft-tilfælde i områder hvor der udføres mammografiscreening.  Ses oftest begrænset til et segment, strækkende sig ind mod papillen.  Associeret med mikroforkalkninger.  Langt overvejende unifokal  Ubehandlet progression til invasivt karcinom i 30-50% af tilfældene over en årrække.  Cancer relateret dødelighed er meget lav.  DCIS: Van Nuys  klassifikation God reproducerbarhed 🞑 Kappa værdi interobservatør 0.46 (acceptabel) Human Pathology 1998: Consistency achieved by 23 European pathologists in categorizing ductal carcinoma in situ of classifications. the breast using European five Commission Working Group on Breast Screening Pathology.  Prognostisk signifikans The American Journal of Surgery 2003: The University of Southern California/ Van Nuys prognostic index for ductal carcinoma in situ  Gruppe 1: 🞑 - komedonekrose, kernegrad 1 eller 2  Gruppe 2: 🞑 + komedonekrose, kernegrad 1 eller 2  Gruppe 3: 🞑 +/- komedonekrose, kernegrad 3  DCIS: Van Nuys gruppe I Normalt kirtelvæv DCIS: Van Nuys gruppe III DCIS: mikroforkalkninger DCIS: mikroforkalkninger DCIS: Immunhistokemi som supplement til morfologi  Monoton proliferation af én cellepopulation.  Ved immunhistokemisk farvning for myoepiteliale markører er tumorcellerne negative, kun basale myoepiteliale celler udviser en positiv reaktion. Paget’s disease of the nipple  ser ud som eksem, evt. ulceration  maligne celler i hudens epidermis  ofte underliggende DCIS, evt. invasivt karcinom Paget’s disease of the nipple : HE Paget’s disease of the nipple: Immunhistokemi som supplement til morfologi Ved immunhistokem isk farvning for lavmolekylært cytokeratin markeres karcinomcellern e, mens de epidermale celler er ufarvede. Lobulær carcinoma in situ (LCIS)  Incidens: 0.5 – 3.6%  Multicentrisk 80%  Bilateralitet angivet til mellem 30-67%  Diagnose: ofte tilfældigt fund i biopsi foretaget på anden indikation  Klassisk LCIS er ikke længere et forstadie, men en risikofaktor LCI S Klassisk Lobulær Cancer In Situ LCIS: Tab af E-Cadherin-farvning ved IHC IHC: E-Cadherin Diagnostiske metoder › Screening (asymptomatisk) Symptomatisk: Klinisk mammografi/ udredningsmammografi: 🞑 Klinik (anamnese, inspektion og palpation)  Billeddiagnostik (mammografi og UL) Såfremt der findes en ”biopterbar” læsion  TRIPPLEDIAGNOSTIK  Klinik (inspektion og palpation)  Billeddiagnostik (mammografi og UL)  Patologi (grovnåls- eller finnålsbiopsi)  Knude i brystet (udvalgt fra case) Indtrækninger NU SUNDHED.DK NYT OPSLAG  Nøglebudskaber:  Ved mistanke om brystkræft henvises akut.  Alarmsymptomer: Palpatorisk suspekt tumor. Nytilkommen papilretraktion Nytilkommen hudindtrækning Papil/areolaeksem/ ulceration (obs. morbus Paget) Klinisk suspekte aksillære lymfeknuder  Lumpektomipræparat vurderes peroperativt for at sikre frie resektionsrande og der udtages snit til mikroskopi.  Invasivt karcinom: histologiske typer  Duktal NOS 75 –  80 % Lobulær 5 – 15  Duktal % ST 10 – 15 🞑 Tubulær 2– 8 % 🞑 Mucinøs % 🞑 Apokrin 2– 4 🞑 Papillær % 🞑 Andre 1– 4 % 1– 2 % TUMORTYPE  Invasivt duktalt karcinom, som er den hyppigste type (75-80 %) Invasivt lobulært karcinom ILC i fedtvæv: ingen stromareaktion Gradering: tubulusdannelse, , mitoser, kerner. Grad I Gradering: Kerner, mitoser, tubulusdannelse Grad Mikroskopi: IDC (+DCIS) (IKKE CASE !) resektionsranden markeret med sort tusch RECEPTORSTATUS  Østrogenreceptor (ER) er positiv i praktisk taget alle kerner  HER2 er normal svarende til 1+  Proliferationsraten vurderet ved Ki67 skønnes til ca. 50 % Prognostisk og prædiktiv faktor ER PgR HER2 Human Epidermal vækstfaktor Receptor 2  Gen og protein  Gen på kromosom 17q  Koder for cellemembranproteinet HER-2  Neoplasi  Kan have amplifikation/overekspression  Amplifikation/o verekspression ses hos ca. 12-15% af mammacancer patienter  Behandling  Monoklonalt antistof trastuzumab (Herceptin ®), andre (lapatinib, pertuzumab (Perjeta®)   Medfører at cellen: Bliver udødelig Deler sig vedvarende Invaderer og metastaserer Stimulerer kar- 1+1 2+2 2 2+3 1+ 2+4 nydannelse HER 2 immunhistoke mi G HER2 FISH Grøn: centromer kromosome 17 Rød : HER2 gen Pseudomarkø rer  LUMINAL TYPE A: ER positiv, HER2 negativ, lav Ki67  LUMINAL TYPE B: ER positiv, HER2 positiv el. neg. Høj Ki67.  ERBB2 TYPE: HER2 positiv, ER negativ  BASAL LIKE TYPE: Tripple (dipple) negativ, high grade, udtrykker basale (myoepiteliale markører) Genprofilundersøge lse  Flere forskellige genprofiltests mulige  I DK har man valideret PAM50 på et dansk materiale, fordi:  Kan anvendes decentralt og på FFPE væv  Kan angive den molekylære subtype  Betyder at man i en undergruppe af kvinder, der efter standardkriterier ville skulle have kemoterapi – kan undgå dette, hvis de er LUMINAL A Sentinel lymph node Sentinel lymph node SN frys SN HE Sentinel node med metastase (IHC) Lymfeknude med perinodal vækst Det integrerede diagnostiske samarbejde