Kapitel 5_Gajus Julius Cæsar (1)-OCR PDF

D931S N3Sd3l NVILSIUM Jepsen Steg underviserii historie og tysk på Midtfyns Gymnasium PÅ SPORET AF...

D931S N3Sd3l NVILSIUM Jepsen Steg underviserii historie og tysk på Midtfyns Gymnasium PÅ SPORET AF mis CO N/ 66 Så blev han dræbt med 23 stød; kun ved det første stød udstødte han en stønnen, uden ord; dog beretter HONIY DO LOYVHONIT nogle, at han sagde til M. Brutus, da denne styrtede ind på ham: "Også du, min søn”. Historieskriveren Sveton om mordet på Cæsar den15. marts 44 fvt.  F orrige kapitel handlede om økonomi, det politiske system og kli- ent-systemet som en bestemt måde at tænke på. Det er den slags, vi kalder historiske strukturer, altså nogle helt overordnede linjer, der danner baggrund for historiske begivenheder. Nu handler det om de mennesker, der blev hovedpersoner i dramaet. Marius En af dem var Gajus Marius, der bl ev valgt til konsul i 107 f.v.r. På det tidspunkt var Rom truet af kimbrere og teutonere, vilde barbarer fra nord — måske fra Jylland — der havde taget turen sydpå for at plyndre og hærge. Konsul Marius havde alvorligt brug for nye soldater, men efter- som mange af bønderne havde solgt d eres gård og var flyttet til byen, var rekrutteringsgrundlaget spinkelt. Ma rius kom derfor på den idé at se bort fra reglen om, at soldaterne sku! le være bønder med en vis formue, og rekrutterede i stedet frivil lige fra land og by, ty- pisk fattige bondesønner. Med denne hær af frivillige gav Marius barbarerne tørt på. Hvilken betydning har disse Dette nye rekrutteringsprincip virkede. Men historiske personligheder prisen var, at soldaterne ikke længere æmpede for haft for udviklingen i Romer- at forsvare egen jord og familie eller for republik- riget? Skriv tre stikord til ken, De kæmpede for løn og for den mand, der hver. skulle skaffe dem jord efter endt krigstjeneste: - Marius Gajus Marius. Man kan sige, at Mari ius havde - Sulla gjort sine soldater en tjeneste ved at føre dem - Crassus til sejr og sikre dem en god pension i form af - Pompejus v en bondegård. Tjenesten skulle betales tilbage i - Cæsar form af livslang loyalitet. Dermed havde Marius 2. Vurder troværdigheden af en personlig hær af klienter, som så op til ham og de 4 kilder. Hvilket indtryk ikke senatet. Gajus Julius C: S giver de af Cæsar? Statue fra omkring 100 evt Sulla Andre fulgte Marius) eksempel. Konsulen i 88 f.v.c., Sulla (ca. 138-78 f.v.t), satte det på spidsen, da han vendte hjem efter LÆSER ENKELTPERSONERS BETYDNING FOR VERDENSHISTORISKE BEGIVENHEDER 39  at have vundet en række krige i det østlige romerrige. Ved hjemkomsten skrev han en liste over sine 4700 argeste — og rigeste — politiske modstan- dere og lod sine 120.000 veteraner henrette dem. Ofrenes jorder blev så fordelt blandt veteranerne som tak. Til gengæld sørgede de for ar holde ham ved magten i Rom, indtil han i 79 f.v.t. trak sig tilbage og tilbage- førte magten til senatet og det romerske folk. Crassus og Pompejus Dermed forsvandt problemet med de personlige hære imidlertid ikke. / Hvis senatet ville bekæmpe indre og ydre fjender, mårte det alliere sig med generalerne. Da der omkring 70 f.v.t. både var problemer med sø- røvere og gladiatoroprør, bad senatet to mægtige mænd — Gnaeus Pom- AR pejus og Marcus Licinius Crassus — om hjælp. Den stenrige Crassus kom først på banen, og med sin private hær nedkæmpede han gladiatoren Spartacus' opstand med lige dele brurali- tet og effektivitet. Historieskriveren Appian fortæller således, at de 6000 ——3— gladiatorer, der ikke blev hugget ned, til skræk og advarsel blev korsfæstet - 3 og hængt op langs vejen mellem Capua og Rom, en strækning på 200 GALLIA CISALPINA L= kilometer. E ne GALLIA RANSALP s INA ; N fr Imens tog Pompejus sig af sørøverne, og i en gigantisk aktion støvsu- PR AQUITANI / så 4 gede han nærmest Middelhavet. Sørøverne havde været en sand plage, ; = Pompejus blev overordentl ig populær i Rom, men da han i 62 f.v.t. vend- te tilbage efter store sejre i østen, nægtede senatet at uddele jord til hans CÆSARS EROBRING AF GALLIEN S var Middelhavet veteraner. Det var senatet naturligvis i sin gode ret til, men Pompejus De SB fæ —— S6fye ) sine soldaters pafrøn og var som sådan forpligtet til først og fremmest ar —> 55 fvx i 5 for sine klienter. —— 54 fyr AN sørge —> 82fve ] Cæsar dette Derfor indgik han i 59 f.v.t. en aftale med Crassus og konsulen for På få år lykke Cæsar at I der fulg- galliske stammer, deriblanc år, Gajus Julius Cæsar. Alle tre havde et umådeligt antal klienter, Han sendte også ekspecillio kontrol over re deres mindste vink, og sammen havde de derfor absolut og til Britannien. n. Her fik konsul Cæsar — sjovt nok med stort flertal — folkeforsamlinge som vedtaget jorduddeling til Pompejus' veteraner, og han fik selv Gallien ENKELTPERSONERS BETYDNING FOR VERDENSHISTORISKE BEGIVENHEDER EDER ENKELTPERSONERS BETYDNING FOR VERDENSHISTORISKE BEGIVENH 40 41  ! provins, Cæsar beseglede alliancen ved at lade sin unge datter Julia indgå i ægteskab med Pompejus. Ægteskabet var i første omgang taktisk, men | der udviklede sig vistnok til oprigtig kærlighed. Senere delte de tre mænd ! ganske enkelt riget mellem sig, så Pompejus fik Spanien, Cæsar Gallien | og Crassus Syrien. | Sidstnævnte Crassus gik det ilde. I et stort slag mod partherne i 53 f.v.t. blev han dræbt sammen med der meste af sin hær. Cæsar derimod erobrede i løbet af fem år hele Gallien — altså sådan cirka det nuværende Frankrig - til og med Belgien. Han har selv fortalt historien om Galler- krigen gennem en ghost writer, der sørgede for at omtale hovedpersonen | | i tredje person, Det gav et skær af objektivitet. | Efter gallerkrigene var Cæsar rigets mægtigste mand — med en gigan- i il tisk hær af krigstrænede soldarer, der alle havde været del af et enestående | felttog og den største udvidelse af Romerriget siden de puniske krige. Da Cæsar gjorde anstalter til at vende tilbage til Rom, gik senatet i panik og i i bønfaldt Pompejus om at stoppe ham. Pompejus, hvis alliance med Cæ- | | sar havde ramt et nulpunkt ved Julias død i barselssengen, indvilligede. | Da Cæsar i 49 f.v.t. havde stillet sin hær op ved Rubicon, grænsefloden i GBJDSSUNIS Cr DO Kl. 1/44 ND) mellem. Gallien ' og Italien, ? stod han i et dilemma. : Lod han ; sin hær over- || Gnaeus Pompejus Magnus (106 fy. Ul 48 fvt) og | skride floden, ville det blive betragtet som en krigserklæring mod Pom- ! Marcus Licinius Crassus (15 fvt. til 53 fvt var Roms | pejus og flokken af hvidklædte senatorer, der gemte sig bag ham. Men | stærke mænd, der endte med at vælte republikken. | drog han alene til Rom uden beskyttelse, ville hans magt blive voldsomt 1 u ten af Pi si | g. »…. -. + ville hans liv endda > være i fare. I den situation skal Cæ- i Busten'sf Forpekisster på Glyptnlekev Købenniavn u. | reduceret; måske 0 og er verdensberømt, fordi den er så velbevaret og så ; realistisk. Han skal have været meget stolt af sit opad- | | sar have sagt, at ”terningen er kastet” og beordret hæren over floden. strittende pandehår, der skulie udstråle virilitet og minde | Den blodige borgerkrig, der dernæst rasede, blev kort og endte' med, ;| | É den Store. om Alexander i at Pompejus søgte tilflugt hos nogle ”venner” i Ægypten, der kvitterede. ? | HI med at hugge hovedet af ham. Cæsar var nu den stærke mand i Rom og I i | ! lod sig vælge til diktator for livstid. Samtidigt gik der rygter om, ar han drømte om kongetitlen (rex), hvilket ophidsede senatorerne voldsomt. i En sammensværgelse under ledelse af senatorerne Brutus og Cassius myr- dede derfor Cæsar i senatet den 15. marts 44 f.v.t. Man havde håber på at kunne genskabe republikken, men realiteterne så anderledes ud. Der stod ORE nye folk parat til at udfylde magttomrummet, og de havde ikke sinde at respektere senatets råd. i ENE ENKELTPERSONERS BETYDNING FOR VERDENSHISTORISKE BEGIVENHEDER 42 43  KILDER C. Julius Cæsar: Borgerkrigen Ud over Gallerkrigen skrev Cesar et andet stort værk, Borgerkrigen, hvor han beskrev kampen mellem ham og Pompejus. Dette afsnit beskriver situationen, lige inden Cæsar overskred floden Rubicon i 49 f.v.t C. Julius Cæsar: Gallerkrigen Kilden er skrevet i 50'erne f.v.t. Cæsar beskriver, hvordan det galliske sam- Efter ar have fået kendskab til disse forhold holdt Cæsar en tale til sine fund er bygget op og sammenligner tiden før sin ankomst med tiden efter. soldater. Han gennemgik alle tiders overgreb på ham fra fjendernes side. Cæsar omtaler sig selv i tredje person. Han beklagede, at Pompejus havde ladet sig fjerne fra Cæsar og lede på vildveje af dem som følge af misundelse og trang til at reducere Cæsars Den anden gruppe er de adelige. Når der er behov derfor i tilfælde af berømmelse, skønt Cæsar selv altid havde været en tilhænger og støtte for krigsudbrud — før Cæsars ankomst til Gallien hændte det næsten hvert Pompejus' ære og anseelse. år, at de angreb deres naboer eller selv måtte forsvare sig mod angreb fra Han opfordrede dem til at forsvare den feltherres agtelse og anseelse disse — er de alle i felten. Og jo mere fornem og formuende en adelsmand imod hans fjender, under hvis ledelse de i ni år havde haft stort held med — Buste af Cæsar er, des flere følgesvende og undergivne har han. Det er det eneste tegn på at klare statens anliggender, havde udkæmpet særdeles mange sejrrige slag — |århuncrede fvt magt og position, gallerne kender. og havde pacificere hele Gallien og Germanien. Soldaterne fra den 13. Hele det galliske folk er stærkt religiøst. Grundet deres religiøsitet legion som var tilstede — han havde indkaldt dem ved krigshandlingernes bringer de, der er ramt af en sygdom eller udsat for krigens farer, men- udbrud, de øvrige havde endnu ikke indfundet sig — brølede i kor, at den neskeofre eller aflægger løfte om at gøre det. Druiderne forretter disse var rede til at gå til modangreb på overgreb mod deres feltherre. offerhandlinger ud fra den tro, at menneskeliv kun kan gengældes med menneskeliv, og at de udødelige guder kun kan forsones på denne måde. Også på hele samfundets vegne foranstaltes ofringer af samme art. An- Sveton: Vurdering af Cæsar (Divus Julius 76-77) dre gallere har nogle enormt store statuer, hvis lemmer består af flettede grene, hvori der anbringes levende mennesker. Der sættes så ild til dem, Historieskriveren Sveton levede ca. 75 til 150 e.v.t. Indtil han blev fyret — og menneskene omkommer omspændt af flammerne. Gallerne tror, at måske pga. en affære med kejserinden — var han embedsmand og sekretær henrettelsen af tyve og røvere og andre kriminelle er guderne særligt vel- under kejser Hadrian. Noget af sin tid brugte han på at skrive biografier om behagelig. Men når der ikke er flere tilbage af den slags, går man over til kejserne, deriblandt om Casar. Han har ry for at svælge i sladderhistorier, henrettelsen af uskyldige. men på den anden side havde han som embedsmand adgang til de kejserlige arkiver. I afsnittet for dette har Sveton rost Cæsars mildhed. Cæsars øvrige handlinger og udtalelser vejer dog tungere til, således at der er den almindelige mening, at han misbrugte sin magt og med rette blev myrdet. Han tog nemlig ikke blot imod alt for store hædersbevisninger: konsulatet uden tidsbegrænsning, diktaturet på livstid og overopsyn med sædeligheden, hvortil kommer ”Imperator” til fornavn, ”Fædrelandets ENKELTPERSONERS BETYDNING FOR VERDENSHISTORISKE BEGIVENHEDER ENKELTPERSONERS BETYDNING FOR VERDENSHISTORISKE BEGIVENHEDER 44 45  Fader” som tilnavn, statue blandt kongerne og et ophøjet sæde i teate- ret; men han tillod også, at man tilkendte ham udmærkelser ud over, I hvad der tilkommer et menneske: guldstol i senatet, processionsvogn og bærestol ved optog i circus (væddeløbsbaner), templer, altre, statuer ved siden af gudernes, en hynde magen til gudernes ved religiøse fester, sær- lige præsteskaber samt, at en måned fik navn efter ham. Desuden overtog eller bortgav han alle embeder efter forgodtbefindende. Da en konsul pludselig døde den 31. december, gav han det ledige embede til en an- søger for nogle få timer. Med cn lignende vilkårlighed og foragt for skik og brug udpegede han embedsmænd for flere år ad gangen og lod ti for- henværende prætorer bære insignier som konsuler. Folk, han lige havde givet borgerret, heraf nogle fra halvbarbariske egne af Gallien, optog han i senatet. Desuden lod han sine egne slaver bestyre møntvæsenet og de offentlige afgifter. Kommandoen over de tre legioner, som han efterlod i Alexandria, gav han til Rufio, der var søn af en af hans frigivne, og som han havde haft et utugtigt forhold til. De udtalelser, han fremkom med offentligt, var ikke mindre ube- herskede: ”Republikken er ingenting, kun et navn uden indhold eller realitet.” ”Sulla var en tåbe, siden han nedlagde diktaturet.” ”Folk skulle rage sig mere i agt, når de talte med ham, og regne hans ord for lov.” Hans Griner Caesar hovmod gik så vidt, at han engang, da en spådomspræst meddelte, at et i 1 århundrede fvt offerdyrs indvolde var ildevarslende, og at hjertet manglede, svarede, at begge hans skuldre; og da Cæsar udbrød: ”Det her er jo vold,” sårede den Jutius Cæsars død Eide fremtiden ville blive bedre, når han ville det, og at man ikke skulle regne ene af Casca'erne ham bagfra, lidt neden for struben. Cæsar greb Casca — Maler af Vincenzo kan ses på Alles det for et varsel, hvis en okse tabte sit hjerte. i armen og gennemborede den med sin griffel; men da han forsøgte at Caruoci (PSR Museum Berlin. springe frem, blev han standset af et nyt sår; og så snart han så, at der fra alle sider var rettet dragne dolke mod ham; drog han togaen op over hovedet og trak den samtidig med venstre hånd ned til anklerne for at Sveton: Drabet på Cæsar (Divus Julius 82) falde med mere anstand, når også den nederste del af hans krop var til- Sveton beskriver også det dramatiske drab på Casar den 15. marts 44 f.v.t. hyllet. Så blev han dræbt med 23 stød; kun ved det første stød udstødte han en stønnen, uden ord; dog beretter nogle, at han sagde til M. Brutus, Da han satte sig, trådte de sammensvorne sammen om hans stol som for da denne styrtede ind på ham: ”Også du, min søn.” Alle flygtede, så han at gøre ham deres opvartning; og i samme øjeblik trådte Tillius Cimber, lå nogen tid som lig; endelig lagde tre slaver ham på en båre og bar ham der havde påraget sig at begynde, nærmere, som om han ville bede om hjem med den ene arm hængende ned fra båren. Mellem alle de mange noget. Da Cæsar rystede på hovedet og med en håndbevægelse betydede sår fandtes der, efter lægen Antistius' skøn, intet dødeligt, undtagen ét i ham, at det måtte vente til en anden gang, greb han fat i hans toga ved bryster, det andet han havde fået. ENKELTPERSONERS BETYDNING FOR VERDENSHISTORISKE BEGIVENHEDER ENKELTPERSONERS BETYDNING FOR VERDENSHISTORISKE BEGIVENHEDER 46 47