AP - ALMEN SPROGFORSTÅELSE - Baltorp Business Gymnasium 2024 PDF

AP – ALMEN SPROGFORSTÅELSE Baltorp Business Gymnasium, Grundforløb 2024  FORMÅL MED SPROG ”sproglig bevidsthed, sproglig analysefærdighed og sproglig udtryksfærdighed” (fra bekendtgørelsen) Det betyder at I skal: Analysere tekster Producere tekster selv L...

AP – ALMEN SPROGFORSTÅELSE Baltorp Business Gymnasium, Grundforløb 2024  FORMÅL MED SPROG ”sproglig bevidsthed, sproglig analysefærdighed og sproglig udtryksfærdighed” (fra bekendtgørelsen) Det betyder at I skal: Analysere tekster Producere tekster selv Lære teorier og metoder om sprog Lære grammatik OBS: Det Udvidede Tekstbegreb, mange slags tekster. 2  RÆKKEFØLGE PÅ AP EKSAMEN -Roman Jakobsons kommunikationsmodel, herunder sprogfunktionerne. -De tre appelformer (patos, etos og logos). -Sociolingvistik. (hvordan bruges sproget fx er det nemt at forstå) -Diverse sproglige virkemidler, f.eks. retoriske spørgsmål og metaforer 3  Man bruger 3 apelformer til at overbevise læseren. Patos er ved at fx få læseren til at få dårlig samvittighed. ( påvirke deres følelser) Etos er at virke troværdig, at fx sige ”Jeg har flere års erfaring i det her", så få læseren til at stole på det man siger. Der er også en anden slags etos som, jeg har været i situationen selv. Logos er logik, så man bruger fakta, statistikker altså bare belæg generelt til at overbevise. 4  PATOS: AT VÆKKE MODTAGERS FØLELSER Afsenderen appellerer til modtagerens følelser Afsenderen vil ofte vække medfølelse og sympati hos modtageren Ordvalget kan være præget af billedskabende sprog, sproglige figurer, værdiladede ord, symboler, sammenligninger, humor. Personlige pronominer (du, dig, mig, jeg…) Mange detaljer og beskrivelser Mange adjektiver (tillægsord) 5  PATOS, EKSEMPLER ”Du skal købe dyner i JYSK. Du vil elske følelsen af kølig luksus mod din hud” ”Ask not, what your country can do for you. Ask what you can do for your country” (John F. Kennedy) ”I har alle været børn engang, og kan huske, hvor hårdt det var at skulle være i skole til sent om fredagen. I kan også huske, hvor stor glæde det bragte jer at få lov til at lege frit. Det er yderst nødvendigt, at vi giver den fremtidige generation de samme muligheder. Elever skal derfor seneste have fri klokken 12 om fredagen!” 6 ETOS: AT VÆRE EN TROVÆRDIG AFSENDER Afsenderen er i fokus Afsender vil virke seriøs og fremstå troværdig Modtager skal overbevises om, at afsender ved noget om det der tales om Afsender skal forstå at skabe sympati for sin person og sin viden Et stærkt etos kan karakteriseres ved at vise forståelse for modtagerens behov Ordvalg der understøtter emnet og nonverbale koder der tager hensyn til tonehøjde, stilleje samt kropssprog Nogle mennesker starter med at introducere sig selv i en tekst og sige hvad de laver fx ”hej alle sammen, jeg hedder Nishant og har studeret i medicin i 5 år”. Ved at sige det, tænker læseren at jeg ikke er en eller anden idiot som yapper, og jeg 7 faktisk vil have noget ændret.  ETOS Der er flere måder at skabe troværdighed om afsenderen: Forventningsetos: Her stoler vi på personen, fordi vi allerede forventer, de er troværdige. Det gælder fx en lærer, læge eller forsker – nogen, vi ser som eksperter. Situationsetos: Her opstår tilliden i selve situationen, fordi personen skaber en forbindelse til os. Det kan være, hvis de bruger personlige eksempler eller fortæller noget fra deres eget liv, så det føles mere ægte og nærværende. Anden forklaring på situationsetos: Man kan fx fortælle hvordan man selv havde det svært og hvordan man fik det løst. På den måde siger man til læseren at man selv har været i situationen. 8  ETOS, EKSEMPLER FORVENTNINGSETOS "Efter ti år som underviser og censor på landets universiteter forekommer unge mennesker i tyverne mig mere flittige, fokuserede og empatiske en generationerne, der gik forud, min egen inklusive” (Politiken) SITUATIONSETOS Jeg har altid haft svært ved at komme i gang med at træne. For et par måneder siden besluttede jeg mig for at tage en løbetur hver morgen. I starten var det hårdt, og jeg var træt, men efter et par uger begyndte jeg at føle mig bedre og få mere energi. Nu elsker jeg det, og jeg anbefaler alle at 9 prøve det, fordi det virkelig har ændret min hverdag.  LOGOS, EKSEMPLER ”Duskal købe dyner i JYSK. De er billige, og de er slidstærke.” ”Undersøgelser viser, at en øget økonomisk vækst fører til en øget efterspørgsel på energi. Økonomisk fremgang betyder altså øget CO2-udslip” Her har man belæg, hvor man fortæller hvad undersøgelserne siger, hvilket gøre det sandt. 10  D E T R E T O R I S K E S P Ø R G S M Å L Et spørgsmål der ikke kræver svar​ Underforstået​ Findes ofte i argumenterende sprogbrug​ Fx​ Sig mig, er du dum eller hvad? ​ ​Har vi ikke alle prøvet det før? Hvor mange gange skal jeg forklare det? Har du brug for at komme væk fra en 9 til 5 hverdag? Man bruger typisk retorisk spørgsmål i reklamer, eller tekster. 11  UFORMEL OG FORMEL Uformel: Det er afslappet og hverdagsagtigt. Man bruger det, når man taler med venner eller familie. Sproget er frit, og man behøver ikke tænke for meget over, hvordan man siger det. Eksempel: "Hey, hvad skal vi lave i weekenden?” Formel: Det er mere professionelt og velovervejet. Man bruger det i officielle situationer som møder eller præsentationer. Sproget er klart og præcist. Eksempel: "Jeg ser frem til at diskutere vores samarbejde på mødet i næste uge." Så kort sagt: Uformelt er afslappet og hverdagsagtigt, mens formelt er professionelt og seriøst. Håber det er nemmere at forstå!  LÅNEORD Ord der er optaget fra et fremmed sprog ​ Kan ændre betydning på et andet sprog Kan være oversat til fx dansk​ Kan være afledt af et fremmed ord​ Fx​ Cool, Awesome​, nice Smoothie​ Borger (Bürger/tysk)​ Posedame (bag lady/engelsk) 13  FORSKELLEN PÅ LÅNEORD OG FREMMEDORD Låneord er ord, der er kommet ind i dansk og har ændret sig, så de passer til dansk udtale, stavning og bøjning. Det betyder, at de bruges naturligt i hverdagen. Eksempel på låneord er ”Internet”. Fremmedord er ord, der ikke stammer fra dansk, men som vi bruger, mens vi beholder deres oprindelige udtale, stavning eller bøjning. Et eksempel på et fremmedord er ”Sushi," som kommer fra fransk og udtales på en måde, der ligner den franske udtale. Hovedforskellen er, at låneord er blevet en del af dansk sprog, mens fremmedord stadig lyder fremmede. 14  METAFORER/IDIOMER Hvad er en metafor? Hvad er forskellen på en metafor og et idiom? Fx​ ”Kan du holde mange bolde i luften?" ​ "Kan du tænke ud af boksen?”​ ”At tale bag nogens ryg” 15  FLERE EKSEMPLER Metafor: Et billedligt sprog, der beskriver noget ved at ligne det med noget andet. Eksempel: "Han er en løve på banen" (betyder, han er stærk og modig). Eksempel 2: "Hun har et hjerte af guld." Det betyder, at hun er meget venlig og godhjertet, ikke at hendes hjerte er lavet af guld. Idiom (Talemåde): En fast vending med en betydning, der ikke giver mening bogstaveligt. Eksempel: "At få kolde fødder" (betyder, at blive nervøs). Kort forskel: Metafor = Billedsprog, der beskriver noget. Idiom = Faste udtryk med en speciel betydning (det er en talemåde). 16  SLANG I stedet for et normalsprogligt udtryk​​ Slang er udnyttelse af sproglig kreativitet. ​ Slang påvirker tilhøreren – fx ved at han/hun begynder at grine eller bliver forarget.​ Fx Skejsere, bobs, para​ Low-key​ Dope yap 17  BANDEORD Ord eller ordforbindelser som er udtryk for en følelse eller virker forstærkende​ Ord, som det ikke altid anses for pænt at bruge​ Opmærksomhed rettes ikke bare mod det der siges, men også mod måden det siges på​ Fx Lort​ For helvede​ Fuck 18  BEGREBER Sociolekt: Sociolekt er, hvordan folk taler i forskellige sociale klasser. For eksempel taler unge mennesker ofte med slang og uformelle udtryk, mens lærere bruger en mere formel og præcis måde at kommunikere på, når de underviser. Derudover kan rige mennesker og fattige mennesker også have forskellige måder at udtrykke sig på, hvilket afspejler deres sociale baggrund. Hovedpointen er, at sociolekt viser, hvordan sproget varierer afhængigt af, hvilken social gruppe man tilhører. Etnolekt: En ung, der kommer fra en arabisk familie, kunne sige: "Jeg skal købe nogle shawarmaer til aftensmad" med en udtale, der afspejler deres arabiske baggrund. Her blander de dansk med et arabisk ord og viser deres kulturelle identitet. (det kan være en blanding af hybridsprog og accent). Det kan også komme an på hvem man er sammen med. Kronolekt: Kronolekt viser, hvordan sproget ændrer sig med alderen. For eksempel, mens unge i dag kan sige, ”Ej hvor fedt!" for at beskrive noget, de synes er godt, hvor deres bedsteforældre kunne have sagt, "Det er fantastisk!" om det samme emne. Dette viser, hvordan sproget ændrer sig over tid og adskiller generationer. Hybridsprog: man blander 2 sprog sammen som fx dansk og engelsk så det bliver til denglish. Eksempel: Fuck, hvor er det nice, at vi skal til fest i weekenden. Så skal vi bare holde det vildeste party. Det bliver super cool!  MODSÆTNINGER Ord der er modsætninger af hinanden​ Bruges fx til at fremme en forståelse​ Bruges fx til at understøtte argumenter​​ Fx Gamle og unge ​ Rige og fattige​ Mænd og kvinder​ Solskin og regnvejr 20