Industriøkonomi Past Paper PDF

**Industriøkonomi** Indholdsfortegnelse {#indholdsfortegnelse.Overskrift} =================== [Forelæsning 1 - introduktion 2](#forel%C3%A6sning-1---introduktion) [MONOPOL 4](#monopol) [STRUCTURE-CONDUCT-PERFORMANCE (SCP) 5](#structure-conduct-performance-scp) [PORTERS FIVE-FORCES MODEL 7](#por...

**Industriøkonomi** Indholdsfortegnelse {#indholdsfortegnelse.Overskrift} =================== [Forelæsning 1 - introduktion 2](#forel%C3%A6sning-1---introduktion) [MONOPOL 4](#monopol) [STRUCTURE-CONDUCT-PERFORMANCE (SCP) 5](#structure-conduct-performance-scp) [PORTERS FIVE-FORCES MODEL 7](#porters-five-forces-model) [Forelæsning 4 - Karteller 28](#forel%C3%A6sning-4---karteller) [Forelæsning 5 - Markedskoncentration 31](#forel%C3%A6sning-5---markedskoncentration) [Intro to markedskoncentration 32](#intro-to-markedskoncentration) [Concentration rate indeks 32](#concentration-rate-indeks) [Herfindahl-Hirchmann Indeks (HH) 33](#herfindahl-hirchmann-indeks-hh) [Hannah-Kay Indeks (HK) 34](#hannah-kay-indeks-hk) [Teoretiske krav til koncentrationsmål 34](#teoretiske-krav-til-koncentrationsm%C3%A5l) [Koncentrationsmål: Empiriske problemer 35](#koncentrationsm%C3%A5l-empiriske-problemer) [Hvordan afgrænses et marked? 35](#hvordan-afgr%C3%A6nses-et-marked) [Forelæsning 7 36](#forel%C3%A6sning-7) [Adgangsbarrierer (Barriers to entry) 36](#adgangsbarrierer-barriers-to-entry) [Typer af adgangsbarrierer 36](#typer-af-adgangsbarrierer) [Absolutte omkostningsfordele 38](#absolutte-omkostningsfordele) [Produktdifferentiering 38](#produktdifferentiering) [Prisstrategier 40](#prisstrategier) [Limit pricing 40](#limit-pricing) [Forelæsning 8 - Adgangsbarrierer 42](#forel%C3%A6sning-8---adgangsbarrierer) [Læringsmål 42](#l%C3%A6ringsm%C3%A5l) [Predatory Pricing 42](#predatory-pricing) [PP Lovgivning 43](#pp-lovgivning) [Dominerende stilling 43](#dominerende-stilling) [Hvad er forskellen på limit pricing og predatory pricing? 45](#hvad-er-forskellen-p%C3%A5-limit-pricing-og-predatory-pricing) [Contestable markets 45](#contestable-markets) [Empiriske test 46](#empiriske-test) [Metode 47](#metode) [Forelæsning 9 - Fusioner og overtagelser 48](#forel%C3%A6sning-9---fusioner-og-overtagelser) [Konkurrencemyndighedernes definition 49](#konkurrencemyndighedernes-definition) [Motiver for fusioner 49](#motiver-for-fusioner) [Markedsmagt ved fusion 49](#markedsmagt-ved-fusion) [Hvilke *markedsforhold* øger sandsynligheden for at opnå markedsmagt ved fusioner? 50](#hvilke-markedsforhold-%C3%B8ger-sandsynligheden-for-at-opn%C3%A5-markedsmagt-ved-fusioner) [Omkostningsbesparelser ved fusion 51](#omkostningsbesparelser-ved-fusion) [Øvrige motiver / årsager til fusion 52](#%C3%B8vrige-motiver-%C3%A5rsager-til-fusion) [Williamsons model for lederes nytte 52](#williamsons-model-for-lederes-nytte-1) [Hybrishypotesen 53](#hybrishypotesen) [Afledte omkostninger 54](#afledte-omkostninger) [Strategiske alliancer (alternativ til fusion) 54](#strategiske-alliancer-alternativ-til-fusion) [Empirisk evidens - markedsvirkninger 55](#empirisk-evidens---markedsvirkninger) [Fusionskontrol 56](#fusionskontrol) [Forelæsning 10 - Fusioner og overtagelser 58](#forel%C3%A6sning-10---fusioner-og-overtagelser) [Vertikale Integration 58](#vertikale-integration) [Motiver for fusioner 59](#motiver-for-fusioner-1) [Markedsmagt 59](#markedsmagt) [Dobbeltmarginalisering 59](#dobbeltmarginalisering) [Opsummering 64](#opsummering) [Inputsubstitution (Forward Integration) 64](#inputsubstitution-forward-integration) [Prisdiskriminering (Forward Integration) 65](#prisdiskriminering-forward-integration) [Omkostningsbesparelser 66](#omkostningsbesparelser) [Faktorer bag omkostningsbesparelser 66](#faktorer-bag-omkostningsbesparelser) [Vertikal disintegration 68](#vertikal-disintegration) [Andre Vertikale Relationer 69](#andre-vertikale-relationer) [Franchise aftaler 69](#franchise-aftaler) [Konkurrencemyndighederne 69](#konkurrencemyndighederne) +-----------------------------------------------------------------------+ | Forelæsning 1 - introduktion | | ---------------------------- | +=======================================================================+ | **Hvad er industriøkonomi? Konkurrenceøkonomi** | | | | › Klassiske konkurrencemodeller | | | | - Fuldkommen konkurrence og monopol | | | | › Structure-Conduct-Performance-paradigmet | | | | › Andre syn på konkurrence | | | | - Chicago-skolen, Schumpeter og den østrigske skole, Porters | | five-forces model | | | | › Konkurrencelov, regulering, konkurrencemyndigheder | | | | Læsestof: LWG, Chap. 1, 3.1-3.3 | +-----------------------------------------------------------------------+ | **Hvorfor har nogle virksomheder succes, mens andre ikke har?** | | | | **Hvad giver en virksomhed succes?** | | | | › Industriøkonomi handler om virksomheders **konkurrencestrategier** | | under **'grumsede' markedsformer**... | | | | › *"Industrial organization is a field of economics that studies the | | **strategic behavior of firms, the structure of markets and their | | interactions**"* | | | | › *"The study of industrial organization **adds to the perfectly | | competitive model real-world frictions** such as limited information, | | transaction cost, cost of adjusting prices, government actions, and | | barriers of entry by new firms into a market"* | | | | › *"It then **considers how firms are organized and** how they | | **compete***" | +-----------------------------------------------------------------------+ | **Noter** | | | | - Hvordan virksomheder indenfor bestemte brancher organiserer sig | | og benytter konkurrencestrategier | | | | - Omdøbes "**Konkurrenceøkonomi**" for bedre betegnelse | | | | **FULDKOMMEN KONKURRENCE** | | | | Forudsætninger: | | | | 1. Mange små købere og sælgere | | | | 2. Fuld viden om markedet -- både for købere og sælgere (ingen | | transaktionsomkostninger) | | | | 3. Homogene og identiske produkter (ingen transportomkostninger) | | | | 4. Virksomhederne agerer uafhængigt af hinanden og profitmaksimerer | | | | 5. Fri til- og afgang fra markedet | | | | › Ingen adgangsbarrierer | | | | › Ingen sunk costs | | | | 6. Den enkelte virksomhed kan sælge den mængde, den ønsker til | | markedsprisen uden at påvirke den virksomheden er pristager (jf. | | 1.) → priselasticiteten for den enkelte virksomheds efterspørgsel | | er ''minus uendelig'' | | | | *P = MC* | | | | Virksomhederne er alle **pristagere**, der optimerer ved at producere | | indtil marginalomkostningen er nået op til markedsprisen | | | | *P = SRMC (marginal costs på kort sigt)* | | | | › På langt sigt svarer prisen til de mindste gennemsnitsomkostninger, | | der kan opnås 'blandt alle anlægstyper' | | | | *P = SRMC = LRMC = LRAC~min~ (LRAC, average costs på langt sigt)* | | | | › På langt sigt konkurreres al overnormal profit væk (se figur 3.1.) | +-----------------------------------------------------------------------+ | ### MONOPOL | | | | [Udgangspunkt / forudsætninger:] | | | | 1. Mange uafhængige købere, kun en sælger | | | | 2. Effektive adgangsbarrierer | | | | 3. Der er ingen substitutter til produktet -- det er unikt - | | krydspriselasticiteten er nul | | | | 4. Fuld viden om markedet -- købere og sælger | | | | 5. Den sælgende virksomhed profitmaksimerer | | | | Dette giver den sædvanlige monopolligevægt | | | | *MR = MC* | | | | Adgangsbarrierer til markedet | | | | › Høje switching costs for købere | | | | › Succesfuld strategi til at forhindre andre virksomheder i at | | etablere sig | | | | › First-mover fordele på markedet | | | | - Unikt produkt (evt. input), som monopolisten har | | | | - Geografiske forhold | | | | - Patenter | | | | **[Vigtigt:]** samfundsmæssigt tab (dødvægtstab i | | samfundet). Kunne komme tilbage til forbrugerne ved at indføre | | skatter til disse monopolister men det kan have andre konsekvenser. | | Vi vil derfor gerne hen i nærheden af fuldkommen konkurrence. Det er | | godt for samfundet. | +-----------------------------------------------------------------------+ | ### STRUCTURE-CONDUCT-PERFORMANCE (SCP) | | | | ***› Et grundlæggende paradigme i industriøkonomi*** | | | | › Analyseramme, som er konsistent med mikroøkonomisk teori, men | | rammen accepterer ufuldstændige markedsstrukturer. | | | | ***› Mikroteorien kan nogle gange give et forenklet og ofte | | urealistisk billede af markederne.*** | | | | › Virksomheden betragtes i mikroteorien som en black-box; | | beslutninger inde i black-boxen behandles ikke, men påvirker jo | | markedet. | | | | ***› Den klassiske mikroteori antager rationel adfærd hos agenterne | | på markedet.*** Dette er ikke altid tilfældet i virkeligheden. | | | | › Der findes også markeder, hvor uproduktive virksomheder overlever. | | | | › I praksis er der som regel meget blandede markedsformer med | | forskellige former for konkurrence på det samme marked. | | | | › I mikroteorien ses mest på hvordan markedsstrukturen påvirker | | virksomhedernes adfærd, markedsligevægt og virksomhedernes profit. | | SCP-paradigmet erkender, at påvirkningen går begge veje. | | | | › Markedsstrukturen påvirker virksomhedernes adfærd, som igen | | påvirker virksomhedernes præstation og omvendt | | | | Stiblede pile: feedback sammenhænge | | | | **Structure:** Hvor mange virksomheder er der? Kan være en blanding | | af flere typer markeder. | | | | **Conduct:** (adfærd) prisstrategier, differentiering, strategisk | | samarbejde, kartel, fusion | | | | **Performance:** profitmaksimerer, vækst, kvalitet, efficiens | +-----------------------------------------------------------------------+ |  | | | | **Vigtig feedback effekt:** Teknologiske fremskridt | | | | - Påvirker udbud og eftersprøgselsforhold | +-----------------------------------------------------------------------+ | **Konkurrenceloven** | | | | Et billede, der indeholder tekst, Font/skrifttype, skærmbillede, | | linje/række Automatisk genereret beskrivelse | +-----------------------------------------------------------------------+ | **SCP Paradigmet:** Forståelses og analyseramme - vigtigheden af | | konkurrenceloven | | | | **Chicago-skolen:** pro marked, pro konkurrence, anti stat | | | | **To konkurerrende hypoteser** (hinandens modsætninger) | | | | - ***Collusion-hypotese:*** positiv sammenhæng mellem | | markedskoncentrationen og profit er et udtryk for aftalt spil | | | | - ***Efficienshypotese:*** positiv sammenhæng mellem store | | markedsandele og profit er alene udtryk for efficiens og dermed | | success | | | | **Schumpeter og den østriske skole:** konkurrence drives af | | innovation | | | | - It-udvikling er et eksempel på dette - blev hurtigt udkonkurreret | | | | - Skabt nye virksomheder (ulighed i markedet = nye muligheder) | +-----------------------------------------------------------------------+ | ### PORTERS FIVE-FORCES MODEL | | | |  | +-----------------------------------------------------------------------+ | **KONKURRENCELOVEN** | | | | - Konkurrenceretslig ramme - begrænser virksomhederne | | | | - Der er både en konkurrencelov og konkurrencemyndighed | | | | **[Formålsparagraf:]** | | | | § 1. Loven har til formål at fremme en effektiv samfundsmæssig | | ressourceanvendelse gennem virksom konkurrence til gavn for | | virksomheder og forbrugere. | | | | Tilsvarende EU og andre EU lande. | | | | ***Formål oversat:*** Effektiv samfundsmæssig ressourceanvendelse | | (ingen dwl) | | | | **[Konkurrencelovens kapitel 2: ]** | | | | **[Forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler]** | | | | § 6. Det er forbudt for virksomheder m.v. at indgå aftaler, der | | direkte eller indirekte har til formål eller til følge at begrænse | | konkurrencen. | | | | Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 kan f.eks. bestå i | | | | 1\) at fastsætte købs- eller salgspriser eller andre | | forretningsbetingelser,... | | | | *Mange, mange eksempler: Danfoss, SAS Cargo, lastbiler, køreskoler, | | insulin (Novo Nordisk),...* | | | | 3\) at opdele markeder eller forsyningskilder,... | | | | *Mange, mange eksempler: El-kartellet, byggekartellet, rørkartellet, | | lokalbanker, SAS/Maersk,...* | | | | 5\) at stille som vilkår for indgåelse af en aftale, at | | medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur | | eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens | | genstand,... | | | | 7\) at fastsætte bindende videresalgspriser eller på anden måde søge | | at få en eller flere handelspartnere til ikke at fravige vejledende | | salgspriser. | | | | *Mange, mange eksempler: robotstøvsugere, Georg Jensen Sølv, | | Bestseller tøj, Lego, personbiler (Opel),...* | | | | **[Konkurrencelovens kapitel 3: ]** | | | | **[Misbrug af dominerende stilling]** | | | | *§ 11. Det er forbudt for en eller flere virksomheder m.v. at | | misbruge en dominerende stilling.* | | | | Stk. 3. Misbrug efter stk. 1 kan f.eks. foreligge ved | | | | 1. direkte eller indirekte påtvingelse af urimelige købs- eller | | salgspriser eller af andre urimelige forretningsbetingelser, | | | | 2. begrænsning af produktion, afsætning eller teknisk udvikling til | | skade for forbrugerne, | | | | 3. anvendelse af ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for | | handelspartnere, som derved stilles ringere i konkurrencen, eller | | | | 4. at det stilles som vilkår for indgåelse af en aftale, at | | medkontrahenten godkender tillægsydelser, som efter deres natur | | eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med aftalens | | genstand. | | | | *Kaldes bundling og tying. Eksempler: Microsoft, Viterra Energy | | Systems,...* | | | | **[Uddrag af konkurrencelovens kapitel 4: ]** | | | | **[Fusionskontrol]** | | | | § 12 c. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelse om, | | hvorvidt en fusion kan godkendes eller forbydes. | | | | Stk. 2. En fusion, der ikke hæmmer den effektive konkurrence | | betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en | | dominerende stilling, skal godkendes. En fusion, der hæmmer den | | effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen | | eller styrkelsen af en dominerende stilling, skal forbydes. | | | | § 12 e. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan til godkendelsen af en | | fusion... knytte vilkår \... Stk. 2. Vilkår eller påbud kan bl.a. | | bestå i, at de deltagende virksomheder skal | | | | 1. afhænde en virksomhed, dele af en virksomhed, aktiver eller andre | | ejerinteresser, | | | | 2. indrømme tredjepartsadgang eller | | | | 3. foretage andre foranstaltninger, som kan fremme en effektiv | | konkurrence. | | | | *En af de seneste godkendte: Rema 1000's overtagelse af Aldi. Også de | | store fusionssager mellem Telia og Telenor, samt* | +-----------------------------------------------------------------------+ +-----------------------------------------------------------------------+ | Forelæsning 2 - Kapitel 7 | | ------------------------- | +=======================================================================+ | ### Oligopol | | | | Markedsstruktur med få virksomheder der konkurrerer mod hinanden | | | | › Hver virksomhed har således **(noget) markedsmagt** og er | | **afhængig af konkurrenternes adfærd** | | | | › Vi skelner mellem | | | | - Homogene eller differentierede produkter *(identiske eller lidt | | forskellige)* | | | | - Konkurrence på pris eller mængde ← fokus på priskonkurrence | | | | **Priskonkurrence - simpel strategisk adfærd** | | | | Hvordan foregår konkurrencen på markeder med få spillere / | | dominerende virksomheder, hvor der konkurreres på pris? | | | | **[› Vi ser på 5 modeller for prisstrategier:]** | | | | 1. Bertrand-modellen: Priskonkurrence med homogene produkter | | | | 2. Bertrand-modellen: Priskonkurrence med differentierede produkter | | | | 3. Edgeworth-modellen: Priskonkurrence (homogene produkter) med | | kapacitetsbegrænsninger (er også Bertrand model) | | | | 4. Den knækkede afsætningskurve | | | | 5. Modeller for prislederskab | | | | **[BEGREBET 'ZERO CONJECTURAL VARIATION']** | | | | *'I' (an oligopolist) cannot define my best policies unless I know | | what 'You' (my rival) are going to do; by the same token, you cannot | | define your best move unless you know what I will do.* | | | | - Kan ikke fastlægge bedste adfærd uden at kende konkurrentens | | adfærd. | | | | - Kan ikke agere uafhængigt af hinanden | | | | **Conjectural variation:** betegnelse for - forventning til hvad | | konkurrenten gør | | | | **Zero:** forventer at konkurrenten gør hvad de altid gør. | +-----------------------------------------------------------------------+ | **Bertrand modellen** | | | | **[Priskonkurrence på et marked med en standard vare | | Markedet:]** | | | | 1. Produktet, der udbydes, er 100% **homogent** | | | | 2. Virksomheder agerer 'på prisen', dvs. **prisen er | | konkurrenceparameter** | | | | 3. Der er tale om '*non-cooperative competition*': der er ingen | | indbyrdes forståelse om fastsættelsen af prisen (eller det man | | kalder '*non-collusive behaviour*') | | | | 4. **Antag *'zero conjectural variation*'** | | | | 5. Antag for nemhed skyld at der er 2 virksomheder A og B | | | | 6. Ingen transaktions- eller søgeomkostninger for kunderne | | | | 7. Virksomhederne har de samme omkostninger, og *ingen | | kapacitetsbegrænsninger* | | | | **Strategiantagelser** | | | | › Som nævnt ovenfor antages '*zero conjectural variation*'. Ikke | | særligt realistisk i praksis; men selvfølgelig kan det forekomme på | | *kort sigt* -- antager en passiv konkurrent, indtil man har 'lært | | bedre'. | | | | › Virksomhederne fastsætter deres pris sekventielt, dvs. reagerer | | selv på konkurrentens adfærd i næste periode. I mikrolærebogen (GLS) | | var adfærden mere simultan. Man kan tænke på det som perioderne er | | ultrakorte. | | | | › Dette er en meget [simpel strategiantagelse]; men | | bemærk at man *ikke agerer uafhængigt* af hinanden. Tværtimod | | vurderer man konkurrentens strategi, før man fastsætter sine egne | | aktionsparametre. | | | | **Implikation for konkurrencen** | | | | › Hvis virksomheder opkræver forskellige priser, vil forbrugerne | | udelukkende købe varer af den virksomhed, som tager den laveste pris. | | | | › Hvis virksomhederne tager samme pris, er forbrugere ligeglade med, | | hvilken producent de køber varen af. | | | | Prisen konkurreres ned til marginalomkostningerne. | | | | Fungerer lidt som monopol: hvis virksomhederne er enige om at sætte | | prisen lidt højere for at score mere profit. Dette indtil de begynder | | at presse prisen for at trække kunderne over. Det vil fortsætte lige | | indtil MC=MR. Slutprisen bestemmes her, lig med prisen under | | fuldkommen konkurrence (nash-ligevægt). Havner i en ligevægt der | | svarer til fuldkommen konkurrence. | | | | Problemer: | | | | Hvordan deles markedet i punktet Q~c~? Hvad sker der bagefter? Det | | ved vi ikke | | | | Hvad sker der, hvis produkterne er differentierede? Det afhænger af | | kunde præferencer | | | | Hvad sker der, hvis der er en kapacitetsbegrænsning? | | | | **Bertrand konkurrence (priskonkurrence) med differentierede | | produkter** | | | | › Normalt er produkterne ikke helt homogene, så de er ikke *perfekte* | | substitutter, dvs. **krydspriselasticiteten \> 0** | | | | - Kundepræferencer vil bestemme efterspørgslen (prisen vil stige | | fordi de tiltrækker flere kunder, men den anden vare vil også | | stige lidt men ikke lige så meget) | | | | › Men egenpriselasticiteten er (numerisk) større end | | krydspriselasticiteten (ikke alle forbrugere skifter til den anden | | vare). | | | | › Derfor vil prisen på A stiger ikke så meget som prisen på B. | | | | **Virksomhed A's reaktionsfunktion (for virksomhed B's | | prisstigninger)** | | | |  | | | | Bemærk, at priserne bevæger sig i samme retning. Man siger, at P~A~ | | og P~B~ | | | | er \"strategiske komplementer" -- selv om produkterne er | | mikroøkonomiske substitutter | | | | **REAKTIONSFUNKTION** | | | | Og tilsvarende kan der tegnes en reaktionsfunktion for virksomhed B, | | når A hæver priserne | | | | Her sælger begge virksomheder til en pris højere end deres MC. Bemærk | | at en evt. priskrig kan blive intens! | | | | Overvej hvordan reaktionskurverne ville se ud, hvis A og B slet ikke | | var substitutter? | | | | (og virksomhederne dermed har monopol hver især) | | | | Her: Væk fra fuldkommen konkurrence - ligevægten er midt imellem FK | | og monopol | | | | - Hvis produkterne er tætte substitutter, vil kurverne ligge tæt | | | | - Hvis produkterne er meget differentierede, påvirker prisen ikke | | hinanden og kurverne vil være hhv. horisontal og vertikal | +-----------------------------------------------------------------------+ | EDGEWORTH-MODELLEN | | | | (Bertrand-modellen med kapacitetsbegrænsning | | | | (og homogene produkter)) | | | |  | | | | Residualafsætning, dvs B's afsætningskurve, givet at A udbyder | | mængden NS=½Q~c~ | | | | Forskellen mellem NS og resten er B som er "monopolist" og har | | markedet for sig selv | | | | Antag at de to virksomheder hver især kun har en kapacitet på ½Q~c~. | | I udgangssituationen produceres således totalt Q~c~ til P~c~. | | | | Markedet er delt, begge virksomheder producerer på deres | | kapacitetsgrænse | | | | Resultatet af priskonkurrencen med kapacitetsbegrænsning er et | | ***ustabilt* marked**, med temporære profitter -- **forklaring**: | | | | › Virksomhed B gennemskuer, at A har brugt hele sin kapacitet i | | udgangssituation. B antager, at A fortsat vil udbyde stykket NS i | | figuren. Dvs. A har konstant udbud. Dette trækker B fra | | afsætningskurven og kan nu råde over resten af markedet = | | residualafsætningen -- som en slags monopolist. | | | | **› B indskrænker derfor sit udbud og sælger 1/4Q~C~ til den højere | | pris P~1~** | | | | › Dette er en ustabil ligevægt 'så snart A vågner op'! For A kan øge | | sin profit ved at hæve prisen til P~1~, hvor dens afsætning er | | uændret (forlæng den stiplede linje ved prisen P~1~. Dette 'hul' | | svarer netop til A's kapacitet.) | | | | **Ingen ligevægt - ustabil situation (ændret = | | kapacitetsbegrænsning)** | | | | **Forklaring:** | | | | › Men situationen hvor q~A~=½Q~C~, q~B~=1/4Q~C~ og P~A~=P~B~=P~1~ er | | også ustabil, for virksomhed B kan øge sin profit ved at sænke sin | | pris til P~B~=P~1~-ε (ε = en marginalnedsættelse), hvorved q~B~ øges | | til ½Q~C~ som er dens kapacitet og q~A~ reduceres til lidt over | | 1/4Q~C~. Men i så fald kan virksomhed A kan øge sin profit ved at | | sænke sin pris til P~B~=P~1~- 2ε, hvorved q~A~=½Q~C~ og q~B~ bliver | | lidt mere over1/4Q~C~. Osv. osv. osv. | | | | › Denne priskrig fortsætter indtil P~A~=P~B~=P~C~, hvor q~A~=q~B~= | | ½Q~C~, hvorefter hele cyklussen starter forfra. | | | | ***Resultatet er altså, at prisen vil svinge op og ned. Vi får et | | ustabilt marked.*** | +-----------------------------------------------------------------------+ | **Kritik af modellerne** | | | | - Antagelser er muligvis ikke realistiske | | | | - Udenrigs handelsteori - bruger disse modeller (homogene) til at | | forklare hvorfor nogen sælger mere end andre. Afhænger af hvor | | forskellige virksomhederne er | | | | - Stor ulempe at vi baserer det på "zero conjectual variation" | | fordi det er naivt at tro at virksomhederne gør det samme selvom | | de observerer gang på gang at konkurrenterne reagerer | | | | **Forsøgt at tage højde for disse ulemper gennem "den knækkede | | afsætningskurve"** | +-----------------------------------------------------------------------+ | ### Oligopolmodeller med konkurrence (ukoordineret oligopol) | | | | **DEN KNÆKKEDE AFSÆTNINGSKURVE** | | | | Forudsætninger: | | | | 1. Differentierede produkter | | | | 2. Virksomheden har en "forsigtig / pessimistisk" leder, som altid | | forventer "worst case". | | | | 3. Lederen tror, at hvis virksomheden sætter prisen op, så vil | | konkurrenterne ikke gøre (helt) det samme. Herved taber | | virksomheden forholdsvis meget volumen i sit salg. | | | | 4. Omvendt, tror lederen, at hvis virksomheden selv sætter prisen | | ned, så vil konkurrenterne gøre det samme, hvorved virksomheden | | ikke kan øge sit salg ved prisnedsættelser. | | | | 3\. og 4. indebærer, at virksomhedens afsætningskurve er forholdsvis | | elastisk ved priser over det aktuelle niveau og omvendt uelastisk | | for priser under. | | | | VIDEOKLIP PÅ BS | | | | Pointe: virksomheden ved godt at konkurrenten reagerer. Konsekvens: | | havner i en ligevægt hvor det dæmper lysten til at ændre prisen fordi | | man ved at konkurrenten reagerer på at man gør det. Udfald - dæmper | | lyst til at ændre prisen. | +-----------------------------------------------------------------------+ | ### Dominerende prislederskab | | | | Pil ligevægt | | | | **En virksomhed opfører sig som monopolist og de små er pristagere** | | | | › Markedet er karakteriseret ved, at der **én stor dominerende | | virksomhed**, som **fastsætter prisen**, samt en gruppe af **små | | virksomheder**, som er **pristagere**. | | | | › Den dominerende virksomhed (prislederen) tager højde for de små | | virksomheders passive udbud i sin fastsættelse af prisen. | | | | › Dette er en **monopolligevægt**, hvor markedet reduceres for | | monopolisten i takt med at prisen stiger. Udbuddet fra de såkaldte | | '*fringe firms*' trækkes således fra efterspørgselskurven. | | | | **› Ligevægten er (P~1~,Q) - den dominerende virksomhed producerer | | q~1~ og de små virksomheder tilsammen q~2~.** | | | | › Kan også benyttes til at se på en situation, hvor lederen er en | | gruppe af virksomheder, der opfører sig som én virksomhed (fx via en | | kartelaftale om ikke at konkurrere på pris). De små virksomheder vil | | her være passive free- riders. | +-----------------------------------------------------------------------+ | ### BAROMETRISK PRISLEDERSKAB | | | | › En speciel model for prislederskab | | | | › En situation, hvor *skiftende* virksomheder melder sin pris ud. | | | | Lederen, den der melder ud, er en slags *barometer* for branchen. | | | | › Barometrisk prislederskab er typisk for homogene varer, fx | | bulk-varer som benzin. | | | | › Barometrisk prislederskab kan være udtryk for konkurrence; for at | | virksomhederne på markedet signalerer til forbrugerne, at prisen | | ændrer sig... | | | | Et aktuelt **eksempel** er bankernes annoncering af rentesatser. Da | | de negative renter for indlån blev ændret fra -0,7% til -0,2%, var | | den første bank til at annoncere dette Jyske Bank (hvorefter en lang | | række andre banker fulgte efter). Her optræder Jyske Bank således som | | et barometer for udviklingen på markedet for indlån. | +-----------------------------------------------------------------------+ | **Case: Vestfyn og Carlsberg** | | | | På kort sigt er det ikke et problem for forbrugeren | | | | For samfundet kan det være et problem da ved at skubbe de små | | virksomheder ud af markedet, kan Carlsberg selv bestemme prisen | | fremadrettet på discount øl og der vil opstå et dødvægtstab i | | markedet. | | | | *Konkurrenceloven siger at man ikke må misbruge en dominerende | | stilling. §11* | +-----------------------------------------------------------------------+ | **"Managerial theories of the firm" -- alternativ til den | | neoklassiske økonomiske teori** | | | | 4.2+4.3 | | | | Teorier baseret på adskilt ejerskab og ledelse | | | | Lederen ønsker at maksimere omsætningen q3 - ser godt ud på cv og | | godt ifht løn | | | | Ejerne ønsker omsætningen er q1 hvor profitten er maksimeret | | | | Pi minimum er den mindste profit man vil acceptere (krav fra ejerne). | | | | Derfor ender man i midten mellem de to - altså ved q2 | | | |  | | | | Vækstprocess - kurve A er efterspørgsel (profit) - aftagelse ved at | | man skal bruge for mange penge på at sælge. Kurve B er begrænsning på | | kapitalmarkedet (kan kun få hvis man opnår profitkrav) | +-----------------------------------------------------------------------+ | ### WILLIAMSONS MODEL FOR LEDERES NYTTE | | | | Et billede, der indeholder tekst, linje/række, Kurve, diagram | | Automatisk genereret beskrivelse | | | | x-akse virksomhedens størrelse | | | | U1 profitmaksimering for ejerne | | | | U2 nyttemaksimering for daglig ledelse | | | | Ender sandsynligvis midt imellem | | | | s.77 diskussion af hvilken teori der er bedst | +-----------------------------------------------------------------------+ Industriøkonomi kapitel 8 (uge 37) ---------------------------------- +-----------------------------------------------------------------------+ | **8.2 Collusive action and collusive forms (samarbejde mellem | | virksomheder)** | | | | - I et idelt frit marked, søger virksomheder at agere uafhængigt i | | deres mål om at opnå højest mulig profit. | | | | - Ved oligopoli er virksomheder interafhængige og der er for stor | | risiko forbundet med at agere uden at tage hensyn til hvad andre | | i markedet gør | | | | - Der er incitament til at agerer i en afhængig accept | | | | Samarbejdet reducerer risiko og usikkerheder | | | | **[Tacit collusion:]** Beskriver et resultat af | | samarbejde hvor der ikke er en formel aftale eller en direkte | | kommunikation virksomhederne imellem | | | | - Det kan fx benyttes til at holde prisniveauet højere end hvis de | | havde fuldkommen konkurrence | | | | - Sociale events virksomhederne imellem kan også benyttes til at | | lave uformelle aftaler om strategier | | | | - Der er derfor ikke incitament til at røvrende hinanden da | | priserne da vil falde | | | | **[Explicit collusion:]** De nedskrevne samarbejdsaftaler | | | | - Dem er man ikke så ofte vilde med, da det kan være imod | | konkurrenceloven | +=======================================================================+ | Case study 8.1 - EU bøde til distributionsvirksomheder for at indgå | | kartel | | | | Europas største distributører | | | | - Iveco | | | | - DAF | | | | - Volvo/Renault | | | | - Daimler | | | | - MAN | | | | Fikserede priser i samarbejde for at forsinke introduktionen af | | 'emmisions technologi' | | | | MAN var 'whistleblower' for at undgå bøde (det kan betale sig at | | sladre) | | | | Gruppen stod for 9/10 distributioner af medium/heavy lastbiler | | produceret i europa og har i en årrække ladet deres kunder overbetale | | for produkterne i stedet for at konkurrere mod hinanden. KARTEL | | | | Tre områder de begik brud mod konkurrenceloven | | | | 1. 'Gross list' - listeprisen | | | | 2. Forsinkelse af ny teknologi for 'EU emmisions standarder' | | | | 3. Listeprisen for de lastbiler der havde nyere teknologi for lavere | | emission var fikset til at være langt højere end 'premium' | | | | Volvo betalte €670m (efter at have fået 40% reduktion for at | | samarbejde og 10% for forlig | | | | Daimler betalte €1bn (efter 30% reduktion for at indgå samarbejde og | | 10% for forlig) | | | | Iveco betalte €494m (efter 20% reduktion) | | | | DAF indgik ikke samarbejde og står overfor en bøde på €752m | +-----------------------------------------------------------------------+ | **8.3 Collusive institutions (hemmeligt samarbejdende | | institutioner)** | | | | - Karteller, handels associationer, joint ventures, semi-collusion | | og stats sponsoreret | | | | ***Kartel***: producent association - som samarbejder og opretholder | | monopolistisk alliance | | | | - Det er virksomheder i samme industri der laver aftaler der | | reducerer konkurrence | | | | - Karteller er typisk for at bevare eller overtage markedsandele. | | | | **[Forskellige typer:]** | | | | - Pris kartel | | | | - Quota kartel | | | | - Allocation kartel | | | | - Standardisations aftale | | | | - Specialisations aftale | | | | - Omkostningsaftale og 'rebate' aftale | | | | **[Wilcox (1960) Fire kategorier:]** | | | | 1. Karteller der styrer salgsbetingelser | | | | 2. Karteller der styrer omkostningsstrukturer | | | | 3. Karteller der styrer pris og profit marginer | | | | 4. Karteller der opretholder eller allokerer markedsandele | | | | **Trade Associations** | | | | Der er en fin linje mellem at være en "Trade association" og et | | kartel. | | | | Trade association søger at forbedre den økonomiske situation i et | | marked | | | |  | | | | s\. 398 | | | | **Joint venture er ikke lovligt ifølge den danske konkurrencelov § 6, | | stk. 2** | +-----------------------------------------------------------------------+ | **8.4 Profit-maximizing models of price and output determination for | | a cartel** | +-----------------------------------------------------------------------+ +-----------------------------------------------------------------------+ | Forelæsning 3 - Karteller | | ------------------------- | +=======================================================================+ | **Effekt af karteller** | | | | - Skruer priserne voldsomt op | | | | - Op mod en overpris på 50% (gns) | | | | Rapport udarbejdet af konkurrence- og forbrugerstyrelsen | | | | Gennemsnittet af merprisen er typisk højere end medianen af | | merprisen. Det kommer af, at dem der er til højre for medianen | | typisk, har en større merpris. | | | | **Samfundsøkonomiske effekter** | | | | - Opstår dødvægtstab / samfundsmæssigt efficiens tab | | | | - (mindre consumer surplus og mere profit til producenterne) | | | | - Samme analyse som ved monopol | | | | - Ved karteller fjerner man den effektive konkurrence | | | | - Der går noget innovation tabt | +-----------------------------------------------------------------------+ | ### DEFINITION AF ET KARTEL | | | | [Der findes flere forskellige økonomiske formuleringer:] | | | | *Et kartel er en frivillig, nedskreven eller mundtlig aftale mellem | | finansielt og ejermæssigt uafhængige virksomheder, som fastsætter | | værdien af deres handlingsparametre (fx priser eller mængde) eller | | opdeler markedet produkt- og kundemæssigt (geografisk) mellem sig.* | | | | *Sammenslutning af virksomheder der samordner deres priser, aftaler | | udbud, opdeler markedet, fikserer markedsandele* | | | | *Sammenslutning af virksomheder med monopolistisk sigte... (mere løs | | definition)* | | | | *The overall objective of cartels is typically to ease the | | competitive pressures that normally exist in market situations | | through collective agreements that enable members to increase prices | | and profits above the competitive level* | +-----------------------------------------------------------------------+ | § 5b - Konkurrencelovens officielle definition | +-----------------------------------------------------------------------+ | Koordineret adfærd - Profit som motiv | | | | › Hovedmotivet bag karteldannelser er ofte at øge virksomhedernes | | profit, eller at rette op på utilfredsstillende præstationer | | | | › Vi vil se på to forskellige typer af karteller: | | | | - Perfekte -- alle virksomheder deltager | | | | - Uperfekte -- der er virksomheder, som står uden for kartellet | | (*free-riders*) | | | | › Vi vil primært se på prisdannelse -- men rabatter er i praksis også | | en vigtig del af prisen | +-----------------------------------------------------------------------+ | ### PRISDANNELSE VED ET PERFEKT KARTEL | | | | - Perfekte karteller, alle virksomheder deltager | | | | - Ingen free-riders | | | | - Der er en efterspørgselskurve i markedet som bliver brugt til at | | sætte prisen | | | | - De forskellige virksomheder skal producere ud fra deres | | omkostninger givet markedets efterspørgsel og kartelprisen og den | | totale mængde i markedet | | | | Ligevægten i markedet bestemmer hvor meget virksomhederne skal | | producere (som de tager kartelprisen for og får dermed en forhøjet | | profit | | | | Et billede, der indeholder linje/række, diagram, tekst, Kurve | | Automatisk genereret beskrivelse | | | | Under fuldkommen konkurrence ville prisen være lavere og mængden | | højere | | | | VIDEO | +-----------------------------------------------------------------------+ | ### PRISDANNELSE VED ET UPERFEKT KARTEL | | | | › Situation med et kartel med K virksomheder og N-K virksomheder, der | | står uden for kartellet (*free-riders*) | | | | - Branchen rummer i alt N identiske virksomheder, hvoraf K har | | indgået et kartel | | | | - Kartellet er *uperfekt*, fordi der er N-K virksomheder, der står | | udenfor. Det højre diagram viser disses udbudskurve. Disse | | virksomheder kaldes *free-riders*. | | | | - Disse N-K virksomheder opfører sig som pristagere og sælger alt | | hvad de kan, indtil deres marginalomkostninger når prisen -- de | | udnytter kartellet. Kartellet må leve med situationen. Derfor | | skal markedsefterspørgslen, der er tilbage til kartellet, | | reduceres med free-ridernes udbud. Herved fremkommer D~CARTEL~, | | som er den resterende efterspørgsel, som kartellet må agere ud | | fra (residualafsætningen). | | | | - Modellen er den samme som ved dominerende prislederskab | | (forelæsning 2) bortset at den dominerende virksomhed her er | | erstattet af et kartel med flere virksomheder -- de opfører sig | | dog tilsammen som en dominerende virksomhed. | | | |  | | | | Midten: markedets efterspørgselskurve den nedadgående til højre | | | | Free-riders er pristagere (har ikke indgået en aftale og kan blot | | producere noget mere (q2)) | | | | - De tager ikke omkostningerne ved at være med i kartellet | | | | Grønne område - profit for karteldeltagere (typisk overnormal) | | | | - Karteldeltagerne finder den udbudte mængde, der maksimerer | | kartellets profit som helhed - ved den sædvanlige regel MC=MR, | | hvilket betyder, at kartellet udbyder mængden Q~1~ til prisen | | P~1~. | | | | - Den samlede udbudte mænge bliver Q~1~ + Q~2~ (dvs. inkl. | | free-ridernes udbud, som tilsammen er Q~2~). Den enkelte | | free-rider udbyder mængden q~2~. | | | | - Diagrammet til venstre viser de enkelte virksomheders udbud og | | gevinst ved kartellet. Medlemmerne af kartellet får lov til (iht. | | kartelaftalen) at producere q~1~, medens free-riderne udbyder | | q~2~ og dermed får en højere profit. | | | | Denne type kartel er ustabil da det er en fordel ikke at være med i | | kartellet | +-----------------------------------------------------------------------+ | › **Karteller er af natur ustabile**: Alle deltagerne har reduceret | | deres produktion for at få markedsprisen op, dvs. MC \< P for | | medlemmerne. Dette er indbygget ustabilitet, da den enkelte deltager | | er bedre stillet ved hemmeligt at bryde ud af kartellet -- | | free-riding. Og free-riderne tjener mere, da de producerer og udbyder | | mere -- helt ud til punktet hvor P=MC. | | | | › Det giver højere profit at stå uden for kartellet -- eller bryde ud | | af kartellet | | | | › Dog kan free-ridere og udbrydere blive udsat for repressalier fra | | kartellet... | | | | › Lidt yderligere om free-rider-problematikken (D'Aspremont et al.'s | | kritik) | | | | › Hvis der er få virksomheder på markedet (N lille), så vil en | | virksomhed, der forlader kartellet, have en stor effekt på prisen - | | kartelprisen påvirkes nedad -- og dermed på profitterne | | | | › Det relevante spørgsmål for virksomheden er derfor: Kan det betale | | sig at bryde ud, og øge mængden, men til en lavere pris? Dvs. | | udbryderen skal sammenligne kartelprofitten med den profit, den vil | | opnå, hvis den bryder ud (og ikke blot se på de grønne og lilla | | arealer i figur 8.2, der vil skrumpe ind). | | | | › Dette fører frem til at følgende skal være opfyldt for, at der | | naturligt er kartelstabilitet: | | | | › **[Intern kartelstabilitet]**: Hvis intet medlem kan | | øge sin profit ved at bryde ud | | | | › **[Ekstern kartelstabilitet]**: Hvis ingen virksomhed | | uden for kan øge sin profit ved at gå ind i kartellet | +-----------------------------------------------------------------------+ | Andre motiver (end profit) | | | | - Risikodeling (usikkerhed i markedet) | | | | - Undgå at investere i kapacitet (dele markedet) | | | | - Gøre som man plejer... (undgå konkurrence) | +-----------------------------------------------------------------------+ | ### Faktorer der fremmer karteldannelse | | | | - Formålet er et øge profit | | | | - Der skal være forhold på markedet der gør det attraktivt | | | | - Forudsætter at afsætningskurven er relativt uelastisk | | | | - Adgangsbarierer | | | | - Ingen effektive substitutter udenfor kartellers udbud | | | | - Kun gunstigt hvis de kan tage en højere pris uden at opgive | | afsætning | | | | - Et marked der ikke er prisfølsomt | | | | Få virksomheder, høj sælgerkoncentration nemmere at lave kartel | | | | **Hvilke økonomiske og markedsmæssige faktorer påvirker | | sandsynligheden for karteldannelse?** | | | | ***› Ens omkostningsforhold hos virksomhederne (+)*** | | | | - Lettere at opnå enighed om reduktion i output. Hvis en deltager | | modsat andre har faldende AC vil den formentlig være *mindre* | | villig til at reducere sit output for at få prisen op. Lettest | | hvis alle virksomheder har ens omkostningsforhold. | | | | ***› Ens størrelse af virksomhederne (markedsandele) (+)*** | | | | - Hvis virksomhederne er nogenlunde ens i størrelse og | | markedsandele, er det mere sandsynligt, at de har samme motiver | | og ser på markedet og konkurrence på samme måde. | +-----------------------------------------------------------------------+ | **Hvilke økonomiske og markedsmæssige faktorer påvirker | | sandsynligheden for karteldannelse?** | | | | **› Ens tidspræferencer mht. profit (+)** | | | | - Hvis ikke virksomhederne er enige om, hvornår profitten skal | | tages, så kan det være svært at sætte prisen op, dvs. kartellet | | vanskeligt at danne. | | | | **› Vertikal integration (-)** | | | | - Hvis en virksomhed er integreret vertikalt (fx også ejer | | forhandlerleddet), så bliver det vanskeligere for de øvrige | | medlemmer i kartellet at overvåge den -- der kan benyttes | | reducerede *transfer prices* i de vertikalt integrerede | | virksomheder | +-----------------------------------------------------------------------+ | **Hvilke økonomiske og markedsmæssige faktorer påvirker | | sandsynligheden for karteldannelse?** | | | | **› Transaktionsomkostninger (-)** | | | | › Her betragtes karteldannelse som indgåelse af en 'kontrakt' -- | | hvilke omkostninger er der forbundet med indgåelse og opretholdelse | | af kontrakten? | | | | › Der skal helst være lave omkostninger / besvær forbundet med at | | danne og håndhæve kartellet | | | | - Er det muligt at udforme en fuldstændig kontrakt blandt | | kartelmagerne? (*comprehensive statement of obligations and | | responsibilities*) | | | | - Kan virksomhederne blive enige om at fordele profitten i et | | kartel? Kræver fastlæggelse af hver virksomheds producerede | | mængde - måske skal nogle reducere deres produktion. | | | | - Usikkerhed -- ikke mindst over tid: Hvad sker der når forholdene | | ændrer sig? -- genforhandling? | | | | - Overvågning (*monitoring*): Kan der sættes systemer op, der | | sikrer overvågning af kartelloyalitet? | +-----------------------------------------------------------------------+ | Andre faktorer | | | | **› Konkurrencelovgivning (-)** | | | | - Hvis den forventede straf (når/hvis kartellet afsløres) er høj i | | forhold til den forventede nettogevinst, så påvirker det | | sandsynligheden for at kartellet dannes. | | | | › Sandsynligheden for at blive opdaget og dømt | | | | › Hårde straffe (fængsel) | | | | › Straflempelse / straffritagelse for den første virksomhed, der går | | til bekendelse | | | | **› Producentgennemsigtighed på markedet (+)** | | | | - Kendskab til andre virksomheders priser, kvalitet, omkostninger, | | etc. | | | | - Brancheforeningers informationsaktiviteter | | | | Gennemsigtigheden øger risikoen for kartel - hvilket er modsat af | | hvad man skulle tro | +-----------------------------------------------------------------------+ | **Barometrisk prisdannelse** | | | | › En situation, hvor *skiftende* virksomheder melder sin pris ud. | | | | › Dette kan være tegn på koordineret adfærd. De røde lamper bør | | tændes hvis: | | | | - Der er få virksomheder | | | | - Virksomhederne er relativt store | | | | - Store adgangsbarrierer til branchen | | | | - Begrænset produktdifferentiering | | | | - Lav priselasticitet | | | | - Omkostningsforholdene for virksomhederne i branchen er ens | | | | › Passede CLSI i 2012-2013 på ovenstående kriterier? | +-----------------------------------------------------------------------+ | | +-----------------------------------------------------------------------+ Forelæsning 4 - Karteller ------------------------- Læsestof: LWG, Chap. 8.3 og 8.7-8.8 (minus side 217-218m), samt cases og noter **Kartelstabilitet** - Indgåelse af kartel - forhandlinger mellem deltagerne - Ændre betingelserne sig, påvirker det stabiliteten **Faktorer der påvirker stabilitet** - Sælgerkoncentration (antal virksomheder) - Få virksomheder gør det mere stabilt, da det er lettere at overvåge hinanden - Færre vil bryde ud - Mere loyalitet - Køberkoncentration - Høj destabiliseres kartellet - Køber får magt, som kan spille karteldeltagere ud med hinanden - Forskellige mål - Sælge nu eller senere - Kartel destabiliseres - Mulighed for overvågelse - Jo højere, jo mere stabilt - Mulighed for at 'straffe' ikke loyale medlemmer - Stabilitet i efterspørgsel - Forudsete og uforudsete begivenheder - Produktionskapacitet - Adgangsbarrierer - Potentielle konkurrenter eller substitutter - Konkurrencelovgivning og myndighedernes effektivitet **Ikke-økonomiske faktorer:** › Social homogenitet blandt direktørerne i branchen. Det kan øge stabiliteten - Tillid, forståelse og sociale 'spilleregler inden for murene' › Gruppehomogenitet blandt direktørerne i branchen, fx uddannelse, kan øge stabiliteten - Ens forståelse af markedet, ens syn på konkurrence blandt ledere › Interpersonelle magtforhold / lederskab (*leadership*) - Den (stærke) naturlige leder øger stabiliteten **Gruppefritagelsesbestemmelser**: generelle dispensationer for visse aftaler fx samarbejde omkring forskning og udvikling *› Bagatelreglen gælder dog ikke aftaler, som har **til formål** at begrænse konkurrencen*  Et billede, der indeholder tekst, Font/skrifttype, linje/række, hvid Automatisk genereret beskrivelse Karteldannelse anses for at være en **hardcore** overtrædelse af konkurrenceloven *› I særlige tilfælde kan aftaler være tilladte, hvis de har positive effekter, jf. §8 (effektivitetsforsvaret)*  › Betingelserne er kumulative, dvs. de skal alle fire være opfyldt. **› Hvilke muligheder har konkurrencemyndighederne for at bekæmpe karteller?** › Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ret til at foretage **kontrolundersøgelser** ('dawn raids') (med retskendelse) Et billede, der indeholder tekst, Font/skrifttype, skærmbillede Automatisk genereret beskrivelse › Bøder (EU-retningslinjer -- implementeret i den danske konkurrencelov 2021, §§23b, 23d, 23e) **[Bødens grundbeløb:]** Procentdel af den relevante omsætmning (0-30%) x varighed + 15-25% af den relevante omsætning )som afskrækkende bøde) **› Var det ifølge LWG's gennemgang af kartelfremmende faktorer forventeligt, at et kartel kunne opstå på markedet for præisolerede fjernvarmerør?** › Forhold, der måske kan overvejes: - Sælgerkoncentration, store 'spillere', antal udbydere - Omkostningsforhold hos virksomhederne - Virksomhedernes indbyrdes størrelse, naturlige ledere. - Den aktuelle produktdifferentiering. - Høje switching costs. - Teknologiudviklingen på markedet - Prisdannelsen - Markedets geografiske omfang / udstrækning. - Afsætningselasticiteten, - Eksistensen af effektive substitutter uden for kartellets udbud, eksistensen af konkurrenter **› Hvilke faktorer kunne potentielt gøre kartellet stabilt? Var de tilstede?** › Tror I straffritagelsesbestemmelserne potentielt kunne have virket, hvis de havde fandtes? Straffritagelse for virksomheder i den *danske* konkurrencelov findes i §23d og §23e. › Forhold, der måske kan overvejes: - Markedskoncentration, antal virksomheder? - Producentgennemsigtighed tilstede, omgående viden om hinandens priser? - Antallet af potentielle substitutter og konkurrenter? - Høje adgangsbarrierer til markedet? - Mulighed for straf af illoyale medlemmer? - Køberkoncentration? - Stabilitet i efterspørgslen på markedet? - Non-price competition? - Antallet af eksisterende / nye free-riders? **Brancheforeninger** - Informationer mellem medlemmer - Virksomhederne kan via en rapport fra brancheforeningen få indblik i priser mm. - Det kan øge gennemsigtigheden og fremme karteller Det er ikke lovligt - det er en sammenslutning mellem virksomheder (§6). Forelæsning 5 - Markedskoncentration ------------------------------------ Læsestof: LWG, Chap. 10 (s. 260-274 og 10.5), samt note om "Definition af det relevante marked" **Læringsmål** › Opnå kendskab til hvordan man beregner koncentrationsmål for markedet (sælgerkoncentration) › Få en forståelse af markedskoncentration -- og hvad de forskellige koncentrationsmål siger om konkurrencen › Få kendskab til hvordan man afgrænser et marked › Få indblik i konkurrencemyndighedernes overvejelser om markedsdefinition ### Intro to markedskoncentration Sælgerkoncentrationsmål er de mest anvendte mål til at give et fingerpeg om konkurrence- forholdene i en branche. - Virker konkurrencen hård eller omvendt? › **Collusion-hypotesen**: Hvis der er få store aktører i en branche, som tilsammen dominerer branchen, er der stor sandsynlighed for at man implicit eller eksplicit koordinerer sin adfærd / danner et kartel med reduceret konkurrence til følge. › **Efficienshypotesen**: Chigago School-argumentet imod collusion-hypotesen er, at store virksomheder der dominerer / høj koncentration er et resultat af effektivitet og dermed ikke et fingerpeg om dårlig konkurrence. ### Concentration rate indeks (for fx 4 største virksomheder) \ [*CR*~*n* = 4~]{.math.display}\ - Stærk koncentration (i top) vil sige lav konkurrence - Lav koncentration vil sige høj konkurrence Tager dog ikke højde for densitet, altså hvor mange virksomheder der er i markedet **[Fortolkning]** Når værdien af CR~n~ vokser, dvs. de n (fx 4) største virksomheders samlede markedsandel stiger -- jo mere markedsmagt har de tilsammen. *Antageligt* mindre intens konkurrence, let at tale sammen... -- collusion-hypotesen -- risiko for kartel, eller stiltiende aftaler... Omvendt: Hvis CR~n~ nærmer sig 0, så har selv de største virksomheder en meget lille markedsandel -- nærliggende at fortolke som noget der ligner fuldkommen konkurrence -- eller virksom konkurrence. Her koordinerer virksomhederne næppe deres markedsadfærd, lavere risiko for karteller. **[Fordele og ulemper ved CR]** \+ kræver kun kendskab til de n største virksomheders markedsandele \+ let at beregne og fortolke - ignorerer virksomhedernes indbyrdes størrelsesforhold, se forrige slide - lægger samme vægt på alle markedsandele -- store som små - n-valg: n=3, n=4 eller n=5..... kan give forskellige resultater, når brancher sammenlignes Et billede, der indeholder tekst, Font/skrifttype, skærmbillede, linje/række Automatisk genereret beskrivelse Grænseværdi for CR4: 80% - Hvis de 4 største virksomheder har en markedsandel på 80% eller mere ### Herfindahl-Hirchmann Indeks (HH)  Vægter andelen med sig selv (store virksomheder får en større vægt end små virksomheder) **[Fortolkning:]** Når HH går mod 1 (10.000) er det tegn på, at det er virksomheder med store markedsandele, der findes i branchen - formodning om svagere konkurrence. Omvendt: hvis branchen kun består af små virksomheder, går indekset mod 0 -- nærliggende at fortolke som noget der ligner fuldkommen konkurrence. Indekset lægger forholdmæssig stor vægt på de store virksomheder pga. af kvadrering af *s~i~*. Små markedsandele kvadreret giver meget små tal. Kvadrering af store markedsandele ''bevarer'' nogenlunde værdien... **[Praktiske fordele og ulemper ved HH-indekset:]** (+) Kræver reelt kun info for de større virksomheder - virksomheder med markedsandele på under fx 5% "kvadrerer sig selv væk". (-) Umiddelbart lidt svært at fortolke. Hvad betyder 0,40 til forskel fra 0,25? Tommelfingerregel: HH \> 0,2 anses som høj værdi Konkurrenceproblemer hvis under 5 virksomheder på markedet ### Hannah-Kay Indeks (HK) Et billede, der indeholder Font/skrifttype, tekst, hvid, linje/række Automatisk genereret beskrivelse › Hvis *α* = 2, så er HK = HH › HK-indekset gør det muligt at lægge mere eller mindre vægt på de store virksomheder › Stigende *α* betyder mere vægt på store virksomheder - Fx *α =* 3 i stedet for 2. - Prøv at beregne 0,9^2^ og dernæst 0,9^3^ - Gentag beregningerne for en markedsandel på 0,3 -- sammenlign værdierne Meget fokus på store virksomheder - for at undgå at store virksomheder har for stor vægt i marked. Det vil sige at de ikke kan gå imod det generelle samfunds ønske. ### Teoretiske krav til koncentrationsmål Hannah-Kay-kriterierne › **Rangordensbetingelsen**: Antag at brancherne A og B rummer lige mange virksomheder. Hvis virksomhedernes kumulative markedsandele i branche A (rangeret efter faldende størrelse) overalt på fordelingen er større end de kumulative markedsandele for B, så skal koncentrationsmålet angive branche A til at være mere koncentreret end B. › **Transfereringsbetingelsen**: Hvis større virksomheder vinder salg fra mindre virksomheder skal koncentrationsmålet angive en højere grad af koncentration › **Tærskelbetingelsen**: Der skal eksistere en tærskelværdi for markedsandelen, således at hvis en ny virksomhed med en markedsandel mindre end tærskelværdien kommer ind på markedet, så falder koncentrationen. Omvendt, hvis en eksisterende virksomhed med en markedsandel under tærskelværdien forlader markedet, så stiger koncentration. › **Fusionsbetingelsen**: Hvis to eksisterende virksomheder fusionerer skal koncentrationsmålet angive en højere grad af koncentration ### Koncentrationsmål: Empiriske problemer › Afgrænsning af den relevante branche og det relevante marked - Ofte vanskeligt at foretage en korrekt afgrænsning. Afgrænses branche A for bredt ift. B er sammenligninger problematiske -- og kan give misvisende koncentrationsmål. › Virksomhedernes import- og eksportforhold negligeres ofte -- korrektion nødvendig, for at vurdere konkurrencen på hjemmemarkedet - Internet-handel kan spille en rolle i denne sammenhæng › Eksistensen af multiproduktvirksomheder, diversificerede virksomheder - Hovedaktivitetsprincippet i erhvervsstatistikkerne anvendes! Problematisk › Ejerforhold negligeres - Horisontale strukturer -- en juridisk person kan eje flere selvstændige virksomheder i branchen - Vertikale strukturer -- koncentrationsmål kan undervurdere markedsmagt (fx ejerskab over fabrikker, der laver vigtige input til branchen) › Identitetsproblemet: Konstant koncentrationsmål over tid kan dække over skift i markedsandele ### Hvordan afgrænses et marked? › En korrekt markedsdefinition er væsentlig for at kunne beregne korrekte koncentrationsmål og for konkurrencemyndighederne i afgørelsen af om virksomheder har markedsdominans › En bred definition af markedet medfører, at der kun bliver få dominerende virksomheder, og omvendt. Jo bredere definition, desto lavere markedsandele for alle virksomhederne, jo lavere koncentrationsmål, alt andet lige. › Markedsdefinitionen har både en produkt og en geografisk dimension - **Produkt**: Eksisterer der substitutter og skal substitutterne betragtes som en del af markedet? - **Geografisk**: Skal udbud på tilgrænsende markeder medregnes til markedet? Forelæsning 6 (Var der ikke) Markedskoncentration ------------------------------------------------- **Plan** › Supplerende konkurrenceindikatorer › "Case": Beregning af koncentrationsmål › Faktorer bag sælgerkoncentration -- systematiske faktorer › Faktorer bag sælgerkoncentration -- tilfældighed **Læsestof: LWG, Chap. 11.1-11.3 + side 49 + side 73-74, samt note og opgave** **DAGENS LÆRINGSMÅL:** - Opnå kendskab til andre empiriske indikatorer for markedsmagt og konkurrenceforhold -- herunder danske forhold - Opnå (lidt) kendskab til koncentrationsforholdene i danske brancher - Opnå viden om hvilke *systematiske* faktorer, der kan medføre, at brancher kan have en lav / høj sælgerkoncentration - Opnå en forståelse af hvorfor en høj sælgerkoncentration blot k