Tungepapiller PDF

## Tungepapiller **Grundstokken i en tungepapil er en stor lamina propriapapil**, den primære papil (1). Den primære papil har ofte små sekundære papiller (2). På papillae filiformes er de sekundære papiller særlig store og præger overfladen, dvs, epitelet danner spidser (3) ud for de sekundære pap...

## Tungepapiller **Grundstokken i en tungepapil er en stor lamina propriapapil**, den primære papil (1). Den primære papil har ofte små sekundære papiller (2). På papillae filiformes er de sekundære papiller særlig store og præger overfladen, dvs, epitelet danner spidser (3) ud for de sekundære papiller. **Papillae fungiformes (3) er spredt på pars presulcalis af dorsum linguae og ses som små røde prikker mellem papillae filiformes.** De fleste findes på apex og langs margo lateralis. Papillerne er paddehatformede (fungus: paddehat) med relativt få smagsløg (1), der alle sidder på toppen. **Papilla fungiformis har en stor primær lamina propriapapil (3) og små sekundære papiller (2)**, der sidder overalt på den primære, men som ikke præger overfladen. Derfor danner epitelet ikke uregelmæssige spidser, som tilfældet er på papilla filiformis. **Papillae vallatae (4) ligger lige foran sulcus terminalis (7).** Der er 9-10 stykker, og hver papil er kegleformet med basis opad. Omkring papillen (3) findes en ringformet vold (1), der er adskilt fra papillen af en spalte (2). Spalten omgiver papillen som en 'voldgrav'. **En papilla vallata er 2-4 mm i diameter, og 200-300 smagsløg er fordelt på papillens 'sideflade' (4) og på den flade (5) af volden, der vender mod 'voldgraven'.** På øvre flade (fig 108) (3) af papillen er der ingen smagsløg men sekundære papiller (9), der dog ikke præger overfladen. Sekundære papiller mangler til gengæld på sidefladen. **Til papillae vallatae er knyttet gll. linguales mediae (2).** Kirtlerne ligger under papillen mellem musklerne (3), og deres udførselsgange tømmer sig i bunden af graven (1). Gll. linguales mediae er rent serøse, og det vandige sekret vil opløse smagsstoffer, så disse kan påvirke cellerne i smagsløgene. **For at give plads for nye smagsstoffer er det nødvendigt, at graven spules, og også til dette formål er det serøse sekret velegnet.** Gll. linguales mediae betegnes undertiden 'von Ebners' kirtler. **Papillae foliatae (5) er 5-6 slimhindefolder med smagsløg.** De ligger på tungens siderand mellem sulcus terminalis (7) og forreste ganebue (6). Smagsløgene (2) sidder på slimhindefoldernes sideflader mod de furer (3), der adskiller folderne. Under papillae foliatae findes også serøse kirtler, gll. linguales mediae. De har samme funktion som kirtlerne under papillae vallatae. **Lige foran papillae foliatae, dvs foran sulcus terminalis, ligger 4-6 slimhindefolder, der har samme form som papillerne, men som mangler smagsløg.** De kaldes rugae linguae. Ved undersøgelse af tungen bør margo lateralis altid undersøges grundigt i de nævnte områder, idet cancer linguae ofte er lokaliseret her. ### Smagsløg **Smagsløg ligger udelukkende i epitelet, hvor de strækker sig fra basalmembranen til den ydre overflade.** I de sædvanlige histologiske præparater er smagsløgene (2) lyse og derfor lette at identificere. **Et smagsløg består af smagsceller (a) og dækceller (b).** Smagsceller er lange og slanke med en tynd 'smagsstift' (pil) mod overfladen og en udvidelse på midten til kernen. Cellerne strækker sig fra bunden af smagsløget og ud i en fin kanal (1), der forbinder smagsløgets indre med overfladen. I kanalen ligger smagsstiften (2), og her kommer smagsstofferne i berøring med smagscellerne. **Dækceller eller støtteceller (4) er bananformede og omgiver smagscellerne (3), der ligger centralt.** **Alle cellerne i et smagsløg er epitelceller, og de mange nervetråde (5), der findes i smagsløg og i det omgivende epitel, har trofisk centrum i sensitive ganglier (4), (6) og (7) med pseudounipolare nerveceller, der ligger langt fra smagsløget.** Nervetråde, der fører smagsindtryk, findes i n. facialis (3), n. glossopharyngeus (2) og n. vagus (1). **Langt de fleste smagstråde findes i n. glossopharyngeus, der fører smagsindtryk fra papillae vallatae og papillae foliatae, hvor de fleste smagsløg er.** Nervetrådene går til et sensitivt glossopharyngeusganglie (6) nær basis cranii. **N. facialis fører smagsindtryk fra papillae fungiformes.** Smagstrådene løber først i n. lingualis. De fortsætter siden gennem nervegrenen, chorda tympani, der forbinder n. lingualis med n. facialis. Smagsindtrykkene har trofisk centrum i det sensitive ggl. geniculi (4) i pars petrosa. N. vagus (1) fører smagsindtryk fra spredte smagsløg, bl a i vallecula epiglottica. Nervetrådene går til et sensitivt vagusganglie (7) nær basis cranii. **Terminalkernen for alle smagstråde er nucleus tractus solitarii (5) i hjernestammen.** Her ender første neuron i smagsbanen. Andet neuron strækker sig fra nucleus tractus solitarii til thalamus, og tredie neuron fra thalamus til smagscentret, der ligger nederst på gyrus postcentralis i isselappen lige over sulcus lateralis.