Nationalbanken - En Oversigt (PDF)

Nationalbanken startede som et privat aktieselskab, der i 1818 fik til opgave at bringe orden i det danske pengevæsen og dermed også eneretten til at udstede pengesedler    I 1936 blev Nationalbanken en selvejende institution, og Nationalbankens direktion fik eneansvaret for at fastsætte de pengep...

Nationalbanken startede som et privat aktieselskab, der i 1818 fik til opgave at bringe orden i det danske pengevæsen og dermed også eneretten til at udstede pengesedler    I 1936 blev Nationalbanken en selvejende institution, og Nationalbankens direktion fik eneansvaret for at fastsætte de pengepolitiske renter.    Princippet om, at centralbanker skal være uafhængige, gælder alle europæiske centralbanker ifølge EU-traktaten (artikel 130). Heri er det anført, at hverken Den Europæiske Centralbank (ECB), eller de nationale centralbanker, må søge eller modtage instrukser fra fællesskabsinstitutioner, medlemsstaternes regeringer eller nogen anden side.  Det betyder, at det er Nationalbanken, der styrer landets pengepolitik.    Stabile priser    Et af Nationalbankens hovedformål er at holde priserne stabile, og det handler primært om at sikre en lav inflation.        Inflationstyper  - Efterspørgselsinflation -- skyldes at efterspørgslen stiger så hurtigt, at udbuddet ikke kan følge med, hvilket skaber prisstigninger.  - Omkostningsinflation -- skyldes en stigning i virksomhedernes omkostninger (lønninger og råvarer). De stigende omkostninger ved at producere varerne, tvinger virksomhederne til at sætte priserne op.  - Importeret inflation -- opstår når der sker prisstigninger på importerede varer. Hvis prisen på udenlandske varer stiger, skal der veksles flere danske kroner til udenlandsk valuta for at købe varerne.    Inflation kan skade konkurrenceevnen.  Den danske økonomi er en åben økonomi, dvs. vi handler meget med udlandet, og det er vigtigt, at vores eksportvarer er konkurrencedygtige.  Hvis inflationen i Danmark er højere end i de lande, vi konkurrerer med, bliver vore varer gradvist dyrere i forhold til disse landes varer. Det bliver derfor vanskeligere at eksportere, og betalingsbalancen kan blive forringet.    Forbrugerne  Inflation skaber usikkerhed for forbrugere og virksomheder.  Forbrugerne vil hellere bruge deres penge her og nu, end at spare dem op, da værdien af penge jo forringes hurtigt med høj inflation.  Der vil også være tendens til, at forbrugere hellere vil optage lån til forbrug, da værdien af gælden jo også formindskes af inflationen.  For virksomhederne vil en høj inflation gøre det svært at budgettere de fremtidige omkostninger, og det vil være vanskeligere at fastsætte en optimal pris på varerne.  Omfordeling  Inflationen kan give en tilfældig, og uønsket, omfordeling fra opsparer til låntager.  Folk, der sparer op i obligationer, vil opleve en værdiforringelse, mens folk, der har gæld vil opleve, at værdien af gælden bliver mindre.  Folk, der sparer op i huse og jord vil normalt opleve, at værdien af deres investering stiger i takt med inflationen.  Samhandel med udlandet  Danmark har stor samhandel med mange lande både inden for og uden for EU.  De største samhandelspartnere er landene i vores nærområde så som Tyskland, Sverige og Storbritannien, men også USA og Kina spiller en betydelig rolle i handlen.  Danmark er en lille åben økonomi, og derfor spiller valutakursen en stor rolle i Nationalbankens forsøg på at holde priserne stabile.  Vores importkvote er tæt på 50 %, hvilket betyder, at vi importerer ca. halvdelen af vores samlede BNP.  Priserne på de importerede varer betyder altså rigtig meget for prisudviklingen i samfundet.  Når vi køber varer i udlandet, skal vi veksle danske kroner om til udenlandsk valuta for at kunne købe varen.  Det er derfor en meget vigtig opgave for Nationalbanken at holde den danske krone stabil over for andre landes valutaer.  Nationalbanken bidrager altså til at sikre stabile priser, dvs. lav inflation. Det gøres ved at styre de pengepolitiske renter og indrette pengepolitikken efter en fast kronekurs over for euroen.    Sikre betalinger    Nationalbanken er ikke en almindelig bank, forstået på den måde, at man ikke som forbruger eller virksomhed kan vælge at være kunde i Nationalbanken.  Nationalbanken har kun to kunder:  - Staten og  - Pengeinstitutterne.  Nationalbankens værktøjskasse    En af Nationalbankens vigtigste opgaver er at holde priserne og kronekursen stabil.  Værktøjerne i den sammenhæng er Nationalbankens mulighed for:  - at styre de pengepolitiske renter   - at købe og sælge danske kroner for enten at styrke eller svække kronekursen.    Herudover fastsætter Nationalbanken også Diskontoen, der er en signalrente, som angiver det overordnede niveau for de pengepolitiske renter.  Udlånsrenten er den sats bankerne kan låne til i Nationalbanken. Indskudsrenten er de rentesatser bankerne får, når de har overskudslikviditet, og derfor ønsker at \"sætte i banken\".  Pengepolitikken - ændring i de pengepolitiske renter - i Danmark bestemmes af Nationalbanken. Nationalbanken kan kun påvirke de korte renter, da de lange renter bestemmes af kapitalmarkedet.  ERM2-samarbejdet  Danmark har deltaget i det europæiske valutasamarbejde, siden det blev oprettet i 1972.    Formålet med valutasamarbejdet var (og er ) at samarbejde om valutakurspolitikken. Dette samarbejde blev kaldt slangesamarbejdet og blev forløberen for Det Europæiske Monetære System, EMS, som EF etablerede i 1979.  I EMS\'en havde hvert land en centralkurs for sin valuta over for de andre landes valutaer, og centralbankerne forpligtede sig desuden til at hjælpe hinanden med at holde kursen inden for båndet.