Knoglevæv og Blod PDF

## Knoglevæv - **Øverste del af fig. 24 B viser:** - Bruskceller er normale - Bruskceller danner 'søjler' - Bruskceller er store og blæreformede, men har stadig kerne - Bruskceller er væk og efterlader hul - Bruskgrundsubstans er forkalket - **Forkalkningen er vigtig, fordi:**...

## Knoglevæv - **Øverste del af fig. 24 B viser:** - Bruskceller er normale - Bruskceller danner 'søjler' - Bruskceller er store og blæreformede, men har stadig kerne - Bruskceller er væk og efterlader hul - Bruskgrundsubstans er forkalket - **Forkalkningen er vigtig, fordi:** - Den bidrager til at slå cellerne ihjel - Den afskærer dem fra ernæring - **Bruskforandringerne:** - Ses tydeligt på fig. 39 Hi.Ku - Følger bruskcellerne i sojler - Endelige de store blæreformede bruskceller i den forkalkede bruskgrundsubstans - **Når bruskcellerne dør og forsvinder, efterlader de huller, som fyldes med bindevæv, hvor knogledannelsen går i gang. ** - **Knogledannelsen:** - Sker ved, at mesenchymale stamceller differentierer til osteoblaster - Osteoblasterne lejrer sig på den forkalkede bruskgrundsubstans - Osteoblasterne danner osteoidt væv, der mineraliserer og bliver til knoglevæv - **På et fremskredet stadium af denne udvikling:** - Ses knoglevæv med osteoblaster - Ses forkalket bruskgrundsubstans - Osteoblasterne lejrer sig, og det knoglevæv, de danner, dækker efterhånden den forkalede bruskgrundsubstans - Osteoblasterne indlejres i knoglen og bliver til osteocytter - **Knogledannelsen begynder midt i bruskmodellen og fortsætter mod de to ender.** - **På fig. 40 Hi.Ku.:** - Ses forkalket bruskgrundsubstans - Osteoblasterne er direkte på bruskgrundsubstansen - Osteoblasterne fører til knogledannelsen - Osteoblasterne presses væk - Osteoblasterne indlejres til ostecutter - **Epifyserne dannes efter omtrent samme princip som diafyserne:** - Der er en 'skive' af den oprindelige bruskmodel, metafysen eller epifyseskiven - Her sker knoglens længdevækst - Når vækstårene er forbi, forsvinder metafysen - **På fig. 24 A ses, at knogledannelsen i epifyserne begynder midt i brusken og breder sig:** - Der er en bruskzone tilbage - Området, hvor diafysen går over i epifysen, betegnes metafysen eller epifyseskiven og svarer til en vækstzone med bruskfjernelse og knogledeponering - **Metafysen fungerer som vækstzone og har afgørende betydning for længdevæksten af knoglen.** - Hvis metafysen forsvinder (lukker) for tidligt i alle knogler, resulterer det i en dværg - Hvis metafysen fortsætter for længe, resulterer det i en kæmpe - Væksten reguleres af væksthormoner fra hypofysen ## Blod - **Blod består af celler og amorf grundsubstans.** - Cellerne er blodlegemer - Grundsubstansen er plasma - Blodets celler omfatter røde blodlegemer, erythrocytter , hvide blodlegemer, leukocytter og blodplader (thrombocyter) - **Knoglemarven er det vigtigste bloddannende organ i de sidste måneder af fosterlivet og efter fødslen.** - **Dannelse af blodceller kaldes hæmopoiese:** - Blodcellerne bliver efter fødslen udviklet fra pluripotente stamceller i knoglemarven 'hæmo-cytoblaster' - Ved delingen af de pluripotente stamceller opstår der nye multipotente stamceller - Stamcellerne bliver enten til: - En lymfoid stamcelle - En myeloid stamcelle 'myelocyt' - De udvikler sig videre til de unipotente og linjespecifikke stamceller - **I modsætning til andre støttevæv har blod ingen formet grundsubstans.** - Dvs ingen fibriller - Den amorfe grundsubstans er vandlignende - Blod har de bedste muligheder for at 'flyde'i karsystemet - **Blod indeholder dog nogle små aflange molekyler kaldet 'fibrinogen', som kan udfælde og danne netværk af fibrin, når koaguleringssystemet er blevet aktiveret.** - **Erythrocytter fører ilt fra lungerne til organismens væv:** - De mangler kerne - De er bikonkave og skiveformede - Gennemsnitsdiameteren er syv til otte µm - Der findes fem millioner pr. mm³ (mikroliter) blod. - **Erythrocytterne er rødlige:** - Farvestoffet er det jernholdige hæmoglobin - De røde blodlegemer danner ofte 'pengeruller' - De er bløde og bøjelige - De kan passere gennem snævre kapillærer ved at ændre form