Knoglevæv PDF

# Korte knogler Korte knogler er bygget som epifyser på lange knogler. Flade og uregelmæssige knogler består yderst af substantia compacta, der omgiver et lag substantia spongiosa af varierende tykkelse. For enden af diafysen på overgangen til epifyserne sidder metafyserne (2), som er skiveformede...

# Korte knogler Korte knogler er bygget som epifyser på lange knogler. Flade og uregelmæssige knogler består yderst af substantia compacta, der omgiver et lag substantia spongiosa af varierende tykkelse. For enden af diafysen på overgangen til epifyserne sidder metafyserne (2), som er skiveformede brusk vækstzoner. Her finder væksten i de lange knoglers længderetning sted. ## Spongiosa Spongiosa betyder svampet og trabekel betyder bjælke. Spongiøs eller trabekulær knogle består af fine knoglebjælker, der krydser hinanden i et svampeagtigt netværk, hvis kommunikerende hulrum udfyldes af knoglemarv. Cortikal knogle derimod danner en kompakt masse uden synlige hulrum. Næsten alle knogler indeholder både trabekulær og cortikal knogle, men med stærkt varierende fordeling af de to typer. I en lang rørknogle er diafysen udelukkende kompakt, mens epifysen næsten udelukkende er trabekulær. ## Fysiske egenskaber Knoglevæv er gulligt, hårdt og noget elastisk. I et studiekranie mangler organisk substans, så al elasticitet er væk. Det er hårdt, skørt og hvidt. Altså meget forskelligt fra frisk knoglevæv, der er elastisk. ## Kemisk sammensætning Knoglevæv indeholder 30 volumenprocent vand. Af tørstoffet udgøres ca. 65 procent af uorganiske stoffer. Knoglevævets salte danner submikroskopiske krystaller (krystallitter). ## Knoglevævets opbygning **Substantia spongiosa eller trabekulær knogle** er opbygget af knoglebjælker (1), som består af et antal knoglelameller med osteocytter (2) liggende i den amorfe grundsubstans mellem lamellerne. Rummet mellem knogletrabeklerne, 'spongiosarummene' er udfyldt af knoglemarv (3). På denne figur ses knogle og knoglemarven - knoglemarv består af fedt, hvilket ofte giver en gul farve. Her er det gul knoglemarv, der består af fedtvæv. **Substantia compacta eller cortikal knogle** består af forskellige lamelsystemer. **Vigtigst er** * Haverske lamelsystemer (4) mellem ydre og indre overflade. * Grundlameller mod ydre overflade, ydre grundlameller (2), og i rørknogler tillige mod indre overflade, indre grundlameller (3). Både Haverske lameller og grundlameller er rørformede, men rørene har vidt forskellig diameter. ## Haverske lamelsystem Fig. 22 B viser et lille udsnit af en tværskåret diafyse fra en lang knogle. Bogstavet B står i marvhulen, og de indre grundlameller (3) kunne tegnes rundt om hele marvhulen. På samme måde kunne de ydre grundlameller (2) tegnes som store cirkler omkring hele diafysen. Den største diameter har den mest perifere ydre grundlamel. Den inderste lamel i et Haversk system (4) har kun en lille diameter på 100µm, eller mindre. Et Haversk lamelsystem (4) består af 5-10 rør anbragt inden i hinanden. Hvert rør består af tætliggende kollagene fibriller og amorf grundsubstans (hvid). De Haverske lamelsystemer ligger tæt side om side. Det inderste rør omgiver den Haverske kanal (sort) med lille lumen. Kanal og lamelsystem danner et osteon, der er den strukturelle enhed i knoglevæv. Osteoner ses indeni cortikal knogle som rørformede strukturer, der har gennemtrængt hinanden. I trabekulær knogle ses en tilsvarende struktur langs med overfladen af trabeklet. Den har her form som et halvt rør, et 'hemiosteon', der ligger i overfladen. Haverske lamelsystemer (3) har forskellig størrelse. I den Haverske kanal (4) ligger typisk 1-2 kapillærer, lymfekar, nervetråde og bindevæv. Desuden findes både knogledannende celler, osteoblaster (3) og knoglenedbrydende celler. Osteoklast (6), er en celle med mange kerner (multinukleær) som ses nederst til højre. Blodkarrene kommer ind via sidekanaler fra knoglens overflade gennem Volkmann's kanaler (5). De Volkmannske kanaler forbinder Haverske kanaler med hinanden og med knoglens ydre og indre overflade. Derved forbindes karrene mellem periost, kanaler og marvhule. ## Haversk lamelsystem i stor forstørrelse På fig. 22 C ses et enkelt Haversk lamelsystem i stor forstørrelse. Stregen fra (2) peger midt i en lamel og (4) angiver grænsen mellem to lameller. I lumen af Haversk kanal (1) ses kar og bindevæv. Knoglecellerne (3) kommer vi snart tilbage til. ## Pladestikker fra to rørformede nabo-lameller. På fig. 22 D ses to pladestykker, der er skåret ud af to rørformede nabo-lameller. Rørenes krumning ses. Stregerne viser, at fibrillerne er parallelle inden for samme lamel, men at fibrilretningen skifter fra lamel til lamel. Mellem fibrillerne i en lamel ligger amorf grundsubstans (hvid). ## Osteocytter Mellem lamellerne (2) i et Haversk system findes grundsubstans (4) med celler, osteocytter (3), som er indlejret i knoglematrixen i små hulrum, lacunae. Osteocytterne (4) er forsynet med spinkle udløbere (5), der løber ud i tynde kanaler, canaliculi, hvor de anastomoserer med udløbere fra andre osteocytter inden for samme lamelsystem. Fig. 35 Hi.Ku. viser osteocytternes mange udløbere. Ved (5) ses tydelige anastomoser. ##