Senetene og Stillingssansen PDF

## Senetene og Stillingssansen Senetene modvirker for voldsom kontraktion, og forhindrer dermed eventuel beskadigelse af musklen. Senetenenes registrering af muskelspaændingen har stor betydning for "stillingssansen", selvom oplysningerne ikke bliver bevidste. Alle oplysninger fra bevægeapparatet...

## Senetene og Stillingssansen Senetene modvirker for voldsom kontraktion, og forhindrer dermed eventuel beskadigelse af musklen. Senetenenes registrering af muskelspaændingen har stor betydning for "stillingssansen", selvom oplysningerne ikke bliver bevidste. Alle oplysninger fra bevægeapparatet kommer fra proprioceptive receptorer. Hertil hører muskel- og senetene samt følelegemer og frie nerveender i leddene og disses nærmeste omgivelser. Hjernen får oplysninger om lemmernes stilling, og det er på grundlag af disse oplysninger, at stillingssansen fungerer. For at prøve stillingssansen kan man strække højre hånds pegefinger i vejret, lukke øjnene og føre venstre pegefinger mod højre pegefinger. Det kan gøres med stor præcision, fordi hjernen - som en anden computer - kan bruge de mange oplysninger fra muskeltene, senetene og ledreceptorer til, at beregne de bevægelser, der skal udføres for at nå målet. ## Motorisk Endeplade Efferente nervetråde (2) til glat muskulatur (1) og til hjertemuskulatur (3) ender uden på muskelelementerne. Motoriske endeplader findes derimod, hvor alfa- og gammatråde går ind i muskelcellerne i tværstribet skeletmuskulatur. ### Billede af Motorisk Endeplade (fig. 47 I) En motorisk endeplade (1), set fra fladen opadtil og fra kanten nedadtil, viser et kernerigt område i muskelcellen, hvor tværstribningen er forsvundet, og hvor nervetråde (2) forgrener sig. ### Billede af Forgreninger (fig. 47 J) Mellem nervetrådsforgreninger og muskelcelle er en spalte (5) af samme bredde som i synapser mellem nerveceller. Forgreningerne fra nervetråden (1) ligger i fordybninger på muskeltråden, der her præges af kerner (2) og mange mitochondrier (3), mens tværstribningen (4) kun ses udenfor endepladen. Den motoriske endeplade fungerer som en synapse, idet nervetråden (1) udskiller en transmitter (acetylcholin), der depolariserer muskelcellens membran og fremkalder et aktionspotentiale, som spredes som impuls i muskelcellen og bringer denne til kontraktion. ## Motorisk Enhed ### Billede af Motorisk Enhed (fig. 45) En motorisk (multipolar) nervecelle (neuron) i rygmarven innerverer flere muskelceller. Den mindste funktionelle enhed i det motoriske system kaldes "motor unit", og denne omfatter ét neuron og de muskelceller, neuronet innerverer. ### Billede af Motorisk Enhed (fig. 46) Fig. 46 viser i stor forstørrelse en motorisk endeplade, hvor forgreninger fra aksonen (1) danner en fordybning i muskelcellens overflade. Spalten (5) mellem aksonens endeforgreninger og muskelcellen svarer til spalten, den synaptiske kløft, mellem to neuroner i en synapse, og det kemiske stof, der overfører impulserne, udskilles af aksonens forgreninger og påvirker muskelcellen. ### Billede af Motorisk Enhed (fig. 45) Fig. 45 viser en lille motor unit. Her innerverer ét neuron kun seks muskeltråde. Langt de fleste motor units har omkring 150-200 muskelceller pr neuron, og de største har ca 2000 muskelceller pr neuron. Antallet af muskelceller pr motor unit er mindst i muskler, der deltager i præcisionsbevægelser, fx øjeæblets bevægemuskler. ## Karrenes Finere Bygning Kar omfatter blodkar og lymfekar. De mindste blodkar er rør, hvis lumen (åbning) kan være mindre end et rødt blodlegeme, mens de større er flere centimeter i diameter. ### Typer af Blodkar Blodkar deles i: * Kapillærer - hårkar, * Arterier - pulsårer, * Vener - blodårer. ### Vener Venerne fungerer som "reservoirkar", dvs. de normalt indeholder 2/3 af organismens samlede blodmængde på ca. fem liter, og ved visse lejligheder kan de rumme en endnu større del. ### Kapillærer Kapillærer eller hårkar er endotelrør. De har en gennemsnitsdiameter på 8 µm. Deres væg dannes af et lag endotelceller (1), der er omgivet af en basalmembran. Uden om kapillærvæggen findes bindevæv (2). Kapillærerne kan i en vis grad formindske diameteren (cellen kan kontrahere sig). Udenom endotelcellerne og i basalmembranen ligger **pericytter**. Meget tyder på, at perikapillære celler spiller en stor rolle som stamceller, i forskellige væv. ### Billede af Kapillærer (fig. 48 a & b) Fig. 48 a viser et lille stykke endotelrør i perspektiv. Fig. 48 b viser tværsnit af et kapillær (1) med omgivende bindevæv (2). Gennem kapillærvæggene afgiver blodet ilt (oxygen) og næringsstoffer samt modtager kuldioksyd (kuldioksid) og andre affaldsstoffer. ### Kapillærnet Kapillærer danner forskellige **mønstre** i forskellige væv, og ofte danner de **net**.