Vævslære - En Oversigt

Vævslære - En Oversigt

• Vævslære (histologi) beskæftiger sig med forskellige vævstyper i kroppen og deres funktioner.
• Væv er grupper af celler, der arbejder sammen om en specifik funktion.
• Der findes fire hovedtyper af væv i kroppen: epitelvæv, støttevæv, muskelvæv og nervevæv.

Epitelvæv

• Tætpakkede celler med minimal intercellularsubstans.
• Dækker kropsoverflader og beklæder indre hulrum.
• Funktioner inkluderer beskyttelse, sekretion, absorption og sansning.
• Typer: dækepitel, kirtelepitel, sanseepitel.
• Dækepitel findes i huden og slimhinderne.
• Kirtelepitel producerer og udskiller stoffer som sved og slim.
• Sanseepitel findes i sanseorganerne og modtager sansestimuli.
• Epitelvæv kan være enkeltlaget eller flerlaget, hvilket påvirker funktion og placering i kroppen.

Støttevæv

• Stor mængde grundsubstans og få celler.
• Grundsubstans kan være fast (knogler) eller flydende (blod).
• Funktion: strukturel støtte for kroppen.
• Typer: bindevæv, bruskvæv, knoglevæv, blod og lymfe.
• Bindevæv støtter og forbinder andre vævstyper.
• Bruskvæv giver fleksibilitet og struktur.
• Knodevæv giver styrke og udgør kroppens skelet.
• Blod og lymfe transporterer stoffer i kroppen.

Muskelvæv

• Specialiseret til kontraktion (sammentrækning).
• Typer: glat muskulatur, tværstribet skeletmuskulatur, hjertemuskulatur.
• Glat muskulatur er ufrivillig og findes i indre organer.
• Tværstribet muskulatur er viljestyret og findes i skeletmusklerne.
• Hjertemuskulatur er ufrivillig og har en speciel struktur til at opretholde hjertets rytme.

Nervevæv

• Består af neuroner, der sender og modtager elektriske signaler.
• Funktion: kommunikation og kontrol i kroppen.
• Neuroner har udløbere (dendritter og aksoner) til kommunikation.
• Neuronernes længde og antal forgreninger varierer afhængigt af deres funktion.

Vigtige Begreber

• Intercellularsubstans og Extracellulær Matrix: Mængden af denne substans mellem cellerne varierer, f.eks. er den tæt i knogle og flydende i blod. Den spiller en rolle i vævets strukturelle styrke.
• Grundsubstans: En gel-agtig substans, der kan variere i tykkelse og indeholde fibre.
• Cellernes Form og Lagdeling i Epitelvæv: Epitelceller kan være pladeformede, kubiske eller prismatiske (søjleformede), og de kan være arrangeret i et eller flere lag.