Sygdomsmodeller og Klassifikationssystemer

Refererer til den fysiske sårbarhed, som er en forudsætning for, at sygdommen udvikles.

Refererer til forskellige (ydre faktorer) i miljøet og/eller (indre faktorer) hos den enkelte individ, som beskytter individet mod at reagere patologisk på psykosocialt stress. Håndtere udfordringer på en sund måde.

Der er flere veje til samme mål

Individer i samme risikogruppe, kan udvikle sig forskelligt

Betyder, at flere diagnoser er tilstede hos den enkelte person

Biomedicinsk paradigme Basal forståelse: Sygdom er en afvigelse fra en biologisk norm / fejl i organismens funktion ("apparat-fejl modellen") Symptomer har en specifik biologisk årsag, et typisk forløb og en typisk prognose Kritik: Tager ikke højde for miljømæssige, psykologiske og sociale aspekter

Kandel: Mentale processer er baseret på ændringer i hjernen og er i høj grad påvirket af gener Men læring kan modificere genernes udtryk og hjernens funktion

Et alternativ til traditionelle diagnostiske systemer som DSM og ICD.

I stedet for at klassificere psykiske lidelser baseret på observerbare symptomer, fokuserer RDoC på underliggende biologiske, psykologiske og adfærdsmæssige dimensioner af psykopatologi.

RDoC forsøger at forstå mentale lidelser ved at undersøge grundlæggende neurobiologiske og psykologiske funktioner, såsom genetik, hjernecirkuiter og kognitive processer.

Modellen er struktureret omkring flere domæner, som f.eks. negative valens systemer, kognitive systemer, og sociale processer, og den anvender en tværgående tilgang, der ser på disse domæner på tværs af forskellige lidelser.

HiTOP klassificerer psykiske lidelser i et hierarkisk system baseret på symptomer og spektrumsorienterede lidelser.

I modsætning til DSM/ICD anerkender HiTOP de flydende grænser mellem lidelser.

Modellen organiserer psykopatologi fra brede dimensioner (f.eks. internaliserende og eksternaliserende) til specifikke symptomer.

HiTOP tilbyder en kontinuum-baseret forståelse af psykiske lidelser, der kan forbedre diagnose og behandling.

Udviklet af eksperter baseret på kvantitative metoder.

Formål: skabe en alternativ klassifikation i overensstemmelse med naturlige symptommønstre.

Kritiseres for manglende forklaring af, hvordan forskellige symptomer kan udspringe af en fælles dimension.

Modellen er kompleks og kan være svær at anvende i praksis.

Prototypisk diagnostik sammenligner patientens symptomer med en typisk model af en lidelse. Patienten behøver ikke opfylde alle kriterier, men skal ligne det prototypiske billede. Dette tillader variation, da ikke alle med samme diagnose præsenterer ens symptomer. For eksempel skal en patient med depression ikke have alle typiske symptomer (som tristhed, tab af interesse, træthed), men deres symptomer skal generelt matche prototypen for at få diagnosen.

Polytetisk diagnostik giver en diagnose baseret på et minimum af symptomer fra en liste, uden krav om specifikke symptomer. To personer kan have forskellige symptomer, men samme diagnose, så længe de opfylder kriteriet for antal symptomer. Eks. ICD10

Kategoriel klassifikation opdeler psykiske lidelser i tydelige grupper, hvor man enten har en lidelse eller ej. Dimensionel klassifikation ser psykiske lidelser som et spektrum, hvor symptomer varierer i grad snarere end i enten/eller-kategorier.

De diagnostiske systemer fortæller ikke meget om sygdommens natur, forløb og behandling og har derfor en ringe validitet

Robins og Guzes har derfor opstillet nogle kriterier for diagnostist validitet:

• Klinisk beskrivelse
• Laboratorieprøver
• Afgrænsning fra andre symptomer
• Forløb
• Familiestudier

Klassifikationssystemer

Forsøger at definere psykisk forstyrrelse på basis af direkte observerbare symptomer, adfærd og træk

Målet er en evidensbaseret, reliabel, rent deskriptiv diagnostik

Polytetisk (patienten får en diagnose, hvis et nærmere angivet antal diagnostiske kriterier er opfyldt)

Ulemper: Indsnævret perspektiv (sundhed og psykopatologi involverer mange forskellige dimensioner), diagnose boom og dobbeltdiagnoser

30%

1. Forbedrer kommunikation mellem behandlere, myndigheder og patienter.

2. Systematiserer viden om sygdomme for bedre forskning i årsager og behandling.

3. Letter uddannelse af nye behandlere.

4. Muliggør kortlægning af sygdomsudbredelse og årsager, hvilket styrker planlægning af behandling.

5. Kan hjælpe patienter med at forstå deres sygdom og reducere stigmatisering.

En videreudvikling af den dimensionelle model => den såkaldte spektrummodel, hvor klinisk sammenhængende tilstande bliver sammenkædet under fælles spektre, oftest graderet efter sværhedsgrad

Skizotypi, ængstelig undvigende, og paranoid personlighedsforstyrrelse, de akutte og forbigående, polymorf, skizofreniform psykose, skizoaffektive psykoser og skizofrenierne

Depressioner, bipolare dystymi, hypertymi, cyklotymi, emotionelt ustabil personlighedsstruktur, type borderline

ICD-10 er i to versioner; en klinisk beskrivende og en forskningsversion:

• Alle patienter i behandling skal have aktionsdiagnose, men desuden kan man anføre en grundmorbusdiagnose, fx, hvis det er misbrug, der har medført behandlingen, men den grundlæggende diagnose er skizofreni
• Man kan også anføre bidiagnoser

1. Opdaterede diagnoser: ICD-11 har mere moderne og præcise diagnoser baseret på nyere forskning. (Omfatter psykiske, adfærdsmæssige og udviklingsmæssige lidelser, sleep-wake lidelser, gender incongruence og tilstande relateret til seksuel sundhed)

2. Dimensionel: ICD-11 inkluderer dimensionelle vurderinger af visse lidelser, så man kan vurdere symptomernes sværhedsgrad. Giver bedre fleksibilitet istedet for fastlåste kategorier.

3. Globale tilpasninger: ICD-11 er mere kulturelt følsom og tilpasset forskellige sundhedssystemer.

4. Med ICD-11 forsøger man at skabe konsistent information omkring de enkelte kategorier

Katatoni, Bipolar type II, Kropsdysmorfofobi, Olfaktorisk referenceforstyrrelse, Hoarding, Excoriation (skin picking), Kompleks PTSD, Forsinket sorgreaktion, Tvangsoverspisning, Avoidant/restrictive food intake disorder, Body integrity dysphoria, Gaming disorder, Compulsive sexual behavior disorder, Intermittent explosive disorder, Premenstrual dysphoric disorder

Den kumulative incidens af en hvilken som helst psykisk lidelse eller recept på psykofarmaka ved 100-års alderen var 82,6%. Den var 87,5% for kvinder og 76,7% for mænd. Kessing et al. (2023)

F00-09 - Organisk psykiske lidelser (demens, personligheds- og adfærdsændring efter hjerneskade) F10-19 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer F20-29 - Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser F30-39 - Affektive sindslidelser (depression, bipolar lidelse) F40-49 - Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer (fobier, angst, OCD, PTSD og belastningsreaktioner/stress) F50-59 - Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (bl.a. spiseforstyrrelser) F60-69 - Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstrukturen og adfærd F70-79 - Mental retardering (IK