Kap. 8 - Social adfærd, reciprocitet og konflikt

Okay, here are the updated study notes incorporating the information from the provided text:

Evolutionær psykologi om social adfærd – Gensidighed og konflikt

• De fleste dyr lever relativt solitære liv og mødes kun for at parre sig, true eller slås.
• Nogle arter lever i grupper, hvor de konstant interagerer.
• Evolutionist Richard Alexander: "Kompleks socialitet bør forventes at opstå, når sammenløb af interesser giver fordele, der tilsidesætter omkostningerne ved modstridende interesser."
• Alexander ser frøene til dyrs sociale adfærd som opstående af behovet for kooperativt forsvar og produktion af gensidigt afkom.
• Teorier om altruisme er blevet udviklet til at forklare dyrs sociale adfærd og er blevet brugt af evolutionære psykologer til at studere menneskelig social adfærd.
• Vi trives i andres selskab af samme grunde som andre sociale dyr.

Hvorfor er vi venlige mod andre mennesker?

• Udlining af selvoppofrende adfærd over for slægtninge kan i det lange løb hjælpe en persons inklusive fitness via direkte og indirekte selektion.
• Mennesker viser ofte venlighed over for dem, som vi ikke deler gener med ved almindelig afstamning.
• Soldater ofrer sig for kammerater i kamp, og enkeltpersoner dykker ned i farlige vande for at redde ikke-slægtninges liv.
• På et mere banalt niveau gives blod frit til fremmede i mange lande, og det anses for unormalt i ethvert kendt samfund at give penge til velgørenhed.
• Naturlig selektion fremmer genetisk "egoisme", så hvorfor udviser mennesker selvoppofrende adfærd over for ikke-slægtninge?
• Kan evolutionære teorier fuldt ud forklare sådan en opførsel?
• Social adfærd omfatter også konflikter, der fører til aggression og vold, og undertiden agonistisk adfærd mellem kønnene.
• Denne tekst behandler forholdet mellem udviklede dispositioner og kontekstuelle faktorer involveret i aggressiv adfærd.

Gensidig altruisme eller direkte gengældelse?

• Hamilton, Trivers og Alexander hævder, at den evolutionære tilgang til familier kan hjælpe med at forklare den universelle eksistens af både kooperative og konfliktrelaterede adfærd.
• Der er eksempler på tilsyneladende selvoppofrende adfærd, der forekommer uden for familiekonteksten.
• Robert Trivers kaldte gavnlige handlinger, der senere tilbagebetales af modtageren, for "gensidig altruisme".
• Trivers' forestillinger om forældreinvestering og forældre-afkom-konflikt, udviklede teorien før dokumenterede eksempler på adfærd, der kan udgøre gensidig altruisme.
• Ifølge Trivers er forudsætningerne for udviklingen af gensidig altruisme i et dyresamfund:
  • Omkostningerne ved den altruistiske handling for modtageren skal være lavere end fordelen for aktøren.
  • Dyr skal være i stand til at genkende hinanden for både at gengælde og at opdage snydere (ikke-gengældere).
  • Dyr skal have en rimelig lang levetid, så de gentagne gange kan møde specifikke individer og derved tillade tilfælde af gengældelse at forekomme.
• I de senere år er termen gensidig altruisme erstattet af direkte gengældelse eller blot gengældelse eller gensidighed.
• Denne terminologi omgår pænt argumenter for, om adfærden virkelig er altruistisk.
• Delfiner, primater, flagermus og sociale fugle stemmer overens med Trivers' forudsætninger for direkte gengældelse.
• Cambridge University zoolog Tim Clutton-Brock har påpeget, at der er mindst to andre måder at forklare ydelsen af hjælp til ikke-slægtninge - mutualisme og manipulation.
• Ifølge Clutton-Brock skal hjælpen have "nettoomkostninger på det tidspunkt, hvor den ydes, som kompenseres af efterfølgende fordele", for at gengældelse kan forekomme.
• I modsætning hertil overstiger fordelene ved assistance de involverede omkostninger på det tidspunkt, hvor det ydes i tilfælde af mutualisme og manipulation".
• I tilfældet med mutualisme har begge individer gavn af samarbejde på tidspunktet for handlingen, og derfor er der ingen umiddelbar omkostnings-fordels asymmetri, der senere tilbagebetales.
• Til manipulation kan en individuel, såsom en dominerende artsfælle, tvinge en anden til at yde hjælp, og endnu engang er der ingen gensidighed.
• En ikke-dominerende artsfælle kan simpelthen være så vedholdende i sine opfordringer til hjælp, at aktøren bukker under for at yde dette for at undslippe den konstante tiggeadfærd.
• Det er blevet foreslået, at flagermus, der yder blod til artsfæller, generelt er beslægtede, hvilket betyder, at vi ikke kan se bort fra slægtskabsselektion.
• Direkte gengældelse ville nødvendiggøre bevis for, at de samme individer gentagne gange hjælper hinanden, at hyppigheden af den givne hjælp afspejler hyppigheden af modtaget hjælp, og endelig at der er umiddelbare omkostninger for aktøren, der senere kompenseres af den indledende modtager.
• Dette menes at være sjældent i dyreverdenen, især blandt primater, undtagen Homo sapiens det er sandsynligvis et sjældent fænomen (Clutton-Brock, 2009; 2016; Hammerstein, 2003).

Gensidighed og menneskelig evolution

• Trivers (1985) mener, at gensidighed sandsynligvis har spillet en vigtig rolle i homininens evolution.
• Alle eksisterende samfund opfylder de tre forudsætninger, han fremsatte, for det andet har mennesker overalt i verden været observeret at yde hjælp til venner på en gengældt måde; og for det tredje understøtter det følelsesmæssige system, som vi har udviklet, sådanne handlinger.
• I Trivers' egne ord: "Vi deler rutinemæssigt mad, vi hjælper de syge, de sårede og de meget unge.
• Vi deler rutinemæssigt vores værktøjer, og vi deler vores viden på en meget kompleks måde.
• Ofte opfylder disse former for adfærd kriteriet om små omkostninger for giveren og stor gavn for modtageren.
• Selvom slægtskab ofte formidler mange af disse handlinger, ser det aldrig ud til at være en forudsætning.
• Sådan hjælp ydes ofte i fuld viden om, at modtageren kun er fjernt beslægtet."

Altruisme i præindustrielle kulturer

• I løbet af det tyvende århundrede tilbragte mange antropologer, sociologer og socialpsykologer en masse tid i selskab med nulevende førindustrielle kulturer.
• Sociale forskere var interesserede i, i hvilket omfang sådanne mennesker udviser altruistisk adfærd.
• Er befolkningen i førindustrielle kulturer mere eller mindre selvoppofrende end os selv?
• Tre samfund, der er blevet studeret ganske omfattende, er !Kung San buskfolkene i Botswana i det sydlige Afrika, Northern Aché i det østlige Paraguay og Yanomamö i Brasilien og Venezuela. Udviklingspsykologer mener, at begrebet direkte gengældelse kan bruges til at forstå den sociale adfærd i disse samfund.

De harmløse mennesker – !Kung San

• !Kung er en del af San-folket, der lever på den åbne savanne/ørken i Kalahari i små nomadiske grupper på måske mellem 20 og 50 individer.
• De er et monogamt folk, der udviser et højt niveau af seksuel lighed.
• !Kung, omtaler de sig selv som 'Jul'hoansi', og der menes at være 87.000 individer spredt over Botswana og Namibia.
• San har boet i denne region i Botswana i mindst 22.000 år.
• !Kung San er et af få jæger-samler-samfund, der har bevaret en livsstil, der var almindelig for alle folkeslag før opfindelsen af landbruget for omkring 10.000 år siden.
• Hver San-gruppe fouragerer inden for et hjemmeområde på omkring 5000 kvadratkilometer, hvor der er en klar arbejdsdeling: mænd jager, kvinder samler.
• Kød giver i gennemsnit 40 procent af de forbrugte kalorier, men i løbet af en vellykket jagtsæson kan dette stige til 90 procent, hvilket gør det muligt for individuelle medlemmer at spise omkring to kg kød hver dag.
• Alternativt kan dette i en mager periode falde til under 20 procent.
• Kvinderne samler mere end 100 forskellige typer planteføde, herunder bær, knolde og buskløg, men monogo-frugttræet udgør en væsentlig del af deres kost.

Bloddonation – en kritik af gensidighed hos mennesker.

• Begrebet om, at folk engagerer sig i selvoppofrende handlinger over for venner ultimativt, fordi de sandsynligvis vil gavne sig selv, er blevet kritiseret af en række sociale forskere.
• Et kritikpunkt ligger i bloddonation.
• Peter Singer har hævdet, at bloddonation er en form for ren altruisme, fordi donoren normalt ikke møder modtageren og derfor ikke kan forudse tilbagebetaling (Singer, 1981).
• Sådanne handlinger kan bestemt ikke let forklares af Trivers' (1971) oprindelige definition af gensidig altruisme – eller af Hamiltons (1964a, 1964b) definition af slægtskabsaltruisme.
• Giver mennesker, i modsætning til flagermus, forventer ikke at modtage blod fra modtageren af deres tidligere donation.
• Richard Alexander (1987) har foreslået en forklaring, der kan betragtes som en udvidelse af Trivers' gensidige altruisme: ved at imponere andre med sin tilsyneladende selvoppofrende adfærd kan de være mere tilbøjelige til at samarbejde med ham i fremtiden.
• Alexander fremsætter et mere generelt synspunkt: vi kan have udviklet psykologiske mekanismer, der får mindre gode gerninger til at føles givende – især når de observeres af andre.
• Bobbi Low og Joel Heinen ved University of Michigan rapporterer, at folk er betydeligt mere tilbøjelige til at bidrage til fundraising-kampagner, hvis de modtager et badge for at demonstrere deres involvering (Low og Heinen, 1993).

De delende mennesker – Aché

• Northern Aché er et fouragerfolk, der lever i regnskovene i det østlige Paraguay.
• Aché tror på "delt" eller "delvis faderskab", hvilket betyder, at når en kvinde bliver gravid, menes enhver mand, der har sovet med hende, at bidrage til udviklingen af spædbarnet
• Børn identificerer ofte to eller tre mænd som deres far og kan betragtes som en strategi til at øge mængden af forældrenes investering, en kvinde modtager.
• På mændenes side kan kin-udvalgt altruisme godt, balanceret, øge deres inklusive fitness.
• Indtil 1970'erne havde Northern Aché ingen reel kontakt med omverdenen, men inden for 10 til 15 forskellige grupper var der kun omkring 560 tilbage (Hill og Hurtado, 1996; McMillan, 2000).
• Grupper har typisk mellem 15 og 60 individer, men engagerer sig ofte i spaltnings-fusionsadfærd.
• Som i fouragersamfund generelt er kønsrollerne ret strenge – mænd jager og kvinder samler (Marlowe, 2007).
• Når begge køn er på ekspedition om morgenen, adskilles de efter et stykke tid med mændene, der spreder sig ud, mens kvinderne fortsætter på deres vej.
• I de eftermiddag mødes de på et aftalt mødested, hvor kvinderne har forberedt en midlertidig lejr.
• Kvinderne bringer planteføde og larver, mens mændene bringer aber og større bytte såsom bæltedyr, paka og hjorte.
• Aché er kendt for deres egalitære deling med kød, planteføde og honning, der deles i hele gruppen.
• Ifølge Kim Hill reducerer kooperativ jagt og madspredning mængden af variation i det daglige indtag og øger variationen i individuel kost (Hill, 2002; Gurven et al., 2002).
• Medlemmer af Aché deler ud over, hvad der synes at være rimelig lig for lig adfærd, og antropologer har argumenteret om, hvorfor det kan være tilfældet.
• Uanset hvad, har antropologer været meget imponeret over Achés delingsadfærd.
• Mens manipulation og mutualisme kan være involveret i fouragering og delingspraksis, er det klart, at gensidighed er veludviklet hos disse mennesker (Hill og Hurtado, 1996; Hill, 2002).

De voldsomme mennesker – Yanomamö

• Yanomamö er polygyne mennesker, der bor i regnskovene i Amazonasbassinet på begge sider af grænsen mellem Venezuela og Brasilien.
• Der menes at være omkring 25.000 spredt ud over måske så mange som 250 landsbyer (Macfarlan et al., 2014).
• I modsætning til de nomadiske !Kong og Aché, er der oprettet permanente landsbyer, hvor der dyrkes afgrøder, hvilket kan hjælpe med at forklare hvorfor Yanomamö gør dette.
• Dannelsen af bosættelser og dyrkningen af afgrøder i individuelt ejede 'haver' har ført til udviklingen af en mere kompleks økonomi end den, der findes hos !Kung San og Aché.
• Handelsmetoder forekommer både inden for og mellem landsbyer.
• Alle sådanne gaver huskes, og modtageren er forpligtet til at gengælde på et senere tidspunkt.
• En vigtig facet af denne handel er, at en 'gave' altid skal gengældes med en anden gave af (omtrent) samme værdi (Chagnon, 2013).

Gruppeformation baseret på minimal information

• Fordi Yanomamö bor i relativt permanente bosættelser, er hver landsby blevet specialiseret i produktionen af forskellige varer.
• Én landsby kan fx blive ekspert i at producere lerpotter, mens en anden kan være god til at producere bomuldsgarn (Chagnon, 2013).
• Denne specialisering og handelen med sådanne artefakter betyder i virkeligheden, at hver side får noget, der ville være dyrere at lave for sig selv (i betragtning af den tid det tager at lære at lave noget nyt).
• Et sådant arrangement passer ekstremt godt ind i principperne om gensidighed.
• Det vil sige, at gengældelsen forsinkes, og fordelen for hver part opvejer omkostningerne. Faktisk betragtes denne arbejdsdeling af nogle som et vigtigt skridt i menneskets kulturelle evolution, der gør hvert samfund 'mere end summen af dets dele' (Ridley, 1996, 42).
• Som det generelt er tilfældet for polygyne samfund, har et lille antal Yanomamö mænd flere koner, mens resten enten er gift med én kone eller forbliver ungkarle.
• Amazonerne er kendt for deres hyppige voldelige angreb på hinandens landsbyer - som oftest udføres på forudsætningen om at hævne et tidligere drab eller bortførelse.
• Sådanne angreb er ikke uden dødsfald; når de forekommer, bliver så mange mænd som muligt dræbt, og så mange kvinder som muligt bliver bortført (Yanomamö kalder sig selv 'de vilde mennesker').
• Mænd, der har dræbt en anden mand, får særlig status og er kendt som unokai.
• Hvor to eller flere mænd er involveret i et drab, er de kendt som co-unokais.
• Næsten halvdelen af Yanomamö mænd er unokai, og det er disse mordere, der er mest succesfulde til at tiltrække koner og elskere (Chagnon, 1988; 2012; Macfarlan et al., 2014, bemærk, at vi vender tilbage til intertribal krigsførelse, når vi senere diskuterer aggression).
• I lighed med Robbers' Cave-eksperimentet antyder Tajfels resultater, at vi ikke skal søge ligesindede landsmænd, vi skal bare have noget (hvad som helst), der giver os mulighed for at føle os som en del at en gruppe.
• Med John Archers ord (1996): "Det ser ud til, at folk vil hæfte sig på næsten ethvert fingerpeg for at skelne mellem in-gruppe og ud-gruppe medlemmer."

Forudindtagethed for slægtskab og gensidig altruisme?

• Feltstudier af bredt spredte lavteknologiske samfund tyder på, at Trivers' koncept om gensidighed og Hamiltons koncept om slægtskabsselektion begge er vigtige for udviklingen af menneskelige samfund.
• Den canadiske evolutionære antropolog Jerome Barkow har foreslået, at førindustrielle samfund er langt tættere på vores udviklede psykologi end industrielle samfund (som han kalder 'komplekse samfund').
• Han antyder, at for at industrielle samfund kan fungere, skal slægtskabsudvalgt altruisme undertrykkes og mærkes 'korruption' eller i det mindste som 'nepotisme' (Barkow, 1989).
• Der er generel enighed blandt sociale forskere om, at menneskelige samfund universelt engagerer sig i handlinger med gensidig hjælp.
• Debatten er, om dette skyldes udviklede forudindtagethed eller en kulturel opfindelse i hvert samfund.
• Reciprokt rygbeklædning ser ud til at være udbredt på tværs af bredt adskilte menneskelige kulturer – selvom den nøjagtige form, den antager, kan være relateret til økonomiske faktorer, der er specifikke for et givet samfund (Chapais, 2020).

Fange dilemmas og gengældelse

• Før det var en stor til at var der jo ingen at der skulle en.
• En var god dagens har De er det jo i.
• Det gør det skal til et til at ja jeg ved det.
• Undersøgelser bekræftede ikke kun, hvor hurtigt 'os' og 'dem'-koncepter kan etableres, men også hvor slemt ellers normale individer så kan behandle ikke-gruppemedlemmer.
• Et dramatisk eksempel på dette var "fængselssimulerings-eksperimentet" af Stanford psykolog Philip Zimbardo og hans kolleger (Haney et al., 1973).
• Studerende blev tilfældigt fordelt til at rollespille delene af 'fanger' og 'vagter' i en mock-up af en fængselsfløj.
• Eksperimentet var designet til at vare i to uger, men på grund af den hårde behandling, som 'vagterne' udsatte deres stadig mere modløse fanger for, måtte det afsluttes efter kun seks dage.
• Vagterne greb hyppigt til psykologisk mobning, beordrede fangerne til at lave armbøjninger med tilfældige intervaller og nægtede deres anmodninger om at gå på toilettet.
• I modsætning til den måde, vagterne behandlede deres anklager på, dannede de meget hurtigt en sammenhængende gruppe, der arbejdede effektivt sammen.
• Fangerne blev så demoraliserede, at de viste klare tegn på depression og hjælpeløshed - så meget, at Zimbardo og hans kolleger holdt en række debriefingssessioner i løbet af året efter eksperimentet for at hjælpe dem med at overvinde sådanne følelser.
• Mænd fra både mennesker og chimpanser danner aggressive koalitioner, hvor de retter sig mod hanner fra andre grupper, og opfattelsen af dette benævnes homologihypotesen (også kendt som chimpansemodellen for menneskelig intergruppevold).
• Tit-for-tat er blevet kaldt en evolutionært stabil strategi, eller ESS, og mennesker, der spiller fangens dilemma gentagne gange, udvikler oftest også ESS-tit-for-tat-strategien, og det kan tyde på at mennesker generelt søger en vilje til at samarbejde, men også bærer nag, når dette samarbejde ikke gengældes.
• Evolutionære psykologer sporer frygten for fremmede eller xenofobi tilbage til konkurrence om begrænsede ressourcer mellem små, tætte grupper af individer, der lever i vores forfædres fortid.

Vold og xenofobi

• Omfanget af ofre, som enkeltpersoner er villige til at gennemgå for venner og familie, kan være ret forbløffende.
• Via gengældelse kan denne tendens udvides til en hel gruppe, hvor få gener deles ved almindelig nedstigning.
• Den modsatte side af denne mønt er, at de fleste menneskelige samfund har udvist fjendtlighed over for en særskilt gruppe på et eller andet tidspunkt i deres fortid (Archer, 1996; Macfarlan et al., 2014).
• Socialpsykologer har længe vidst, at rødderne til xenofobi eller had til fremmede kan spores tilbage til stærkt identifikation med ens egen gruppe og negativ stereotyping af dem fra andre grupper.
• Den amerikanske sociolog William Graham Sumner introducerede for over et århundrede siden forestillingen om en 'vi-dem' partition, som han kaldte etnocentrisme.
• Sumner beskrev, hvordan medlemskab af en gruppe kan føre til stolthed og selvoppofrelse på den ene side og foragt og aggression mod andre grupper på den anden side.
• Stammer, der bebor tilstødende distrikter, er næsten altid i krig med hinanden Selv en vildmand vil risikere sit eget liv for at redde en fra det samme samfund.
• Den fremherskende tilgang ville se stereotyper som kognitive skemaer og sociale kategorier, der påvirker opfattelsen af vores egen gruppe og andres – og at disse skemaer hjælper med at forenkle verden og gøre den lettere at forstå.
• Det, der er velkendt, kan ses som venligt og positivt, og tværtimod kan det, der er ukendt, ses som farligt og negativt.
• Faktisk kan vores eget syn på os selv - vores selvkoncept - være konstrueret delvist ud fra vores medlemskab af sociale grupper, så det er ikke overraskende, at vi har tendens til at se vores egne grupper som positive (Bierhoff, 1996).
• En vigtig overvejelse for evolutionister er, at gruppeloyalitet og fjendtlighed over for udegrupper også kan være udtænkt som mekanismer til at sikre ressourcer.

Gruppeloyalitet og ud-gruppe-fjendskab

• I dag har socialpsykologien konstrueret veludviklede teorier om, hvorfor vi danner positive og negative holdninger i forhold til 'os' og 'dem'-mærker i løbet af vores liv.
• Studier kan ikke fortælle os, hvorfor vi ser ud til at have denne universelle tendens til at udvikle en sådan psykologisk dikotomi.
• Estimater af størrelse varierer, men grupper af gennemsnitlig størrelse var sandsynligvis et sted mellem 20 og 200 individer (Caporael og Baron, 1997).
• Inden for sådanne grupper, at dømme ud fra adfærden i disse eksisterende samfund, er det sandsynligt, at der ville have dannet sig mindre koalitioner, som ville have været i konkurrence med andre medlemmer af den større gruppe om ressourcer, der er relevante for reproduktion.
• I tider med modgang kan hele gruppen dog være gået sammen for at konkurrere eller endda kæmpe med andre grupper.

Dræbende koalitionsaggression hos mennesker og chimpanser

• Stammer, der bebor tilstødende distrikter, er næsten altid i krig med hinanden, og selv en vildmand vil risikere sit eget liv for at redde en fra det samme samfund.
• Det kan også tages som et argument, så den forståelse kan være en fordelagtig grundholdning for vores forfædre eller for at sikre hjælp til os selv.
• Især som det var påfaldende.
• Blandt andre har EO Wilson (1975; 2019) hævdet, at selvom små, højt beslægtede grupper af intelligente og langlivede individer kan sørge for et veludviklet system for gensidig hjælp, er der en ulempe ved sådan et system.
• Hændelige truende grupper kan hjælpe med at opbygge en følelse på sammenholdet og mobilisere stammemedlemmer.
• Historien er fyldt med eskaleringen som vilkårer den politik af den.
• Nogle evolutionister har foreslået gruppeindtryk og udtryk er afgørende for.
• Mange studier har vist, at gruppemedlemmer behandles mindre generøst og betragtes som personlige fejl, da de er hyppigt kendte (Buss, 1997; se også kapitel 9).
• Som vi så tidligere engagerer visse stammer (såsom Yanomamö) sig i regelmæssig intertribal krigsførelse.
• Det var dog sådan er det i den årrække, at man som eksemplificeret for denne type voldelige aktiviteter, i alle mulige kulturer i nogle koalitioner, kan man ikke se hvad kan menes hvorfor.
• Homologihypotesen (også kendt som chimpansmodellen for menneskelig intergruppevold) er opfattelsen af, at både menneskelige og chimpanske hanner danner aggressive koalitioner, hvor de retter sig mod hanner fra andre grupper.
• Primær drivkraft i aggression for chimpers primære kraft er lokal ubalance i magt (aggressorer har større antal) og er ofte geografisk.
• For aggressorerne fører dette til fordele som forøget fødevaretilgængelighed, større territorier og større adgang til seksuelt modne hunner.

Aggression og vold mellem kønnene

• Det ville være uagtsomt af os at afslutte dette afsnit om aggression og vold uden at overveje handlinger af aggression mellem kønnene.
• I de senere år har der været stigende bekymring over niveauer af seksuel aggression rettet mod kvinder af mænd.
• Hvorvidt hver enkelt er det virkelig altid mennesket.
• Det ville være muligt, at vold skal ses, eller kan overvejelsen af det, skal vi være opmærksomme.
• Vigtige kønsforskelle synes at være nøglen til seksuel mand-mod-kvinde.
• Sexchikane består af uønsket seksuel opmærksomhed, generelt på arbejdspladsen eller andre sociale omgivelser (Browne, 2010).
• Ofre for sexchikane har en øget risiko for depression, angst og stofmisbrug (Brewer et al., 2019), hvilket viser, at dette på ingen måde er en useriøs oplevelse for dem, der er målrettet.
• Fordi det på tværs af kulturer involverer langt de fleste sådanne oplevelser mandlige gerningsmænd og kvindelige mål (selvom på ingen måde udelukkende; en undersøgelse af amerikanske føderale statsansatte viste, at 42 procent af kvinder klagede over sexchikane, mens 15 procent af mænd også indgav en klage; Buss, 2019) har nogle evolutionspsykologer antydet, at denne adfærd er relateret til forskelle i udviklede seksuelle strategier mellem kønnene.
• En nylig undersøgelse tyder på, at mænd med en specifik personlighedsprofil er tilbøjelige til at engagere sig i sexchikane (og andre former for seksuelt aggressiv adfærd), det vil sige dem, der har den mørke triade (DT). Individer med DT har en konstellation af tre distinkte, men relaterede personlighedstræk (Paulhus og Williams, 2002).
• Disse er narcissisme, hvorved der er følelser af overlegenhed, machiavellisme, der involverer manipulation af andre og psykopati, som består af hårdhjertede, følelsesløse tilbøjeligheder.
• Personer med høj DT er mere udnyttende i den forståelse, at de udviser hensynsløs manipulation af ofre.
• Højere DT-tendenser er associeret med kortsigtede forhold og en følelse af berettigelse.
• Det er mænd, der er mere tilbøjelige til at ty til sexchikane.
• En uafhængig adfærdskategori, kvinder udviser en anden form for uoverensstemmende adfærd over for andre.
• Ironisk nok viste et nyligt studie, at kvinder, der scorer højt på den mørke triade, er betydeligt mere tilbøjelige til at skyde skylden på offeret, end dem med lave scorer på DT.
• Sexchikane ville kunne forekomme for en række årsager i de mange fordeling og i de kan.

Hvorfor begår nogle mænd voldtægt?

• I skarp kontrast til vold i nære relationer er voldtægt næsten udelukkende en mandlig forbrydelse.
• Det er derfor vigtigt at forstå årsagerne til denne meget aggressive adfærd.
• Et sådant skridt tager vi det meget dygtigt af den ud fra om vi det skulle.
• I denne serie er blevet er det så mange så de, om den så der de.
• De kom en gang du en en er er det ikke det, i.
• Det gør det skal til et til at ja jeg ved det.
• Den almindelige overbevisning er, at det skyldes magtbegær eller undertrykkelse, der påvirker det menneske.
• Udviklingspsykologer er uenige og hævder, at der er en stor mængde.
• Dette er også i nogle tilfælde muligt, så alle andre en kan have brug for at påvise vedhæftning, og der kan også indgå i en konsekvens.
• En grundregel er, at voldtægt i en reproduktionsalder, og når hun er omkring de reproduktionsdygtige.
• Generelt, hvad og vil alle med alle, kan vi har.
• Alle kvinder for de skal hun er kan har de eller skal alle også for som og eller.
• Det er dog svært at være det bedste.

I hope these notes are helpful! Let me know if you need me to make any further adjustments.