Research Questions and Philosophy of Science

Videnskabsteoretisk Orientering

• En bestemt videnskabsteoretisk orientering påvirker forskernes syn på, hvordan videnskab skal udføres og forstås.
• Fænomenologer og hermeneutikere fokuserer på at forstå menneskelig erfaring og mening i sociale kontekster.

Videnskabens Primære Beskæftigelse

• Videnskaben arbejder primært med at undersøge og forklare sociale fænomener og relationer.

Socialkonstruktivisme og Diskursteori

• Socialkonstruktivister og diskursteoretikere ser sandhed som socialt konstrueret og betoner sprog og diskurser i skabelsen af virkelighed.

Formål med Videnskabsteori

• Videnskabsteori har til formål at klargøre, hvordan viden skabes, og hvilket grundlag denne viden hviler på.

Kritisk Tilgang

• En tilgang, der mener, at samfundsvidenskaben skal være kritisk og adressere fejludviklinger, er den kritiske teori.

Videnskabsteoriens Indhold

• Videnskabsteorien omhandler spørgsmål om viden, virkelighed og forskningsmetoder.

Marxisters og Aktionsforskeres Formål

• Marxister og aktionsforskere anvender videnskab til at kritisere sociale uretfærdigheder og fremme praktisk ændring.

Bogs Ambition

• Bogens ambition er at samle og præsentere relevante videnskabsteoretiske perspektiver.

Beslutning om Forskningsspørgsmål

• Videnskabsteoretiske orienteringer afgør, hvordan forskningsspørgsmål formuleres og forstås.

Hovedfokus for Videnskabsteori

• Hovedfokus for videnskabsteori er at undersøge, hvordan vi kan vide noget om verden.

Videnskabens Søgen

• Videnskaben søger at opnå en dybere forståelse af både sociale og naturvidenskabelige fænomener.

Pluralismens Årsag

• Pluralismen i det videnskabelige samfund skyldes forskelle i ontologiske og epistemologiske perspektiver.

Ontologi og Epistemologi

• Ontologi beskæftiger sig med værens natur, mens epistemologi omhandler vidensteori og erkendelse.

Hovedopgaver i Samfundsvidenskab

• Hovedopgaverne i samfundsvidenskaben inkluderer at analysere og fortolke sociale strukturer og processer.

Bogens Kapitelantal

• Bogen består af et antal kapitler, herunder indledning og afslutning, der samlet dækker relevante teorier.

Valg af Retninger

• Forfatterne vælger retninger at medtage baseret på deres relevans for aktuelle videnskabsteoretiske diskurser.

Fokusområde for Uklassificerede Retninger

• Hvis valgte retninger ikke kan klassificeres entydigt, omhandler fokusområdet deres indflydelse på videnskabsfeltet.

Adgang til Virkeligheden

• Ifølge Laclau & Mouffe er den primære adgang til virkeligheden gennem diskurser og sociale konstruktioner.

Hovedfokus for Laclau & Mouffe

• Deres hovedfokus er på hvordan sprog og betydning former vores forståelse af sociopolitisk virkelighed.

Kritisk Realisme

• Kritisk realisme karakteriseres ved at søge at forstå underliggende strukturer og årsager til sociale fænomener.

Positivismens Betegnelse

• Positivismen betegnes som en tilgang, der kun anerkender empirisk verificerbare udsagn som viden.

Kritiske Realisters Insisteren

• Kritiske realister insisterer på, at der findes en objektiv virkelighed uafhængig af vores opfattelser.

Fælles Punkt med Marxismen

• Kritisk realisme deler med marxismen en interesse i sociale uretfærdigheder og deres årsager.

Kritisk Læsers Spørgsmål

• Den kritiske læser spørger straks ind til gyldigheden og anvendeligheden af præsentere argumenter.

Grundantagelse i Servicestyrelsens Rapport

• Rapporten bygger på antagelsen om, at socialt arbejde kan og skal evalueres kvantitativt.

Syn på Videnskabelig Viden

• De fleste betragter videnskabelig viden som objektiv og uafhængig af forskeren.

Defineringsinstanser før Oplysningstiden

• Før oplysningstiden var primære defineringsinstanser for sandhed baseret på tradition og autoritet.

Periodens Betegnelse

• Perioden fra slutningen af 1600-tallet betegnes ofte som oplysningstiden, hvor rationalitet og empirisme blev centralt.

Videnskabelig Viden

• Videnskabelig viden betragtes som en systematisk og kritisk tilgang til at forstå verden gennem observation og eksperiment.