Muskelceller og Sarcomeret

Muskelceller og deres opbygning

• Muskelceller kan kontrahere (trække sig sammen) grundet deres specifikke opbygning af proteiner.
• Opdel i tynde tråde kaldet aktin og tykke tråde kaldet myosin.
• Muskelkontraktion sker ved, at aktin "kravler" hen over myosin, hvilket forkorter sarcomeret og dermed musklen.

Typer af muskulatur

• Inddeling af muskulatur i tre typer:
  • Skeletmuskulatur (viljestyret)
  • Glat muskulatur (ikke viljestyret)
  • Hjertemuskulatur (ubevidst og rytmisk)

Bindevæv

• Løst bindevæv:
  • Forekommer under epitelvæv i hud og slimhinder
  • Blødt og smidigt pga. elastiske fibre
  • Fungerer som næringskilde for væv
• Fast bindevæv:
  • Stærkt og rig på kollagen
  • Omfatter sener og ledbånd, hvilket giver styrke

Celler i bindevæv

• Fibroblaster:
  • Bygger intercellularsubstans
• Fibrocytter:
  • Moden udgave af fibroblast
• Makrofager:
  • Immunceller, der fagocyterer fremmede stoffer
• Fedtceller:
  • Optager og opbevarer fedt i cytoplasma

Brusktyper

• Hyalinbrusk:
  • Få fibre, findes som ledbrusk, ribbensbrusk, luftrør, bronkier og næsebrusk.
• Fibrøs brusk:
  • Meget kollagen, eksempelvis discus i rygsøjlen.
• Elastisk brusk:
  • Mange elastiske fibre, findes i øret og strubelåget.

Knoglevæv

• Funktionen inkluderer at afstive legemet og fæstne muskler.
• Celler i knoglevæv:
  • Osteocytter: Moden knoglecelle
  • Osteoblaster: Bygger intercellularsubstans
  • Osteoclaster: Nedbryder intercellulærsubstans
• Intercellulærsubstans er rig på kollagen og kalk.
• Knogler udgør en reserve af kalk og fosfat.

Knoglemarv

• Rød knoglemarv:
  • Bloddannende væv, findes i kraniet, brystbenet, bækkenet, skulderbladene og i rørknoglernes proksimale ende.
• Gul knoglemarv:
  • Fedtvæv, til stede i resten af knoglerne.

Knogletyper

• Rørknogler:
  • Lange knogler i arme og ben, rørformede.
• Flade knogler:
  • Kranieknogler, brystben, ribben og skulderblad.
• Korte knogler:
  • Fod- og håndrodsknogler.
• Uregelmæssige knogler:
  • Ryghvirvler og sesamknogler.

Vækst af rørknogler

• Rørknogler vokser i tykkelse gennem tilførsel af bindevæv, samt i længden ved fornyelse af vækstplader.

Led

• Definition: Forbindelsen mellem to eller flere knogler.
• Inddeling af led i uægte og ægte led.

Uægte og ægte led

• Uægte led:
  • Forbindelse uden ledhule, indskudt bindevæv eller brusk.
  • Findes i rygsøjlens torntappe og skamben.
• Ægte led:
  • Stor bevægelighed, bekldt med hyalinbrusk, der mindsker slitage og friktion.

Inndeling af ægte led

• Ægte led inddeles i:
  • Kugleled: Skulderled og hofteled.
  • Hængselled: Ankelled og albueled.
  • Drejeled: Underarmsknoglerne, ryghvirvlerne.
  • Glideled: Forbindelser mellem ryghvirvlernes tappe.
  • Ægled: Mellem den øverste nakkehvirvel og nakkebenet.
  • Saddelled: Tommelfingerens rodled.

Denne quiz udforsker muskelcellernes evne til at trække sig sammen og beskriver opbygningen af den kontraktile enhed, sarcomeret. Fokus er på mikrofilamenterne aktin og myosin og deres rolle i muskelkontraktion. Lær om forskellen mellem skeletmuskulatur og glat muskulatur.