Kapitel 15: Brug af stoffer, afhængighed af stoffer og hjernens belønningssystem

Kapitel 15: Stofforbrug, Stofmisbrug og hjernens belønningssystemer

• Kemikalier, der skader med nydelse.

Grundlæggende principper for stofpåvirkning

• Sammenlign de forskellige administrationsveje for stoffer.
• Forklar, hvordan stoffer kan påvirke nervesystemet, og hvordan de elimineres fra kroppen.
• Beskriv, hvordan kroppen udvikler tolerance over for stoffer, og processen ved stofabstinenser. Forklar, hvad det vil sige at være fysisk afhængig af et stof.
• Definer stofmisbrug.

Læringens rolle i stoftolerance

• Forklar betinget stoftolerance.
• Beskriv betinget stoftolerance og betingede kompensatoriske responser.

Fem almindeligt anvendte stoffer

• Beskriv de sundhedsrisici, der er forbundet med nikotinforbrug.
• Beskriv de sundhedsrisici, der er forbundet med alkoholforbrug, og de forskellige stadier af fuldt udviklet alkoholabstinenssyndrom.
• Forklar de sundhedsmæssige virkninger af marihuana og virkningsmekanismen for THC.
• Beskriv de sundhedsrisici, der er forbundet med forbrug af kokain og andre stimulanser.
• Beskriv de sundhedsrisici, der er forbundet med forbrug af opioider og opioidabstinenssyndromet.

Sammenligning af sundhedsrisici ved almindeligt anvendte stoffer

• Forklar, hvorfor det er vanskeligt at fastslå årsagssammenhæng i studier af sundhedsrisici ved stoffer.
• Sammenlign de direkte sundhedsrisici ved nikotin, alkohol, marihuana, kokain og heroin.

Tidlig biopsykologisk forskning i afhængighed

• Forklar de fysisk-afhængigheds- og positive-incitaments-perspektiver på afhængighed.
• Beskriv det intrakranielle selvstimulerings- (ICSS) paradigme.
• Beskriv to metoder til måling af de belønnende virkninger af stoffer.
• Forklar nucleus accumbens' rolle i stofmisbrug.

Aktuelle tilgange til mekanismerne i afhængighed

• Beskriv de tre stadier i udviklingen af en stofmisbrug.
• Beskriv to sæt af resultater, der har udfordret relevansen af stofselvstimuleringsstudier.
• Forklar betydningen af Sigmund Freuds sag.

Indledning til stofmisbrug

• Stofmisbrug er et alvorligt problem i store dele af verden.
• Mere end 1 milliard mennesker globalt er afhængige af nikotin.
• Over 100 millioner er afhængige af alkohol.
• Mere end 5 millioner er afhængige af marihuana.
• Over 28 millioner er afhængige af illegale stoffer.
• Tænk over, at over en milliard mennesker verden over er afhængige.
• Lovenes status for et stof siger ikke meget om dets sikkerhed.
• De fleste love om stoftbrug blev vedtaget i begyndelsen af det 20. århundrede, før der var forskning om emnet.

Et eksempel på narkotikapåvirkede lærere

• Tendensen til at ligestille lovlighed med sikkerhed er ironisk.
• Skribenten (JP) blev inviteret til at tale på en konference om stofmisbrug for lærere.
• JP blev inviteret til at tage narkotika sammen med ledelsesudvalget: Skotsk Single Malt Whisky.
• Under påvirkning af et psykoaktivt stof talte JP til et publikum, der var bekymrede for virkningen af stoffer på deres elever.
• Publikums velkomstrapporter afløstes af lyden af isterninger i spiritusglas.
• Publikum brød sig ikke om hvad JP havde at sige.

Grundlæggende principper stofpåvirkning

• Modulet fokuserer på grundlæggende principper for stofpåvirkning.
• Det lægger vægt på psykoaktive stoffer som påvirker nervesystemet, den subjektive oplevelse og adfærd.

Administration, absorption og penetration af centralnervesystemet

• Læringsmål: Sammenlign de forskellige administrationsveje for hvert stof.
• Stoffer administreres via oral indtagelse, injektion, inhalation eller absorption gennem slimhinder.
• Administrationsvejen har indflydelse på, hvor hurtigt og i hvilken grad stoffet når sit virkningssted i kroppen.

Oral indtagelse

• Oral administration er foretrukken til mange stoffer.
• Stofferne opløses i maven og føres til tarmen, hvor de absorberes i blodet.
• Stoffer kan trænge gennem mavevæggen, såsom alkohol og disse har hurtig effekt.
• Stoffer, der ikke absorberes eller nedbrydes i inaktive metabolitter, skal administreres på anden måde.
• Orale fordele er nemme og relativt sikre.
• Oral ulempe er uforudsigelig, da faktorer i maven kan påvirke absorptionen.

Injektion

• Medicinsk injektion giver stærk, hurtig og forudsigelig virkning.
• Subkutan injektion (SC) foregår i fedtvævet under huden.
• Intramuskulær injektion (IM) foregår i store muskler.
• Intravenøs injektion (IV) går direkte ind i blodårerne lige under huden.
• Intravenøs injektion foretrækkes, da blodet leverer stoffet direkte til hjernen.
• Intravenøs hastighed og direktehed kan være blandede velsignelser.
• Der er ingen mulighed for at modvirke virkningerne ved overdosering eller allergi.
• Mange narkomaner udvikler arvæv, infektioner og kollapsede årer, hvor der er store tilgængelige blodårer.

Inhalation

• Nogle stoffer kan absorberes i blodet gennem kapillærer i lungerne.
• Anæstetika, tobak og marihuana administreres ved inhalation.
• Det er vanskeligt at regulere doseringen med inhalation og inhalerede stoffer kan beskadige lungerne kronisk.

Absorption gennem slimhinder

• Slimhinderne i næse, mund og rektum egner sig til administration.
• F.eks. administreres kokain gennem næseslimhinden (sniffes).

Læringsmål: Forklar, hvordan stoffer kan påvirke nervesystemet, og hvordan de elimineres fjernet fra kroppen.

• Når et stof kommer ind i blodbanen, transporteres det til CNS's blodkar.
• Blod-hjerne-barrieren beskytter CNS mod mange kemikalier i blodet, så kun visse kemikalier kan passere fra blodet ind i rummet omkring neuroner og gliaceller.

Virkningsmekanismer

• Psykoaktive stoffer påvirker nervesystemet på mange måder.
• Nogle stoffer virker diffust på neurale membraner i hele CNS.
• Andre stoffer virker mere specifikt ved at binde sig til specifikke synaptiske receptorer.
• De påvirker også syntesen, transporten, frigivelsen eller deaktiveringen af visse neurotransmittere.
• De påvirker kemiske reaktioner i postsynaptiske neuroner ved receptorer

Stofmetabolisme og eliminering

• Enzymer i leveren afslutter handlingen i de fleste stoffer ved at omdanne disse til ikke-aktive former, hvilket kaldes stofmetabolisme.
• Stofmetabolisme eliminerer stoffets evne til at trænge igennem blod-hjerne-barrieren.
• Små mængder af nogle psykoaktive stoffer udskilles i urin, sved, fæces, åndedræt og modermælk.

Stofrtolerance, abstinenssymptomer og fysisk afhængighed

• Læringsmål: Beskriv, hvordan kroppen bliver tolerant over for stoffer, og processen ved stofabstinenser og forklar, hvad det vil sige at være fysisk afhængig af et stof.

Stofrtolerance

• Stofrtolerance er en tilstand med nedsat følsomhed over for et stof, der udvikles som resultat af eksponering.
• Stofrtolerance demonstreres ved at vise, at en given dosis af stoffet har mindre effekt, end den havde før stofeksponeringen, eller ved at vise, at det kræver mere af stoffet for at give den samme effekt.
• Stofrtolerance er et skift i dosis-respons-kurven til højre.

Vigtige punkter om specificiteten af stofrtolerance

• Et stof kan fremkalde tolerance over for andre stoffer, der virker via den samme mekanisme, dette kendes som krydstolerance.
• Stofrtolerance udvikler sig ofte til nogle virkninger af et stof, men ikke til andre.
• Stofrtolerance er ikke ét enkelt fænomen, da der ikke er én enkelt mekanisme, der ligger til grund for alle eksempler på det.
• Når et stof administreres i doser, der påvirker nervesystemets funktion, kan mange former for adaptive ændringer opstå for at reducere dets virkninger.

Kategorier for ændringer er metaboliske og funktionelle

• Stofrtolerance er ændringer, der reducerer mængden af stof, der når dets virkningssteder, kaldes metabolisk stofrtolerance.
• Stofrtolerance der er ændringer, der reducerer reaktiviteten i kroppens virkningssteder i et stof kaldes funktionel stofrtolerance.
• Tolerance over for psykoaktive stoffer er stort set funktionel.
• Funktionel tolerance over for psykoaktive stoffer kan resultere i forskellige former for adaptive neurale ændringer.
• Eksponering for et psykoaktivt stof kan mindske antallet det antallet af receptorer eller mindske effektiviteten, hvormed stoffet binder sig til eksisterende receptorer, eller mindske virkningen af receptorbinding.
• Nogle adaptive neurale ændringer kan skyldes epigenetiske mekanismer.

Abstinenser og fysisk afhængighed

• Abstinenser er de virkninger, der opstår ved en reduceret eller ophørt brug af et stof.
• Fysisk afhængighed er den tilstand, hvor abstinenssymptomer vil opstå som følge af reduceret indtag af et stof.
• Abstinenssymptomer er de virkninger der viser som modsætning til den oprindelige virkning, f.eks. kramper ved ophør af krampestillende midler eller søvnløshed ved ophør af sovepiller.

Stofrtolerance og abstinenssymptomer

• Abstinenssymptomerne kan være modsatte af stoffets virkninger, hvilket tyder på, at de produceres af de samme neurale ændringer, der frembringer stoftolerance.
• Teorien siger, at stofpåvirkning fremkalder kompensatoriske modtræk i nervesystemet, så kroppen tilvænner sig den ydre påvirkning.
• Når stoffet elimineres, kommer de kompensatoriske neurale ændringer, så de manifesterer sig som abstinenssymptomer.
• Abstinenssymptomers sværhedsgrad afhænger af stoffets virkning, af påvirkningens varighed og grad og af hvor hurtigt stoffet elimineres.
• Længere påvirkning og større doser efterfulgt af hurtig eliminering giver større abstinenseffekter.

Hvad er stofmisbrug?

• Narkomaner bruger stoffer af vane, men ikke alle narkomaner er lægemisbrugere.
• Narkomaner fortsætter med at bruge et stof trods det stoffets sundheds- og samlivstegn.
• De ser narkomaner som fanget i nedadvgående onde cirkel med stofbrug, abstinenssymptomer og mere stofbrug.
• Undertiden bruger folk i afvænning stoffer til at forhindre eller lindre deres abstinenssymptomer, men dette er ofte ikke den vigtigste motiverende faktor i deres afhængighed.
• Afvænningspersoner kan afkalkes ved få dages indlæggelse, indtil abstinenssymptomerne er aftaget.
• Folk begynder efter afvænningsforløb igen efter måneders afholdenhed.
• Stoffer er ikke de eneste stoffer, mennesker bliver afhængige af.

Læringens rolle i stofrtolerance

• Studier har etableret at forsøg på at forstå virkningerne af psykoaktive stoffer uden at tage hensyn til forsøgspersonernes erfaring og adfærd kun kan give delvise svar.
• Forskning i læringens rolle i stofrtolerance har fokuseret på betinget stofrtolerance og betinget narkotikatolerance.

Betinget stofrtolerance

• Betinget stofrtolerance refererer til demonstrationer af, at tolerance kun udvikles over for stoffets virkninger, der faktisk opleves.
• De fleste undersøgelser af betinget stofrtolerance anvender før-og-efter-design.
• I før-og-efter-forsøg modtager to grupper forsøgspersoner den samme serie af stofindsprøjtninger og den samme serie af gentagne tests.
• Forsøgspersonerne i den ene gruppe modtager dog stoffet før hver test i serien, og de andre får stoffet efter hver test.
• Ved forsøgets afslutning modtager alle forsøgspersoner den samme dosis af lægemidlet efterfulgt af en endelig test, så den grad, hvori stoffet forstyrrer testydelsen i de to grupper, kan sammenlignes.
• Undersøgelsen kan give indsigt om, i hvilket omfang lægemidlet afbryder testudførelsen.

Studiet af med stoffets virkninger af alkohol (Pinel, Mana og Kim, 1989)

• To grupper af rotter modtaget det samme regime af alkoholindsprøjtninger: én indsprøjtning hver anden dag i forsøgsperioden.
• Under toleranceudviklingsfasen modtog rotterne i den ene gruppe hver alkoholindsprøjtning en time før en mild krampemæssig amygdalastimulering, så lægemiddets krampestillende virkning kunne opleves ved hver forsøg.
• Rotterne i den anden gruppe fik deres indsprøjtninger, så den krampestillende virkning af alkoholen ikke kunne opleves.
• Ved forsøgets afslutning modtog alle forsøgspersoner en afprøvningsindsprøjtning af alkohol efterfulgt af en konvulsiv stimulering.
• Rotterne der modtog stimulering 1 time før, blev tolerante over for alkoholens antikonvulsive virkning, hvorimod ingen tolerance blev rapporteret ved omvending af rækkefølgen.

Betingelsesmæssig drogtolerance

• Studier af betinget stofrtolerance fokuserer på de situationer, hvor medicin tages.
• Betinget stoftolerance henviser til demonstrationer af, at tolerancevirkninger er maksimalt udtrykte, kun når et stof administreres i den samme situation, hvori det tidligere er blevet administreret.
• Crowell, Hinson og Siegels (1981) studie involverede to rottegrupper.

Situationsmæssige specificitet af stofrtolerance

• Lægemiddelbrugere kan være særligt modtagelige for stoffets dræbende virkninger, når stoffet administreres i en ny kontekst.
• Lægemiddelbrugere bliver kun tolerante, når de gentagne gange administrerer deres lægemiddel i det samme miljø og som et resultat begynder at tage større og større doser for at modvirke dæmpningen af narkotikavirkningerne.
• Siegel og kolleger (1982) fandt, at mange flere heroin-tolerante rotter døde efter en høj dosis heroin administreret i et nyt miljø, end døde i det sædvanlige injektionsmiljø.
• Siegel mener, at hver forekomst af lægemiddeladministration er en Pavlovsk konditioneringstest, hvor forskellige miljømæssige stimuli (f.eks. bestemte rum eller andre lægemiddelbrugere), der regelmæssigt forudsiger administrationen af lægemidlet, er betingede stimuli, og virkningerne er ubetingede stimuli.
• Den centrale antagelse i teorien er, konsekvente stimuli udløse betingede svar, at afbalancere de ubetingede virkninger af lægemidlet.
• Siegel har kaldt disse hypotetiske modsatrettede betingede reaktioner betingede kompensatoriske reaktioner.
• Betingede kompensatoriske svar modvirker i stigende af stoffets ubetingede virkninger og producerer situationsspecifik tolerance.

Ramsays og Woods (1997)

• Uenighed om pavlovsk betingning og dekompensation for ikke at kunne identificere den ubetingede stimulus (i.e. ubetinget reagerer i at lægemiddeltolerance) på den uundgåelige virkningsforstyrrelse, altså udgangsmålingen med hvad der sker før, og ikke hvad forsøgspersonen registrerer efter lægemiddelpåvirkningen.
• Altid er en god start med at bestemme de ubetingede stimuli og ubetingede reaktioner, for lethedsvisningen til den betingede reaktion i et hvilken som helst lægemiddel-betingelsesforsøg.
• Betinget respons er altid ligesom den ubetingede respons.

Fem hyppigt forekommende lægemidler

• Dette modul fokuserer på sundhedsrisici med den kronisk brug af hyppigt forekommende narkotika: nikotin, alkohol, marihuana, kokain og opioider.

Nikotin

• Det store psykoaktive stofnikotin administreres af tobak, som almindeligvis er blevet administreret gennem indånding, men andre metoder til administration er mulige (e.g. oralt, som i tilfald af nikotintyggegummmi).
• Generelt set kan nikotin indåndes på to måder (1) rygning- indånding af stimulering fra den afbrænding af tobak, og (2) vaping- indånding af damp indeholder nikotin (e.g. E-cigaretter).

Tobaksrygning

• Nikotin og omkring 4,000 andre kemikalier, samlet kaldet tjære, absorberes gennem lungerne, som bruges som et middel når en cigaret ryges.
• Tobak er lederen af forebyggelse af død og sygedomme i udviklede nationer (se Tuesta et al., 2017).
• Det bidrager over 6.5 millioner dødsfald over et år på global plan ( se et hvert 10 dødsfald (Britton, 2017; Reitsma et al., 2017).
• Nikotin virket på nikotiniske kolinerge receptorer i hjernen.
• Gør det til effekten af nikotin, det er så forskel de som tobaks forvoldende på ikke ryger på grund af tolerancens udviklinger, som fører til virkningerne af rygende en cigaret der ikke ryger, responderer ofte til hvor et par stykker blære af en cigaret med kombinasion, sygdomskastende, opkastende hostekramper i maven, ralle rundt- rødmen og diarre.
• Rygere i modsætnings ryger er bedre istand til blive mere afslappet de får højere vågenhed og er mindre sulten over for cigaretter (Se Tuesta et al., 2017)
• Rygersyndrom er karakteriseret af brystsmerter, besværet vejrtrækning. hosten og en højner modtagelighed til infektion af de åndedrags systemet.

Kroniske rygere

• Kronisk rygere har stor mulighed for at dødelig lunges disorder, inkluderende lungebetændelse, bronkitis (kronisk betændelse og bronchioler i lunger, emfysem (tab af elasticitet af lungerne)).
• At skade lungerne via en inflammation og irritation, udover som det øget risikere at få lunge cancer at ryge øges risiko for cancer larysænge, stemme, boxen, munden, spiserør, nyrer bugspytkirtnelvæggen, og maven, rygere kan også risikere for en udvikling af en række kredsløbslidelser, som kan kulminere i hjerte stilstand, eller forsinkede.
• Hvis du har Buerger's sygdom, giver sygdommen et chokerende eksempel på nikotinens vanedannende kraft.
• Sufferers fra Buerger's sygdom forekommer i omkring 1.5 millioner mennesker, hovedsageligt i ryger, blodkar især dem der forsyner benene bliver constrictede
• Skridt der påhvile ligesom om de lider med betingelsen af fortsatte til rygning, gangren må i sidste ende sætte ind.
• Hvis en patient med den tilstand fortsætter med ryge gangræn kan med tiden sætte ind og først et kan være amputet, som det bliver værre, til ankel og til tider benet.
• Kirurger rapport er ikke noget mere end at finde patienter i alvorlig nikotin, svagt pustende i sin syge seng efter endnu en operation.

De skadelige virkning af rygning

• Desværre ikke indskrænket mig til rygere, personer som bor og arbejdere med dem er mere tilbøjelig til udvikling af hjerte sygdomme, cancer dem der ikke engang frem den ufødte (see abbott 8 winzerserhan, 2012).
• Nikotin er et teragiont som kan forvilde den normalt udvikling af fosters (Se jung et al., 2016)rygning under graviditet øger sandsynligheden for abortere, dødfødsel, for tidlig fødsel. også tidlig død, i og psykisk disorder tidlige helvede som konsekvenser.
• Selv moderens forbrug af barn kan påvirke ens børn, som eksempelvis er bevis for som administration af mandlig overfor mand rotter, som kan indholde depression, angst, der kan finde sted, kan ses goldberg og gould, 2017.
• Rygestopbehandling er kun marginal, effektiv, og det gode er at de fleste er succesfulde for selvom man erstater med et nikotinplaster vil den få en major sundhedsmæssige effekt.

Nikotin dampe (e-cigaretter)

• I 2003 den faramoset honlik fremlagde verden først e-cigaret.
• Som i over ti år var de sikker for alternativ til i tobak for forbrugende nikotin.
• Nuværende beviser giver støtte for opfattelse på e-cigaret kan hjælpe folk kan stoppe med ryge
• Udover samme time mange der starter på e-cigaretter kan haft vanskelighed til ryge forladende.
• er vaping sikrer at det er alt for tidlig i det nuværende med manglend studier der der har undersøgende lang sæsonen er resultat e-cigaretter.
• foruroligende særlig har været de hurtige stigende med ungdomme.
• for eksempel i 2019 med 1 procent 1 procent amerikanske, er høje, er student og fire procent og American skolen studenten og rapporte er på der anvender e-cigaretter, hvorvidt har tilstanden til den seneste måned.

Afhængighed og nikotin

• Et spørgsmål om hvorvidt nikotin er vanedannende den tunge ryger vape med hver betýdning af ordet. kan du tænke i det hver psykoaktive lægemiddel at er selvadministere næsten hele til ved selvom afhængige personlighed er gående langs på, som er en udlægger den tvangsmæssig lægemiddel som har stærkt ønske for stoffet eller narkotika et hoved for afgang i nogen rygere som tager den eller har fået.
• Yderligere habituelle rygere. ryger og stoppe nikotin inhalation oplever en række abstinenser lige til stresset.
• Omkring 68% af disse eksperimenteres de er afhængie - desværre ser du at det er næsten ligesom at være lige så vanedannende som alkohol, hvor at få nikotine over for udviklede indre få uger (2-3 uger)

Alkohol

• er beskreve den sundste der har forvoldelse tilknytte til eller alkohol ved omfattet og stadierne af fuldt alkohol bortgående syndrom.
• alkohol involverer 3 flere end millioner dødsfald og hvert år hen over som inkluderer hvor mange dødsfald som følge ulykker og vold.
• På verdensplan ved over for hundrede millioner personer, er alvorlige bruget som en depressivt for høje dosemænger fordi de molekyles amå og oplægge i fede dele, på lav dosis er den stadig fornuft de udskilles hjælp
• Alkohol indtaget øger grad af kognitive funktion som kan føre til tab af kontrollen drikkerierne grad, hvor dem der har sygdommer har genetiske komponenter.
• høje dosemængeder i alkohol resultere i tab af selvkontrol, men det kan føre til den ubesluatsom handling, som i hjertefejl eller hypothemi.

De som er ramt af alkohil

• som er diabetets, der øger for at producere urinen kan blive metabolisk eller fysisk afhængig så levers som de kan se det hurtigt.
• Leveren skal metabolisk fungere i en ny blodcelle i løbet af alkoholdet, selvom den øges metabolisk på den samme dag, kan hovedpinen og opkasten føre til hangover.

Alkohol bortgang

• Alkohol borttagelse efter at en lang periode var det fule, opfylder til en alkohol bortgang, den første fase begynder seks og otte timer er karaktiseriet til den overgang er der anxiæ og brystsmerter på grund af den er karakteriseret af insomnia, hypoluciderne i den tredje fra den 3 med anfald og den fjerde fase, der er desorientert.
• Den kan angribe kroppe og kan beskadige hjernen for altid, som vil kan ses i Kapitel 1.
• For eksempel lærte du der alkohol indirekte bliver korsoks syndorer afhægigt for at skabes og interadktere med thinnin udelukkerne
• Alkohol påvirker hjernen funktionelle drikkeer, for eksempel sammenbærer med at sende de bliver ramt hjernen og gælder den til at overlejre den i en af dem
• dna og triggere angreb på de forudnævnte neurotoxisder hvor vi kan drikke og er ødelægger de hjerter muskler, så udløst risikere hjerte kan der være øget som kan kan føre til at have svækket immunforsvaret

Afspringere

• Har forældre er det subsonatielle er alkohol øget til, og den for tidligt født kan også have proble med den udvikling for det gælder for en meget alkohol, der i hjernen.
• Selv og de er ikke på tværs til dem med fas, er den kan dog have problem der.
• Overordnet af den er ikke vist, kan det også gælde at hvis det er forældre.

###Marijuana

• er her beskrives den sundhed påvirken enheder for marijuana og the mekanismen ved aktivet som kaldes thc.
• Marijuana er navnet der er givet den tørret, er blomster knos fra en fra kvindelig cannabisplante.
• det er lavet til at konsumere ved ryge, den selv men kun en del af, at det er er i noget.

Thcspsykoaktive påførninger

• På kan marijuana virke som de er svære at måle de er indflydelser ved social situasjonen, og der er kan de kan med dem i høj og lav dosemeænger for at de gør det.
• Ved de sociale dosemeænger kan få høje fornemmekse til bedre trivsel her er den der er en opstemthed, efterfølgende med et sorgløst og afslappet tilstand der kan være på et skæv ændringer i ens selvs ansigt selv om du kan skride tale og i dårlig stand for køn.

De sociale påvirkninger af Marijuana

• de er er mindre en at 90 procent og en del af, de er meget som vi det bliver ved dem ved årrække er tolerance ikke et væsenlige som folk ikke på kan de mærke, ved af dem at ryge er for dem (sås som hosten og brystbesvær) kan en blodprop ved ens hjerte bliver ved dem

Taler at det omfatte

• Lægemidlerne til der er der noget om skade hjernen, det er der noget der er blevet lavet til for at få skilt sig af ved myndigheder, hvad er det for der var nogle der skulle ind og hævdet det.
• Der er kan dog findes på, at det kun er en mindre gruppe der der har mindre skade på dem.
• Der er ingen bevisning skal marijuana give udløsning af en hjernen, der er kan godt være et af afhjælp ved de er kommet et forsøg ved den af på muse så de havde bedre med det for THC.

Ved at sænke tærkende

• Lægemidler, ændre i 90 et for få en overblik så den opdagede de to receptorer for et en cb og cb2 cb1, en af til som der er i de der er for de neroner

Kokain og andre der skal

• er beskriver den den risikere skal med konsumere der koster 7 og de andre.
• stimulantier er skal primære påvirkninger bliver. al som de har lignet over for ændrede dosis de kommer er dog ikke en som er de var var godkendt på der havde og hvad de kan forøger

Kokain

• på at for at se afkald det, at er lavet en af planterne.
• Der er der mere som de kan ikke for er kokain og.
• At blive godkendt til at have medicinsk lokalt de kommer er det, selv så er det for en der er dem dem bruget det der er interesserer at.
• Bærere at ryger, snupper at og skat ikke stof dem eller den andre som bliver i den og rapportere ved at den er ude være være være sig selv vennegods lige over at gå, så at en anden behov at være der.

Folk der har kokain

• det med dem til at så meget den tage sig til til så kommer kan have ikke at der sove den eller rysten og. og i har huden det er bare for den for almindeligt forløbet, eller et stof vil de de at de komme et, eller som det er den.
• Selvom tolerance udvikles over for virkningerne af kokos (f.eks. til eufori), gentagen koksekseponering sensibiliserer subjekter (dvs. gør dem endnu mere lydhøre) for dens motoreffekter.
• Abstinenseffekterne udløst af brat afslutning af en kokain-rus er relativt milde.
• Almindelige kokainabstinenssymptomer inkluderer en negativ humørsvingning og søvnløshed.
• Selvom kokain og dets derivater er bredt misbrugt, er amfetamin og dets slægtninge i øjeblikket de mest udbredte stimulanser (FN's globale ATS-vurdering, 2011).
• Amfetamin har været i bred anvendelse siden 1960'erne.
• Det indtages normalt oralt i den potente form kaldet d-amfetamin (dextroamfetamin).
• Nogle af virkningerne af d-amfetamin kan sammenlignes med dem af kokain; for eksempel kan det også producere et syndrom af psykose kaldet amfetaminpsykose.
• I 1990'erne blev d-amfetamin fortrængt som den foretrukne amfetamin-lignende lægemiddel af flere mere potente slægtninge.

Betydningsfulde slægtning

• En er methamfetamin eller "meth" (se Hsieh et al., 2014), som almindeligvis bruges i sin endnu mere potente, røg-bare, krystallinske form (krystal meth).
• En anden potent slægtning til amfetamin er 3,4-methylendioxymethamfetamin (MDMA eller ecstasy), som tages oralt (se Cole, 2014).
• Udover at være et stimulans betragtes MDMA også som et empatiogen.
• Empatiogener er psykoaktive stoffer, der producerer følelser af empati (se Bedi, Hyman og de Wit, 2010; Bershad et al., 2016).
• Den primære mekanisme, hvormed kokain og dets derivater udøver deres virkninger, er ved at ændre aktiviteten af dopamintransportører, molekyler i den præsynaptiske membran, der normalt fjerner dopamin fra synapser og overfører det tilbage i præsynaptiske neuroner.
• Andre stimulanser øger frigivelsen af monoaminer i synapser (se Sits & Freissmuth, 2015).

De som er ramte

• Har læger tidsmæssige advarsel i der er nogen lang der i forbindelse men de havde godkendelse svære at dem og alligevel er der et overblik, er det så er der kan se nogle er nogle

Kokak konsumere

• kan medfører de kan udkomsten ændre de musser der også og er der kan ved det lære ved at har en dosis af der også.
• Hovedsagen dem for om der der at var du skulle så hurtigt som muligt.
• Des lige som et en del er fra en fra på med det for dem
• De tider der kan et.
• En vil at et få en en vil vil et hjernen er der med det du overordnede det vil det der til for dem

Opioides

• De har den ved dem over har lidelser for det kan så ved dem til dem hjernen. at de skal i der hvor de kommer for et.

Denne quiz undersøger virkningerne af stoffer på kroppen, herunder risici forbundet med misbrug og abstinenser. Spørgsmålene dækker emner som toleransudvikling, psykotiske tilstande og mediernes indflydelse på lovgivningen omkring stoffer. Test din viden om disse stoffer og deres indvirkning.