Klinisk Psykologisk Udredning hos Voksne

Et positivt og samarbejdsorienteret forhold mellem terapeuten og klienten, som er afgørende for terapien's succes.

En indledende forståelse af klientens hovedproblemer baseret på de oplysninger, der er indsamlet under indledende vurdering.

Processen med at blive enige med klienten om omfanget, procedurerne og formålet med vurderingen for at sikre gensidig forståelse og engagement.

Den etiske og juridiske regel om, at klientens personlige oplysninger er beskyttet og kun deles under særlige omstændigheder (f.eks. hvis der er risiko for skade).

Forvrængede tankemønstre, der kan forstærke negative følelser og adfærd.

Gentagne mønstre i interaktionen mellem klienten og andre, som kan være problematiske eller støttegivende.

En grafisk fremstilling af en families struktur og historie over flere generationer, brugt til at analysere familiedynamikker.

En formulering er en "mini-teori", der forklarer, hvorfor problemerne er opstået, hvorfor de vedvarer, og hvilke beskyttende faktorer, der forhindrer dem i at blive værre. En typisk formulering integrerer information om: Predisposing factors (prædisponerende faktorer), Precipitating factors (udløsende faktorer), Maintaining factors (vedligeholdende faktorer), Protective factors (beskyttende faktorer).

Et instruments evne til at levere konsistente resultater, enten internt (Cronbach's alpha) eller mellem forskellige observatører (Cohen's Kappa).

Hvor godt et instrument måler det, det er beregnet til at måle, herunder evnen til at forudsige relevante kliniske udfald (prædiktiv validitet).

Korte optegnelser om hver konsultation med klienten, herunder tid, deltagelse, gennemgåede emner og fremtidige planer.

En metode til at strukturere progress notes, der inkluderer Time (tid), Attendance (deltagelse), Review (gennemgang), Agenda (dagsorden) og Plan (plan).

Ca 80% af danskere vil i løbet af livet få stillet en psykiatrisk diagnose og få behandling enten i psykiatrien (25%) eller/og få udskrevet psykofarmaka (75%).

F00-09 - Organisk (incl. symptomatiske) psykiske lidelser. F10-19 - Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer F20-29 - Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser F30-39 - Affektive sindslidelser F40-49 - Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer F50-59 - Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer F60-69 - Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstrukturen og adfærd F70-79 - Mental retardering F80-89 - Psykiske udviklingsforstyrrelser F90-98 - Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndommen eller adolescens

patients sygehistorie, som indsamles gennem samtale mellem patient og sundhedspersonale. Den indeholder oplysninger om tidligere sygdomme, symptomer, behandlinger, medicin, og faktorer som familiehistorie, livsstil og andre relevante oplysninger, der kan hjælpe med at forstå patientens helbredssituation.

Der begynder at tegne sig et mere tydeligt billede. Der spørges mere ind og i bekræftende fald vil man først her anvende spørgeskema eller semistruktureret interview.

refererer til unormal motorisk adfærd, der kan variere fra ekstrem uro til stivhed og manglende respons på omgivelserne. Det kan inkludere symptomer som fastfrosne kropsstillinger, mutisme, ekko-tale, eller gentagne bevægelser.

refererer til tidsrummet mellem en stimulus og den efterfølgende reaktion eller respons. Det bruges ofte i psykologiske og medicinske sammenhænge til at måle reaktionstider.

refererer til en persons følelsesmæssige tilstand eller udtryk på et givet tidspunkt. Det beskriver synlige emotionelle reaktioner, som kan variere i intensitet, kvalitet og varighed, såsom glæde, tristhed eller vrede.

Faktorer, der øger risikoen for at udvikle en bestemt sygdom eller tilstand. De kan være genetiske, sociale, psykologiske eller miljømæssige.

Faktorer, der udløser eller aktiverer en sygdom eller tilstand. De kan være specifikke begivenheder, traumer, miljømæssige ændringer eller stress.

Faktorer, der opretholder eller forlænger en sygdom eller tilstand. De kan være uhensigtsmæssige adfærd, negative tanker, stress, eller et omsorgsmiljø, der understøtter problemet.

Faktorer, der reducerer risikoen for at udvikle en sygdom eller tilstand, eller der hjælper med at beskytte mod at blive værre. De kan være positive relationer, coping mekanismer, sociale støttenetværk eller personlige ressourcer.

Et værktøj til at indsamle informationer om klientens symptomer, oplevelser, tanker og følelser. Det kan bruges til at screen for specifikke psykiske lidelser.

En guidet samtale, hvor terapeuten stiller specifikke spørgsmål og tager noter om klientens svar. Det giver mulighed for en mere dybdegående forståelse af klientens situation.

En vurdering, der er baseret på konkrete observationsdata og målte resultater. Det kan omfatte psykologiske tests, neuropsykologiske undersøgelser eller fysiske tests.

En vurdering, der er baseret på klientens beretning om deres oplevelser, tanker, følelser og symptomer. Det er vigtigt at overveje klientens perspektiv, men også at være opmærksom på mulige forvrængninger.

Hvordan klientens problemer manifesterer sig i hendes sociale relationer. Hvordan påvirker hendes kontakt med andre hendes velbefindende?

Det mål, klienten ønsker at opnå gennem psykologisk vurdering og behandling. Det kan omfatte reduktion af symptomer, forbedring af funktionsevne, ændring af adfærd eller øget selvkendskab.

Dette kan gælde for tid, økonomi eller adgang til specialiserede ydelser. Hvad skal man gøre, når man arbejder med en begrænset mængde ressourcer?