Kap. 3 - Darwins seksuelle selektion

Okay, here are the updated study notes incorporating the information from the provided text, in markdown bullet point format:

Darwins seksuelle selektion

• Mange dyrs fysiske og adfærdsmæssige træk er vanskelige at forklare udelukkende ved naturlig selektion.
• Hos mange hvirveldyr er hanner større og mere prangende end hunnerne, og de udviser ofte mere risikofyldt adfærd.
• At være attraktiv for hunner og bruge tid på kurtisering kan være omkostningsfuldt for hannerne med hensyn til tid og energi.
• Charles Darwin indså, at træk, der hjælper hanner med at tiltrække hunner, kan øge deres chancer for parring og give deres træk videre.
• I 1871 udviklede Darwin seksuel selektion som en selektiv kraft, der gav individer fordele i adgangen til partnere.
• Seksuel selektion kan betragtes som "de sexedes overlevelse."

Intraseksuel og interseksuel selektion

• Intraseksuel selektion indebærer konkurrence mellem individer af samme køn om adgang til det modsatte køn, typisk hanner, der kæmper om adgang til hunner.
• Interseksuel selektion indebærer, at medlemmer af det ene køn forsøger at imponere medlemmer af det andet køn, hvor hunner ofte er dem, der er kræsne i deres valg.
• Intraseksuel selektion fører til udviklingen af våben som store tænder og horn hos hanner til konkurrence.
• Interseksuel selektion menes at føre til udviklingen af seksuel ornamentering hos hanner for at imponere hunner.
• Darwin forudsagde, at hunner ville være kræsne med hensyn til parringsvalg baseret på hanornamentering og fremvisning.
• Intraseksuel selektion kan sidestilles med han-mod-han-konkurrence, og intersekuel selektion med hunners valg.

Har hunner et valg?

• Ideen om seksuel selektion fik ikke bred støtte i Darwins tid.
• Mange eksperter var skeptiske over for ideen om hunners valg, da hunner er mindre og mindre aggressive end hanner i de fleste arter.
• Darwin var ude af stand til at forklare, hvorfor hunner skulle have en præference.
• Hvorfor skulle de vælge prangende hanner, som ville tiltrække sig større opmærksomhed fra rovdyr?
• I løbet af det tyvende århundrede blev der fremsat en række teorier for at besvare disse spørgsmål og forstå forholdet mellem evolution og adfærd.

Teorier om seksuel selektion: Sexet hanner og forældreinvestering

• Ronald Fisher foreslog, at hunner tiltrækkes af hanner med træk, der signalerer gode flyveevner og overlevelsesevner.
• Disse træk kan blive overdrevne over tid, og hunner, der foretrækker hanner med attraktive træk, vil producere attraktive sønner.
• Fisher kaldte dette "løbsk selektion", hvor træk udvælges udelukkende på baggrund af deres attraktive kvaliteter.
• Til sidst vil naturlig selektion holde løbsk selektion i skak på grund af omkostningerne til overlevelse.
• Robert Trivers foreslog i 1972, at seksuel selektion er relateret til asymmetrier mellem kønnene i mængden af indsats, som hver forælder lægger i at opfostre afkom.
• For de fleste dyrearter investerer hunner mere i produktionen af afkom end hanner.
• Denne asymmetri begynder med gametdannelse, hvor hanner producerer et stort antal billige spermier, mens hunner producerer et relativt lille antal store og dyrere æg.
• Hunner er begrænset i antallet af æg, de kan få befrugtet i løbet af deres liv, mens hanner kun er begrænset af antallet af parringer, de er i stand til at udføre.
• Hunner bør være kræsne med hensyn til, hvilke hanner de tillader at befrugte deres æg, mens hanner bør være mindre diskriminerende.
• Et eksempel på seksuel asymmetri er de forskellige reproduktive bestræbelser hos han- og hunnelefanter.

Hunners valg og hanlig udsmykning

• Meget af arbejdet med seksuel selektion har været optaget af, hvordan hunner er i stand til at vurdere en hans kvalitet.
• Amotz Zahavi foreslog, at hanner udvikler ornamenter ikke for at se attraktive ud, men som en hindring for at demonstrere deres evne til at overleve på trods af sådan et handicap.
• Hanornamenter giver hunnerne mulighed for at vurdere deres evne til at overleve, og dermed er de reelle signaler om genetisk kvalitet.
• Zahavis teori er kendt som "handicap-hypotesen".

Parasitter og ærlig signalering

• Bill Hamilton og Marlene Zuk foreslog, at hanlig udsmykning udviklede sig for at demonstrere for hunner, at de er fri for parasitter.
• Hanner, der udvikler et kunstfærdigt sundt træk, bør vælges af hunner, da de sandsynligvis vil give sunde gener videre til deres afkom.
• Hvis hanner med færrest parasitter er i stand til at producere de mest kunstfærdige ornamenter, og hvis hunner vælger hanner på dette grundlag, så bør de give sygdomsresistens videre til deres afkom.
• Teorien om "parasitselektion" rejser et grundlæggende spørgsmål om de signaler, som dyr giver til hinanden.
• Det er nødvendigt for hanner at være ærlige signalgivere, så hunner kan drage fordel af de signaler, som hanornamenterne giver.
• Disse træk skal virkelig korrelere med parasitresistens snarere end blot at se ud til at gøre det.

Evaluering af teorier om hunners valg og hanlig dekoration

• Der er debat om, hvorvidt hanlig udsmykning har udviklet sig blot for at gøre dem attraktive for hunner, eller om den tjener som et signal om reel kvalitet.
• Matt Ridley omtaler denne debat som "Fisherians" versus "good-geners".
• For 'good-geners' er det nødvendigt at demonstrere, at hanlig udsmykning er udbredte reelle signaler om sundhed og sygdomsresistens i dyreriget.
• For 'Fisherians' er det nødvendigt at demonstrere, at hunner foretrækker hanner udelukkende for deres attraktive træk - deres 'sexiness' - som en hun kan give videre til sine sønner.
• Begge sider kan i øjeblikket hævde en vis støtte fra den eksperimentelle litteratur.
• Undersøgelser tyder på, at parasitter har spillet en rolle i hanlig udsmykning, men det betyder ikke direkte hunners valg.

Hvad er så godt ved sex?

• Seksuel reproduktion er så almindelig, at vi har tendens til at tage det for givet, at dette er den normale måde at producere afkom på.
• Ukønnet formering er mere almindelig i dyreriget, end folk tror.
• I modsætning til kønnet har ukønnet formering en række ulemper.
• Disse omfatter omkostningerne ved meiose, omkostningerne ved at producere hanner og omkostningerne ved kurtisering og parring.
• Det faktum, at ukønnet og kønnet formering er begge muligheder i en så bred vifte af arter, og alligevel er så mange flercellede arter afhængige af sex, tyder på, at sex skal have en klar fordel.
• Realiseringen af sådanne omkostninger har gjort kønnet formering til et debatemne blandt evolutionister.

Rotter, rafter og sammenfiltringer

• Der er en række forskellige teorier om, hvorfor kønnet reproduktion er fordelagtig.
• Fisher talte selv for den indflydelsesrige idé om, at seksuelt reproducerende populationer ville have en fordel ved at være i stand til at udvikle sig hurtigere i et miljø i hurtig forandring.
• Muller foreslog, at sex kommer af med skadelige mutationer, som ellers ville ophobes i en population.
• Williams foreslog lotteri-analogien, hvor variation i afkom er som at have en række forskellige lotterisedler.
• Bell foreslog den sammenfiltrede bankteori, hvor individer skal konkurrere med levende (biotiske) konkurrenter snarere end at løse problemerne i det ikke-levende (abiotiske) miljø
• For nylig er opmærksomheden vendt mod Red Queen-teorien om sex som foreslået af Van Valen.
• Red Queen-teorien antyder, at parasitter og værter er i et kontinuerligt evolutionært våbenkapløb - værten producerer variabelt afkom gennem sex, så nogle af dem ved et tilfælde vil have resistens over for patogener.

Adfærd og evolution

• Adfærdsmønstre har både overlevelse og reproduktiv værdi.
• Teorien om seksuel selektion og forestillingen om kvinders valg er for nylig blevet vigtige begreber for forståelsen af adfærd.
• Der er nu klare beviser fra en række arter, såsom fugle, fisk og havpattedyr, at kvinders valg har været en drivkraft i udviklingen af hanlig udsmykning og aggressiv adfærd.
• Det er afgørende at overveje abiotiske og biotiske faktorer, når man analyserer en dyrs adfærd, da de former adfærden i et givet miljø.
• Samarbejde og konkurrence er centrale faktorer til at forstå i et givent arts miljø.
• Konkurrence om partnere er et afgørende element.
• Både hunners valg og konkurrence blandt hanner spiller en afgørende rolle i udviklingen af adfærd.

Homoseksualitet og evolution

• Fordi de producerer færre afkom, har evolutionister kæmpet for at forstå, hvorfor nogle mennesker danner romantiske forhold af samme køn.
• I øjeblikket er der foreslået fire forklaringer på dette evolutionære dilemma:
  • Slægtsskabsselektion, hvorved gener overføres via generøsitet til ikke-efterkommeres slægtninge.
  • Seksuelt antagonistisk selektion, hvorved gener, der forbedrer egnetheden hos det ene køn, samtidig reducerer egnetheden hos det andet.
  • Heterozygot fordel, hvorunder den homozygote tilstand opretholdes i populationen på grund af fordele, der tildeles deres heterozygote slægtninge.
  • Fraternisk fødselsorden, hvorved senere fødte individer påtager sig en "hjælpere i reden"-rolle.
• Begrebet homoseksuel er problematisk , fordi mennesker er mere end deres seksualitet
• Forskere bruger udtrykkene androfil og gynofil til at studere seksuel orientering.
• Mandlig androfil forekommer hos under 6% af mænd uanset sociokulturelle faktorer.
• Mandlig androfil er genetisk påvirket, hvilket er blevet bevist i tvillingeundersøgelser.
• Wilson spekulerede i, at homoseksuel adfærd kunne opretholdes i befolkningen ved slægtsskabsselektion.
• Vasey og hans kolleger fandt beviser for hypotesen om slægtsskabsselektion i Samoa, hvor fa'afafine gør store ofre for deres nevøer og niecer.
• Ciani et al. fandt ud af, at mødre til androfile mænd havde et gennemsnit på 2,7 børn, hvorimod mødre til gynofile mænd havde et gennemsnit på 2,3 børn.
• Miller foreslår, at de gener, der giver samme køns tiltrækning, er pleiotrope og fører til en stigning i følsomhed og empati hos heterozigote mænd.
• Blanchard fandt ud af, at jo længere nede i fødselsrækkefølgen en dreng er født, jo mere sandsynligt er det, at de vokser op til at blive androfile.
• Det er mere hensigtsmæssigt at betragte alternative processer som komplementære end som gensidigt udelukkende.

Almindelig misforståelse

• At kalde en person for "Neanderthal" er en normal fornærmelse i henvisning til en persons udseende eller opførsel.
• Neanderthalere kan have blandet sig med anatomisk moderne Homo sapiens.
• Et Neanderthal-genomprojekt rapporterede, at moderne mennesker, der bor uden for Afrika syd for Sahara, typisk har mellem 1 og 4 procent Neanderthal-gener.
• Nogle forfædre fandt mindst nogle af dem attraktive nok til at danne et romantisk forhold.

Hunners adfærd

• Det er for nylig kommet frem, at størrelse også kan betale sig for hunner i spillet om reproduktion. Større hunner er i stand til at udelukke mindre fra de frodigste dele af området ved at forbedre deres egne græsningsmuligheder.
• Hunners adfærd spiller en meget vigtig rolle i bestemmelsen af deres hanlige afkoms succes. Selvom hannens kampevne er vigtig i reproduktiv succes.

Kvindeligt valg og mandlig adfærd

• De fleste han-elefantsæler forsøger at parre sig med så mange hunner, som der kommer i land i deres territorier.
• I virkeligheden er størrelsen meget vigtigere end hunners valg, og hunner har sandsynligvis intet valg i spørgsmålet om reproduktion.
• Selvom hunner stadig er i stand til at påvirke, hvilken han der parrer sig med dem. Når en tyr bestiger en kosæl, giver hun en høj lyd, der kan høres af nærliggende hanner; i dette spil er det sandsynligt, at kvindelig adfærd har indflydelse på både det mandlige og kvindelige afkom, der produceres.

Valg af kvinder og mandlige reproduktive succeser

• Der er direkte beviser for, at kvinders valg påvirker hannernes reproduktive succes.
• African Widowbird er en polygyn art, der findes på Kenyas græsflader.

Kæmper hanner

• Konkurrence er stadig en adfærd, der er udbredt i hele dyreriget.
• Konkurrence fører til bluff og dueller med hinanden.

I hope this summary has all the relevant information from the text that you provided.

Lektionen forklarer Darwins teori om seksuel selektion. Den beskriver, hvordan visse træk øger chancerne for parring. Der skelnes mellem intraseksuel og interseksuel selektion.