Cellelære - Strukturen af Celler

Cellelære

• Cellen er organismens mindste levende bestanddel og kan opdeles i cellemembran, cytoplasma, organeller og cellekerne.
• Cellemembranens opbygning omfatter et dobbelt fosfolipidlag med hydrofile og hydrofobe dele, der fungerer som barriere og har receptorfunktion.
• Cellemembranen tillader passiv transport (fx diffusion af H2O) og aktiv transport (fx Na+/K+ pumpen), samt eksocytose og endocytose for større partikler.

Organeller

• Mitokondrier nedbryder næringsstoffer til energi for kroppens processer.
• Endoplasmatisk retikulum (ER) opdeles i granulært (protein eksport) og agranulært (fabrikation af fedt og afgiftning).
• Golgiapparatet pakker og forbereder proteiner til eksport.
• Lysosomer fungerer som cellens forsvar ved at nedbryde mikroorganismer og beskadigede organeller.
• Centrioler er centrale i celledeling og dannelse af spindelapper.

Cellekerne

• Cellekernen indeholder DNA, som bestemmer organismens arvemateriale, kønssystemet er XX (kvinde) eller XY (mand).

Vævslære

• Et væv er en gruppe celler med samme funktion, mens et organ er en gruppe forskellige væv.
• Dækvæv (epitelvæv) opdeles i typer: enlaget pladeepitel, flerlaget pladeepitel, enlaget cylinderepitel, flerradet cylinderepitel og overgangsepitel.

Epitelvæv

• Dækker kroppens overflader, er avaskulært og modtager næring gennem diffusion.
• Enlaget pladeepitel tillader diffusion; findes i hjerte- og blodkarområder.
• Flerlaget pladeepitel er slidstærkt; findes i hud og slimhinder.
• Enlaget cylinderepitel absorbere; findes i mave-tarmkanalen.
• Flerradet cylinderepitel har varierende højde og bevægelse; findes i luftvejene.

Kirtelvæv

• Inddeles i endokrine (hormonproducerende, fx skjoldbruskkirtlen) og eksokrine (udskiller sekreter, fx spytkirtler).
• Endokrine kirtler udskiller hormoner direkte i blodet, mens eksokrine kirtler bruger kanaler.

Nervesystemet

• Består af nerveceller (neuroner) og støtteceller (gliaceller).
• Oligodendrocytter (CNS) og Schwanske celler (PNS) danner myelinskeder, som øger nerveimpulsernes hastighed.

Hjernen

• CNS indeholder grå substans (neuronkroppe) og hvid substans (axoner med myelinskeder).
• Hjernehinderne beskytter CNS og består af dura mater, arachnoidea mater og pia mater.
• Ganglier er samlinger af nervecellelegemer i CNS.

Hormonsystemet

• Hormoner udskilles af endokrine kirtler til blodet og påvirker målceller.
• Nervesystemet fungerer hurtigt men kortvarigt, mens hormonsystemet reagerer langsommere men forårsager langvarige ændringer.
• Antagonisme: to stoffer med modsat virkning, som sikrer balance (fx parathormon og calcitonin).

Hypofysen

• Liten struktur forbundet til hypothalamus, opdeles i for- og baglap.
• Forlap frigiver hormoner som FSH og LH, baglap frigiver ADH og oxytocin.

Binyrene

• Binyrene er placeret ovenpå nyrerne og opdeles i medulla (som danner adrenalin) og cortex (som danner mineralokortikoider og glucokortikoider).
• Aldosteron øger natriumoptagelse; kortisol regulerer stofskifte; kønshormoner påvirker kønskarakteristika.

Hjertet og kredsløb

• Blodkredsløbet fordeler sig i arterier (iltrigt blod) og vener (iltfattigt blod), med kapillærer som udvekslingssteder for ilt og affaldsstoffer.
• Det store kredsløb fører blod fra hjertet til kroppen, mens det lille kredsløb leder blod til lungerne for iltning.

Nervecentrene

• Regulerer vitale funktioner som åndedræt, blodtryk og hjerterytme og er lokaliseret i den forlængede marv, som er en del af CNS.### Hjertets Struktur og Funktion
• Hjertet har samme størrelse som en ejerens knyttede hånd.
• Beliggende i brysthulen (thorax), foran brystbenet, mellem lungerne, og forskudt mod venstre.
• Opbygget af 2 forkamre (atrier) og 2 hovedkamre (ventrikler), adskilt af en skillevæg (septum).
• Besluttede hjerteklapper: Tricuspidal- og pulmonalklap på højre side; mitral- og aortaklap på venstre side.
• Blodstrøm gennem hjertet:
  • Højre forkammer modtager afiltet blod
  • Blodet pumpes til højre ventrikel via tricuspidalklappen
  • Højre ventrikel pumper blod til lungerne, hvor affald udskilles, og blodet iltes
  • Iltet blod returneres til venstre forkammer og pumpes til kroppen via aorta.

Hjertevæggenes Opbygning

• Endokardiet: Tyndt lag af pladeepitel og bindevæv.
• Myokardiet: Tyk hjertemuskel, stærkest i venstre ventrikel.
• Perikardiet:
  • Det serøse lag tillader gnidningsfri bevægelse.
  • Det fibrøse lag stabiliserer hjertet.

Hjerteklappers Struktur

• AV-klapper: Forhindrer tilbageløb; tricuspidalklappen har 3 flige, mitralklappen har 2 flige.
• Semilunærklapper (aorta og pulmonalklap): 3 halvmåner hver.

Puls og Blodtryk

• Normal hvilepuls: 60-80 slag/minut; maksimal puls: 220 minus alder.
• Blodtryk målt ved a.brachialis: 120/80 mmHg.

Arterier og Arterioler

• Arterievæggen har 3 lag: endotel, glat muskulatur, bindevæv.
• Karvæg er tykke for at modstå højt tryk; arterioler fungerer som modstandskar.
• Puls kan måles i a.brachialis, a.radialis, a.femoralis, a.doralis pedis og a.carotis communis.

Blodsamensætning

• Blod består af plasma (90 % vand, 10 % tørstof) og blodceller (røde, hvide, plader).
• Plasma indeholder albumin, fibrinogen, globuliner, elektrolytter og næringsstoffer.

Røde Blodlegemer

• Størrelse: 7 mikrometer; 5 mio./mikroliter.
• Danner ilttransport via hæmoglobin og lever i cirka 120 dage.
• Dannes i den røde knoglemarv, kræver jern, folinsyre og B12 vitamin.

Immunforsvarets Inddeling

• Uspecificeret forsvar: Barriere, inflammation, fagocytose; specifikt forsvar: B-celler (humoral) og T-celler (cellulært).
• Lymfocytter opdeles i B-celler og T-celler; T-celler inddeles i T-hjælper, T-dræber, T-suppressor og T-memory.

Fordøjelsessystemet

• Fordøjelseskanalen strækker sig fra mundhulen til anus.
• Væggen består af 4 lag: tunica mucosa, tunica submucosa, tunica muscularis og tunica serosa.
• Peristaltik sikrer bevægelse og blanding af fod.

Leverens Funktioner

• Liveren modtager iltrigt blod fra leverenarterien og næringsrigt blod fra tarmene via portåren.
• Leverlobuli indeholder leverceller, der udfører metaboliske funktioner.

Stofskifte og Energiproduktion

• Metabolisme: Samlet sæt kemiske processer i kroppen; katabolisme (nedbrydning) og anabolisme (opbygning).
• Mitochondrier omdanner glukose til ATP; energilagring sker i muskel- og fedtceller som glykogen og lipider.

Oppsummert

• Hjertet, vener, blod, immunforsvar og fordøjelsessystem danner komplekse systemer til at opretholde kroppens funktioner.
• Energibalance og stofskifte er grunnleggende for vækst og vedligeholdelse.### Næringsstoffer
• Energirige næringsstoffer: proteiner, fedt og kulhydrater.
• Ikke-energirige næringsstoffer: vand, vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Omdannelser af næringsstoffer

• Fedt: Nedbrydes til små stykker ved tygning. Galdesalte emulgerer fedtet, som nedbrydes af lipase til glycerol og fedtsyrer.
• Proteiner: Nedbrydes ved tygning og opløses i vand. Pepsin nedbryder protein til polypeptider, som videre nedbrydes af peptidaser til aminosyrer.
• Kulhydrater: Nedbrydes ved tygning og opløses i vand. Amylase nedbryder stivelse til maltose, som maltase nedbryder til glukose.

Fedtstoffers betydning

• Fedtsyrer kan tilbagedannes til triglycerider og lagres i fedtvæv som energilager.
• Lagret fedt kan nedbrydes og forbrændes i musklerne.

Aminosyrer

• Menneskekroppen har 20 aminosyrer; 12 er ikke essentielle (kan dannes af kroppen), 8 er essentielle (skal tilføres med kosten).

Energiudvinding

• Aerob forbrænding: 38 ATP pr. glukose.
• Anaerob forbrænding: 2 ATP pr. glukose og producerer mælkesyre.

Kulhydrater som brændstof

• Kulhydrater fungerer som brændstof i mitokondrierne og overskydende sukker lagres som glykogen i lever og muskler.

Væskebalance

• Væske tilføres fra fast føde, væske og egne kirtler/slimhinder.
• Væskeudskillelse sker gennem urinveje, afføring, hud og lunger.
• 60-70% af kropsvægten er væske: 40% intercellulært og 20% ekstracellulært.

Vitaminer

• Definition: Organiske stoffer der findes i naturen.
• Inddeling:
  • Vandopløselige: C-vitaminer og B-vitaminer.
  • Fedtopløselige: A-, D-, E- og K-vitaminer.

Intrinsic factors (IF)

• IF er nødvendig for optagelse af B12 vitamin i ileum og produceres af parietalceller i mavesækken.

Co-enzymer

• Co-enzymer "samler" ufuldkomne enzymer til færdige enzymer og er ofte vitaminer eller mineraler.

Nyrer og urinveje

• Urinorganerne: nyrer, urinledere, urinblære og urinrør.
• Nyrernes dimensioner: 12 cm høj, 6 cm bred og 3 cm tyk; vejer 150 g. Funktioner: Udskille affaldstoffer, regulere væskebalance, blodtryk og syre-base-ligevægt.

Nephronets funktion

• Nyrernes filterenhed med ca. 1 million nefroner pr. nyre. Filtrerer blod og danner præ-urin.

Blære

• Kapacitet på 300-500 ml; opbygget af glat muskulatur. Samler urin og har relation til andre organer.

Luftveje

• Øvre luftveje: næse, svælg; nedre luftveje: strube, luftrør, lunger.
• Næsehulen opvarmer og filtrerer luften før den når lungerne.

Respirationscenteret

• Placering: hjernestammen; styrer respirationen. Påvirkes af strækreceptorer og kemoreceptorer.

Mandlige kønsorganer

• Inddeling: ydre (pung, penis) og indre (testikler, bitestikler, sædledere, sædblære, blærehalskirtel).
• Testiklerne producerer sædceller og testosteron.

Kvindelige kønsorganer

• Inddeling: ydre (mons pubis, skamlæber, klitoris) og indre (æggestokke, æggeledere, livmoder, skede).
• Livmoderen beskytter og ernærer befrugtede æg.

Ægløsning og hormonproduktion

• Æggestokke producerer østrogen og progesteron; ægløsning frigiver ægceller. HCG dannes under graviditet og udskilles i urinen.

Menstruationscyklus

• Normalt 28 dage; menstruationen varer 3-8 dage, og 50-150 ml blod udstødes under menstruation.