Angstlidelser og Behandling

Angst er kroppens naturlige reaktion på potentielle trusler, der aktiverer os til at handle for at undgå eller kæmpe imod farer.

Mennesker kan forestille sig fremtidige farer og bekymre sig om trusler, der måske ikke engang er reelle.

Angst kan ramme mange i et samfund, der deler en fælles trussel. For eksempel kan et klimakatastrofeværfærd føre til udbredt angst.

Angst er dynamisk og ændrer sig med historiens ganges. Aktuelle begivenheder og trusler påvirker angsten i et samfund.

Angst kan opstå i forbindelse med abstrakte begreber og ideer, og ikke kun konkrete ting. Tænk på bekymring om fremtiden eller moral.

Overdreven og uhensigtsmæssig angst, der forstyrrer dagligdagens funktion.

Angstlidelser er psykiske lidelser, der karakteriseres ved overdreven angst for specifikke ting, situationer eller oplevelser.

Angstlidelser giver typisk både fysiske og psykiske symptomer, fx hjertebanken, sveden, åndenød eller svimmelhed.

Personer med angstlidelser forsøger ofte at undgå angstfremkaldende situationer, hvilket nedsætter deres evne til at fungere normalt i dagligdagen.

Panikangst er kendetegnet ved pludselige og intense angstanfald uden ydre trigger.

Generaliseret angst er præget af vedvarende bekymringer, der ofte er urealistiske og svære at kontrollere.

Fobier karakteriseres ved overdreven angst for specifikke ting eller situationer, som personen ofte undgår.

Angstlidelser kan deles op i forskellige typer med forskellige symptomer og grader af sværhedsgrad.

Kønsforskellen i angstdiagnoser er ikke entydig. Nogle studier viser flere tilfælde hos kvinder, mens andre finder minimal forskel. Forskellen kan variere afhængigt af diagnosen og alderen.

For at en angstlidelse kan diagnosticeres, skal den give betydelige problemer i dagligdagen. Udover at symptomerne ikke kan forklares af andre psykiske eller fysiske sygdomme, skal de vare længere end fire uger og ikke kunne forklares af generaliseret angst.

Angst kan komme til udtryk på forskellige måder, både fysisk, mentalt og i adfærd. Fysisk kan det komme til udtryk som hovedpine, kvalme eller hjertebanken. Mentalt kan det give bekymringer, katestrofetanker og overvurdering af farer. Adfærdsmæssigt kan det vise sig som undgåelse, gråd eller vredesudbrud.

Et angstanfald er en intens oplevelse af angst, der pludseligt starter og aftager i løbet af få minutter. Det kan udløses af forskellige ting, herunder fobier eller specifikke situationer.

Hyppige symptomer på et angstanfald inkluderer hjertebanken, hurtig vejrtrækning, kvalme, sved og prikken i fingre. Hurtig vejrtrækning kan føre til åndenød og svimmelhed.

Fobisk angst er præget af frygt for specifikke ting eller situationer, som ikke er reel fare. F.eks. angst for dyr, højder eller elevatorer. Personen forsøger at undgå den fobisk situation for at mindske angsten.

Specifik fobi er en frygt for specifikke situationer, f.eks. dyr, mørke eller blod. Denne frygt kan udløses af selve fænomenet eller blot tankerne om det.

ICD-10 er et internationalt klassifikationssystem for sygdomme. Specifik fobi er kodet som F40.8 i systemet, der beskriver en frygt for specifikke ting eller situationer, der ikke er reel fare.

Agorafobi er en angstlidelse, hvor personen oplever angst i situationer, der kan føles vanskelige at slippe væk fra eller hvor der ikke er nem adgang til hjælp i tilfælde af et panikangst. Eksempler på frygtede situationer kan være offentlige transportmidler, åbne områder, lukkede rum, at være i en kø eller at stå i en menneskemængde. Personen undgår ofte disse situationer for at dæmpe angsten, hvilket kan føre til social isolation og funktionsnedsættelse.

I ICD-11 lægges der mere vægt på varigheden af angsten og den negative indflydelse den har på den enkelte, mens ICD-10 lægger mindre vægt på disse aspekter og fokuserer mere på specifikke symptomer og situationer.

Selektiv mutisme er en angstlidelse, hvor en person, på trods af at have viden om sproget og evne til at tale, ikke kan tale i bestemte situationer, som f.eks. i skolen eller med fremmede. Dette resulterer ofte i en begrænset social funktion.

OCD flyttes til et selvstændigt kapitel i ICD-11, der beskæftiger sig med gentagelser af adfærd eller tanker. Dysmorfofobi er en lidelse, der hører til dette kapitel. PTSD og andre traumerelaterede lidelser flyttes til kapitler om stress- og traumelidelser.

OCD, funktionelle lidelser og autismespektrumforstyrrelser ses ofte som komorbide lidelser til angst. Opmærksomhedsforstyrrelse, tilpasningsreaktion, PTSD, psykose og skolevægring kan også forekomme.

En psykisk lidelse, der karakteriseres ved intens frygt for adskillelse fra tilknytningspersoner. Personer med separationsangst oplever ofte overdreven bekymring for, at der vil ske dem noget, og viser stærke angstreaktioner ved adskillelse eller forventning om adskillelse.

Symptomerne på separationsangst manifesterer sig ofte i forskellige situationer og kan omfatte frygt for at være alene hjemme, gå i skole, sove udenfor hjemmet eller være væk fra tilknytningspersoner. Børn kan vise fysiske tegn som mavesmerter, opkastning eller hovedpine.

I ICD-11 genkendes separationsangst ikke kun hos børn, men også hos voksne. Fokus flyttes fra skolegang til at omfatte den generelle påvirkning på funktionsevne og trivsel.

DSM-5 fjerner aldersbegrænsningen, så diagnosen kan gives til både børn og voksne. Varighedskriterier afhænger af alder: mindst 4 uger for børn og 6 måneder for voksne.

Social fobi eller social angstlidelse er en psykisk lidelse, der karakteriseres ved intens frygt for sociale situationer, hvor man risikerer at blive bedømt af andre.

Børn med separationsangstudvikler ofte symptomer i alderen 7-8 år. Prævalensen er ca. 3,9% hos børn i alderen 6-12 år og falder til 2,3% hos teenagere.

Separationsangst er en lidelse, hvor frygt for at blive adskilt fra en tilknytningsperson dominerer. Den kan manifestere sig i forskellige situationer og har en række symptomer. ICD-11 og DSM-5 har ændret definitionerne for at omfatte voksne også.

Social fobi er en lidelse, hvor frygt for sociale situationer medfører undgåelse. Den kan føre til betydelig funktionsnedsættelse i sociale, akademiske og/eller arbejdssituationer.

En gruppe af symptomer, der ofte ledsager social fobi, f.eks.: hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed, rødmen, frygt for at kaste op, vandladning- eller afføringstrang eller frygt herfor.

Et betydeligt og gennemgående problem i hverdagen. Angst eller undgåelsesadfærd, der påvirker dagligdagens funktioner.

En erkendelse af, at angst eller undgåelsesadfærd er urealistisk og overdrevet, men at man ikke kan kontrollere det.

Angsten og undgåelsesadfærden forekommer hovedsageligt i frygtede sociale situationer eller ved tanken herom.

En mere omfattende angstlidelse, der omfatter bekymringer om en lang række ting (f.eks. arbejde, familie, økonomi) og ikke kun i sociale situationer.

En angstlidelse, der ofte manifesterer sig i barndommen og ungdommen, og som minder om social fobi.

En ændring i ICD11, der ligner DSM-5, hvor social fobi nu kaldes social angstlidelse. Fokus er på den vedvarende frygt og det uforholdsmæssige niveau af angst i sociale situationer.