Knoglevæv PDF

# Knoglevæv ## Indledning Knoglevæv er et specialiseret støttevæv, der udmærker sig ved at være hårdt. Hårdheden skyldes, at grundsubstansen har optaget kalksalte (mineralsalte). Knoglevæv består af celler og intercellulær knoglematrix, der består af fibriller og amorf grundsubstans ligesom de tidl...

# Knoglevæv ## Indledning Knoglevæv er et specialiseret støttevæv, der udmærker sig ved at være hårdt. Hårdheden skyldes, at grundsubstansen har optaget kalksalte (mineralsalte). Knoglevæv består af celler og intercellulær knoglematrix, der består af fibriller og amorf grundsubstans ligesom de tidligere omtalte støttevæv. Men i modsætning til flere af disse er knoglevæv et højt differentieret væv. Knoglevæv er opbygget i et særligt system. Lad os først kigge på de finere strukturer. I knoglevæv er de kollagene fibriller arrangeret på en helt bestemt måde i lameller og ikke tilfældig fordelt, og desuden er den amorfe grundsubstans som sagt mineraliseret. Lamellerne har forskellig form og størrelse og er ordnet i 'systemer' (2), (3) og (4). Knoglevæv er ikke det første differentierede eller specialiserede støttevæv, vi møder. Senevæv er også differentieret, men på en anden måde. Her ligger de kollagene fibrilbundter parallelt, fig. 28 Hi.Ku. I knoglevæv er de kollagene fibrilbundter samlet i lameller. En lamel er en plade, og i knoglevæv er de fleste plader 'rullet' sammen til rør af forskellig diameter og længde. De mest karakteristiske ses på fig. 22 B. Ved (4) ses fem til seks 'rør', det ene inden i det andet. De danner et 'lamelsystem', og figuren viser flere af samme slags. Knoglevæv er et særdeles 'levende' væv. Det undergår til stadighed strukturændringer, idet de vigtigste lamelsystemer kun består en vis tid, hvorefter de udskiftes. ## Funktion Knoglevæv indgår i knoglerne, der * støtter og bestyrker organismens øvrige væv, * tjener til udspring og tilhæftning for muskler og * indgår i dannelse af leddene. ## Grovere struktur Makroskopisk skelnes mellem **substantia compacta** eller **cortikal knogle** (4) og **substantia spongiosa** eller **trabekulær knogle** (3). **Substantia compacta** findes i lange knoglers diafyse (skaft) (2), og danner det yderste (tynde) lag i **epifyser** (knogleender) (1). **Substantia spongiosa** (3) findes i **epifyser** (1), mens diafysen hos voksne (2) indeholder **marvhulen** (sort). Der er knoglemarv i spongiosarum og i marvhule. ## Bruskvæv ### Hyalinbrusk Hyalinbrusk er blålighvid, bøjelig og noget elastisk. Den danner ledbru- ske, næse- og ribbensbruske. Cellerne kaldes **chondrocytter** (1). De er omgivet af en kapsel (2). Chondrocytterne er kugleformede i det indre af brusken, men bliver fla- dere ud mod bruskens periferi. I **hyalinbrusk** findes kollagene fibriller (3) omgivet af amorf grundsub- stans, der er fastere end i bindevæv. Bruskvæv mangler kar og ernæres fra bruskhinden, **perichondrium** (4), en bindevævsmembran med kar, der omgiver brusken. Det gælder dog ikke ledbrusk, der mangler **perichondrium**, og som ernæ- res fra ledvæsken i ledhulen. ### Elastisk brusk Elastisk brusk findes bl a i det ydre øre. Brusken er gullig, bøjelig og me- get elastisk. Elastisk brusk minder i opbygning om **hyalinbrusk**, men fibrillerne (3) er elastiske og danner net. ### Fibrocartilago **Fibrocartilago** findes i ledskiver (fx kæbeleddets ledskive og knæleddets menisker). Den beklæder knoglefladerne i ganske enkelte led, bl a i kæ- beleddet. Farven er grålighvid og brusken er sej, bøjelig og uelastisk, dvs den har samme egenskaber som kollagene fibriller (3), der netop findes i store mængder i **fibrocartilago**. Til gengæld er der kun få celler (1). **Fibrocartilago** betyder 'trådbrusk, og navnet skyldes de mange kollagene fibriller. De bevirker, at brusken er bøjelig, sej og uelastisk. Netop disse egenskaber gør **fibrocartilago** velegnet i ledskiver, hvor bl a bøjeligheden er vigtig. **Fibrocartilago** optræder sjældent som ledbrusk, dvs som beklæd- ning af de knogleflader, der indgår i led, men da netop kæbeleddet er et af de 'sjældne, lægger vi mærke til det. Fibriltætheden og cellefattigdommen ses tydeligt på fig. 32 Hi.Ku.