SRO - Den Amerikanske drøm og ulighed PDF

2.h Christian Olesen 11-12-24 st 2.h Christian Olesen 11-12-24 Indhold Indledning............................................................................................................... 3 Lars O...

2.h Christian Olesen 11-12-24 st 2.h Christian Olesen 11-12-24 Indhold Indledning............................................................................................................... 3 Lars Olsens teori om ressourcebeholdere og ulighed...................................................... 3 Filmanalyse: "The Hate U Give” En undersøgelse af race og identitet i USA......................... 5 Diskussion: Afroamerikaneres muligheder og udfordringer for social mobilitet i USA............ 7 Konklusion.............................................................................................................. 9 Litteraturliste........................................................................................................... 9 2.h Christian Olesen 11-12-24 Indledning Ulighed er en af de største sociale udfordringer i det moderne samfund, og dens konsekvenser kan medføre fattigdom mmv. I denne opgave vil jeg undersøge, hvordan forskellige former for ulighed starter, og hvordan de påvirker social mobilitet i USA. Jeg vil tage udgangspunkt i Lars Olsens teori om ressourcebeholdere og analysere filmen The Hate U Give af George Tillman Jr. (2018) med fokus på de forskellige karakterers muligheder og begrænsninger for social mobilitet. Jeg ville også diskutere afroamerikaneres muligheder for at bryde den sociale arv i USA med inddragelse af DR-dokumentaren Stol aldrig på en hvid mand (2020). Formålet er at skabe en forståelse af ulighed og dens indvirkning på individers muligheder. Lars Olsens teori om ressourcebeholdere og ulighed 1 Lars Olsen er en dansk sociolog og forfatter, der har fokuseret på social ulighed i Danmark. Hans teori om ressourcebeholdere giver et billede af, hvordan forskellige faktorer påvirker folks livsmuligheder. Olsen peger på seks centrale ressourcer. Den økonomiske ressourcebeholder handler ikke kun om, hvor meget man tjener. Den inkluderer også, hvor meget man ejer, og hvor meget gæld man har. Disse faktorer påvirker, hvor nemt man kan få adgang til vigtige ting som uddannelse, bolig og sundhedspleje. I USA er der store forskelle på, hvordan forskellige racer klarer sig økonomisk, hvilket skaber uretfærdige muligheder. Den kulturelle ressourcebeholder dækker over uddannelse og samfund. Denne viden hjælper folk med at navigere i samfundet og kan give fordele i uddannelsessystemet. Arbejdsmarkedstilknytning handler om at have et job og føle sig sikker i det job. Det påvirker ikke kun ens indkomst, men også ens sociale status og netværk 2. I USA har afroamerikanere ofte sværere ved at finde stabile job og oplever højere arbejdsløshed, hvilket begrænser deres muligheder for at forbedre deres liv. 1 Bjørnstrup m.fl. 2024 Den ”nye” ulighed | SAMF PÅ B 2 Nyidanmark.dk, Arbejdsmarkedstilknytning 2.h Christian Olesen 11-12-24 Netværksressourcen dækker over de forbindelser, man har til andre mennesker, både personligt og professionelt. Et stærkt netværk kan give adgang til jobmuligheder. I USA kan racemæssig fordeling begrænse netværksmuligheder for minoriteter, hvilket gør det sværere for dem at få hjælp. Stabilitet i familien er også en vigtig ressource. Det inkluderer både økonomisk støtte og følelsesmæssig støtte fra familien. En stabil familie kan hjælpe børn med at få en bedre uddannelse og en bedre fremtid. Helbredsressourcen handler om både fysisk og mental sundhed. Godt helbred er vigtigt for at kunne arbejde og have et godt liv. I USA har afroamerikanere ofte dårligere adgang til sundhedspleje, hvilket kan føre til helbredsproblemer og dermed gøre det sværere for dem at klare sig godt i livet. Disse ressourcer hænger sammen. Har man få ressourcer på et område, påvirker det ofte andre områder negativt. For eksempel kan dårlig økonomi gøre det svært at få en god uddannelse. Uden uddannelse bliver det sværere at få et godt job. Olsen mener, at omkring 15% af unge i Danmark vokser op med markant færre muligheder end andre. Han kalder dette for "fem-sjettedels-samfundet"3. Selvom Olsen fokuserer på Danmark, kan vi bruge hans ideer til at forstå ulighed i USA. I USA spiller race en stor rolle for, hvilke ressourcer folk har adgang til. Afroamerikanere har ofte færre ressourcer end hvide amerikanere. Dette skyldes en lang historie med racisme og diskrimination. Olsen understreger, at uddannelse er blevet afgørende i vores samfund, men adgangen til god uddannelse er ikke lige for alle. Dette er særligt tydeligt i USA, hvor skoler i fattige områder ofte har færre ressourcer. Teorien om ressourcebeholdere hjælper os at forstå, hvordan forskellige typer ulighed gør hinanden værre. Den viser, at vi må arbejde på mange områder på samme tid for at mindske ulighed. Dette er især vigtigt i USA, hvor forskelle mellem racer har været et problem i lang tid og stadig påvirker samfundet. 3 Olsen Lars, Den nye ulighed. https://larso.dk/boeger/den-nye-ulighed/ 2.h Christian Olesen 11-12-24 Filmanalyse: "The Hate U Give” En undersøgelse af race og identitet i USA "The Hate U Give” af George Tilman Jr viser social ulighed og udfordringer blandt racer i USA. Filmen følger Starr Carter, en 16-årig afroamerikansk pige, som lever i to meget forskellige verdener. Hun bor i Garden Heights, et fattigt, primært sort kvarter, men går på Williamson school, en hvid privatskole i et rigt område. Denne opdeling i Starrs liv viser tydeligt de store forskelle, der er i det amerikanske samfund. I Garden Heights ser vi et fællesskab, men også et område bygget på fattigdom og kriminalitet. Filmen viser, hvordan mange i dette område kæmper for at få deres liv til at fungere og kæmper hverdag for at have penge nok. Starrs far, Maverick, ejer en lille butik, og vi ser, hvordan han arbejder hårdt for at forsørge sin familie og holde sig væk fra den kriminelle verden, han engang var en del af. På Williamson school oplever Starr en helt anden virkelighed. Her er der masser af ressourcer, og eleverne har store drømme. Men Starr føler sig ofte ude af fællesskabet grundet hun er opvokset i et helt andet miljø hvor hun ikke voksede op på samme måde som eleverne på Williamson school. En del af hendes hverdag er at skjule dele af sin identitet for at passe ind. Hun taler og opfører sig anderledes på skolen end derhjemme, hvilket viser, at hun må ændre sig selv for at blive accepteret i hvide miljøer. Filmens vendepunkt kommer, da Starr er vidne til, at hendes barndomsven Khalil bliver skudt og dræbt af en hvid politibetjent. Filmen viser politibrutalitet mod afroamerikanske, som et af de alvorlige problemer i USA. Vi ser, hvordan dette påvirker ikke bare Starr, men hele hendes lokalsamfund. Filmen bruger flere filmiske virkemidler til at understrege disse temaer. Farver er en af de filmiske virkemidler, som bliver brugt i filmen for at vise opdeling og følelser. Garden Heights vises ofte i varme og levende farver. Dette giver en følelse af fællesskab og liv, på trods af områdets udfordringer. Williamson school, derimod, vises i køligere farver som blå og grå. Dette understreger den mere formelle, men også kolde atmosfære på skolen. Farverne bruges også til at vise hvordan Starr ikke føler sig tilpas og at hun føler sig udenfor. 4 5 4 George Tilman Jr, The Hate You Give, 2018 (06:34) 5 George Tilman Jr, The Hate You Give, 2018 (06:42) 2.h Christian Olesen 11-12-24 I de 2 screenshots kan vi tydeligt se forskellen hvor bilturen til skole med Starrs familie bliver vist i varme farver, hvilket viser hun kan være sig selv og kan være fri og åben. Det næste screenshot er scenen lige efter, hvilket tydeligt viser et kæmpe farveskift og viser den mere seriøse og kolde atmosfære. I Garden Heights bruger filmen ofte håndholdt kamera, hvilket giver en mere realistisk fornemmelse. På Williamson school er kameraet mere stabilt, hvilket giver en følelse af orden og kontrol. Dette viser også de forskellige verdener, Starr bevæger sig i. Kameraet viser også Stars følelser og hendes måde at opfører sig på. Når kameraet er stabil på Williamson school, kan vi se hun ikke kan være fri og opfører sig som hun har lyst til. I Garden Heights er kameraet håndholdt som viser hun er sig selv og ikke behøver at tilpasse sig og kan være fri. Filmen bruger musik meget effektivt. I Garden Heights hører vi ofte hip-hop og R&B, som er en vigtig del af afroamerikansk kultur. På Williamson school hører vi mere dæmpet baggrundsmusik. Dette understreger de kulturelle forskelle mellem de to miljøer. Vi kan også se forskellen mellem det hendes kæreste hører og hendes barndomsven Khalil hører. Khalil hører Tupac som rapper om hans opvæksts som afroamerikansk og de udfordringer han oplevet, hvilket Khalil kan relatere til. Kæresten hører derimod melodier og ”beats” som han også selv laver. Starr taler anderledes i de to miljøer. I Garden Heights bruger hun mere slang og taler mere afslappet. På Williamson school taler hun mere formelt. Starr oplever også at hendes hvide venner på Williamson school, bruger slang og bliver nærmest fornærmet da hun føler de ikke har fortjent at bruge ”black” slang. I filmen bliver der også fokuseret på realiteten for sorte. Starrs forældre sender hende på en privatskole i håb om, at det vil give hende bedre muligheder i livet. Dette viser, hvordan mange ser uddannelse som en nøgle til at bryde den sociale arv. De sender hende til privat skolen efter der er sket et skyderi på hendes gamle skole, og for at sikre Starr en fremtid, dette viser også grunden til mange sorte ikke har så gode uddannelser som hvide. Skoler i sorte områder har ikke et stort budget og derfor ikke har samme materialer til at give elever en god uddannelse. Mordet på Khalil og det der sker efter viser, hvordan retssystemet ofte svigter sorte amerikanere. Dette er en stor barriere for social mobilitet, da frygt for politiet og manglende tillid til retssystemet kan begrænse folks muligheder og frihed. Starr prøver at kæmpe for Khalil og ville ikke lade ham dø uden grund, hun fortæller om Khalil og hvordan han var på live tv og prøver, at vise hvordan politiet dræbte ham uden grund. Gennem filmen lærer Starr at bruge sin stemme til at kæmpe for retfærdighed. Dette viser, hvordan individer kan bidrage til social forandring, selv når de står over for store systemiske udfordringer. Selvom det ikke var nemt for Starr, gjorde hun det alligevel med håb om forandring. Filmen viser, hvordan stereotyper om sorte amerikanere påvirker deres liv. For eksempel ser vi, hvordan medierne fremstiller Khalil som en "thug ”efter hans død, i stedet for at se ham som det menneske, han var. Starr prøver også at forklare hvorfor Khalil solgte stoffer, hun prøver at vise de udfordringer sorte, har og hvordan de nød til at sælge stoffer fordi uddannelsessystemet har svigtet dem og de har svært ved at få et rigtigt arbejde. Kontrasten mellem Garden Heights og det område, hvor Williamson school ligger, viser tydeligt den økonomiske forskel, der ofte eksisterer mellem sorte og hvide samfund i USA. Gennem disse temaer og filmiske virkemidler giver "The Hate U Give" et billede af de udfordringer, unge afroamerikanere står over for i dagens USA. Filmen viser, hvordan racemæssig ulighed påvirker alle aspekter 2.h Christian Olesen 11-12-24 af livet, fra uddannelse og økonomi til retfærdighed og personlig identitet. Samtidig giver den et budskab om håb, der viser, at forandring er mulig, selv i mødet med systemiske problemer. Diskussion: Afroamerikaneres muligheder og udfordringer for social mobilitet i USA I denne diskussion ville jeg undersøge afroamerikaneres muligheder og begrænsninger for at bryde den sociale arv i USA. Jeg tager udgangspunkt i analysen af filmen "The Hate U Give" og inddrager dokumentaren "Stol aldrig på en hvid mand" fra DR-Horisont. Gennem disse to værker vil jeg skrive om de faktorer, der påvirker social mobilitet for afroamerikanere. "The Hate U Give" viser tydeligt de udfordringer, som unge afroamerikanere som Starr står overfor. Filmen illustrerer, hvordan racemæssig uretfærdighed, politibrutalitet og økonomiske barrierer kan mindske social mobilitet. Samtidig fremhæver den betydningen af uddannelse og aktivisme som veje til forandring. Uddannelse vises som en central mulighed for at bryde den sociale arv. I "The Hate U Give" ser vi, hvordan Starrs forældre sender hende på en privatskole i håbet om at give hende bedre muligheder. Starr ændrer sig fra en meget passiv stemme til en aktivist der kæmper for Khalil, det viser, hvordan individuel handling kan bidrage til social forandring. I dokumentaren "Stol aldrig på en hvid mand"6 understreges det, at mange afroamerikanere føler sig marginaliserede og har mistet tilliden til systemet. Titlen: "Du kan ikke stole på en hvid mand", viser den mistillid, der eksisterer blandt mange sorte amerikanere. Denne mistillid kan dog også motivere til aktivisme og kampen for retfærdighed. Selvom der er muligheder, står afroamerikanere overfor store barrierer. Strukturel racisme er en af de største begrænsninger. I dokumentaren nævnes det, hvordan racisme fortsat er et problem på mange punkter af livet for afroamerikanere, fra uddannelse til dagligdag. Ifølge Pew Research Center havde den gennemsnitlige hvide husstand i 2014 en indkomst, der var næsten 2 gange større end den gennemsnitlige sorte husstand. 6 DR1, Stol aldrig på en hvid mand (2020) 2.h Christian Olesen 11-12-24 7 Dette begrænser adgangen til en god uddannelse og sundhedspleje, som er afgørende for social mobilitet. I dokumenteret bliver dette problem også vist, vokser man op i den sorte ghetto i St. Luis, kan man regne med 70.000 kr. om året, men er man hvid og bor et par blokke væk stiger lønnen ca. 5 gange op til 350.000 kr. om året8. Segregering er en anden faktor. Boligmønstre i USA har ofte racemæssig adskillelse, hvilket betyder, at mange afroamerikanere vokser op i områder med færre ressourcer og dårligere skoler. I dokumentaren nævnes det også, hvordan disse strukturer har negative konsekvenser for mulighederne for social mobilitet. Politibrutalitet og det uretfærdige retssystem giver flere barrierer. Både "The Hate U Give" og "Stol aldrig på en hvid mand" viser, hvordan politiet ofte behandler sorte amerikanere uretfærdigt. Set gennem Lars Olsens teori om ressourcebeholdere kan vi forstå, hvordan de forskellige ressourcebeholdere, påvirker afroamerikaneres muligheder. Den begrænsede adgang til disse ressourcer udgør en stor barriere for social mobilitet. Diskussionen stiller spørgsmålet om aktør9 eller struktur. Er social mobilitet primært et resultat af individuelle handlinger eller samfundsmæssige strukturer? Mens "The Hate U Give" viser hvordan man individuelt kan skabe forandring gennem Starrs aktivisme, mens dokumentaren peger på strukturelle barrierer. 7Racial gaps in households, PEW 2016 8 DR1, Stol aldrig på en hvid mand (2020) 9 Begrebet betyder ”handlende enhed”, Samfundsfag.dk 2.h Christian Olesen 11-12-24 Konklusion Gennem denne opgave har jeg undersøgt de udfordringer og muligheder, som afroamerikanere møder i deres forsøg på at bryde den sociale arv i USA. Vi har set på problemet fra flere vinkler ved at bruge Lars Olsens teori om ressourcebeholdere, analysere filmen "The Hate U Give" og inddrage dokumentaren "Stol aldrig på en hvid mand”. Lars Olsens teori viser os, at ulighed ikke bare handler om penge. Det handler også om uddannelse, netværk, familie og sundhed. Alle disse ting påvirker hinanden og skaber et billede af de udfordringer, afroamerikanere står over for. Filmen "The Hate U Give" giver os et billede af disse udfordringer. Vi ser gennem Starrs øjne, hvordan racisme, fattigdom og vold påvirker dagligdagen for mange afroamerikanere. Men vi ser også vigtigheden i fællesskab og vigtigheden af at kæmpe for retfærdighed. Dokumentaren "Stol aldrig på en hvid mand" viser, hvor stor mistilliden til systemet er blandt mange afroamerikanere. Den viser, at selv i 2020 oplever mange sorte amerikanere diskrimination og uretfærdighed. Min analyse viser, at der både er muligheder og begrænsninger for social mobilitet blandt afroamerikanere. Uddannelse fremstår som en vigtig vej til at forbedre sine muligheder. Aktivisme i samfundet kan også skabe forandring, men samtidig står strukturel racisme, økonomisk ulighed og segregering som en stor barriere. Gennem uddannelse, aktivisme og fællesskab kan afroamerikanere kæmpe for bedre muligheder, men det kræver også, at samfundet ser problemerne og arbejder for at skabe et mere retfærdigt system for alle. Den amerikanske drøm om lige muligheder for alle er stadig langt fra virkelighed. Litteraturliste Bjørnstrup, Victor, Matthiesen, Mathias og Skov, Oliver Boserup: Samf på på B. Ibog Columbus 2024 https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=365 DR1, Stol aldrig på en hvid mand, 2020 Tilman George Jr, The Hate You Give, 2018 Nyidanmark.dk, https://www.nyidanmark.dk/da/Du-vil-ans%C3%B8ge/Arbejde/Arbejdsmarkedstilknytning Olsen Lars, Den nye ulighed. https://larso.dk/boeger/den-nye-ulighed/ PEW Research Center, 27 Juni, 2016 Demographic trends and economic well-being Samfundsfag.dk, https://samfundsfag.dk/begreber/international-politik/generel-ip/aktoer/