Slagelse Gymnasium DHO 1.g Past Paper 2024 PDF

**Slagelse Gymnasium 2024** **DHO 1.g** ------------------ **Elevens navn** ------------------ **Jonathan Bach** **Klasse** **1.k** **Dansk** **Vejleders navn og initialer** **Mette Kastrup Kristiansen** **Historie** **Vejleders navn og initialer** **Dennis Kuntz** **Opgaveformuler...

**Slagelse Gymnasium 2024** **DHO 1.g** ------------------ **Elevens navn** ------------------ **Jonathan Bach** **Klasse** **1.k** **Dansk** **Vejleders navn og initialer** **Mette Kastrup Kristiansen** **Historie** **Vejleders navn og initialer** **Dennis Kuntz** **Opgaveformulering:** - kort redegøre for den historiske baggrund for arbejderklassens opståen og organisering i fagforeninger i Danmark. Inddrag også de udenlandske idéer og den europæiske kontekst. Brug mindst to forskellige fremstillinger i din redegørelse. - analysere Johannes V. Jensens rejseberetning "Arbejderen" (1906), idet du bruger begge fags metoder. - i forlængelse af analysen diskutere og vurdere fagforeningernes rolle for arbejderklassen. Indholdsfortegnelse {#indholdsfortegnelse.Overskrift} =================== [Introduktion 1](#_Toc167185107) [*Redegørelsen* 1](#redeg%C3%B8relsen) [Arbejderbevægelsen omkring år 1900 1](#arbejderbev%C3%A6gelsen-omkring-%C3%A5r-1900) [Hvilken rolle spiller opkomsten af fagforeningerne for arbejderklassen omkring år 1900? 1](#hvilken-rolle-spiller-opkomsten-af-fagforeningerne-for-arbejderklassen-omkring-%C3%A5r-1900) [*kildekritisk analyse af* Johannes V. Jensens rejseberetning "Arbejderen" (1906) 3](#kildekritisk-analyse-af-johannes-v.-jensens-rejseberetning-arbejderen-1906) [Dansk faglig analyse *af* Johannes V. Jensens rejseberetning "Arbejderen" (1906) 4](#_Toc167184659) [Diskussion 5](#section-1) [Konklusion 6](#konklusion) [Litteraturliste 6](#litteraturliste) **Indledning** I denne opgave vil jeg redegøre, analysere, diskutere samt konkluderer for *"Hvilken rolle spiller opkomsten af fagforeningerne for arbejderklassen omkring år 1900",* jeg vil redegøre for hvordan det pludselige behov for organiseringen i arbejderklassen, formede sig til hvad man i dag kalder den danske model. Videre i opgaven vil jeg analysere teksten "Arbejderen" ved først at bruge den kildekritiske analysemodel og derefter de lyriske danske metoder. Derudover vil jeg så diskutere, perspektivere og sammenligne for at kunne konkludere, min vurdere af fagforeningernes rolle for arbejderklassen. ***Redegørelsen***  =================== Arbejderbevægelsen omkring år 1900 ---------------------------------- ### Hvilken rolle spiller opkomsten af fagforeningerne for arbejderklassen omkring år 1900? Overgangen fra landbrug til industrisamfund i midten af 18-tallet satte gang i urbaniseringen, hvor over en halv million af Danmarks befolkning flyttede fra land til by i jagten på arbejde i de nye fabrikker. På grund af de dårlige lønninger og usikre arbejdsforhold blev der et stigende behov for at organisere sig i arbejderklassen. De første fagforeninger opstod i slutningen af 1800-tallet. Deres stigende popularitet skræmte overklassen og kongehuset.[^1^](#fn1){#fnref1.footnote-ref} på grund af andre europæiske landes udfordringer med revolutionære socialistiske bevægelser. Karl Marx, som grundlagde marxismen,[^2^](#fn2){#fnref2.footnote-ref} var leder for internationale socialistiske arbejder sammenslutning for internationalt. som blev stiftet i 1864. Hans teorier om klassekamp og kritik af samfundet, havde stor indflydelse på bl.a. Louis Pio, som nogle vil kalde den danske version af Karl Marx. Pio var medstifter af den danske afdeling af Første Internationale i 1871 og senere det Socialdemokratiske Arbejderparti, der i 1878 blev delt i parti og fagbevægelse[^3^](#fn3){#fnref3.footnote-ref} Den danske fagbevægelse var fra start af hovedsageligt reformorienteret, modsat andre arbejderbevægelser f.eks. i de sydeuropæiske lande, hvor bevægelsen var inspireret af mere revolutionære idéer om at overtage produktionsmidlerne.[^4^](#fn4){#fnref4.footnote-ref} I udgangspunktet talte det socialdemokratiske parti og den danske fagbevægelse også om "arbejdsmidlerne som fælles ejendom,"[^5^](#fn5){#fnref5.footnote-ref} men fokusset var rettet imod atforbedre arbejdernes levevilkår og arbejdsforhold inden for det daværende samfund Fagforeningerne blev i 1898 samlet i en fælles landsorganisation, De Samvirkende Fagforbund (DSF). DSF repræsenterede fagforbund og -foreninger med til sammen 70.000 medlemmer.[^6^](#fn6){#fnref6.footnote-ref} I foråret 1899 førte en lokale strejke til, at arbejdsgivernes nationale organisation besluttede at lave en landsdækkende lockout af op til 40.000 arbejdere. Den månedlange konflikt blev afsluttet med indgåelse af en aftale, Septemberforliget. Septemberforliget betød, at arbejdsgiverne fik fastslået deres ret til at lede og fordele arbejdet. De fik skærpet DSF og forbundenes ansvar for, at overenskomsterne blev overholdt lokalt. DSF fik på sin side den indrømmelse, at løn og arbejdsvilkår fastlægges gennem forhandlinger mellem parterne. Desuden anerkendte arbejdsgiverne arbejdernes ret til at slutte sig sammen i fagforeninger.[^7^](#fn7){#fnref7.footnote-ref} Med Septemberforliget blev grundstenen lagt til det vi i dag kalder "den danske model[^8^](#fn8){#fnref8.footnote-ref}", en aftalemodel til løsning af konflikter mellem parterne på arbejdsmarkedet[^9^](#fn9){#fnref9.footnote-ref} -- der blev med andre ord skabt "ordnede forhold" på arbejdsmarkedet, meget ulig det, som Johannes V. Jensens oplevede på sin rejse til Amerika. ***kildekritisk analyse*** *af* Johannes V. Jensens rejseberetning "Arbejderen" (1906)  ======================================================================================= Afsenderen er af Johannes V. Jensens (JVJ) som har skrevet en artikel I Politiken "Arbejderen" udgivet i Politiken d. 23. marts 1906, ment for offentlig udgivelse. JVJ var meget interesseret i at rejse og møde nye kulturer. I starten af århundredet rejste han jorden rundt og besøgte bl.a. Singapore, Kina, Japan og USA.[^10^](#fn10){#fnref10.footnote-ref} På en af hans rejser skrev han "Arbejderen", som handler om en død italiensk mand, der lå i en dyb sidegade i New York nær Broadway.[^11^](#fn11){#fnref11.footnote-ref} På daværende tidspunkt i New York år 1906 var arbejdskonflikter til tider voldelige. Blandt andet fordi strejkebrydere underminerede de strejkendes kamp ved at overtage arbejdet i stedet for dem. De strejkende arbejdere så strejkebryderne som det, der stod imellem dem og bedre vilkår. Artiklen var umiddelbart tilgængelig for alle danskere, i hvert fald Politikens læsere. Dog var JVJ overbevist om at overmennesket var den hvide mand: "Ifølge JVJ var det de hvide racer fra nord, der var på det højeste udviklingstrin.[^12^](#fn12){#fnref12.footnote-ref}" Det fremgår bl.a., når han i teksten beskriver asiater (indere) som "aber" og den italienske indvandrer som en "herlig lazaron". som nyder at "få et bad i støvet". Den eksplicitte mening med kilden er at vise de vilkår, som arbejderne står i og hvordan det kan ramme alle, som er en del af det arbejdermiljø: "her gaar den civile Soldat, Arbejderen, ud og slaas for Retten eller ikke Retten til at leve[^13^](#fn13){#fnref13.footnote-ref}". Citatet viser hvordan ingen var sikret: ikke Hædersmænd, ikke de Strejkende, ikke de Arbejdsløse. Den implicitte mening er at individets værdi er nedbrudt til hans funktion i arbejdsprocessen. JVJ beskriver beundrende det amerikanske samfund, trods dets dehumanisering af arbejderne. Italienerne bliver også beskrevet som mennesker med håb og drømme. Men da de så rammer USA, bliver de ramt af et virkelighedstjek af arbejderklassens hårde miljø. Kilden er meget repræsentativ i dens beskrivelse af immigranter. Kilden kan illustrere de udfordringer som immigranter stod overfor i USA, socialt og økonomisk: "Italienerne i New York er gerne Jordarbejdere, de begynder helt forfra[^14^](#fn14){#fnref14.footnote-ref}" der bliver beskrevet hvordan migranterne kom med ingenting ingen penge, ingen social status, niveau nul. \"Ja, det var vor egen herlige Lazzaron fra \'Syden\', det var en af de Tusinder fra det skønne Italien, som Myrtens og Lavrbærrenes ringe Næringsværdi nøder til at tage over Havet og arbejde.[^15^](#fn15){#fnref15.footnote-ref}\" citatet illustrerer hvordan tusindvis af immigranter tog til USA for at forbedre deres levevilkår. JVJ's rejseberetning "Arbejderen" afspejler hans fascination af industrialiseringen[]{#_Toc167184659.anchor}. Arbejdet er en uundgåelig pligt i hans øjne Arbejderen maa gaa til sin Gerning som en Soldat til et Slag. Her er ingen Uniform og ingen Medaljer". Ved at sammenligne arbejderne med soldater får han læseren til at forstå den fare, arbejderne udsætter sig selv for, blot uden nogle medaljer eller nogen respekt. Men han ser også arbejderne som en anonym mekanisme i samfundsmaskinen, som myrer, der bevæger sig op og ned af byggeriet, uden at deres handlinger dog giver lyd. Det er som om at aktiviteten (byggeriet) i sig selv skaber larmen of dermed udvikling, og uden udvikling er der ingen fremgang. **Dansk faglig analyse** *af* Johannes V. Jensens rejseberetning "Arbejderen" (1906) ==================================================================================== Teksten "Arbejderen" kan læses som en ren rejsereportage, det vil sige en avisartikel, skrevet af journalisten, der er til stede i New York, hvor et dødsfald har fundet sted. Men der er også en del lyriske virkemidler, der tyder på en novelleagtig tekst, hvor der optræder en eksplicit fortæller, det viser tydeligt hvordan JVJ var forfatter og ikke journalist. der er til stede i teksten via sine vurderinger, kommentarer og metaforiske beskrivelser af situationen. Miljøbeskrivelse spiller en dominerende rolle i artiklen. Der bliver brugt billedsprog i stort set alle miljøbeskrivelser. Beskrivelsen giver os et stort indblik og forståelse af hvilket miljø arbejderen døde i. Og det bliver beskrevet at larmen og travlheden fylder så meget, så ikke engang helt normale mennesker kan stoppe op og give en god tanke til den døde italiener. Arbejderens ydre bliver beskrevet i detaljer. Vi er dog uvisse om den døde italieners navn, alder og præcis hvilken situation han stod i arbejdsmæssigt, eller hvordan han havde det. Det fortælles dog, at han var en del af arbejdermiljøet, og at man formoder, at det var en anden arbejder, som dræbte ham.[^16^](#fn16){#fnref16.footnote-ref} Italieneren var kommet til New York som arbejdende, højst sandsynlig ved troen på "The American Dream" som så for den efterladte kone blev til " The American Nightmare": "der rugede saa forstenet ved Siden af ham, var vel hans Kone,[^17^](#fn17){#fnref17.footnote-ref} " hans kone var absolut ulykkelig på grund af tabet af sin mand, og nu var hun en enke i et fremmed land og en tid hvor kvinder havde begrænsede rettigheder "For hende var alt ude.[^18^](#fn18){#fnref18.footnote-ref}" Beskrivelsen af arbejderen og hans ydre er malerisk observerende, blodet fra skudhullet har lagt "et skarlagenrødt, størknet spor", hans støvler er "upraktisk tunge af lutter holdbarhed". Byggeriet er "en hæslig metalskov, der groede op", nittehamrer danser på bjælkerne som "en overnaturlig stor skovspætte", der udgår et "samlet jernbrøl" fra bygningen - her er metaforer, sammenligninger og besjælinger i en vild forvirring. Det viser JVJ's fascination ved fænomenet. mens arbejderen er død, er byggeriet levende! Der bliver også brugt meget symbolik i teksten: \"Ved den Dødes anden Side stod en Trillebør \... i den laa der en Sæk, som at dømme efter de haarde Hjørner og Fremspring var fyldt med Værktøj.[^19^](#fn19){#fnref19.footnote-ref}\" At der står en trillebør ved siden af arbejderen selv i døden, understreger hvordan hans arbejde var en del af hans identitet. \"Arbejderen maa gaa til sin Gerning som en Soldat til et Slag[^20^](#fn20){#fnref20.footnote-ref}.\" arbejderen bliver sammenlignet med en soldat for at understrege hvor farligt Det var for arbejderne at tage på arbejde. \"Det meste af Staalbindingsværket var rejst og lignede med sit mønjerøde og sorte Væv af Jernbjælker og Stræbere en hæslig Metalskov, der groede op af Stenene, og hvori det hamrede som et Løvspring i Helvede.[^21^](#fn21){#fnref21.footnote-ref}\" byggepladsen og dens larm symboliserer de industrialiserede og kapitalistiske dehumaniserende kræfter. Det bliver beskrevet som "Løvspring i Helvede" og en "hæslig Metalskov" hvilket fremhæver det helvedes agtige magt som samfundet har over arbejderne, som for nogen er frygtindgydende, men for JVJ fascinerende. **Diskussion** ============== Hvor min redegørelse forklarer, hvordan industrialiseringen førte til fremkomsten af arbejderbevægelsen og fagforeninger, er JVJ mere interesseret i selve industrialiseringen. Industrien er for JVJ en fascinerende larmende, levende og bankende energi, hvori arbejderne indgår næsten usynligt. Men de var ikke usynlige, de var i live og de var flere end nogensinde før. Og uden en fagforening er " Arbejderen" et perfekt eksempel på hvordan en befolkningsgruppe kan ende uden ledelse og struktur, For det at arbejderklassen kæmpede så meget for deres rettigheder, I 1800 tallet har formel vores fagforeninger og arbejdsstruktur i dag. Hvis vi sammenligner med Amerika, Har Danmark en helt anden form for økonomisk net for individet. Og det kan man til dels takke de tidligste fagforeninger for. For arbejderne i arbejderbevægelsen var industrien et middel til overlevelse, en overlevelse de skulle kæmpe for, i starten imod arbejdsgiverne. JVJ beskriver malende den døde arbejder og hans sørgende hustru, men mister i sidste ende interessen for dem. Arbejderen kan være forskellige former for en død strejkende eller skruebrækker, men det er egentlig lige gyldigt for JVJ, og dermed ligegyldigt. Det er industrien i sig selv han beundrer og bringer til live. JVJ var forfatter i en tid, hvor industrialiseringen stadig var ny, og måske er hans mange metaforiske beskrivelser et udtryk for det store potentiale, han så i den nye teknologiske udvikling, og hvor de mennesker, der befolker arbejderklassen, blot er brikker i et større spil. For arbejderbevægelsen var sammenhold vigtigt, hvis den skulle gre sig gældende i kampen for bedre vilkår. For JVJ er der ikke forskel på dem, der "stiller sig i skudlinjen" af strejkende og strejkebrydere. man kan sagtens argumentere for at der er vigtigere kampe i dag end arbejdskampen, når problemer med kvinderettigheder og klima tårner sig op. Problemer som arbejderbevægelsen ikke forudså med deres blik rettet mod forhandlingsbordet. Problemer som JVJ heller ikke forudså, for ham var industri besjælet, på den måde nærmest natur i sig selv. **Konklusion** ============== Omdrejningspunktet for min redegørelse og for min analyse, er de første fagforeningers påvirkning på samfundet, i fagforeningernes tilstedeværelse i Danmark, og dens fravær i Amerika "Arbejder" Industrialiseringen og den efterfølgende urbanisering skabte et behov for de danske fagforeninger, inspireret af internationale socialistiske organisationer. Hvad som efterfølgende resulterede i Septemberforliget og derefter den danske model. Undermineringen eller at blive undermineret er hvad uundgåeligt er det som fik den døde italiener dræbt, dog er det ikke hovedtemaet i JVJ's artikel, JVJ beskriver arbejdskonflikten som en krig mellem forskellige fraktioner af arbejdere, om at få lov til at kravle rundt på byggeriets stilladser, hvor arbejderen blot er en lille brik i den store industrimaskine. **Litteraturliste** ===================   ::: {.section.footnotes} ------------------------------------------------------------------------ 1. ::: {#fn1} 18:00-23:00[↩](#fnref1){.footnote-back} ::: 2. ::: {#fn2} ::: 3. ::: {#fn3} [Det Socialdemokratiske Arbejderpartis 1888-program (danmarkshistorien.dk)](https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-socialdemokratiske-arbejderpartis-1888-program)[↩](#fnref3){.footnote-back} ::: 4. ::: {#fn4} [↩](#fnref4){.footnote-back} ::: 5. ::: {#fn5} [Gimleprogrammet, 6.-8. juni 1876 (danmarkshistorien.dk)](https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/gimleprogrammet-6-8-juni-1876)[↩](#fnref5){.footnote-back} ::: 6. ::: {#fn6} [Storlockout og Septemberforlig 1899 (danmarkshistorien.dk)](https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/storlockout-og-septemberforlig-1899)[↩](#fnref6){.footnote-back} ::: 7. ::: {#fn7} [Storlockout og Septemberforlig 1899 (danmarkshistorien.dk)](https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/storlockout-og-septemberforlig-1899)[↩](#fnref7){.footnote-back} ::: 8. ::: {#fn8} [↩](#fnref8){.footnote-back} ::: 9. ::: {#fn9} [Septemberforliget og den danske model (ku.dk)](https://faos.ku.dk/pdf/artikler/ovrige_artikler/1999/Septemberforliget_og_den_danske_model.pdf)[↩](#fnref9){.footnote-back} ::: 10. ::: {#fn10} [↩](#fnref10){.footnote-back} ::: 11. ::: {#fn11} af Johannes V. Jensens rejseberetning "Arbejderen"[↩](#fnref11){.footnote-back} ::: 12. ::: {#fn12} ::: 13. ::: {#fn13} Johannes V. Jensen: Arbejderen (1906)[↩](#fnref13){.footnote-back} ::: 14. ::: {#fn14} Johannes V. Jensen: Arbejderen (1906)[↩](#fnref14){.footnote-back} ::: 15. ::: {#fn15} Johannes V. Jensen: Arbejderen (1906)[↩](#fnref15){.footnote-back} ::: 16. ::: {#fn16} af Johannes V. Jensens rejseberetning "Arbejderen" (1906)[↩](#fnref16){.footnote-back} ::: 17. ::: {#fn17} af Johannes V. Jensens rejseberetning "Arbejderen" (1906)[↩](#fnref17){.footnote-back} ::: 18. ::: {#fn18} af Johannes V. Jensens rejseberetning "Arbejderen" (1906)[↩](#fnref18){.footnote-back} ::: 19. ::: {#fn19} af Johannes V. Jensens rejseberetning "Arbejderen" (1906)[↩](#fnref19){.footnote-back} ::: 20. ::: {#fn20} af Johannes V. Jensens rejseberetning "Arbejderen" (1906)[↩](#fnref20){.footnote-back} ::: 21. ::: {#fn21} af Johannes V. Jensens rejseberetning "Arbejderen" (1906)[↩](#fnref21){.footnote-back} ::: :::