OPØ Tekstreferater PDF

Indholdsfortegnelse {#indholdsfortegnelse.Overskrift} =================== [Økonomisk tilgang til offentlig politik 2](#%C3%B8konomisk-tilgang-til-offentlig-politik) [Chetty (2015); Chetty, R. (2015): "Behavioral Economics and Public Policy: a Pragmatic Perspective", American Economic Review, 1-33...

Indholdsfortegnelse {#indholdsfortegnelse.Overskrift} =================== [Økonomisk tilgang til offentlig politik 2](#%C3%B8konomisk-tilgang-til-offentlig-politik) [Chetty (2015); Chetty, R. (2015): "Behavioral Economics and Public Policy: a Pragmatic Perspective", American Economic Review, 1-33 (29) 2](#chetty-2015-chetty-r.-2015-behavioral-economics-and-public-policy-a-pragmatic-perspective-american-economic-review-1-33-29) [Angrist & Pischke (2010): Angrist, J. D. & J-S Pischke (2010): "The Credibility Revolution in Empirical Economics: How Better Research Design is Taking the Con out of Econometrics", Journal of Economic Perspectives 3-30. (26). 2](#angrist-pischke-2010-angrist-j.-d.-j-s-pischke-2010-the-credibility-revolution-in-empirical-economics-how-better-research-design-is-taking-the-con-out-of-econometrics-journal-of-economic-perspectives-3-30.-26.) [Politologisk tilgang til offentlig politik 3](#politologisk-tilgang-til-offentlig-politik) [Campbell & Pedersen 2014; Campbell, J. & O.K. Pedersen (2014), The National Origins of Policy Ideas, Princeton: Princeton University Press, pp. 1-31. (31) Findes som e-bog link 3](#campbell-pedersen-2014-campbell-j.-o.k.-pedersen-2014-the-national-origins-of-policy-ideas-princeton-princeton-university-press-pp.-1-31.-31-findes-som-e-bog-link) [Rocherfort & Cobb 1994: Rochefort, D.A & Roger W. Cobb (1994), *The Politics of Problem Definition,* Kansas, University of Kansas Press, pp. 1-31. (32) 3](#rocherfort-cobb-1994-rochefort-d.a-roger-w.-cobb-1994-the-politics-of-problem-definition-kansas-university-of-kansas-press-pp.-1-31.-32) [Soss 2005: Soss, J. (2005), "Making Clients and Citizens: Welfare Policy as a Source of Status, Belief, and Action", in A.L. Schneider & H.M. Ingram (eds), *Deserving and Entitled. Social Constructions and Public Policy*. Albany: SUNY Press, pp. 291-328. (38) Findes som e-bog **link** 4](#soss-2005-soss-j.-2005-making-clients-and-citizens-welfare-policy-as-a-source-of-status-belief-and-action-in-a.l.-schneider-h.m.-ingram-eds-deserving-and-entitled.-social-constructions-and-public-policy.-albany-suny-press-pp.-291-328.-38-findes-som-e-bog-link) [Stone 1997: Stone, Deborah (1997), *Policy Paradox*, New York: Norton, pp. 163-187. (25) 4](#stone-1997-stone-deborah-1997-policy-paradox-new-york-norton-pp.-163-187.-25) [Skat (MS) 5](#skat-ms) [Chetty et al. 2011: \"Adjustment Costs, Firm Responses, and Micro vs. Macro Labor Supply Elasticities\" 5](#chetty-et-al.-2011-adjustment-costs-firm-responses-and-micro-vs.-macro-labor-supply-elasticities) [**Kleven 2014: \"How Can Scandinavians Tax So Much?\"** 5](#kleven-2014-how-can-scandinavians-tax-so-much) [**Kreiner & Skov 2016: \"Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd\"** 6](#kreiner-skov-2016-topskat-selvfinansieringsgrad-og-velf%C3%A6rd) [Skat (HS) 6](#skat-hs) [**Bartels 2005: \"Homer Gets a Tax Cut: Inequality and Public Policy in the American Mind\"** 6](#bartels-2005-homer-gets-a-tax-cut-inequality-and-public-policy-in-the-american-mind) [**Hacker & Pierson 2005: \"Abandoning the Middle: The Bush Tax Cuts and the Limits of Democratic Control\"** 7](#hacker-pierson-2005-abandoning-the-middle-the-bush-tax-cuts-and-the-limits-of-democratic-control) [**Kristensen 1987: \"Finansieringsstruktur og størrelse af den offentlige sektor\"** 8](#kristensen-1987-finansieringsstruktur-og-st%C3%B8rrelse-af-den-offentlige-sektor) [Økonomisk tilgang til sundhedsvæsnet (MS) 8](#%C3%B8konomisk-tilgang-til-sundhedsv%C3%A6snet-ms) [**Arendt, 2012: \"The Demand for Health Care by the Poor under Universal Health Care Coverage\"** 8](#arendt-2012-the-demand-for-health-care-by-the-poor-under-universal-health-care-coverage) [**Dahl et al. (2022): \"Understanding the Rise in Life Expectancy Inequality\"** 9](#dahl-et-al.-2022-understanding-the-rise-in-life-expectancy-inequality) [**Bhattachary, Hyde & Tu, 2014: \"Health Technology Assessment\"** 9](#bhattachary-hyde-tu-2014-health-technology-assessment) [**Cutler and Ly 2011: \"Understanding International Medical Costs\"** 10](#cutler-and-ly-2011-understanding-international-medical-costs) [**De Økonomiske Råds Sekretariat (2016): Værdi af statistisk liv. Kap. I i Økonomi og Miljø 2016.** 10](#de-%C3%B8konomiske-r%C3%A5ds-sekretariat-2016-v%C3%A6rdi-af-statistisk-liv.-kap.-i-i-%C3%B8konomi-og-milj%C3%B8-2016.) [Politologiak tilgang til sundhedsvæsnet (HS) 11](#politologiak-tilgang-til-sundhedsv%C3%A6snet-hs) [**Böhm et al. 2013: universelle sundhedssystemer** 11](#b%C3%B6hm-et-al.-2013-universelle-sundhedssystemer) [**Green-Pedersen & Wilkerson 2006: "How agenda-setting attributes shape politics: basic dilemmas, problem attention and health politics developments in Denmark and the US", *Journal of European Public Policy*, 13, 7, 1039-1052. (13)** 11](#green-pedersen-wilkerson-2006-how-agenda-setting-attributes-shape-politics-basic-dilemmas-problem-attention-and-health-politics-developments-in-denmark-and-the-us-journal-of-european-public-policy-13-7-1039-1052.-13) [**Larsen & Stone 2015: "Governing Health Care through Free Choice: Neoliberal Reforms in Denmark and the United States", *Journal of Health Politics, Policy and Law*, 40, 5, 941-970. (20)** 13](#larsen-stone-2015-governing-health-care-through-free-choice-neoliberal-reforms-in-denmark-and-the-united-states-journal-of-health-politics-policy-and-law-40-5-941-970.-20) [**Jensen 2011: "Marketization via Compensation: Health care and the Politics of the Right in Advanced Industrialized Nations", British Journal of Political Science, Vol. 41, No. 4, pp. 907-926. (via AU Library) (19)** 13](#jensen-2011-marketization-via-compensation-health-care-and-the-politics-of-the-right-in-advanced-industrialized-nations-british-journal-of-political-science-vol.-41-no.-4-pp.-907-926.-via-au-library-19) [Økonomisk vækst og klima (MS) 14](#%C3%B8konomisk-v%C3%A6kst-og-klima-ms) [Pindyck 2013: **\"Climate Change Policy: What Do the Models Tell Us?\" af Robert S. Pindyck (2013)** 14](#pindyck-2013-climate-change-policy-what-do-the-models-tell-us-af-robert-s.-pindyck-2013) [DØRS Økonomi og Miljø 2015: Kapitel III fra \"Økonomi og Miljø 2015\" (DØRS) 15](#d%C3%B8rs-%C3%B8konomi-og-milj%C3%B8-2015-kapitel-iii-fra-%C3%B8konomi-og-milj%C3%B8-2015-d%C3%B8rs) [Miljø Henrik Seeberg 15](#milj%C3%B8-henrik-seeberg) [**Aklin, Michaël and Matto Mildenberger. 2020: \"Prisoners of the Wrong Dilemma\" af Michaël Aklin og Matto Mildenberger (2020)** 15](#aklin-micha%C3%ABl-and-matto-mildenberger.-2020-prisoners-of-the-wrong-dilemma-af-micha%C3%ABl-aklin-og-matto-mildenberger-2020) [**Breetz, Hanna, Matto Mildenberger, and Leah Stokes 2018: "The Political Logics of Clean Energy Transitions\"** 16](#breetz-hanna-matto-mildenberger-and-leah-stokes-2018-the-political-logics-of-clean-energy-transitions) [Spoon et al. 2014: **\"Going Green: Explaining Issue Competition on the Environment\"** 17](#spoon-et-al.-2014-going-green-explaining-issue-competition-on-the-environment) **OPØ tekstreferater** Økonomisk tilgang til offentlig politik --------------------------------------- ### Chetty (2015); Chetty, R. (2015): "Behavioral Economics and Public Policy: a Pragmatic Perspective", American Economic Review, 1-33 (29) **Behavioral Economics and Public Policy: A Pragmatic Perspective** Raj Chetty argumenterer for, hvordan adfærdsøkonomi kan anvendes pragmatisk i politik for at forbedre økonomiske modeller og beslutninger. Han fremhæver tre hovedbidrag: **Nye politiske værktøjer:** Adfærdsøkonomi tilbyder værktøjer som \"nudges,\" eksempelvis ændring af standardvalg og framing, der kan ændre adfærd uden at påtvinge folk bestemte handlinger. **Forbedrede forudsigelser:** Ved at inkludere adfærdsøkonomiske faktorer som inerti kan man bedre forudsige effekten af politikker som skattesubsidier og beskatning. **Nye velfærdskonsekvenser:** Adfærdsøkonomi kan identificere forskelle mellem individers beslutningsnytte og oplevet nytte, hvilket kan føre til mere præcise politik-anbefalinger. Chetty anvender eksempler fra pensionsopsparing, arbejdsudbud og valg af boligområder for at vise, hvordan adfærdsøkonomi kan forbedre politiske beslutninger. Han konkluderer, at adfærdsøkonomi er et nyttigt supplement til traditionelle økonomiske modeller og bør integreres, hvor det giver empirisk og politisk værdi ### Angrist & Pischke (2010): Angrist, J. D. & J-S Pischke (2010): "The Credibility Revolution in Empirical Economics: How Better Research Design is Taking the Con out of Econometrics", Journal of Economic Perspectives 3-30. (26). **The Credibility Revolution in Empirical Economics: How Better Research Design is Taking the Con out of Econometrics** Joshua Angrist og Jörn-Steffen Pischke diskuterer fremskridt i empirisk økonomi, især den såkaldte \"credibility revolution,\" der har øget troværdigheden af økonomisk forskning gennem bedre forskningsdesign. Hovedpointer inkluderer: 1. **Fokus på forskningsdesign**: Brug af randomiserede eksperimenter og naturlige eksperimenter har forbedret pålideligheden af årsagsanalyse. 2. **Bedre metoder:** Instrumentelle variabler, regression discontinuity og difference-in-differences har gjort analysen mere robust og brugbar. 3. **Bedre data:** Større datasæt og administrative optegnelser har gjort det muligt at teste teorier mere præcist. Forfatterne illustrerer forbedringer gennem eksempler som uddannelsesprogrammer og sundhedseksperimenter. De konkluderer, at det øgede fokus på forskningsdesign har gjort empirisk økonomi mere relevant for både politik og samfundsvidenskab Politologisk tilgang til offentlig politik ------------------------------------------ ### Campbell & Pedersen 2014; Campbell, J. & O.K. Pedersen (2014), The National Origins of Policy Ideas, Princeton: Princeton University Press, pp. 1-31. (31) Findes som e-bog [link](https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/1pioq0f/alma99123105858105763) Denne tekst undersøger, hvordan nationale institutioner og organisationer bidrager til produktionen og spredningen af politiske ideer, som påvirker beslutningstagning og offentlige debatter. Campbell og Pedersen introducerer begrebet \"vidensregimer\", som refererer til de organiserede og institutionelle strukturer, der skaber politiske analyser og rådgivning. De beskriver, hvordan disse regimer varierer på tværs af lande og påvirkes af nationale politiske og økonomiske systemer. Forfatterne sporer historien om vidensregimer tilbage til 1970\'erne og viser, hvordan globalisering og neoliberalistiske idéer har påvirket deres udvikling. De sammenligner fire avancerede kapitalistiske lande -- USA, Frankrig, Tyskland og Danmark -- for at illustrere, hvordan vidensregimer varierer afhængigt af lokale institutionelle forhold. Teksten fremhæver også, hvordan neoliberalismen ikke blot diffunderede globalt, men blev fortolket og tilpasset forskelligt i forskellige nationale kontekster. Forfatterne påpeger, at vidensregimer spiller en afgørende rolle i at håndtere usikkerheder i politiske beslutningsprocesser, især under økonomiske kriser, hvor konventionelle løsninger ikke længere er tilstrækkelige ### Rocherfort & Cobb 1994: Rochefort, D.A & Roger W. Cobb (1994), *The Politics of Problem Definition,* Kansas, University of Kansas Press, pp. 1-31. (32) Denne artikel undersøger betydningen af problemdefinition i politiske beslutningsprocesser. Rochefort og Cobb argumenterer for, at måden, hvorpå et problem defineres, kan afgøre, hvilke emner der får politisk opmærksomhed, hvordan ressourcer fordeles, og hvilke løsninger der bliver overvejet. Centrale pointer inkluderer: - **Politisk framing**: Problemdefinition er en politisk proces, hvor forskellige aktører konkurrerer om at sætte dagsordenen. - **Strategier for redefinering**: Interessenter bruger forskellige strategier for at ændre problemets karakter, ofte for at fremme deres egne mål. - **Konsekvenser af framing**: Hvordan et problem præsenteres kan påvirke både den offentlige opfattelse og de politiske beslutninger The chapter concludes by stressing that problem definition is not static; it evolves through discourse and political contestation. Kapitel 1 i Rochefort og Cobbs værk diskuterer, hvordan problemdefinition spiller en central rolle i at forme den politiske dagsorden. Forfatterne fremhæver, at måden, hvorpå et problem defineres, påvirker, hvilke emner der får opmærksomhed, hvilke ressourcer der allokeres, og hvilke løsninger der overvejes. Problemdefinition beskrives som en politisk proces, hvor interesserede parter bruger strategier til at indramme problemer på en måde, der fremmer deres egne interesser. Eksempler og cases viser, hvordan problemdefinition kan påvirke politikudformning og offentlig opfattelse. ### Soss 2005: Soss, J. (2005), "Making Clients and Citizens: Welfare Policy as a Source of Status, Belief, and Action", in A.L. Schneider & H.M. Ingram (eds), *Deserving and Entitled. Social Constructions and Public Policy*. Albany: SUNY Press, pp. 291-328. (38) Findes som e-bog [**link**](https://soeg.kb.dk/permalink/45KBDK_KGL/1pioq0f/alma99123015125205763) Joe Soss undersøger, hvordan velfærdspolitik former borgeres identitet, status og politiske deltagelse, med fokus på forskelle mellem \"fortjente\" og \"ikke-fortjente\" modtagere af sociale ydelser. Han beskriver, hvordan velfærdssystemet i USA er struktureret som et todelt system, hvor sociale forsikringsprogrammer som Social Security Disability Insurance (SSDI) prioriterer grupper, der anses som \"fortjente\", mens bistandsprogrammer som Aid to Families with Dependent Children (AFDC) henvender sig til de \"ikke-fortjente\". Soss analyserer, hvordan disse forskelle i politisk design fører til divergerende oplevelser blandt modtagere: Mens SSDI-modtagere opfatter sig selv som værdige borgere med en retmæssig plads i samfundet, oplever AFDC-modtagere ofte stigmatisering og en følelse af afmagt. Teksten argumenterer for, at velfærdspolitikker fungerer som \"feedback-mekanismer\", der påvirker borgernes tro på deres evne til at handle politisk og deres opfattelse af regeringen. Soss peger på, at politikdesign kan enten styrke eller undergrave demokratisk deltagelse, afhængigt af hvordan borgerne oplever deres interaktioner med staten. **deservingness og efficacy** ### Stone 1997: Stone, Deborah (1997), *Policy Paradox*, New York: Norton, pp. 163-187. (25) I dette kapitel udforsker Deborah Stone, hvordan tal og statistikker ikke blot fungerer som neutrale og objektive værktøjer, men snarere som politiske våben, der bruges til at definere og manipulere politiske dagsordener. Stone argumenterer for, at data og kvantitative analyser i politiske debatter ofte præsenteres som ufejlbarlige sandheder, men at de i virkeligheden er formet af underliggende værdier, interesser og magtforhold. Kapitlet viser, hvordan tal bruges til at konstruere politiske problemer ved at kvantificere visse fænomener og ignorere andre. Eksempler inkluderer, hvordan arbejdsløshedstal, sundhedsdata eller økonomiske indikatorer kan bruges til at legitimere bestemte politiske løsninger eller underminere alternativer. Stone understreger også, at målinger og indikatorer ofte indebærer normative valg, selv når de hævder at være neutrale. Dette gør det klart, at politik og dataanalyse er uløseligt forbundet. Skat (MS) --------- ### Chetty et al. 2011: \"Adjustment Costs, Firm Responses, and Micro vs. Macro Labor Supply Elasticities\" Artiklen analyserer, hvordan skatter påvirker arbejdsudbuddet gennem interaktioner mellem arbejdssøgningsomkostninger og arbejdstidspolitikker fastsat af virksomheder. Forfatterne udvikler en teoretisk model, hvor virksomheder tilbyder job med specifikke arbejdstidskrav, og hvor arbejdstagere pådrager sig omkostninger ved at søge efter mere optimale jobtilbud. Modellen forudsiger tre hovedresultater: 1. **Elasticitet og størrelsen af skatteændringer**: Store ændringer i marginalskattesatser medfører større observerede arbejdsudbudselasticiteter, fordi flere arbejdstagere er villige til at bære søgeomkostningerne for at finde job, der matcher de ændrede skatteincitamenter. 2. **Elasticitet og antallet af berørte arbejdstagere**: Jo flere arbejdstagere, der påvirkes af en skatteændring, jo større bliver de samlede tilpasninger i arbejdsudbuddet, fordi virksomheder ændrer deres jobtilbud for at matche de nye præferencer i arbejdsstyrken. 3. **Individuelle og kollektive tilpasninger**: Arbejdstageres individuelle tilpasninger til skatteændringer er korreleret med virksomhedernes kollektive tilpasninger til aggregerede præferencer. Empirisk dokumenteres disse forudsigelser med danske data fra 1994-2001. Data viser blandt andet, at der er tydelig \"bunching\" (dvs. ophobning af indkomster omkring skatteknækpunkter) ved store skatteændringer, mens der er minimal eller ingen bunching ved små skatteændringer. Analysen skelner også mellem lønmodtagere og selvstændige, hvor sidstnævnte udviser højere elasticiteter, da de ikke oplever samme søgeomkostninger eller arbejdstidbegrænsninger. Forfatterne konkluderer, at makroelasticiteter (ændringer i det samlede arbejdsudbud på tværs af økonomier) typisk er større end mikroelasticiteter (ændringer blandt undergrupper af arbejdstagere) på grund af friktioner og firmarespons. Dette bidrager til at forklare uoverensstemmelser mellem mikroøkonomiske og makroøkonomiske studier af skattepolitik ### **Kleven 2014: \"How Can Scandinavians Tax So Much?\"** Artiklen undersøger, hvordan skandinaviske lande som Danmark, Norge og Sverige formår at kombinere høje skatter med stærk økonomisk præstation og høj skattemoral. Tre hovedaspekter af den skandinaviske model forklares: **Effektiv skatteinddrivelse**: Skandinaviens skattesystemer er karakteriseret ved omfattende brug af tredjepartrapportering, hvor indkomstoplysninger indsamles direkte fra arbejdsgivere og finansielle institutioner. Dette minimerer skatteunddragelse, da kun 2,2 % af indkomsten i Danmark unddrages skat. For selvrapporteret indkomst (typisk blandt selvstændige) er skatteunddragelsen dog væsentligt højere. **Brede skattebaser**: De skandinaviske lande har enkle og brede skattebaser med få fradrag og undtagelser, hvilket begrænser mulighederne for skatteundgåelse. Dette fører til relativt lave elasticiteter for skattepligtig indkomst sammenlignet med lande som USA. **Offentlig finansiering af arbejdsrelaterede ydelser**: Skandinavien bruger skatteindtægter til at finansiere ydelser, der er komplementære til arbejdsudbuddet, såsom børnepasning, ældrepleje og uddannelse. Disse ydelser reducerer omkostningerne ved at deltage i arbejdsmarkedet og afbøder effekten af høje skattesatser. Derudover diskuterer artiklen kulturelle og sociale faktorer som tillid og moralske normer, der kan bidrage til høj skattemoral. Mens sociale faktorer spiller en rolle, konkluderer forfatteren, at politiske designvalg er afgørende for Skandinaviens succes. Artiklen fremhæver, at den skandinaviske model tilbyder relevante indsigter for lande, der ønsker at kombinere højere skatter med økonomisk vækst og social lighed. ### ### **Kreiner & Skov 2016: \"Topskat, selvfinansieringsgrad og velfærd\"** Denne artikel fokuserer på den danske topskat og dens økonomiske konsekvenser med hensyn til skatteindtægter, arbejdsudbud og velfærd. Forfatterne analyserer selvfinansieringsgraden for topskat, dvs. hvor meget en ændring i topskattesatsen påvirker skatteindtægter, når adfærdsændringer inddrages. Hovedresultaterne inkluderer: **Høj selvfinansieringsgrad**: Ændringer i topskatten har en selvfinansieringsgrad på 70-80 %, hvilket betyder, at størstedelen af skatteindtægtstabet ved en lavere topskat opvejes af øget arbejdsudbud og højere økonomisk aktivitet. **Adfærdsændringer blandt højindkomstgrupper**: Højindkomstindivider reagerer på ændringer i topskatten ved at justere deres arbejdsindsats, forbrug og investeringsvalg. Dette påvirker både skatteindtægter og samfundsøkonomien bredt. **Velfærdsøkonomiske overvejelser**: Forfatterne vurderer, at selvom en reduktion i topskatten kan øge arbejdsudbuddet og velfærden for højindkomstgrupper, skal dette vejes op mod tabet af skatteindtægter, der kunne finansiere offentlige goder. Artiklen bidrager med vigtige indsigter i den danske skattemodel og understreger behovet for en balanceret vurdering af skattepolitikens økonomiske og sociale konsekvenser ### Skat (HS) --------- ### **Bartels 2005: \"Homer Gets a Tax Cut: Inequality and Public Policy in the American Mind\"** Bartels undersøger, hvorfor flertallet af amerikanere støttede Bush-administrationens skattenedsættelser i 2001 og 2003, selvom reformerne primært gavnede de rigeste. Han identificerer flere årsager til disconnecten mellem vælgernes værdier og deres støtte til skattereformer: 1. **Manglende forbindelse mellem ulighed og politik**: - Mange amerikanere erkender, at uligheden er stigende (75 % mente, at forskellen mellem rig og fattig er blevet større). - På trods af dette støttede de regressiv politik som skattenedsættelser for de rigeste og afskaffelsen af arveskatten. 2. **Skæv opfattelse af skattebyrder**: - Offentligheden fokuserede primært på deres egne skattebyrder og vurderede dem som for høje. - Holdninger til de riges skattebyrder spillede en minimal rolle, selv i tilfælde som arveskatten, der kun påvirker de rigeste 1-2 %. 3. **Politisk framing og misinformation**: - Bartels viser, at vælgernes støtte ofte var baseret på overfladisk viden eller misforståelser, hvilket gjorde dem modtagelige for politisk framing. - Mange vælgere troede fejlagtigt, at skattenedsættelser ville gavne dem selv direkte. 4. **Holdning til ulighed**: - Amerikanere vægter muligheder og personlig succes højere end økonomisk lighed. - De fleste accepterer ulighed som en naturlig konsekvens af hårdt arbejde og personlige valg. Bartels konkluderer, at offentlig støtte til regressiv skattepolitik er et resultat af misinformation, manglende forståelse for politiske konsekvenser og en disconnect mellem vælgernes værdier og politiske valg. ### **Hacker & Pierson 2005: \"Abandoning the Middle: The Bush Tax Cuts and the Limits of Democratic Control\"** Artiklen analyserer Bush-administrationens skattereformer fra 2001 og 2003, som hovedsageligt gavnede de rigeste amerikanere. Hacker og Pierson argumenterer for, at disse reformer blev gennemført på trods af flertallets interesser, og de peger på strukturelle udfordringer for demokratisk kontrol i USA. De vigtigste punkter er: 1. **Demokratisk afkobling**: - Politiske eliter prioriterer i stigende grad partiets ideologiske base frem for bred repræsentation af vælgerne. - Reformer designes og præsenteres på en måde, der gør det vanskeligt for vælgerne at forstå konsekvenserne. 2. **Design og framing af politikker**: - Skattereformerne blev solgt gennem politiske strategier som: - \"Sunset clauses\" (midlertidige skattelettelser) for at mindske politisk modstand. - Fokus på mellemklassefordele, selvom hovedfordelene gik til de rigeste. - Dette skabte en \"overfladisk støtte\" (*surface support*), hvor vælgerne ikke forstod de reelle konsekvenser af reformerne. 3. **Strukturelle konsekvenser**: - Skattereformerne reducerede statens indtægter markant, hvilket begrænsede muligheden for offentlige investeringer i sociale ydelser og øgede uligheden. Hacker og Pierson konkluderer, at denne udvikling underminerer demokratiets evne til at repræsentere flertallet og balancere økonomiske interesser. ### ### **Kristensen 1987: \"Finansieringsstruktur og størrelse af den offentlige sektor\"** Teksten undersøger forholdet mellem den offentlige sektors størrelse og dens finansieringsstruktur. Kristensen introducerer begrebet \"fiskal illusion,\" hvor vælgerne undervurderer de økonomiske omkostninger ved offentlige aktiviteter, hvilket kan føre til større offentlige udgifter end ønsket i et oplyst demokrati. Han argumenterer for, at graden af fiskal illusion afhænger af skattesystemets design og skatternes synlighed. Hovedpointerne inkluderer: 1. **Indirekte vs. direkte skatter**: - Indirekte skatter, som moms og afgifter, er mindre synlige for borgerne end direkte skatter som indkomstskat. - Lande med en høj andel indirekte skatter har ofte en større offentlig sektor, fordi borgerne ikke umiddelbart forbinder skattebetalingerne med udgifterne. 2. **Politiske implikationer**: - Synlige skatter giver borgerne bedre mulighed for demokratisk kontrol, da de kan vurdere omkostningerne ved offentlige udgifter. - Omvendt kan usynlige skatter føre til en skævvridning af beslutningsgrundlaget, hvor borgerne indirekte \"accepterer\" højere offentlige udgifter. 3. **Økonomiske kriser og fiskal illusion**: - Under økonomiske kriser bliver spændingen mellem finansieringsbehov og udgiftspres større, hvilket ofte fører til en øget brug af indirekte skatter som en \"usynlig\" løsning. Kristensen konkluderer, at gennemsigtighed i skattesystemet er afgørende for demokratisk kontrol og en balanceret offentlig sektor. Økonomisk tilgang til sundhedsvæsnet (MS) ----------------------------------------- ### **Arendt, 2012: \"The Demand for Health Care by the Poor under Universal Health Care Coverage\"** Denne artikel undersøger forskelle i sundhedsadfærd mellem fattige og ikke-fattige i et universelt sundhedssystem med fokus på Danmark. Hovedpointerne er: - **Brugen af sundhedsydelser**: - Fattige bruger færre sundhedsydelser end ikke-fattige, uanset om der er egenbetaling eller ej. - Forskellen er mest udtalt ved forebyggende sundhedsydelser. - **Forskelle i sundhedsadfærd (refererer begrebet sundhedsadfærd til de beslutninger og handlinger, individer foretager i forhold til deres sundhed)** - Når man kontrollerer for faktorer som alder, køn og sundhedsbehov, reduceres forskellen, men den forsvinder ikke. - Permanent lav indkomst har større negativ effekt på sundhedsadfærd end midlertidig lav indkomst. - **Implikationer**: - Universelle sundhedssystemer reducerer ikke fuldstændigt socioøkonomiske uligheder i sundhedsadgang. - Forbedring af forebyggende tiltag rettet mod lavindkomstgrupper kan være en vigtig strategi. Artiklen konkluderer, at selv i universelle sundhedssystemer spiller socioøkonomisk status en betydelig rolle for adgang til og brug af sundhedsydelser. ### **Dahl et al. (2022): \"Understanding the Rise in Life Expectancy Inequality\"** Denne artikel undersøger, hvorfor uligheden i levealder mellem rige og fattige er steget i Danmark og USA. Hovedpointerne er: - **Ulighed i overlevelse**: - Rige har højere \"survivability,\" dvs. en større sandsynlighed for at leve længe nok til at drage fordel af medicinske fremskridt. - I Danmark har fattige større reduktion i dødelighed fra kardiovaskulære sygdomme end rige, men forskelle i leveår forbliver store. - **Bidragende faktorer til ulighed**: - I USA skyldes halvdelen af den stigende ulighed, at rige oplever større reduktioner i dødelighed end fattige. - Forskelle i livsstilsrelaterede sygdomme (f.eks. rygning, alkohol) bidrager også væsentligt. - **Politikimplikationer**: - Politik rettet mod at reducere dødelighed kan utilsigtet forstærke ulighed i levealder. - Fokus bør være på bredt tilgængelige sundhedsinterventioner, der adresserer strukturelle forskelle. Artiklen konkluderer, at ulighed i levealder ikke kun afspejler forskelle i dødelighed, men også i strukturelle faktorer som livsstil og adgang til ressourcer. ### **Bhattachary, Hyde & Tu, 2014: \"Health Technology Assessment\"** Kapitel 14 i denne bog omhandler \"Health Technology Assessment\" (HTA), som er en systematisk proces designet til at vurdere nye og eksisterende sundhedsteknologier med fokus på effektivitet, omkostninger og samfundsmæssig værdi. Hovedpunkterne er: - **Formål med HTA**: HTA bruges til at understøtte beslutningstagere i sundhedssektoren ved at sammenligne alternative behandlinger og teknologier med hensyn til: - Klinisk effektivitet. - Økonomisk bæredygtighed (cost-effectiveness). - Etiske, sociale og juridiske aspekter. - **Metoder**: - Kombination af data fra randomiserede kontrollerede studier og epidemiologiske analyser. - Modeller for at simulere fremtidige sundheds- og økonomiske konsekvenser. - **Anvendelse**: - HTA informerer om, hvilke behandlinger og teknologier der giver mest værdi for pengene. - Analyserer også bivirkninger og konsekvenser for bestemte patientgrupper. Forfatterne understreger vigtigheden af at integrere HTA i sundhedspolitikken for at maksimere samfundsmæssig nytte og sikre omkostningseffektivitet. ### **Cutler and Ly 2011: \"Understanding International Medical Costs\"** Denne artikel analyserer forskelle i sundhedsudgifter mellem USA og andre højindkomstlande med fokus på ineffektivitet i det amerikanske sundhedssystem. Hovedpunkterne er: - **Sundhedsudgifter i USA**: - USA bruger markant mere per capita på sundhedsydelser end andre lande, men opnår ikke tilsvarende bedre resultater. - Administrative omkostninger er en væsentlig faktor og tegner sig for 39 % af forskellene i udgifter mellem USA og Canada. - **Andre forskelle**: - Lønninger for sundhedsarbejdere er højere i USA, især for speciallæger. - Amerikanere modtager mere intensiv behandling, som ikke altid fører til bedre resultater. - **Forslag til reformer**: - Reducere administrative byrder gennem forenklet forsikringssystem. - Ensarte priser og reducere overbehandling. Artiklen konkluderer, at der er stort potentiale for besparelser i USA, især ved at forbedre produktiviteten og reducere administrative udgifter. ### **De Økonomiske Råds Sekretariat (2016): [Værdi af statistisk liv](https://dors.dk/files/media/rapporter/2016/M16/m16_kap_i.pdf). Kap. I i Økonomi og Miljø 2016.** \"Værdi af statistisk liv\" Dette kapitel analyserer begrebet \"værdi af statistisk liv\" (VSL), som bruges i cost-benefit-analyser til at vurdere offentlige tiltag. Hovedpointerne er: - **Hvad er VSL:** VSL repræsenterer den gennemsnitlige betalingsvillighed for en lille reduktion i risikoen for at dø. - Det danske nøgletal for VSL er 18 mio. kr. (2015-priser), men dette tal er lavt sammenlignet med andre lande. - **Betydning af alder og indkomst:** VSL varierer mellem aldersgrupper og afhænger af sammensætningen af befolkningen. - Ældre har generelt lavere VSL på grund af kortere forventet restlevetid. - **Metodologiske udfordringer:** - Der er uenighed om, hvorvidt VSL eller værdien af et leveår (VOLY) skal bruges som det primære mål. - Kapitlet anbefaler en opdatering af Danmarks VSL og argumenterer for, at mere konsistente metoder kan forbedre prioriteringen af samfundets ressourcer. Politologiak tilgang til sundhedsvæsnet (HS) -------------------------------------------- ### **Böhm et al. 2013: universelle sundhedssystemer** Artiklen undersøger universelle sundhedssystemer med fokus på deres institutionelle strukturer og politiske mekanismer. Forfatterne analyserer, hvordan disse systemer balancerer offentlige og private aktørers roller, samtidig med at de tackler spørgsmål om lighed, effektivitet og tilgængelighed. Hovedpointer inkluderer: - **Finansieringsmodeller**: Sammenligning af systemer, der er afhængige af skatter, social sundhedsforsikring og egenbetaling. Artiklen fremhæver udfordringer ved at sikre tilstrækkelig finansiering og samtidig bevare overkommeligheden. - **Lighed vs. effektivitet**: Der diskuteres spændinger mellem retfærdig adgang til sundhed og omkostningseffektivitet. Landenes prioriteringer varierer afhængigt af politiske og økonomiske forhold. - **Offentlig og privat rolle**: Den private sektors rolle i primært offentlige systemer udforskes. Forfatterne understreger behovet for regulering for at undgå ulighed. - **Forskelle i sundhedsresultater**: Forskelle i sundhedsudfald tilskrives ressourcetildeling og styringsstrukturer. Artiklen konkluderer, at selvom universelle systemer sigter mod at opnå omfattende dækning, afhænger deres succes af en balance mellem inklusion og bæredygtighed. ### **Green-Pedersen & Wilkerson 2006: "How agenda-setting attributes shape politics: basic dilemmas, problem attention and health politics developments in Denmark and the US", *Journal of European Public Policy*, 13, 7, 1039-1052. (13)** Artiklen undersøger, hvordan sundhedspolitik formes af agenda-setting-processer i Danmark og USA. Den fokuserer på, hvordan sundhedspolitiske emner tiltrækker politisk opmærksomhed på tværs af to meget forskellige politiske systemer. Forfatterne argumenterer, at sundhedspolitikkens centrale dilemmaer -- at kontrollere omkostninger og imødekomme offentlige forventninger -- skaber vedvarende politisk opmærksomhed uanset institutionelle forskelle. **Metode og tilgange** 1. **Komparativ tilgang**: - Danmark og USA repræsenterer to kontrasterende systemer: - Danmark: Enhedsstatslig model med offentligt finansieret sundhedsvæsen. - USA: Federal model med privat udbyderdominans og offentlig støtte. - På trods af disse forskelle viser artiklen, at sundhedspolitik tiltrækker stigende politisk opmærksomhed i begge lande over tid. 2. **Agenda-setting teori**: - Politik handler ikke kun om venstre-højre-ideologier, men også om, hvilke emner der får opmærksomhed. - Sundhed har særlige agenda-setting egenskaber: - Det er en \"valens-issue,\" dvs. alle er enige om vigtigheden af sundhed. - Sundhed påvirker alle og er direkte relateret til livskvalitet og overlevelse. - Politikere har derfor incitamenter til at foreslå løsninger på sundhedsproblemer for at vinde vælgerstøtte. 3. **Data og analyse**: - Politisk opmærksomhed måles ved parlamentarikernes aktiviteter i Danmark (f.eks. lovforslag og spørgsmål) og kongressens aktiviteter i USA (f.eks. lovforslag og høringer) over en 50-årig periode. - Artiklen analyserer både omfanget og kompleksiteten af politisk opmærksomhed på sundhed. **Hovedresultater** 1. **Stigende politisk opmærksomhed på sundhed**: - I både Danmark og USA er sundhed blevet et centralt politisk emne siden 1950\'erne. - Politisk opmærksomhed på sundhed er steget med 300-400% i begge lande. - Sundhedspolitikens tiltrækning skyldes dens universalitet og dens relevans for vælgerne. 2. **Kompleksiteten i sundhedspolitik**: - Sundhedspolitisk opmærksomhed er blevet mere spredt og kompleks på grund af teknologiske fremskridt og stigende omkostninger. - Dette har ført til flere emner på den politiske dagsorden, såsom adgang til sundhed, omkostningskontrol og kvalitetssikring. 3. **Forskelle mellem Danmark og USA**: - **Danmark**: - Succesfuld omkostningskontrol gennem decentraliseret styring. - Fokus på ventelister og sygehusfaciliteter. - National politik har reageret på offentlig utilfredshed med specifikke reformer (f.eks. udvidet frit sygehusvalg). - **USA**: - Stigende udgifter, drevet af privat udbyderstruktur og innovation. - Fokus på sundhedsforsikring, omkostningsstyring og adgang til behandling. - Federal intervention gennem Medicare og Medicaid, men fortsatte problemer med ineffektivitet og utilstrækkelig dækning. 4. **Fælles udfordringer**: - Begge lande står over for udfordringer med at balancere offentlige forventninger til sundhedskvalitet og adgang med behovet for at kontrollere omkostninger. - Teknologiske innovationer og øget efterspørgsel driver omkostninger op, hvilket presser politikere til at finde løsninger. **Konklusion** Artiklen bidrager med en ny forståelse af sundhedspolitik ved at fokusere på agenda-setting egenskaber frem for institutionelle forskelle. Den viser, hvordan sundhed som politisk emne transcenderer nationale grænser og institutionelle forskelle, fordi det konstant skaber politisk pres og opmærksomhed. I både Danmark og USA er sundhedspolitik blevet en fast bestanddel af den politiske dagsorden, drevet af de universelle udfordringer forbundet med omkostninger og offentlig forventning. ### **Larsen & Stone 2015: "Governing Health Care through Free Choice: Neoliberal Reforms in Denmark and the United States", *Journal of Health Politics, Policy and Law*, 40, 5, 941-970. (20)** Denne artikel sammenligner neoliberale sundhedsreformer i Danmark og USA med fokus på \"fri valg\"-politikker, der sigter mod at forbedre effektiviteten og patienttilfredsheden. Artiklen diskuterer: - **De to ansigter af neoliberalisme**: En teoretisk ramme, hvor det ene ansigt søger at privatisere tjenester, mens det andet styrker den offentlige sektors styring gennem konkurrence og incitamenter. - **Cases**: - **Danmark**: Introduktionen af \"udvidet frit sygehusvalg\" i 2002 gjorde det muligt for patienter at modtage behandling på private hospitaler, hvis ventetiden i det offentlige var for lang. Reformen blev drevet af patientutilfredshed og behovet for bedre omkostningsstyring. - **USA**: Medicare Advantage-programmet fra 1997 gav ældre mulighed for at tilmelde sig private sundhedsplaner. Målet var at udnytte markedskræfter til at kontrollere omkostninger, samtidig med at der blev bevaret offentlig støtte til udsatte grupper. - **Lektioner**: Neoliberale reformer kan forbedre styringen af offentlige sundhedssystemer, men står ofte over for udfordringer relateret til lighed og omkostningskontrol. ### **Jensen 2011: "Marketization via Compensation: Health care and the Politics of the Right in Advanced Industrialized Nations", British Journal of Political Science, Vol. 41, No. 4, pp. 907-926. (via AU Library) (19)** Artiklen udforsker, hvordan højreorienterede regeringer i avancerede industrilande håndterer sundhedspolitik med fokus på strategien \"markedsgørelse via kompensation.\" Centrale pointer: - **Sundhedspolitikkens unikke karakter**: I modsætning til arbejdsmarkedspolitikker er sundhedsrisici ikke tæt forbundet med indkomstniveauer, hvilket gør offentlig sundhedspolitisering bredt populært på tværs af alle indkomstgrupper. - **Strategi for højreorienterede regeringer**: - **Kompensation**: Vedligeholdelse eller endda udvidelse af offentlige udgifter for at tilfredsstille middelindkomstvælgere, som er afhængige af offentlige tjenester. - **Markedsgørelse**: Samtidig fremme af privatsektorens vækst, ofte gennem subsidier til private sundhedsforsikringer og ydelser. - **Cases**: - **Danmark**: Udvidelsen af private sundhedsmuligheder sammen med et robust offentligt system. - **Australien**: Politikker, der fremmer privat sundhedsforsikring, samtidig med at det offentlige sundhedssystem fungerer som sikkerhedsnet. - **Resultater**: Denne dobbelte tilgang minimerer risikoen for vælgerreaktioner og introducerer gradvist markedets principper i offentlige systemer. Økonomisk vækst og klima (MS) ----------------------------- ### Pindyck 2013: **\"Climate Change Policy: What Do the Models Tell Us?\" af Robert S. Pindyck (2013)** Denne artikel kritiserer anvendelsen af integrerede vurderingsmodeller (Integrated Assessment Models, IAMs) til at formulere klimapolitikker. Forfatteren argumenterer for, at disse modeller har afgørende svagheder, som gør dem upålidelige og ofte misvisende som beslutningsværktøjer. **Hovedpointer:** - **Sociale omkostninger ved kulstof (SCC):** Artiklen anerkender, at det er nødvendigt at inkludere de eksterne omkostninger ved CO2-udledninger, men modellenes estimater varierer voldsomt afhængigt af arbitrære input, såsom diskonteringsrater og antagelser om klimapåvirkninger. - **Modellernes fejl:** Pindyck fremhæver, at IAMs ofte er teoretisk mangelfulde og empirisk svage. For eksempel er deres skøn over temperaturfølsomhed og økonomiske skader fra klimaforandringer ofte vilkårlige og uden solid videnskabelig basis. - **Kritik af præcision:** IAMs skaber en illusion af præcision i politikudformning, hvilket kan føre til fejlinformerede beslutninger. - **Alternative tilgange:** Forfatteren anbefaler en simplere og mere gennemsigtig tilgang, som fokuserer på sandsynligheden for ekstreme klimahændelser og deres potentielle omkostninger. Samlet set konkluderer Pindyck, at klimapolitik kræver en mere robust metode til at håndtere usikkerhed og evaluere risici forbundet med ekstreme scenarier, snarere end at stole på IAMs. ### DØRS Økonomi og Miljø 2015: Kapitel III fra \"Økonomi og Miljø 2015\" (DØRS) Dette kapitel analyserer forholdet mellem økonomisk vækst og miljøpåvirkning med fokus på bæredygtighed og substitutionsmuligheder mellem naturressourcer og menneskeskabt kapital. **Hovedpointer:** **Bæredygtig vækst:** Kapitlet diskuterer, om økonomisk vækst kan være forenelig med hensynet til miljøet, og fremhæver tre nøglespørgsmål: Er fortsat vækst mulig givet naturens begrænsninger? Er vækst ønskelig, hvis miljøhensyn og ressourcemangel prioriteres? Kommer bæredygtig vækst af sig selv, eller kræver det politiske indgreb? **Substitutionsmuligheder:** Evnen til at erstatte naturressourcer med teknologisk udvikling og menneskeskabt kapital er afgørende for bæredygtig vækst. **Miljø-Kuznetskurven:** For visse miljøproblemer (f.eks. luftforurening) ses en klokkeformet udvikling, hvor forurening først stiger med økonomisk vækst, men derefter falder, når velstanden og miljøreguleringen øges. **Reguleringens rolle:** Markedsfejl, som overdreven forurening og overudnyttelse af ressourcer, kræver effektiv politisk regulering. Uden dette vil markedsøkonomien ofte forværre miljøproblemerne. **Udfordringer:** Kapitel III peger på, at ressourcemangel og klimaforandringer kan begrænse vækst, men at investering i teknologi og bedre politiske institutioner kan afbøde disse problemer. **Konklusion:** Kapitlet understreger vigtigheden af at integrere miljømæssige hensyn i økonomisk politik og beslutningstagning for at sikre langsigtet bæredygtighed. Miljø Henrik Seeberg -------------------- ### **Aklin, Michaël and Matto Mildenberger. 2020: \"Prisoners of the Wrong Dilemma\" af Michaël Aklin og Matto Mildenberger (2020)** **Hovedbudskab:** Artiklen udfordrer den gængse opfattelse af, at klimaforandringer primært skal forstås som et kollektivt handlingsproblem, hvor \"free-riding\" (snyltning) blandt nationer hæmmer fremskridt. I stedet argumenterer forfatterne for, at distributionskonflikter inden for lande har større betydning for klimarelaterede politiske beslutninger. **Detaljerede pointer:** - **Kritik af kollektiv handling-teorien:** Kollektiv handling-teorien (ofte illustreret med fængselsdilemmaet) hævder, at lande ikke reducerer udledninger, fordi de frygter, at andre lande vil nyde godt af indsatsen uden selv at bidrage. Empiriske tests viser imidlertid, at mange regeringer implementerer klimapolitikker uafhængigt af andre landes handlinger eller internationale traktater. Denne teori overser væsentlige indenlandske faktorer, der påvirker politiske beslutninger. - **Distributionskonflikter:** Klimapolitik skaber vindere og tabere inden for lande. For eksempel vil vedtagelse af klimapolitik skade fossile brændstofindustrier, mens den vil gavne grønne energisektorer. Ideologiske forskelle mellem vælgere, politiske aktører og interessegrupper forstærker konflikterne. - **Politisk design og internationale traktater:** Traktater som Kyoto-protokollen og Paris-aftalen fokuserer på at løse \"free-riding\"-problemer, men ignorerer distributionskonflikternes rolle. Forfatterne anbefaler, at internationale aftaler fokuserer på at styrke pro-klima-koalitioner og svække modstandere som fossile brændstofindustrier. - **Konklusion:** For at udvikle effektive klimaløsninger skal vi forstå og adressere distributionskonflikter som den primære udfordring, snarere end at fokusere ensidigt på \"free-riding\" ### ### **Breetz, Hanna, Matto Mildenberger, and Leah Stokes 2018: "The Political Logics of Clean Energy Transitions\"** **Hovedbudskab:** Teknologisk udvikling og udbredelse af vedvarende energi er stærkt afhængig af politiske dynamikker, der ændrer sig afhængigt af, hvor moden teknologien er. Politik er en \"skjult dimension\", som former både omkostninger og implementering af ren energi. **Detaljerede pointer:** 1. **Erfaringskurver (og politik:** - Teknologiske **cost curves** viser, hvordan omkostninger falder med øget adoption. Disse kurver bruges ofte som argument for, at markedsdrevne kræfter alene kan sikre energiomstillingen. 1. Disse kurver beskriver, hvordan omkostninger ved en teknologi typisk falder, efterhånden som den udbredes og der opnås flere erfaringer (learning-by-doing). - Forfatterne argumenterer for, at politik spiller en afgørende rolle i at forme disse kurver ved at påvirke både udbredelse og omkostninger. 2. **Tre stadier i teknologisk modenhed:** - Toppen af kurven: Når nye teknologier stadig er meget dyre, kræves politisk støtte til forskning, demonstration og nicheudrulning (fx subsidier og offentlige investeringer). - Midten af kurven: Når teknologier bliver konkurrencedygtige, intensiveres politiske konflikter med etablerede industrier, der modsætter sig den grønne omstilling. - Bunden af kurven: Når teknologier bliver billigere end fossile alternativer, kan markedskræfter drive adoption, men politiske reformer er stadig nødvendige for at skalere systemændringer. 3. **Koalitioner og politisk modstand:** - Overgangen kræver nye politiske koalitioner, som støtter grønne teknologier og reducerer fossilindustrien. Dette ændrer sig gennem stadierne. - Incumbent-industrier (fossil energi) udøver politisk modstand ved fx at lobbye for reducerede subsidier til grøn energi. 4. **Globalt perspektiv:** - Forskellige lande har unikke politiske styrker, der gør dem i stand til at bidrage til forskellige stadier af omstillingen, fx forskning i én region og masseudbredelse i en anden. 5. **Konklusion:** - Energiomstillingen er ikke kun teknologisk, men også politisk. Fremtidig forskning bør analysere, hvordan politik og teknologi sameksisterer og gensidigt påvirker hinanden. Et billede, der indeholder tekst, diagram, linje/række, skærmbillede Automatisk genereret beskrivelse ### Spoon et al. 2014: **\"Going Green: Explaining Issue Competition on the Environment\"** **Hovedbudskab:** Artiklen undersøger, hvordan mainstream-partier reagerer på grønne nichepartiers fokus på miljøspørgsmål, og under hvilke betingelser de tilføjer miljøet til deres politiske dagsorden. **Detaljerede pointer:** 1. **Issue competition:** - Mainstream-partiers reaktioner på nichepartiers miljøfokus afhænger af to faktorer: - **Trussel:** Hvor stor en trussel nichepartierne udgør for mainstream-partiernes vælgergrundlag. - **Mulighed:** Hvor meget miljøemner potentielt kan tiltrække nye vælgere. 2. **Empirisk analyse:** - Ved hjælp af data fra 19 vesteuropæiske lande (1980-2010) viser undersøgelsen, at mainstream-partier er mere tilbøjelige til at fokusere på miljø, når: - Grønne partier udgør en betydelig valgtrussel. - Miljøspørgsmål er højt prioriteret blandt vælgerne. - Økonomiske forhold er gunstige, da det giver mere plads til ikke-økonomiske emner. 3. **Politisk kontekst:** - Økonomisk vækst og proportionalitet i valgsystemet øger sandsynligheden for, at partier prioriterer miljøspørgsmål. - Større mainstream-partier er mindre tilbøjelige til at fokusere på miljø, da de typisk \"ejer\" andre emner, mens mindre partier ser miljø som en strategisk mulighed. 4. **Konklusion:** - Grønne partiers succes påvirker mainstream-partiernes politiske strategi. Når grønne partier vinder vælgere, tvinges større partier til at tilpasse sig og inkludere miljøspørgsmål i deres programmer, især hvis disse emner appellerer bredt til vælgerne.