Mini-matrix til valgfag.docx

F1 -- Demokrati, autokrati og alt derimellem: Definitioner og kategoriseringer ============================================================================== Grundbog kap. 2: Defining Democracy (21 s) - Inés ------------------------------------------------- Kernebegreber/Argumenter Minimalistisk...

F1 -- Demokrati, autokrati og alt derimellem: Definitioner og kategoriseringer ============================================================================== Grundbog kap. 2: Defining Democracy (21 s) - Inés ------------------------------------------------- Kernebegreber/Argumenter Minimalistisk definition af demokrati: (fokus på valg) - **Schumpeter: definerer demokrati som et system, hvor**: "For arriving at political decisions in which individuals aqquire the power to decide by means of a competitive struggle for people's vote" - Dahls definition af polyarki: - Kontrol over regeringens beslutninger fra valgte politikere - Jævnlige og fair valg - Alle voksne har stemmeret (universel stemmeret) - Ytringsfrihed - Informationsfrihed - Forsamlingsfrihed - Fordele ved den minimalistiske definition: God til hypotesetestning og kvant -\> nemt at operationalisere - Ulemper ved den minimalistiske definition: valg er ikke nok til at sikre demokrati, kan give autokrater anerkendelse for at gøre the bare minimum Maksimalistisk defintion af demokrati: (flere kriterier -\> liberalt demokrati) - Nøglebegreber: - **Repræsentation:** når *valg afholdes frie og fair* og når *deltagelse er spredt* samt når borgere har *politisk frihed/rettigheder* + politikere agerer *trustees* → de fungerer som borgernes filter og dem der *muliggør/faciliterer deres interesser*. - **Ansvarligholdelse (accountability):** *Vertikal accountability* = valgte politikere holdes til ansvar fra regeringen. *Horisontal accountability* = andre institutioner fungerer som checks and balances på den udøvende magt. I*nternationale organisationer* gør dette i højere grad til en udfordring. - **Rule of law:** Et system hvor *loven er offentlig kendt og gælder lige for alle*. Sikrer basis for individuelle rettigheder og skaber grundlaget for alle andre dimensioner af demokrati. - **Deltagelse og engagement**: Engagement er centralt for at opretholde og sikre rettigheder. Deltagelse vigtigt for at *opretholde accountability* → hvis man ikke ved noget om politikerne, er det nødvendigt at kende til deres performance. Deltagelse af faldende i etablerede demokratier. - **Frihed (liberty):** Frihed afhænger af andre demokratiske attributter (forsamlingsfrihed, ytringsfrihed, fri adgang til information), men frihed er også nødvendigt for at opretholde demokratiets procedurale mekanismer → uden basale frihedsrettigheder er deltagelse ikke muligt. - **Lighed (equality):** Lighed i muligheder -\> Uddannelse er centralt for effektiv deltagelse. Jo større ulighed, jo mere disproportional vil de priviligeredes indflydelse være - Fordele: Man inddrager flere krav - Ulemper: Mere besværlig at operationalisere. **Demokratimodeller** - **Protective democracy** - Mål: forsvare borgere fra en påtrængende stat og/eller andre borgere (de er egeniteressede) - Magtdeling og institutioners accountability er centralt - **Pluralist democracy** - Fokus på gruppers rolle som mediator mellem stemmer og valgte politikere - Demokratiets rolle er at beskytte gruppers interessefrihed til at opnå deres mål og nå politiske beslutninger ved at mediere konkurrerende efterspørgsel. - Ser borgere som havende lille eller ingen indflydelse på den politiske proces. - Kritik: mange grupper har ikke ressourcer nok til at konkurrere på nationalt plan - **Participatory democracy** - Bottom-up perspektiv: Demokratiet har det godt, når borgere deltager i det offentlige liv og aktiviteter samt lærer at samarbejde for at opnå kollektive mål. - Uddannelse er vigtigt for at borgere kan være deltagende demokratiske aktører. - **Deliberative democracy** - Beslutninger træffes på baggrund af diskussion mellem frie og lige borgere. - Beslutninger skal komme fra en deliberativ proces, hvor individer uddyber deres pointer og er villige til at ændre deres holdning ud fra andres argumenter - Kritik: Kan være svært at gennemføre i praksis, og man ved ikke helt om det egentlig skaber et bedre outcome. Grundbog kap. 3: Defining Autocracy (18 s.) -- Mathilde ------------------------------------------------------- Kernebegreber/Argumenter - **Totalitære regimer:** - *[Ikke]* det samme som et autokrati: Totalitære regimer søger at maksimere deres magt over befolkningen, hvilket adskiller sig fra andre autoritære regimer, som ofte bare søger at fastholde den magt der gør at de kan blive siddende på embedet. - Totalitære regimer karakteriseres ved, at loyalitet fra det individuelle medlem er essentielt. - Man forsøger at destruere relationer mellem mennesker såsom klasser, interessegrupper mv. - Man bruger færre ressourcer i totalitære samfund, da man ikke skal bruge ligeså mange ressourcer på at undertrykke (selvom man stadig gør det) - 38 - Eksempel på totalitært regime: Nordkorea: Her indoktrinerer man folk omkring en bestemt ideologi, og hjernevasker dem under uddannelse, når de ser TV, gennem kultur osv osv. - 39 - **Personalistisk diktatur** - Magten er i det personalistiske diktatur koncentreret hos én person, og politikerne afspejler ofte vedkommendes interesse - **Webers def på *patriamonialism* eller sultanism:** opstår når der udvikles en administration og militær enhed, som udelukkende er lederens personlige instrument - Lederen kan finde på, at: - installere loyalister i key positions of power - Sætte familiemedlemmer i indflydelsesrige positioner - Skabe et nyt parti/bevægelse - Bruger grundloven direkte til at regere, og retfærdiggøre sine handlinger - Lave nye sikkerhedsservices (til sig selv) for at magtbalancere med militæret. - **Single-party diktatur** - Single party dictatorships er regimer hvor magten til at lave politik og det politiske embede er hos ét parti - eksempler på single pary dictatorship: Kina - der findes to typer single party regimer: - 45 - dem hvor det ikke tillades at andre partier stiller op (f.eks. Kina eller Vietnam) - den hvor det tillades at andre partier stilles op, men der så fuskes med resultatet så det er det samme parti der vinder hvert år. (f.eks. Tanzania eller Mexico). - To funktioner der gør single party regimes effektive: - *bargainning function:* man handler gennem partiet med eliten for at minimere trussel - 45 - *mobilizing function:* partiet bruges til at massemobilisere støtte - 45 - **Militært diktatur** - Ofte sker det på den måde at militæret erklærer sig som defenders of democracy, og lover at de nok skal afholde valg, så snart der kommer ro på. - det er altså folk fra militæret som er blevet sat på posterne i regeringen efter kuppet, og det er militæret som institution der bestemmer politik og sikkrhed. - **Monarkisk diktatur** - **monarkier (def):** De systemer hvor en person af royal afstamning arver positionen som "head of state" i overensstemmelse med accepterede praksisser eller forfatningen. - Den regerende familie har de fleste magtfulde positioner i samfundet, udøver kontrol over militæret og sikkerhedsservices og har adgang til det politiske embede samt dikterer indenlands- og udenrigspolitik. - Man kan godt have karakteristika fra flere typer regimer, og de kan godt ændre sig over tid. Grundbog kap. 4: Dysfunctional Democracies and Hybrid Systems (18 s.) -- Mathilde --------------------------------------------------------------------------------- Kernebegreber/Argumenter - **Hybrid regimes:** - Term man bruger til at beskrive de regimer som hverken er demokratier eller autokratier. - **Full democracy:** - fuldt demokrati :D - **Defective democracy/electoral democracy:** - Afholder frie valg, men mangler: - beskyttelse af politiske og civile friheder - Svage institutioner (herunder svage partisystemer) - har konsekvenser for om der er en stabil opposition, politisk konkurrence, mobilisering af støtte og ansvarligholdelse - svag lovgivningsmagt (legislatures) - ledere kan få lovigvning igennem der piller ved folks rettigheder mm. - svagt civilsamfund - gør at der ikke er nogen til at ansvarligholde politikerne - regeringen har svært ved at levere - **Diminished dictatorship** - Diminished dictatorships adskiller sig fra full autocracies ved at de afholder valg og har politiske partier og legislatures. - Diminished dictatorships adskiller sig fra defective democracies ved at valgene der afholdes ikke lever op til internationale standarder om frihed og fairness. - Nedenstående er to typer af diminished democracies: - **Competitve authroritarian systems** - Har semi-konkurrenceprægede valg - Her ved man ikke hvem der vinder valget, modkandidater kan også stille op og har en reel chance - Domestole er forholdsvis uafhængige - De har regler, men de brydes ofte og det hele er meget korrupt - **Hegemonic authoritarian systems** - Dem der sidder på magten vinder altid valget - Enten er det ikke tilladt at stille op for andre partier, eller også vinder lederpartiet bare mega stort, selvom andre stiller op = IKKE ET FAIR VALG - F.eks. Kina - **Full autocracy** - Ingen valg, ingen rettigheder, ingenting :C - **En forklaring på opstandelsen af hybrid regimes er den 3. demokratiseringsbølge:** - Demokratiseringsprocessen: demokrati inden moderne stat =dobbeltarbejde - Udfordrende økonomisk miljø i perioden - International/geopolitisk kontekst: Efter den kolde krig var stater svage -\> adopterede demokratiske normer selvom man var for svag til det - Pathways til at blive et hybrid-regime: - **authoritarian decay:** autokrati begynder at afholde valg -\> man ender i hybrid zonen - **Authoritarian breakdown** gives way to new diminished dictatorships: det autoritative regime kollapser, men er erstattet af en mindre version (fatter ikke helt) - **democratic decay:** der sker democratic backsliding. sker oftere i nye demokratier end gamle, men sker begge steder. Lührmann, Anna, Marcus Tannenberg & Staffan Lindberg. 2018. Regimes of the World (RoW): Opening New Avenues for the Comparative Study of Political Regimes. Politics and Governance, 6(1): 60-77 (18 s.) -- Inés ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Hvad undersøges? - De klassificerer Regimes of the World (RoW) ud fra V-Dem data → Fire typer: Lukkede autokratier, elektorale autokratier, elektorale demokratier og liberale demokratier - Eksisterende tilgange er begrænsede ift. deres kodning og har lave grænser for demokrati → ingen af dem har mål der indfanger tvetydige cases tæt på grænsen → derfor har de præsenteret RoW typologien der dækker næsten alle lande fra 1900-2016 Kernebegreber/Argumenter? Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, nummer/tal Automatisk genereret beskrivelse - Bruger V-Dem data til at klassificere RoW lande i fire kategorier: - **Lukket autokrati** → udøvende leder stiller ikke op til valg eller der er ikke de-facto konkurrence til valg - **Elektoralt autokrati** → holder de-facto multiparti valg, men mangler demokratiske standarder fx begrænset konkurrence - **Elektoralt demokrati** → der afholdes de-facto frie og fair valg og multiparti valg (der er ytringsfrihed, rene valg og forsamlingsfrihed) - **Liberalt demokrati** → har effektive lovgivende og dømmende overblik over den udøvende og individuelle friheder er beskyttet af retsstaten - **Dahl\'s polyarchy kriterier:** Elected officials, free and fair elections, freedom of expression, alternative sources of information, associational autonomy, and inclusive citizenship Metode? - V-Dem data, hvor der er sat nogle grænseværdier for hvornår man er det ene eller det andet pba. Nogle indkatorer. - Indekset går fra 0-1 hvor 0 er ikke demokratisk og 1 er demokratisk - **Kritik af kvantitative tilgange:** Lande tæt på grænseværdierne kan blive klassificeret forkert grundet målefejl og usikkerhed Helmke, Gretchen & Steven Levitsky. 2004. Informal Institutions and Comparative Politics: A Research Agenda, Perspectives on Politics, 2(4): 725-740 (16 s.) -- Inés -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Hvad undersøges? - Generelt har der været stort fokus på institutioners formelle regler → argumenterer for at **uformelle institutioner** i mindst lige så høj grad *former politisk adfærd og outcomes* - Præsenterer et framework/typologi til at undersøge uformelle institutioner Kernebegreber/Argumenter - **Institutioner:** Regler og procedurer (både formelle og uformelle) der strukturer social interaktion ved at begrænse og aktivere aktørers adfærd - **Uformelle institutioner:** "socially shared rules, usually unwritten, that are created, communicated, and enforced outside of officially sanctioned channels" - **Formelle institutioner:** "rules and procedures that are created, communicated, and enforced through channels widely accepted as official" - *Uformelle institutioner skal adskilles fra andre uformelle adfærdsmæssige regulariteter →* Eksempel: At tage hatten af i kirken er en uformel institution, men at tage jakken af på en restaurant er en adfærdsmæssig vane (ikke institution). Kultur er heller ikke en uformel institution -  - **Outcomes:** i hvilken grad formelle og uformelle institutionelle outcomes konvergerer → *distinktion mellem hvorvidt uformelle regler producerer ens (konvergens)/forskellige (divergens) resultater ift. formelle regler.* - **Effektiviteten** → formelle institutioner er effektive, hvis de faktisk begrænser eller aktiverer politiske aktørers valg (og omvendt med ineffektivitet). - **Complementary informal institutions:** - Uformelle regler eksisterer sammen med de formelle - Denne type institutioner fylder "gaps" ved enten at adressere uforudsete begivenheder, der ikke "deales" med i formelle regler eller ved at facilitere individuelle mål i det formelle institutionelle framework → disse uformelle institutioner skaber ofte effektivitet fx normer, rutiner og koordinering - **Accommodating (imødekommende) informal institutions:** - Disse uformelle institutioner giver incitament til at handle på måder der ændrer effekten af formelle regler, men uden at overskride dem - Denne type institutioner skabes ofte af aktører der ikke kan lide outcomes af de formelle regler, men som ikke er i stand til at ændre eller åbenlyst overskride reglerne - **Competing informal institutions:** - Formelle regler er ikke systematisk håndhævet, hvilket gør at aktører kan ignorere eller overskride dem - Disse uformelle institutioner strukturer incitamenter på måder der er inkompatible med de formelle regler → for at følge én regel må aktører overskride en anden regel - **Substitutive informal institutions:** - Kombinerer ineffektive institutioner og kompatible outcomes - I denne type uformelle institution vil aktører søge outcomes der er kompatible med formelle regler og procedurer, men de eksisterer i miljøer hvor formelle regler ikke rutinemæssigt håndhæves - De uformelle institutioner opnår det formelle institutioner er sat i verden for, men som de ikke opnår. - **Hvorfor skaber aktører uformelle regler?** - Aktører skaber uformelle regler *fordi formelle institutioner er incomplete* → udvikler normer og procedurer som løser problemer, der ikke er taget højde for i de formelle regler - Uformelle institutioner er *en second best strategy for aktører der foretrækker formelle institutioner, men som ikke kan opnå det* → manglende magt til at ændre de formelle regler eller fordi det er for omkostningsfuldt at skabe en formel institution eller fordi formelle regler mangler kredibilitet - *Ønske om at opnå mål der ikke er offentligt/internationalt acceptable* → på den måde kan aktører med en uformel institution alligevel opnå bestemte aktivitet fx prostitution. - **Uformelle institutioner kommunikeres gennem:** - Kanaler uden for offentligheden - Uden nedskrevne regler → kan være en proces af social læring (trial/error) - Sociale netværk og politiske organisationer kan også transmittere formelle regler - **Forandring i uformelle institutioner:** - Forandring i uformelle institutioner forventes af være langsom og inkrementel (når den sker) → her argumenteres der dog for at uformelle institutioner ændrer sig og at forandringer også kan ske hurtigt fx at stoppe med at binde fødder i Kina - Forandringer kan ske gennem institututioner i form af: - Ændring i det formelle institutionelle design - Ændring af den formelle institutionelle styrke eller effektivitet - Forandringer kan også ske gennem ting uden for den institutionelle kontekst: - Evolution af samfundsmæssige værdier → ofte inkrementel proces - Ændring af de status quo forhold, der opretholder de uformelle institutioner fx magtfordeling eller ressourcefordeling i et samfund/community - Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, linje/række Automatisk genereret beskrivelse - Det kan være udfordrende at måle og identificere uformelle institutioner. **Gandhi, Jennifier. 2019. The Institutional Roots of Democratic Backsliding. The Journal of Politics, 81(1): e11-e16 (6 s.) -- Mathilde** ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Hvad undersøges? - Undersøger/diskuterer institutioners indflydelse på democratic backsliding, democratic transition. Kernebegreber/Argumenter - Democratic backsliding sker både i nye og gamle demokratier - essentielt ift. transitionen til demokrati er institutionerne - hertil er det også vigtigt at forstå hvordan eliten kan bruge institutionerne, såsom forfatningen til at sikre dem mere magt. - **Lidt ift. De institutionelle strukturer set fra autokratens synspunkt:** - Institutionelle strukturer har en stor betydning for hvilken type af transition man undergår. - 12 - Albertus og Menaldo fremhæver de autoritative legislatures rolle, ift. at sætte regler op som de selv kan nyde godt af, og som kan sikre dem imod trusler - 12 - autoritative institutioner har en tosidet rolle: - Særligt fremhæves ad Albertus og Menaldo forfatningen, som vigtig ift. at beskytte elitens interesser - 12 - Man arver en autoritativ forfatning, hvilket i nogen grad bestemmer hvordan magten stadig er fordelt mv. - 12 - hvorfor ændrer man ikke disse elitebaserede institutioner, hvis man arver dem? - Det gør man ikke fordi man er bange for at trigger et elite backlash i form af et kup. - 12 - - Levitsky og Ziblatt kommer med nogle ingredienser på democratic backsliding: - **The enablers:** Aktører der muliggør excecutive takeovers (elitens støtte er essentiel) - **Attaks on norms** (ændrer adfærd i gråzoner) - **The stealthy use of institutional rules** (angriber oppositonen) - særligt bruges regler der allerede findes til at tage kontrol over institutioner. -- 14 - ideologisk polarisering kan også motivere folk til at agere udemokratisk - 14 2: Truslen mod demokrati: nyere tendenser (109 s.) ================================================== Grundbog kap.14: Changing Patterns of Democratic Backsliding and Breakdown (18 s.) -- Inés ------------------------------------------------------------------------------------------ Kernebegreber/Argumenter - **Democratic backsliding:** Demokratisk tilbagegang referer til nedbrydelse i kvaliteten i demokrati - Sker gennem *en serie af diskrete forandringer* i regler og uformelle procedurer, der former den elektorale konkurrence, respekt for politiske og civile friheder og government accountability - Backsliding kan *initieres af forskellige aktører* (så altså ikke kun folkevalgte politikere) - Den langsomme tilbagegang er blevet en mere typisk måde, hvorpå demokratier falder fra hinanden - **Autokratisering:** Authoritarianization sker når demokratisk valgte politikere initierer demokratisk nedbrydning - kan både ske ved at partier skubber udviklingen i diktatorisk retning, men i dag er det oftest individuelle ledere - **Måder hvorpå lederen autokratiserer (*executive aggrandizement*):** - *Framer offentlig støtte og valgmandater som retfærdiggørelse for udemokratiske tiltag* - Prøver at få offentlig støtte og derigennem få magt - Lederne bruger også ofte eksisterende domstole i de cases, hvor tilhængerne til supporters har kontrol - Bruge afstemninger fra en frit valgt politiker → på den måde kan de frame forandringen som værende resultat af et demokratisk mandat - *Angribe medierne* - Underminering af pressefrihed - Populistisk-drevede ledere har anfægtet kredibiliteten af uafhængige og mainstream medier gennem fjendtlig retorik - Forhindre mediernes evne til at fungere som 'check' ved at øge regeringens kontrol over offentlige medier og nyhedskanaler - Sørge for at lukke medier/journalister, der er i opposition til magten, og i stedet sørge for at medierne kontrolleres af regimets 'insidere' - *Underminere domstolenes uafhængighed* - Ved at få større indflydelse over domstolene, kan ledere bruge dem til at fjerne barrierer for deres magt og målrette deres modstandere - For at øge magten over domstolene forsøger ledere ofte at: - Ændre lederskabet - erstatte tidligere dommere med loyalister (kan bl.a. gøres ved at sænke pensionsalderen for dommere, så de gamle automatisk skal skiftes ud eller anklage dem for korruption) - Skabe organisatoriske forandringer, for at give den udøvende og lovgivende magt bedre overblik og autoritet over retsvæsenet - *Erodere civilsamfundet* - Når ledere begrænser eller forbyder civilsamfundet → forhindre at grupper kan bruge deres kapacitet til at holde regeringen accountable eller mobilisere opposition mod dem (så de dermed kan udvide kontrol) - Ofte gøres der brug af nationale sikkerhedsargumenter fx terror og ustabilitet - Ændre valgregler for at forlænge deres embedsperiode - Ledere der har offentlighedens støtte kan også være med til at ændre eller afskaffe term limits → stigende term limits (også i demokratier) - Man er gået fra at lave kup til at autokratisere i stedet Grundbog kap.13: The Rise of Populism and Its Impact on Democracy (18 s.) -- Mathilde ------------------------------------------------------------------------------------- Kernebegreber/Argumenter - **Populisme:** Populisme er en ideologi som opedeler samfundet i to homogene og antagonistiske grupper: *Det rene folk og den korrupte elite* - Man ser ned på eliten og søger at legitimere folket - populisme kan anses som en *tynd ideologi* som ikke har nogle komplekse argumenter og varierer på tværs af samfund - Derfor bruges populisme ofte i kombination med andre thick idelogies: nationalisme, socialisme og facisme - populismen karakteriseres også ved at politik bør være et udtryk for folkets generelle vilje (*general will of the people*) - det antages således at der eksisterer *én vilje hos folket*, som bør prioriteres over elitens præferencer - populisme siger hertil at politiske institutioner ikke er i stand til at udtrykke folkets egentlige ønske, og de advokerer derfor for en mere ren form for demokratisk governance. - Populisme er forskelligt fra elitisme, da det ikke handler om elitens ideer og forskelligt fra pluralisme, da pluralisme siger der ikke er homognitet i befolkningen, hvilket populisme gør. +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | | **Left-wing | **Right-wing | | | populism** | populism** | +=======================+=======================+=======================+ | **Level of | inkluderende | ekskluderende  | | inclusivity** | | | | | alle grupper i | fortaler for | | | samfundet skal høres, | politikker som | | | især | støtter in-gruppen på | | | minoritetsgrupper, de | bekostning og | | | fattige og de svage  | non-native groups | | | | såsom immigranter og | | | | etniske minoriteter | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | **definition of "the | definerer folket i | kulturel opfattelse | | people"** | klasser | af folket  | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | **mobiliserer støtte | ekspansiv økonomisk | outsiders | | gennem\...** | politik, flere social | portrætteres som | | | benefits | truende overfor den | | | | traditionelle kultur | | | fokuserer på issues | | | | som handler om | Man afviser | | | økonomisk ulighed, | forestillinger om | | | faldende social | lighed og social | | | mobilitet og | retfærdighed for | | | korruption | marginaliserede | | | | grupper.  | | | | | | | | taler også for | | | | beskyttelse af | | | | in-gruppens | | | | økonomiske | | | | rettigheder | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | **Eksempler** | Latinamerika  | National Front i | | | | Frankrig - Le Pen  | | | Hugo Chávez i | | | | Venezuela | DF i Danmark  | | | | | | | Juan Preón i | Swiss Peoples Party  | | | Arguentina | | | | | Ungarn  | | | | | | | | Progress party i | | | | Norge  | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ - **Populisme som en politisk strategi:** - Weyland (2001) def populisme: En politisk strategi hvorigennem politiske ledere søger og udøver regeringsmagt baseret på direkte, umedierede og uinstitutionaliseret støtte fra et stort antal af uorganiserede tilhængere. - 262 - **Populistiske lederes karakteristika:** - *Karisma:* skaber stærke forbindelser til deres tilhængere - *Portrættere dem selv som politiske outsidere*, selvom de ofte er en del af den økonomiske eller poltiske elite - f.eks. Trump - *Søger direkte forbindelser til folket*, førhen gennem radio og TV men nu især gennem sociale medier. - *Bruger følelsespræget og direkte sprog*, med korte og simple slogans som sigter mod folks mavefornemmelse. - *Søger simple løsninger til komplekse problemer* - det hele skal helst ikke være for komplekst. - *Advokerer for tranparens* - *går udenom partier og andre former for institutionelle medieringer* for at facilitere direkte og personlige bånd til vælgerne. - **Karakteristika ved populistiske supporters:** - utilfredse med måden demokratiet fungerer på - føler de er blevet left behind af systemet - søger lederskab, og gider ikke selv beskæftige sig for meget med politik - de er ikke så aktive - ældre mænd, lavt uddannede, mere religiøse samt medlemmer og den etniske majoritet. - Uddannelses betydning: Der findes indikationer på at lavere uddannede støtter mere populisme, en der findes også beviser for det modsatte - Alder: Der findes indikationer på at ældre og yngre er mere tilbøjelige til at støtte populisme - økonomi har ikke så meget at sige.. ihvertfald ikke ift. individuel indkomst, men måske lidt på makroniveau. - ofte er populistiske tilhængere enten små indehavere af virksomheder eller self-employed. - går ofte ind for straf af kriminalitet, restriktiv immigrationspolitik og begrænset EU medlemsskab. - De går mere op i kultur end økonomi. - **Populisme som godt for demokratiet:** - Taler for at folket skal have en stemme - Kan anses som en deltagende form for demokrati - **Populisme som dårligt for demokratier:** - Underminerer politiske institutioner - Underminerer poltiske partier - Populister afviser ideen om, at de etablerede eliteledte institutioner beskytter individuelle rettigheder og mener at de begrænser folkets frie vilje. - Underminerer domstole, den frie presse og det civile samfund - Man kan risikere at man ikke adlyder rule of law - Skaber polarisering - de skaber polarisering fordi de promoverer antogonisme mellem folket og eliten. - Skaber etniske opdelinger i samfundet - Bruger folkeafstemning til at forlænge embedsperioden - det siger lidt sig selv, hvorfor det ikke er så godt at en person bare får lov til at sidde længere på magten. ikke så demokratisk. - **Drivkræfter bag populisme** - *Økonomisk usikkerhed og stigende ulighed* - Der kom vindere og tabere af globaliseringen - Nogle folk følte derfor ikke at de politiske institutioner varetog deres interesser, og de gav populismen vind i sejlene - *Politiske partiers betydning falder* - politiske partier har fået faldende betydning, dels pga: faldende partitilhørsforhold, faldende forbindelse mellem individer og deres communities og faldende religiøs tilknytning. - *Udfordringer med værdier og identiteter* - folk har udvider deres interesser, så det ikke længere udelukkende handler om omfordeling og sociale klasser, men mere om etnisk diversitet, beskyttelse af minoriteters rettigheder, ytringhsfrihed, race og kønslighed samt beskyttelse af miljøet - dette har triggered et backlash for dem, som stadigvæk knytter sig til de mere traditionelle værdier. Disse vælgere ser de nye værdier som en trussel mod deres well-being. Diamond, Larry. 2021. Democratic regression in comparative perspective: scope, methods, and causes, Democratization, 28(1): 22-42, DOI: 10.1080/13510347.2020.1807517 (20 s.) -- Inés ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Hvad undersøges? - Søger at forklare, hvorfor der ses demokratisk tilbagegang i den tredjedemokratiseringsbølge. Kernebegreber/Argumenter?  - Tre indikatorer på den demokratiske tilbagegang iflg. Diamond: - Demokratiet stoppede med at udvide/sprede sig (stoppede i 2006) - Siden starten af 2006 begyndte friheden at gå tilbage i verden - Raten af demokratiske nedbrud (breakdown) har været accelerende - **Forklaringer på demokratisk recession:** - *Poltiske normer og institutioner:* - *Stærke normer om commitment til demokrati og villighed til kompromisser*, spiller en væsentlig rolle, når det kommer til at beskytte demokrati mod autoritære angreb - Den anden vigtige faktor er politiske institutioner: Hvorvidt systemer har *stærke institutionaliserede partier og særligt horisontal accountability* - En tredje faktor er *civilsamfundet* - NGO'er og massemedier er essentielle ift. *horisontal accountability* - Andre faktorer der skaber problemer for demokrati: *Svag rule of law (*og dermed risiko for korruption) og *mindre transparens* - *Political craft (aktøren)* - Han skelner mellem tre typer af politiske ledere i et demokrati: - Dem der respekterer politiske normer og ikke har tænkt sig at fucke med dem - Dem der mangler stærkt commitment til demokrati, men som alligevel ikke har balls til at gå fuld autokrat på den - Dem der både har ambition og evnerne til at nedpille demokrati - Jo svagere demokratiske institutioner og andre samfundsmæssige og eksterne begrænsninger, jo mindre lederskabs skills er der brug for til opgaven - Skills som populistiske autokrater kan have: - Evne til at generere/manipulere frygt ved de etablerede eliter og outsidere → populistiske ledere gør ofte dette gennem karisma (appellerer til følelser, særligt frygt og vrede) - Strategi og evne til at nedpille demokratiske institutioner → hvis begrænsningerne i det konstitutionelle system og civilsamfundet er svage, jo nemmere er det at fjerne institutionerne - Autokratens 12-step program: - *De tidlige steps*: Svække checks of power på lederen fx anklage medier for fake news, domstolene beskyldes for elitisme og lign. - *De næste og dybere steps:* Angriber grundlaget af den "dybe stat", herunder civil service, sikkerhedsapparatet og lign. Anklager dem for at være illoyale og øger kontrol af medier, virksomheder mf. - *De sidste steps:* Fokus på uafhængige civile foreninger, tænketank, universiteter, menneskerettighedsorganisationer, kunstnere og lign. De stigmatiseres og anklages for at være arrogante og selviske eliter, der har snydt "folket" → nogle bliver måske dømt, så de andre forstår budskabet - *Til sidst:* Det ledende parti vil udvide sin kontrol over den elektorale administration og tilpasse reglerne, så der ikke sker "fejl" (dvs. andet parti vinder) på vej mod genvalg - International kontekst - USA invaderede Irak → demokratipromovering blev set som naivt og forbundet med magt - Under Obama administrationen kom der et mere pessimistisk syn på demokrati-promovering → skal ses i lyset af følgerne efter 9/11 (groft sagt ville USA gerne lave et trade-off mellem demokrati mod sikkerhedssamarbejde i den globale krig mod terror) - Globale socioøkonomiske trends - Disse trends kan have implikationer for demokrati: - Stigning af internet, sociale medier, og digital teknologi - Skifte mod teknologi/vidensbaseret produktion som kilde til rigdom (ulighed) - Acceleration af globaliseringen: Immigration + økonomisk usikkerhed - Neoliberal revolution i økonomisk policy -- fokus på deregulering - Generelt har de ovenstående faktorer ført til social konflikt, hvilket har ført til stigning i populisme og fremmedfjendske politikker samt autoritære undertoner/tendenser - Har lidt gjort at almindelige mennesker i små landlige områder har følt sig truet og marginaliseret (faldende status og økonomi) → følt mangel på kontrol (fx i form af EU og immigration som følge af andre kulturer) - Rusland og Kina - Rusland og Kina har skadet de hegemoniske liberale værdier og institutioner - Ruslands primære sharp power instrument har været asymmetrisk krigsførelse og at yde bistand til højrefløjspopulistiske europæiske partier (bl.a. i forbindelse med Brexit kampagnen i 2016) - Fordi Kina er en dominerende kilde til finansiering af motorveje, broer, stadioner og andre store projekter, så har det været med til at fortrænge vestlig indflydelse og promoveret idéen om en mere funktionel governance model - Deres magt får ikke nødvendigvis lande til at blive inspireret/se op til dem, men det er en form for magt med stort potentiale Metode? - Kigger på noget data og kommer med nogle forklaringer baseret på anden forskning så vidt jeg forstår? Jee, Haemin, Hans Lueders & Rachel Myrick. 2022. Towards a unified approach to research on democratic backsliding, Democratization, 29(4): 754-767, DOI: 10.1080/13510347.2021.2010709 (14 s.) -- Mathilde ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Hvad undersøges? - Artiklen undersøger hvordan man måler democratic backsliding, og argumenterer i den forbindelse for, at man skal være mere eksplicit i sit valg når man måler. Kernebegreber/Argumenter? - De argumenterer for, at grunden til dette er at folk måler democratic backsliding meget forskelligt, hvilket især bunder i at folk har forskellige konceptualiseringer af demokrati -- 755 - Man kan løse problemet, hvilket kan deles op i 3 dele: - *[1: Stil spørgsmål i forbindelse med målingen af democratic backsliding: ]* - **Valg af indikator for demokrati?** - Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, kvadratisk, krydsogtværs Automatisk genereret beskrivelse - **Størrelsen på forandringen** - Ulempen ved at se på små ændringer: det bliver svært at adskille backsliding fra normal push and pull i demokratisk politik. - Ulempen ved kun at se på store ændringer: kan gøre folk blinde overfor inkrementelle fald i demokrati, hvilket over tid kan have store effekter. - **Definition af tidshorisonten, hvor backsliding sker** - at kigge over for lange intervaller kan gøre det svært at sige, hvornår backsliding rent faktisk er sket. -  - **2: Definition af demokrati:** - Den valgte definition her tager udgangspunkt i *freedom* - Det bliver pointeret, at der er 3 sider af *demokrati som freedom* (det er den definition de går ud fra), og at demokratisk governance handler om at opnå disse 3 typer af freedom: - *freedom of choice:* Demokrati tillader birgere at bestemme deres præferencer og repræsentanter - *freedom from tyranny*: Demokratiets institutionelle safeguards beskytter mod mojoritetens eller oligarkernes tyranni. - *equality in freedom*: Alle borgere og grupper har samme krav på disse friheder. - Et billede, der indeholder tekst, cirkel, diagram, skærmbillede Automatisk genereret beskrivelse - **Demokratisk backsliding defineres her derfor som:** *Ehver type af ændring i det politiske samfunds formelle eller uformelle regler, som reducerer samfundets evne til at garantere freedom of choice, freedom of tyranny eller equality in freedom for borgere eller grupper af borgere.* - **Backsliding på elect-**fronten (Schumpeter og Dahls definition af demokrati): - Når man systematisk underminerer frie, fair og contested valg. - **Backsliding på constrain-fronten**: handlinger der forhindrer givernment branches i at begrænse hinanden eller mindske samfundets evne til at ansvarligholde politikere. - **Backsliding på equality in freedom fronten**: i hvilken grad demokratiske institutioner tillader politiske repræsentanter at implementere deres beslutninger effektivt på tværs af landet. Her er to dimensioner i spil: - Demokrati kræver at elected officials har *the effective power to govern* - Demokrati kræver en delt forståelse af fakta blandt borgere og repræsentanter. - Disse to dimensioner reflekterer den samme ide: når regeringen mangler den effektive magt til at regere, så kan ikke engang frie, fair og omdiskuterede valg og veldefinerede begrænsninger ikke engang sikre frihed for alle borgere. -  **Sato, Yuko & Moisés Arce. 2022. Resistance to populisme, Democratization 29(6): 1137-1156 (18 s.) -- Inés** Hvad undersøges? - Undersøger modstand mod populisme, særligt hvordan der kan observeres populisme når lederen er kommet til magten. Kernebegreber/Argumenter? - I artiklen fokuseres på de de sociale konsekvenser ved populisme, ved at se på forholdet mellem populisme og mobilisering - De argumenterer for at populistiske ledere fremkalder mobilisering mod dem af to grunde: - 1\. Populistiske ledere promoverer en politisk retorik, der er ekskluderende - ude-grupper mobiliserer for at beskytte deres interesser - 2\. Populistiske ledere laver politik og reformer, der underminerer demokrati - oppositionsgrupper mobiliserer også for at forsvare eksisterende demokratiske normer - Mobiliseringerne kan ses som modstand til populisme - **Populisme defineres som:** Et sæt af idéer der adskiller politik og samfund som en kamp mellem "folket" og "the power block" - Hvilke faktorer har ført til stigningen af populisme? - **Demand-side argument:** Social utilfredshed og fokus på ændrede præferencer blandt vælgere fx som følge af markedspolitikker - **Supply-side argument:** Fokus på transformation af politiske aktører og partier fx at mainstream partier er gået i retning af en markedsmodel → ført til deficit of political representation - Denne artikel fokuserer på **ikke-elektoral deltagelse** (mange tidligere har set på elektorale turnouts blandt vælgere og politiske modstandere) - Deres hypoteser: - **H1***: The populist rhetoric used by the government increases the level of pro-democratic protests.* - Fordi populistiske ledere generelt er eskluderende, vil de undertrykke de civile samfundsgrupper, der er imod deres egne støttetende bevægelser → eksluderende retorik og praksis accelerer en linje mellem pro-governmenet og anti-government = grobund for mobilisering. - **H2**: *The populist rhetoric combined with the rejection of democratic norms by the government increases the level of pro-democratic protests.* - Populistiske lederes angriber demokratiske normer, fordi de står i vejen for deres idealiserede vision af et bedre samfund - Lover en reformering af det demokratiske regime gennem forfatningen → reformerne vil typisk begrænse horisontal accountability Metode? - Cross-national time series data fra 18 latinamerikanske lande mellem 1990-2018 - Afhængighed variabel: Protest - Primære uafhængige variable fokuserer på forskellige dimensioner af populisme, der er mere/mindre befordrende til mobilisering - En række kontroller også Resultater? - De finder at populistisk retorik fører til højere mobiliseringsniveauer, men kun når det er kombineret med afvisningen af demokratiske normer af regeringer (det de måler som illiberalism) **Berlucchi, Antonio & Marisa Kellam. 2023. Who's to blame for democratic backsliding: populists, presidents or dominant executives? Democratization 30(5): 815.835 (21 s.) -- Mathilde** ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Hvad undersøges? - Artiklen undersøger om populisme, præsidenter fremfor prime ministers og supermajorities kan siges at være skyld i democratic backsliding Kernebegreber/Argumenter? - **Democratic backsliding** defineres her som: en statsledet svækkelse eller eliminering af en af de politiske institutioner, som opretholder det eksisterende demokrati - 816 - **Populisme som årsag til backsliding:** - **H1:** *Når alt andet holdes konstant, så vil der være* *mere democratic backsliding under populistiske executives embedsperiode end under ikke-populistiske executives embedsperiode* - **Forklaring:** der findes både anti-pluralistiske og illiberale elementer i populisme. Populister opstiller et imaginert samfund hvor man stiller det rene folk op mod alle andre. Både eliten og minoritetsgrupper - - **Præsident fremfor statsminister som årsdag til backsliding:** - **H2:** *Når alt andet holdes konstant, så vil der være mere demokratisk backsliding, når en præsident sidder på magten end når en statsminister sidder på magten* - **Forklaring:** Præsidenten former mere systemet så det virker personligt for dem end en statsminister gør og De præsidenitale systemer er der større sandsynslighed for at en outsider kan vinde valget (f.eks. Trump). - **Supermajorities aom årsag til backsliding:** - H3: Når alt andet holdes konstant, så vil der være mere democratic backsliding når executive er dominerende i en embedsperiode (supermajority) end når de ikke er - Forklaring: der argumenters for at det at have et stort flertal mindsker den horisontale accountability. Når man har flertal, kan man ændre spillereglerne, f.eks. ændre grundloven eller valgreglerne (Orban) Metode: - Inkluderer lade som mindst har haft ti demokratiske år siden 1970. - **Fald i liberalt demokrati/democratic backsliding**: Liberal Democracy index (LDI) - De vil gerne måle hvor meget democratic backsliding der sker som en procentdel af LDI - **Supermajority:** Måles som der hvor et parti har ⅔ af flertallet (66,67%) - **Præsident:** lande med presidential og parlamentary-prsidential stystemer - **Populist executives:** Måles på baggrund af populism index - måler anti-elitism og people-centrism. - 0-1 og populister er alle som scorerer over 0,5. Resultater: - Populister har en signifikant effekt på liberalt demokrati og det gælder for alle populist mål - At have en præsident fremfor en statsminister har ikke nogen signifikant effekt på demokratiet - At have flertal kommer an på hvilken type af populsime - Resultaterne indikerer samlet set at populisme (uanset hvordan det identiifceres) har en stor påvirkning på demorkati uanset ledeens statsus som præsident eller statsminister og uanset om der er supermajority eller ej - Så hvis det er en populistisk præsident med supermajority, så er vi fucked. Godt skema til artiklerne: +-----------------------------------+-----------------------------------+ | ***Jee et al.*** | Laver en teoretisk ramme for, | | | hvordan man kan undersøge | | | demokratisk tilbagegang:  | | | | | | - *Elect*: Handler meget om | | | valghandlingen. Følger | | | freedom of choice (fra deres | | | definition) | | | | | | - *Constrain*: Freedom of | | | tyranny (jf. deres | | | definition)  | | | | | | - Intra-governmental: Er | | | der checks and balances? | | | Horizontal | | | accountability  | | | | | | | | | | | | - Extra-governmental: | | | Medier, NGO'er, EU  | | | | | | - *Enable*: Equality of freedom | | | (jf. deres definition) | | | | | | - Power to govern: | | | | | | - Disproportional magt  | | | | | | | | | | | | - Autokratisk enklaver | | | (oligarkier) | | | | | | | | | | | | - Shared understanding of | | | facts:  | | | | | | - Misinformation, | | | polariseret | | | befolkning | | | | | | | | | | | | - | +===================================+===================================+ | ***Diamond*** | Tredje bølge → strukturelt | | | forhold | | | | | | Mange faktorer:  | | | | | | - Lederen  | | | | | | - International kontekst - væk | | | fra unipol  | | | | | | - Kina og Rusland  | | | | | | - Angreb på normer og | | | institutioner  | | | | | | - Nye globale socio-økonomiske | | | trends (hører måske lidt ind | | | under den internationale | | | kontekst)  | | | | | | - Konsekvenser ved | | | neoliberalismen: | | | Digitalisering, folk der | | | bliver at af, ulighed | | | (guf for en populist)  | +-----------------------------------+-----------------------------------+ | ***Grundbog*** | Kommer ind på nogle | | | advarselslamper, der indikerer | | | backsliding:  | | | | | | - Frame offentlig støtte  | | | | | | - Angribe medier  | | | | | | - Underminere retsstaten  | | | | | | - Erodere civilsamfundet  | | | | | | - Ændring af elektorale regler  | +-----------------------------------+-----------------------------------+ 3: Nar magthaverne styrer -- hvordan fastholdes magten? (90 s.) =============================================================== Grundbog kap. 6: The Durability of Autocracy (21 s.) -- Inés ------------------------------------------------------------ Hovedargumenter/begreber - Autokrate rbenytter sig særligt af tre kredse når de leder: - **Eliten** - Kan både være individer fra autokratens inner circle, regeringen og sikkerhedsservices - Stærk og sammenhængende elite kan bedre modstå pres nedefra og er mindre tilbøjelig til at kollapse som følge af interne uenigheder - **Oppositionen** - Oppositionen kan true autokratiet hvis de lige præcis får nok styrke/ressourcer til at udkonkurrere det siddende regime → sker dette vil det siddende regime nogle gange give nogle flere friheder til borgerne, for at vifte oppositionen potentielle anklager fra sig - Den åbning kan nogle gange give oppositionen momentum dog - Kan også skabe dødvande hvis de hver især får cirka lige meget magt → kompetitive valg kan være nødvendigt så - Problem: Kan true autokratiets hold om magten - For at undgå ovenstående risici, forsøger autoritære regimer altid at have overhånden relativt til oppositionen - **Folket** - Fundamentet for autokratiers offentlige støtte refereres ofte til som en '*social contract*' → implicit aftale mellem samfundets medlemmer og regimet - Borgerne får nogle sociale fordele mod at de så overholder regimets retning - Offentlig støtte er fedt for autokratier, fordi det bliver svært for oppositioner at afsætte et regime, der er populært - uanset hvordan det så foregår - **Autoritære taktikker til at fastholde magten:** - **Del og hersk**: man opdeler folk er hersker, så de ikke rotter sig sammen mod en - **Elite rotation:** Jævnlig udskiftning i eliten, så de ikke få en personlig støttebase men er afhængig af lederen for at få magt - **Forfremmelser baseret på loyalitet og ikke kompetencer**: Særligt udbredt i personalistiske regimer - **Have fokus på sikkerhedstrusler:** man bruger disse trusler til at retfædiggøre undertrykkende tiltag. - **Purges**: Removal of elite members through violent means, including execution, imprisonment, or exile -- sender et klart signal -\> man gider ikke være den næste - **Autokratiske overlevelsesstrategier:** - **Undertrykkelse (repression):** - Virker fordi det kan eliminere trusler fra de største oppositioner - Virker også fordi det øger omkostningen ved at gå mod regimet - Virker også fordi det reducerer anti-regime aktivitet → gør kollektiv handling sværere - Omkostninger ved at bruge repression: skaber utilfredshed og mindre politisk legitimitet. Man kan også skabe uroligheder og styrke oppositionen. Det er hele tiden en balance mellem at undertrykke nok, men også ikke at give militæret for meget magt så de nakker en. - **Co-optation:** - Omhandler regimets efforts til at fremkalde loyalitet ved at sætte strategisk relevante aktører eller grupper ind i regimets elite. - Det giver fordele i form af betalinger, magtpositioner, indflydelse → faktorer som giver individer interesse i at diktatoren overlever - **Valg:** - Valg er med til at signalere regimets styrke ved at skubbe rivalerne væk - Selvom valgene ofte ikke er kompetitive, så bruger der ofte mange ressourcer på valgkampagner og lign. → dog en hårfin balance, fordi det også kan backfire og skabe protest - Valg bruges også til at booste offentlig støtte fx ved at manipulere økonomien **for at vinde stemmer, bruge flere penge på sociale ydelser og lign.** - **Partier og legislatures** - Politiske partier er med til at mobilisere støtte til regimet og sprede regimets ideologi → giver fordele til borgere i landsbyer og kan på den måde få støtte - Bruger også partier til at vinde valg → netværkene kan mobilisere vælgerstøtte - "an instrument by which the dictatorship can penetrate and control the society" - Autoritære partier giver også partier og lovgivende forsamlinger et institutionelt forum, der stabiliserer diktator-elite forholdet (grundet regulære interaktioner mellem ledere og the inner circle) → hjælper også på intra-elite konflikter (reducerer risiko for kup) - **Andre ting der kan påvirke stabilteten i autokratiet:** - **Regimetype** - Militære regimer holder oftest kortere tid end de andre typer, men når de kollapser, så er det den type autokrati, der har størst sandsynlighed for at demokratisere → 60% demokratiserer - Et-parti-systemer: Partieliterne er klar over at de har det bedst når de er på magten, og derfor har man incentiv til at løse policy forskelle og konkurrence frem for at gå efter lederpositioner - Personalistiske regimer: Mindre levetid end etpartisystemer, fordi de er mere sårbare for kollaps efter lederens afgang. Den type der er mest afhængig af patronage → økonomiske kriser er derfor noget rigtig lort - Monarki: Nogle mener at den legitimitet monarkier ofte har, gør dem mere modstandsdygtige (og fordi fundamentet er forankret i borgerne og de dermed er mere loyale). Strukturen kan dertil siges at forlænge deres levetid. - **Statskapacitet** - **Definition:** "State's ability to, 'penetrate society, regulate social-societal relations, extract resources, and appropriate or use resources in determined ways" (Migdal 1988). - Man er enige om at en stærk stat er bedre til at opretholde autokrati → forlænger levetid (også centralt for demokratiske levetid og udvikling, hvis det skulle gå den vej) - Af typer af statskapacitet findes der: Undertrykkelse, co-optation, tilgå og kontrollere økonomiske ressourcer og registrere sine borgere/info om dem. - **Ressourcerigdom** - De kan bare købe politisk support og behøveri kke beskatte deres borgere → af denne grund har borgerne ikke rigtig incentiv til at efterspørge alt muligt fra regimet (mindsker demokratisk pres). - **Revolutionære regimer** - Revolutionære regimer kommer som følge af ideologiske og voldelige massemobiliseringer og efterfølges ofte af signifikant transformation af staten og de sociale strukturer. - Der er altså sket en revolution (ovenstående), som har transformeret regimet. - Har stærke og sammenhængende politiske partier, der skaber fundamentet for langvarig ledelse - Revolutionære ledere har ofte meget legitimitet, som de kan bruge til at komme gennem kriser - Kan drage fordel af deres sikkerhedsservices og er ret immune over for kup → sikkerhedsservices består ofte af officerer der også deltog i den revolutionære periode og som derfor støtter ideologien Gerschewski, Johannes. 2013. The three pillars of stability: legitimation, repression, and co-optation in autocratic regimes, Democratization, 20:1, 13-38 (26 s.) -- Mathilde ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Hvad undersøges? - Artiklen undersøger hvorfor nogle autokratier forbliver stabile, mens andre kollapser. - Forfatteren mener at det skal forklares gennem 3 pillars of stability: Legimitering, undertrykkelse og co-optation. Hvilke argumenter? ***[Koncepterne: Legitimering, undertrykkelse og co-optation]*** **Legitimering** - **Legitimering defineres som:** Processen i form af at opnå støtte, baseret på den weberianske tradition "legitimacy beleif" - Legitimering søger at garantere aktiv consent, overensstemmelse med regler, passiv adlydighed eller mere tolerance med befolkningen. - Der findes to typer af legitimitet: - **Specific support:** Defineres som quid-pro-quo for opfyldelse af demands. Vurderes ofte på baggrund af økonomisk performance ift. at regimet har gjort et fyldestgørende stykke arbejde. - **måles gennem:** økonomisk performance - **Diffuse support:** Defineres som hvad regimet rent faktisk er eller repræsenterer. Dette skal ses mere langsigtet og generel. Kan være på baggrund af politisk ideogologi, religion, natinalisme eller andre ting. - **måles gennem:** Sværere at måle: ofte survey data om folks holdninger. Ofte kan disse informationer i autokratier enten være unreliable eller ikke eksisterende. - **Kan også måles gennem:** Antallet og intensiteten af offentlige protester -\> jo flere protester, jo mindre legitimt. - Kvalitative metoder og indholdsanalyse nævnes også **Undertrykkelse** - **Undertrykkelse defineres som:** Faktisk eller truende brug af fysiske sanktioner mod et individ eller en organisation inden for statens terriotorrielle rammer, med det formål at pådutte målet en omkostning samt at afskrække med bestemte aktiviteter. - Her skelnes mellem high-intensity og low-intensity undertrykkelse: - **high-intensity:** Defineres som synlige handlinger rettet mod velbekendte individer såsom oppositionens ledere, et større antal af folk, eller store oppositionsorganisationer. - **Konkrete midler:** voldelig undertrykkelse af massedemonstrationer, voldelige kampagner mod partier, eller forsøg på at myrde oppostitionens ledere. - **Lower-intensity**: Sigter mod mindre vigtige grupper, er mindre synligt og er ofte mere snedig/subtil. - **Konkrete midler:** brug af formelle eller uformelle overvågningsapperater, fysisk harrasment eller inditmidation af lav intensitet, nægter bestemte jobmuligheder eller uddannelser, begrænser forsamlingsfrihed. **Co-optation** - **Co-optation** defineres som kapaciteten til at binde strategisk relevante aktører (eller en gruppe af aktører) til regimets elite. - Co-optation bliver nødt til at blive udøvet sådan, så aktøren bliver overbevist om ikke at udøve sin magt til at stå i vejen (obstruct) og istedet bruge siune ressourcer så det passer med elitens behov. - Co-optation kan karakteriseres som inkluderende, da man ønsker at skabe sammenhængskraft i den politiske elite - Patronage, klientelisme og korruption er de mest benyttede instrumenter til co-optation - Co-optation er svært at måle i virkeligheden, Gandhi og Przeworski har foreslået en måde som jeg synes lyder lidt kompliceret. - **Den stabiliserende process** - **stabilisering referer i denne sammenhæng til en process, mens stabilitet refererer til status quo.** - **Der arugmenteres for at det er vigtigt at have fokus på 3 processer, som finder sted i og imellem blokkene, når man skal forklare stabiliseringsprocessen:** - ***Eksogene forstærkniningsprocesser*** som er drevet af tilgængeligheden af outside power og regimets materielle ressourcer, men finder sted inde i blokkene - ***Selvforstærkende processer*** imellem blokkene, som leder til path dependency - ***Gensidig forstærkningsprocesser*** og opstandelsen af komplimentære fordele mellem blokkene. Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, diagram, Font/skrifttype Automatisk genereret beskrivelse - **Ud fra 1. proces,** så har legitimering, undertrykkelsen og co-optation ingen indbyggede selforstærkende mekanismer, og har derimod behov for en konstant ekstern drivkræft, som holder det igang. Derfor er de mere sårbaere og afhængige af tilgængelige eksterne ressourcer. - **Ud fra 2. proces** taler man om en path-dependent forklaring.Her siger man at så snart en institution at sat på sin sti, så er det svært at få den over på en anden en igen.  - der kan i den forbindelse argumenteres for at legitimering reproducerer sig selv forid aktører føler at der er moralsk retfærdigt eller bare passende. - En anden årsag til at de er selvforstærkende er at en marginale omkostning er lavere end den marginale benefit, og derfor vil man fortsætte ned af den sti. - **Hvordan kan man se, om der er tale om eksogene kræfter eller selvforstærkende kræfter? ** - Man kan se increasing returns og derfor selvforstærkende proces når der observeres det følgende:  - ***Høje fastsatte eller set-up costs*** hvor omkostningen blivere højere og højere og at investere i noget andet derfor bliver mere omkostningsfuldt (så vidt jeg forstår) - ***Læring og koordinationseffekter***, så når man får mere viden om noget så skal man bruge mindre ressourcer på det, mens belønningen udelukkende vokser.  - ***Skabelsen af adaptive forventninger***, hvor man agerer på en forventet måde og på den måde former outcome til at ende sådan (forstår ikke rigtig) - ***Netværkseffekter***, referer til de fordele ved en netværksgode som øger antallet af netvlrker med mange connections, hver gang 1 person kommer ind i netværket. f.eks. når 1 person får en telefon kommer der 14 nye forbindelser til netværket, personen kan ringe til. (??) - **3. process: gensidig forstærkning og komplementering mellem blokkene: ** - Når man snakker om blokkene som værende komplimenterende så er det fordi der er kongurens og en co-funkction mellem institutionerne som tilsammen skaber "a whole"  - der argumenteres hertil for gensidig forstærkning mellem blokkene, hvilket betyder at eksistensen af 1 blok provokerer fremkomsten af den anden blok, hvilket styrker den første igen osv.  - hvordan det fungerer kan illustreres gennem denne her figur:   - Der kan argumenteres for at der findes to stabile former: - ***"over-politicization configuration":*** høj diffuse support, høj blød og hård repression og formel co-optation - *"**de-politicization configuration":*** Høj grad af performance,blødere former for undertrykkelse, co-optation gennem uformelle kanaler gennem patronage og klientelistiske netværker von Soest, Christian & Julia Grauvogel. 2017. Identity, procedures, and performance: how authoritarian regimes legitimize their rule, Contemporary Politics, 23:3, 287-305 (19 s.) -- Inés ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Hvad undersøges? - Analyserer hvordan autoritære regimer opnår legitimitet baseret på ledende landeeksperter fra 98 stater i perioden 1991-2010. Hvilke argumenter? - De argumenterer for at antagelsen om at autokrater bare mangler procedurebaseret legitimitet kan oversimplificeres ift. elektorale autokratier - De fokuserer på regimers krav til legitimitet i de enkelte lande - Fokus på legitimitet som strategien de bruger for at søge legitimitet frem for legitimitet i sig selv - Legitimitet refererer her til processen i at opnå støtte - Legitimitet i sig selv kan ifølge Lipset forstås som "the capacity of a political system to engender an maintain the belief that existing political institutions are the most appropriate or proper ones for the society" - I artiklen her analyserer de mere de forskellige grundlag hvorpå forskellige regimer søger legitimitet → fokus på supply-side - Skelner mellem instrumentel manipulation for at sikre politisk magt og mellem generelle overbevisning blandt den politiske elite - De differentierer mellem seks dimensioner hvorpå autoritære legitimitetsstrategier kan hvile på - Ifølge Easton kan legitimitets claims være output og identitetsbaserede - ***Output*** bliver her kaldt *performance-based* → producere socioøkonomiske goder/sikkerhed for sine borgere - ***Identitetsbaserede*** har flere dimensioner → *grundlæggende myter, ideologi og personalisme* - **[De 6 claims til leigitmitet: ]** - ***Foundational myth***: Der opstår en fortælling på baggrund af en revolution eller lignende, som kan give aktører legitimitet til bestemte handlinger/måder at drive samfundet på - ***Ideology:*** Kan bruges til at retfærdiggøre en bestemt politisk orden, da ideologi understreger et beleif-system, som skaber en kollektiv identitet, og derigennem en bestemt samfundsorden. - ***Personalisme:*** Der kan anses som værende to aspekter af personalisme: Weber Referer til *karismatisk autoritet som kilde til legitimitet* → ofte portrætterer de sig som *valgt "from above*" for at fuldføre en bestemt mission. Der kan også snakkes om en *diskursiv mekanisme* → fokus på lederens centralitet til bestemte achievements fx nationens sammenhæng, stabilitet. - ***Procedures:*** Dækker over procedurer der skaber legitimitet fx. valg, overdragelse af magt samt implementering af politikker. - ***Performance:*** Bygger på Eastons-support koncept -\> regimet opnår legitimitet ved at opfylde borgernes behov såsom velfærd, sikkerhed, uddannelse mv. men også territorial integritet - ***International engagement:*** I hvilken grad regimet refererer til sin internationale rolle for at legitimere dens ledelse indenrigsk. Behovet for at forsvare landet mod en ekstern fjende kan også bruges som en claim til indenrigsk legitimitet - Da autoritære regmer er meget forskellige forventes det at forskellige typer af autokrati vil variere ift. Deres claims to legitimacy. - Særligt vigtigt er forskellen mellem lukkede og elektorale autokratier - Bruger derfor geddes, Wright og Frantz\'s differentiering mellem personalistiske, militære og partiregimer. - **Deres første forventning*:*** *Elektorale autokratier vil fokusere mere på procedural claim to legitimacy end de lukkede autokratier.* - Overordnet: Hegemoniske autokratier, kompetitive autokratier og elektorale demokratier ses alle som ikke-fuldt-demokratiske, men de varierer ift. kvaliteten af den elektorale proces → og dette vil systematisk påvirke deres claims til legitimitet - **Leder til deres anden forventning:** Kompetitive autoritære regimer og elektorale demokratier vil have stærkere procedurale legitimitets claims end hegemoniske autokratiske regimer. - Lukkede autokratier derimod forsøger at lukke helt af for oppositionen og lederen er ikke valgt gennem nationale valg → har implikationer for legitimitets claim, og den procedurale vil nok være mindre central for denne type regime. - **Leder til deres tredje forventning:** Lukkede autokratier afhænger mere af identitetsbaserede claims end andre typer af ikke-demokratiske regimer - Fælles for alle politiske systemer, men særligt autokratiske, er behovet for output-legitimitet (velfærd bl.a.) - **Leder til deres fjerde forventning:** Performance-based claims to legitimacy vil være vigtigt i alle autoritære regimer Metode? - I denne undersøgelse har de kontaktet omkring 800 ledende landeeksperter ud fra: - Deres publication record - Lokale ekspertise - Tidligere arbejde for højkvalitets lande-baserede indekser fx BTI - 276 surveys blev lavet i i al t98 lande → svarprocent = 34 (hvilket er meget normalt for ekspertsurveys) - Differentierer mellem fire grupper af ikke-demokratiske regimer ud fra deres åbenhed og niveauet af elektoral konkurrence: - Lukkede autokratier, hegemoniske autokratier, kompetitive autokratier, elektorale demokratier og de måles ud fra følgende kriterier: - Et billede, der indeholder tekst, skærmbillede, Font/skrifttype, linje/række Automatisk genereret beskrivelse Resultater? -  - Fokus på procedure-baseret legitimitetsstrategi er generelt stærkere i elektorale autokratier end lukkede autokratier → **støtter deres første forventning** - Kompetitive autoritære regimer er kendetegnet ved et større fokus på procedural claims til legitimitet end hegemoniske autokratier → **støtter deres anden forventning** - Fordi hegemoniske autokratier er bevidste om faldgruberne ved at bruge den procedurebaserede strategi, er de mere forsigtige med at gøre det end de kompetitive - **Mod deres forventning** bruger elektorale demokratier ikke lige så stor brug af procedurebaseret legitimitetsstrategi som elektorale autokratier (kan skyldes de egentlig ikke behøver bevise noget i modsætning til de elektorale autokratier) - Lukkede autokratier fokuserer meget på identitetsbaserede claims til legitimitet → **støtter deres tredje forventning** - Performance-based legitimitetsstrategier ser ud til at være vigtige på tværs af alle autokratiske regimer → **støtter deres fjerde forventning** Konklusion? - Lukkede autokratier → særligt fokus på identitetsbaserede legitimitetsstrategier (ideologi, myter, personalisme) - Elektorale autokratier → her er det særligt den procedurebaserede strategi der er relevant - RLES bekræfter idéen om at institutioner og særligt valg, er mere end bare window-dressing for autoritære regimer → det er ikke kun en måde at få co-optation, men også en måde autoritære regimer kan bruge til at søge legitimitet - Alle autokratier → performance-baserede legitimitetsstrategi vigtig Olson, Mancur (1993) Dictatorship, Democracy, and Development, American Political Science Review, 87(3), 567-576 (10 s.) -- Mathilde ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Hvad undersøges? - Artiklen undersøger hvordan autokratier opstår og fungerer ud fra et rationelt og egennyttemaksimerende perspektiv. Hertil hvorfor nogle autokratier bliver til demokratier mv. Hvilke argumenter? - Der argumenteres som det første for, at intet samfund kan virke tilfredsstillende, hvis det ikke har en fredfyldt orden og offentlige goder til borgerne. - Der argumenteres i denne forbindelse for, at dette er nemmere at opnå i små grupper, fordi der er færre mennesker der skal blive enige, og man som individ vil få mere ud af samarbejdet, når der ikke er så mange som skal dele udbyttet. - Det er derfor sværere at opnå i store samfund, da der er flere der skal blive enige om man er flere om at dele de offentlige goder, som produceres. Og det er ikke meget man får ift. hvor meget arbejde man lægger i det. **"Stationary bandits"** - Der spørges som det første til, hvordan de fleste samfund har undgået anarki. - Svaret på dette skal ifølge Olson findes i "stationary bandits" som er banditter der plyndrer, men istedet for at plyndre som de plejer har de fundet ud af, at det er meget smartere at slå sig ned og beskatte folk i stedet. - banditten (autokraten) vil kun tage noget af skatten til sig selv, fordi han har fundet ud af at han kan blive ved med det, hvis han giver borgerne incitament til at genere mere indkomst som han kan beskatte. - Hvis banditten stæjler kontinuerligt det samme, så ved borgerne hvad de kan forvente at stå tilbage med, hvilket er en del mere forudsigeligt end hvis random banditter bare plyndrer en engang imellem. **Monopol** - Autokraten har et incitament til at drive et monopol (ligesom i mikro), hvor han producerer hvad der efterspørges, men tager rigtig meget mere for det end han skal, fordi han er den eneste udbyder. - Autokraten skal tage, så borgerne lige præcis stadigvæk har nok incitament til at producere, for at det hele ikke falder til jorden. Når borgeren ikke kan hente mere profit vil vedkommende ikke gide at producere over det punkt (så vidt jeg forstår). **Output i demo vs. auto** - så vidt jeg forstår er pointen, at i et demokrati ville majoriteten maksimere sin total revenue ved at have en lavere skat end hvis man havde et autokrati. I et autokrati ville man vælge at have en højere revenue. Long-term investsments - En autokrat vil få mest mulig revenue hvis han investerer longterm. - Derfor skal han overbevise borgerne om, at deres investeringer/penge er sikre, da de ellers vil investere mindre hvis de ikke er sikre på at deres penge er sikre - Der er derfor en fordel for autokraten, hvis man kan sige hvem efterfølgeren er efter en selv på den lange bane, da det gør det mindre usikkert at investere for borgerne. Beskyttelse af individers rettigheder - Det diskuteres, hvordan individerne kan være sikre på, at long-term social contracts bliver overholdt? - De har både brug for beskyttelse af deres egendele, men også behov for beskyttelse fra selve regeringen. - Oftest er det demorkatier der er i stand til dette i form af ytringsfrihed, ejendomsret, sikring af kontrakter, rule of law, uafhængige domstole, respekt for lov og indiviudelle rettigheder osv. - Demokratier har størst økonomisk udviling mv., fordi individer føler sig sikre nok til at investere long-term i samfundet. **Fra autokrati til demokrati** - Der stilles spørgsmålstegn til, hvornår det kan være, at der opstår demokratier ud af autokratier. - En teori foreslår at det er fraværet af de betingelser, som gør at et autokrati opstår. - demokati kan opstå når "accidents of history" sker, som efterlader en balance of power, sådan, så det er umuligt for én leder at overtage det hele. - Dog kan det ske at bare fordi autokraten ikke kan bestemme over alt landet, så kan flere autokrater dele sig op og herske over mindre dele - Dette skal ikke være muligt - magten skal være så spredt at autokratierne ikke kan regere over det. - Hvis dette er tilfældet vil den bedste løsning for lederne være at dele magten. - At have en fredelig orden og lave offentlige goder til folket vil her også være den bedste løsning for herskerne. Han, Kangwook, 2021. Autocratic welfare programs, economic perceptions, and support for the dictator: Evidence from African autocracies, International Political Science Review 42(3): 416-429 (14 s.) - Inés  -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Hvad undersøges? - Bruger Afrobarometer survey fra 22 afrikanske autokratier, til at undersøge hvordan diktatorer stabiliserer deres ledelse, også under økonomiske recessioner - Borgere er tilbøjelige til at støtte diktatoren så længe regeringen yder universelle velfærdsydelser **Hvilke argumenter?** - Argumenterer for at autokratisk velfærdspolitik er et instrument til at reducere betydningen af økonomiske recessioner - De nationale økonomiske forhold er med til at bestemme diktatorens popularitet - Når økonomien går godt → legitimerer undertrykkelse - Når økonomien går dårligt → øger risikoen for store protester - Tommelfingerregel i litteraturen: Borgere stemmer for lederen når økonomien er stærk, men stemmer imod når økonomien går dårligt - Repression er ikke nok for autokraten ift. at stabilisere regimet → de er også nødt til at levere økonomisk velstand for at opretholde støtte - En diktator kan respondere på økonomiske fald på to overordnede måder: - Øge repression → kan dog skade legitimiteten yderligere - Bruge sociale velfærdsprogrammer for at komme konsekvenserne ved krisen i møde - På den måde kan de opretholde støtten hos borgerne - Velfærdsprogrammer institutionaliserer fordelingen af materielle ressourcer ift. at købe borgernes støtte → modtagere af velfærdsydelser er tilbøjelige til at overse deres politiske præferencer og støtte diktatoren - Yderligere har velfærdsydelser endnu større betydning under recession - Velfærdsydelser styrker den autokratiske legitimitet - **Deres hypotese:** *Social welfare programs alleviate the adverse effects of perceived hardship in the national economy on citizens' support for the dictator.* **Metode?** - Bruger Afrobarometer survey data til at undersøge hvordan autokratiske velfærdsprogrammer reducerer betydningen af dårlig økonomisk performance for støtte til diktatoren. - Afhængig variabel: Support for the dictator (som måles ud fra nogle spørgsmål om hvorvidt borgeren mener autokraten har klaret sit job de seneste 12 måneder) - Key explanatory variable: Sociotropic perception - Afdækker borgerens økonomiske perceptions af den nationale økonomi → indikation om diktatorens økonomiske performance - Anden key variable: Universal welfare policy index (Univerlism) **Resultater?** - **Model 1** er uden \'universalism\' for at teste economic voting argumentet i autokratisk kontekst - Sociotropic Perception er signifikant og positiv → jo bedre opfattelse man har af den nationale økonomi, jo mere tilbøjelige er man til at støtte diktatoren - **Model 2:** Inkluderer interaktionen mellem sociotropic perception og universalism for at teste, hvordan velfærdsprogrammer påvirker betydningen af negative økonomiske opfattelser ift. at støtte diktatoren - Begge variable øger signifikant sandsynligheden for at støtte diktatoren - Interaktionen er negativ og signifikant → indikerer at *betydningen for økonomisk opfattelse ift. støtte diktatoren falder i takt med at autokraten skaber universelle velfærdsydelser* = **stemmer overens med det teoretiske argument** - *We can therefore conclude that autocratic welfare programs stabilize citizens' support for the dictator even under negative economic evaluations by offering redistributive benefits* - **Figur 2:** Illustrerer effekten af økonomiske opfattelser for support til diktatoren i takt med at universalism falder → figur på s. 425 - Sådan som jeg læser figuren, så hvis en autokrat leverer lave niveauer af universelle velfærdsydelser, vil en negativ opfattelse af økonomien føre til mindre støtte til diktatoren (og omvendt) - **Figur 3:** Universelle velfærdsydelser hverken øger eller reducerer sandsynligheden for at støtte diktatoren, hvis respondenten har et indtryk af, at økonomien er på vej til at blive bedre → figur findes på s. 426 (forstår ikke helt den her figur) **Konklusion?** - Velfærdsprogrammer stabiliserer autokrater - også under recessioner - ved at fordele materielle benefits som kompensation for økonomisk nedgang → opretholder autokratisk legitimitet ved at tage højde for konsekvenserne ved en mindre indkomst - Velfærdsprogrammer stabiliserer autokratier ved at opretholde folkelig støtte, også når borgerne har en negativ opfattelse af diktatorens økonomiske performance - Studiet er særligt og relevant fordi de ser på individual-level data 4: Når magthaverne rystes -- hvordan opstår og håndteres regimeustbailitet? (105 s.) ==================================================================================== Grundbog kap.7: Authoritarian Instability and Breakdown (20 s.) -- Mathilde --------------------------------------------------------------------------- Argumenter/begreber **Der identificeres *3 valgkredse*, som det autokratisk regime skal tilfredsstille, for at kunne holde på magten:** 1. The regime elite 2. The opposition 3. The public - der skelnes mellem 2 typer af faktorer som nedbryder regimet: - ***Long term factors:*** Øger sandsynligheden for at regimet kollasper ved at mindske regeringens udholdenhed overfor short term triggering events - f.eks. socioøkonomiske betingelser, korruption samt demografiske udfordringer - ***Short term factors:*** Pludselige begivenheder der kan initiere regimets nedgang. - f.eks. økonomiske kriser, snyd ved valg eller naturkatastrofer. +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | | **Langsigtet | **Kortsigtet | | | (underminerer | (trigger)** | | | fundament)** | | +=======================+=======================+=======================+ | Aktør | Korruption  | Valgsnyd (stjålne | | | | valg) | | | Valgsnyd (lovændring) | | | | | Diffusion | | | Sanktioner + foreign | | | | aid (aktører laver | *Elitesplittelse* | | | dem, men konsekvensen | (desertering/afhopper | | | er ofte strukturel) | i) | | | | | | | Splittelse i eliten | | | | (mangel på reform) | | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | Strukturelt  | Youth bulge - "ulmer" | Naturkatastrofer | | | | | | | Diffusion  | Økonomiske kriser | | | | (elite + befolkning | | | Modernisering | ift. manglende | | | (befolkning) + | ressourcer til | | | økonomisk | kooptering og | | | nedgang/tilbagegang | repression) | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ Kort beskrivelse af begreber i ovenstående tabel: - ***Elite divisions and defections*** - Traditionelt set har det været eliten i regimet, som har udgjort den største trussel overfor regimet. - splid i eliten kan lede til at nogle defecter og i sidste ende regimets fald. - elite division opstår typisk mellem elitens hardliners og softliners - ***Hardliners:*** Dem som forsvarer status quo og opponerer mod liberlisering - ***softliners:*** Advokerer for reform. - *Militære regimer er den type autokrati, som er mest sårbar overfor elite divisions.* - *Opstår der divisions går det hellere af magten* - *Single party og personalist regimes har mere incitament til at forsøge at glatte uenighederne ud**.*** - ***Economic factors*** - Økonomiske forklaringer på autokratiske regimers fald kan opdeles i 2 grupper***:*** - **long term factors:** Handler om landets udvikling/hvor økonomisk udviklede de er. - Moderniseringsteori: Jo mere økonomisk udviklet man er, jo større er sandsynligheden for at man vil udvikle demokrati (pga. voksende middelklasse). - **Short term factors**: Økonomiske chok i økonomien - f.eks. en krise der pludselig kommer. - Økonomiske kriser gør regimet dårligere stillet overfor eliten, oppositionen og vælgerne, giver mindre ressourcer itl rådighed, kan svække militærets loyalitet, sået tvivl i befolkningen osv osv. - ***Youth bulge*** - ***Youth bulge:*** Betyder at der er en høj andel af den yngre generation i befolkningen (15-24 år) - Hvis der er mange unge kan dette lede til autokratisk sammenbrud. - Unge er ofte betaget af nye ideer og er ofte mere villige til at udfordre de eksisterende autoriteter. - Unge er også lettere at mobilisere og villige til at tage risci associeret med at udfordre regimet, da de har mindre forpligtelser ift. familie og karriere. - To faktorer øger sandsynligheden for at en stor andel unge i en befolkning vil lede til autokratisk sammenbrud: - ***Youth unemployment*** - Unge er i højere grad arbejdsløse, og oftere associeret med højere fattigdom. - ***Expansion in education*** - Unge bliver idag mere og mere uddannede - Jo mere uddannede de arbejdsløse er, jo større destabiliserende effekt vil de have. - De øger også chancen for voldelige konflikter. - ***Corruption*** - Korruption def: Misbruget af det offentlige embede for illegitim og privat vinding. - Det er omdiskuteret om korruption leder til regimefald eller ej - Korruption vil meget usandsynligt resultere i regimefald alene. +-----------------------------------+-----------------------------------+ | **For korruption = | **Imod korruption = | | regimesammenbrud** | regimesammenbrud** | +===================================+===================================+ | øger risikoen for sammenbrud ved | Korruption stabiliserer | | at erodere regeringens | autokratier ved at gøre | | legitimitet  | autokrater i stand til at købe | | | støtte fra nøglesegmenter i | | Mindsker den økonomiske | samfundet. (Kuchma i Ukraine) | | performance (indkomstulighed, lav | | | vækst mv.), hvilket øger den | | | sociale mistrivsel  | | | | | | Kan sænke befolkningens tillid | | | til regimet og regeringens evne | | | til at møde folkets ønsker. | | | | | | Eroderer troen på det politiske | | | system  | | |