Matrix Forvaltning Eksamen PDF

Indholdsfortegnelse {#indholdsfortegnelse.Overskrift} =================== [F1: Introduktion til faget og staten 1](#f1-introduktion-til-faget-og-staten) [F2: Uafhængige Forvaltningsorganer i EU 14](#f2-uafh%C3%A6ngige-forvaltningsorganer-i-eu) [F3: Kommunerne og Regionerne 27](#f3-kommunerne-og-r...

Indholdsfortegnelse {#indholdsfortegnelse.Overskrift} =================== [F1: Introduktion til faget og staten 1](#f1-introduktion-til-faget-og-staten) [F2: Uafhængige Forvaltningsorganer i EU 14](#f2-uafh%C3%A6ngige-forvaltningsorganer-i-eu) [F3: Kommunerne og Regionerne 27](#f3-kommunerne-og-regionerne) [**Hovedkonklusioner** 34](#hovedkonklusioner) [F4: Styring og Styringsparadigmer 39](#f4-styring-og-styringsparadigmer) [F5: Koordination 49](#f5-koordination) [F6: Ansvarligholdelse og control 61](#f6-ansvarligholdelse-og-kontrol) [F7: NPM: Resultatmåling og effektivitet 62](#f7-npm-resultatm%C3%A5ling-og-effektivitet) [F9: Politikere og Embedsmænd 63](#f9-politikere-og-embedsm%C3%A6nd) [F10: Budgetter 65](#f10-budgetter) [F12: Uformel Struktur og organisationsstruktur 66](#f12-uformel-struktur-og-organisationsstruktur) [F13: Formel struktur 67](#f13-formel-struktur) [F14: Omgivelsernes betydning 68](#f14-omgivelsernes-betydning) [F15: Organisationsteori -- Samlet overblik 70](#f15-organisationsteori-samlet-overblik) [F17: Forandringsledelse 71](#f17-forandringsledelse) [F18: Offentligt ansatte 72](#f18-offentligt-ansatte) [F19: Motivation 72](#f19-motivation) **F1: Introduktion til faget og staten** ======================================== +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | Kapitler og artikler | Begrebslisten | Hovedkonklusioner | +=======================+=======================+=======================+ | Kapitel 1 | **Den offentlige | **Weber vs. Wilson | | | forvaltning** | bureaukrati** | | | | | | | - som | [Weber] | | | altovervejende | | | | hovedregel | - Så effektivitet | | | karakteriseret | som en af | | | ved, at det i | bureaukratiets | | | sidste instans er | store fordele | | | en politisk valgt | | | | eller udpeget | - Forvaltningen er | | | person, der i | den del af | | | større eller | bureaukratiet der | | | mindre grad har | udvikler sig | | | kompetencen og | hurtigst. | | | ansvaret for | | | | forvaltningen | - Kræver flere | | | | og flere | | | - Hvilket også | ressourcer på | | | er en af | at finde | | | hjørnestenene | løsninger | | | i den | | | | parlamentaris | - Sammenligner | | | ke | politikere med | | | styringskæde. | dilettanter og de | | | | professionelle i | | |   | embedsværket som | | | | fagmænd. | | | **Den parlamentariske | | | | styringskæde** | - Opmærksom på | | | | forvaltningens | | | - En normativ model | skyggeside \--\> | | | for, hvordan man | Faren for | | | sikrer sig | magtmisbrug og | | | politisk kontrol | fremmedgørelse | | | med | | | | forvaltningen. | - Formalisme og | | | | kølig | | | **Ministerstyre** | saglighed | | | | | | | Indebærer, at | [Wilson] | | | ministeren har hele | | | | kompetencen og dermed | - Wilson søgte at | | | også ansvaret inden | gøre | | | for sit ministeriums | effektiviseringsu | | | område. | dfordringen | | | | til et fokuspunkt | | | **Ressortprincippet** | for den gryende | | | | forvaltningsforsk | | | Ministerier | ning. | | | organiseret i | | | | parallelle enheder | - Sagde: I det | | | med specifikke | moderne samfund | | | ansvarsområder. | er den største | | | | udfordring ikke | | | - Ændringer i | at formulere | | | ressortinddeling | politiske | | | begrundet i | målsætninger, men | | | effektivitet og | at omsætte dem | | | koordination | til konkrete | | | | initiativer og | | | | føre dem ud i | | | | livet. | | | | | | | | - Frygtede de | | | | specialtrænede, | | | | offentligt | | | | ansatte. | | | | | | | | - Opmærksom på | | | | forvaltningens | | | | skyggeside \--\> | | | | Faren for | | | | magtmisbrug og | | | | fremmedgørelse | | | | | | | | - Han var | | | | bekymret for | | | | om | | | | embedsværket | | | | ville miste | | | | følingen med | | | | problemerne i | | | | almindelige | | | | menneskers | | | | hverdag. | | | | | | | | De så begge en risiko | | | | for magtmisbrug i en | | | | veludviklet og stærk | | | | forvaltning og en | | | | fare for, at | | | | embedsværket skulle | | | | udvikle sig til en | | | | form for ny herskende | | | | klasse | | | | | | | | **Den Parlamentariske | | | | Styringskæde** | | | | | | | | Modellens | | | | udgangspunkt er | | | | derfor det suveræne | | | | folk, hvorfra magten | | | | udspringer. | | | | | | | | - Den suveræne | | | | folkemat udøves | | | | gennem det frie | | | | valg. | | | | | | | |   | | | | | | | | [Det parlamentariske | | | | princip:] | | | | Indebærer i Danmark, | | | | at en regering ikke | | | | må have flertal imod | | | | sig. | | | | | | | |   | | | | | | | | Den første relation | | | | vedrører forholdet | | | | mellem regering og | | | | forvaltning | | | | | | | | - Det er hierarkisk | | | | i den forstand, | | | | at regeringen - i | | | | DK de enkelte | | | | ministre - leder | | | | forvaltningen | | | | \--\> | | | | Ministerstyre | | | | | | | | [Den parlamentariske | | | | styringskæde | | | | udtrykker en smuk | | | | tanke]: | | | | Al politisk magt | | | | udgår fra og kan i | | | | sidste ende | | | | kontrolleres af | | | | borgerne. | | | | | | | | *(s. 23)* | | | | | | | | **Centraladministrati | | | | onens | | | | principper** | | | | | | | | [2 | | | | principper:]{.underli | | | | ne} | | | | | | | | *Ressortprincippet:* | | | | Ministerier | | | | organiseret i | | | | parallelle enheder | | | | med specifikke | | | | ansvarsområder. -- | | | | Ændringer i | | | | ressortinddeling | | | | begrundet i | | | | effektivitet og | | | | koordination | | | | | | | | *Ministertyret:* | | | | Ministeren har fuld | | | | kompetence og ansvar | | | | inden for sit område. | | | | Embedsmænd underlagt | | | | ministerens | | | | beføjelser. | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | Kapitel 2: | **Den klassiske | **Max Weber: Det | | *Bureaukrati, | forståelse af | rationelle | | Hierarki og | bureaukratibegrebet** | bureaukrati** | | Embedsrollen* | | | | | Der sættes | Det rationelle | | | lighedstegn mellem | bureaukrati er en | | | bureaukrati og den | idealtype | | | offentlige | | | | forvaltning. | Det rationelle | | | | bureaukrati er som | | | - Det er ikke | organisationsform | | | bureaukratiske | baseret på den | | | træk, der i sig | rationel-legale | | | selv gør en | legitimitet Altså at | | | organisation | beslutninger og | | | offentlig. | adfærd baserer deres | | | | legitimitet på | | |   | formelle regler, mens | | | | følelser og private | | | **Anden forståelse af | menneskelige | | | bureaukratibegrebet | relationer sættes til | | | er:** At det | side. | | | beskriver de | | | | organisatoriske |  [1. | | | organisationer, der | Regler] | | | består af | | | | adminstrative | Er vigtige i forhold | | | medarbejdere. | til at fastlægge | | | | organisationens | | | - Når offentlige | arbejdsdeling, | | | organisationer | hierarkiske struktur | | | får flere og | og principper for | | | større | sagsbehandling og | | | administrative | ansættelse | | | enheder, er det | | | | med denne | - Det er regler, | | | udlægning et | der gør, at | | | udtryk for | bureaukratiske | | | bureaukratisering | organisationer | | |. | tilskrives stor | | | | stabilitet og | | | *Eksempel*: Kommer | kontinuitet | | | også til udtryk i | | | | sondringen mellem | - Man kan | | | kolde og varme | udskifte en | | | hænder. | person i | | | | embedsværket, | | | **Tredje forståelse | og den næste | | | fokuserer på | person vil | | | bureaukratiets | fungere efter | | | negative | samme regler. | | | konsekvenser** | | | | | [Hvilken effekt har | | | Et bureaukrati er | reglerne?]{.underline | | | simpelthen en | } | | | organisation, der | Det er et kompliceret | | | ikke kan lære af sine | spørgsmål - Emnet er | | | fejl. | belyst i litteraturen | | | | om *\"Red tap\"* og | | | - Det kan være | *\"Green tape\"*, der | | | ineffektivitet, | undersøger, hvornår | | | meningsløshed, | regler er | | | eller at | formålstjenlige, og | | | forvaltningen har | hvornår de bliver | | | stor magt og er | oplevet som en unødig | | | svær at styre for | belastning. *(s. 35)* | | | de politiske | | | | magthavere. | [2. | | | | Skriftlighed]{.underl | | | **Den sidste | ine} | | | forståelse af | | | | begrebet stammer fra | Grundlaget for | | | Max Weber** | beslutninger er | | | | formuleret skriftligt | | | Det rationelle | i rapporter, notater | | | bureaukrati handler i | og lovforslag, | | | bred forstand om, | ligesom beslutninger | | | hvordan forvaltningen | og deres begrundelser | | | er organiseret og | formuleres | | | fungerere. | skriftligt. | | | | | | | - Begrebet omfatter |   | | | både | | | | autoritetsrelatio | Skriftligheden gør | | | ner, | det muligt for | | | strukturer, | organisationen at | | | karrieremønstre, | gemme erfaringer | | | normer og | | | | arbejdsprocesser. |   | | | | | | | **Karismatisk | Skriftligheden bliver | | | legitimitet** | en forudsætning for, | | | | at embedsværket kan | | | Autoritet er baseret | agere neutralt og | | | på hengivenhed over | upartisk, da det | | | en bestemt person | kræver viden om | | | | tidligere afgørelser | | | **Legalitetsprincippe | og gældende | | | t** | procedurer. | | | | | | | Forvaltningens adfærd | [3. Meritsprincip og | | | og afgørelser skal | livslang | | | have hjemmel i lov og | ansættelse]{.underlin | | | dens afgørelser kan | e} | | | påklages til | | | | domstolene |   | | | | | | | **Merit-princip** | Kan være baseret på | | | | flere typer af faglig | | | Vil sige at, | kompetence | | | embedsfolk ansættes | | | | og forfremmes ug fra | 1. Fachwissen | | | faglige | | | | kvalifikationer og | 2. Dienstwissen | | | kompetencer | (Procesviden) | | | | | | | **Fachwissen** |    | | | | | | | Handler om | Der findes enkelte | | | teoretiske, faglige | afvigelser fra | | | kvalifikationer, man | meritprincippet | | | opnår gennem | | | | uddannelse. | *\-- For eksempel* | | | | har ministrene | | | Det kan både være | mulighed for at | | | specialiseret viden | ansætte særlige | | | (fx biologer, | rådgivere, som skal | | | dyrlæger) og generel | give ministeren enten | | | viden (fx jurister, | politisk rådgivning | | | økonomer og | eller | | | politologer) | presserådgivning. | | | | | | | - Den generelle | *(S. 38)* | | | viden er der | | | | typisk behov for |   | | | på tværs af | | | | ressortområder | Princippet om | | | | livslange ansættelser | | | - Den specifikke | i den offentlige | | | kan anvendes | forvaltning er på | | | inden for enkelte | retur \--\> Man har | | | ressortområder, | bevæget sig væk fra | | | men vil være | tjenestemandsansættel | | | irrelevant for | ser. | | | andre | | | | | [4. Arbejdsdeling og | | | **Dienstwissen** | specialisering]{.unde | | | | rline} | | | Viden der kommer af | | | | erfaring | Den bureaukratiske | | | | organisation er | | | Den har også både en | arbejdsdelt ud fra et | | | generel og en | specialiseringsprinci | | | specialiseret form | p | | | | | | | - Den generelle | [Arbejdsdeling:]{.und | | | procesviden er | erline} | | | for eksempel | Vil sige, at | | | viden om formelle | organisationers | | | normer, uformelle | opgaver bliver opdelt | | | normer, og | i delopgaver, som | | | procedurer i det | udføres af | | | administrative | forskellige enheder | | | samt det | inden for | | | politiske system. | organisationen. | | | | | | | - Kan man tage | - Det muliggør | | | med sig fra | specialisering, | | | ministerium | hvor de personer, | | | til et andet | som udfører | | | | delopgaverne, er | | | - Områdespecifik | eller bliver | | | viden omhandler | særligt | | | indholdet af | kompetente til at | | | politik, | udføre netop | | | grundlaget for | disse opgaver | | | politikformulerin | | | | g | Kombinationen af | | | og tidligere | arbejdsdeling og | | | idéer, der blev | specialisering | | | forkastet | tilskrives i | | | | organisationsteorien | | | - Er sværere at | en stor positiv | | | anvende, når | betydning for | | | man skifter | organisationers | | | ministerium. | effektivitet. | | | | | | | **Ressortprincippet** |   | | | | | | | Udtrykker den | [Ressortprincippet]{. | | | overordnede | underline} | | | arbejdsdeling i den | | | | danske | Udtrykker den | | | centralforvaltning. | overordnede | | | | arbejdsdeling i den | | | - Her fordeles | danske | | | opgaveområder som | centralforvaltning. | | | forsvar, sundhed, | | | | økonomi på | - Her fordeles | | | forskellige | opgaveområder som | | | ministerier | forsvar, sundhed, | | | | økonomi på | | | - Ministerierne | forskellige | | | s | ministerier | | | departementer | | | | er opdelt i | - Ministerierne | | | kontorer med | s | | | hver deres | departementer | | | arbejdsområde | er opdelt i | | |. | kontorer med | | | | hver deres | | | **Strategisk | arbejdsområde | | | neutralitet:** |. | | | | | | | Når embedsværket | (s. 39) | | | balancerer tilpasning | | | | til politiske behov | [5. fuldtidsstilling | | | og ønsker med, at de | og adskilt fra | | | skaber en - set fra | privatsfæren]{.underl | | | egen stol - effektiv | ine} | | | politik. | | | | | Embedsfolk er som | | | **Politisk tæft** | udgangspunkt ansat i | | | | fuldtidsstillinger, | | | forstås som evnen til | og det opfattes som | | | at vurdere og handle | stærkt problematisk, | | | i et politisk | hvis de har private | | | landskab på en sådan | interesser i de | | | måde, at man skaber | sager, som de er | | | resultater i den | involveret i | | | politisk sammenhæng | | | | | - Forvaltningsretli | | | - Det handler om at | gt | | | kunne evaluere de | kommer det blandt | | | politiske | andet til udtryk | | | implikationer af | i forbuddet mod | | | forskellige | magtfordrejning, | | | forslag, | som handler om, | | | overveje, hvordan | at forvaltningen, | | | politikker passer | kun må tage | | | ind i | særlige hensyn, | | | regeringsprogramm | og regler om | | | et, | inhabilitet, som | | | forudse og | foreskriver, at | | | påvirke | man skal afstå | | | reaktionerne fra | fra deltagelse i | | | andre aktører og | sager, hvori man | | | facilitere | har en personlig | | | processer, der | interesse. | | | maksimerer | | | | sandsynligheden | [6. Neutralitet og | | | for, at | upartiskhed]{.underli | | | ministeren når | ne} | | | sine mål. | | | | | Embedsværket bør ikke | | |   | tage private eller | | | | andre usaglige hensyn | | | | i betragtning i sin | | | | behandling af borgen | | | | (Køn, alder, race) | | | | | | | | Neutralitet handler | | | | om uafhængighed, og | | | | om ikke at tilgodese | | | | én ting frem for | | | | noget andet. | | | | | | | | [7. | | | | Hierarki] | | | | | | | | Handler både om | | | | autoritetsrelationer | | | | og om klassificering | | | | af organisationen i | | | | forskellige enheder. | | | | | | | | [Autoritetsrelationer | | | | : | | | | ] | | | | | | | | I et hierarki er | | | | enheder og personer | | | | underlagt andre | | | | enheders eller | | | | personers autoritet | | | | | | | |   | | | | | | | | I den bureaukratiske | | | | organisation er | | | | autoritetsudøvelsen | | | | specificeret, så det | | | | fremgår, hvilken | | | | kompetence til | | | | autoritetsøvelse der | | | | ligger forskellige | | | | steder i | | | | organisationen. | | | | | | | | - Der er også | | | | regler for hvilke | | | | midler | | | | overordnede kan | | | | bruge til at | | | | udøve autoritet | | | | over | | | | underordnede. | | | | | | | |   | | | | | | | | Hierarkisk | | | | overordnede enheder | | | | har instruksbeføjelse | | | | og ret til call-in, | | | | hvor man trækker | | | | sager væk fra | | | | underordnede enheder | | | | | | | |   | | | | | | | | [Som klassificering | | | | ] | | | | | | | | Et system, der | | | | klassificerer, | | | | hvordan forskellige | | | | objekter og | | | | aktiviteter er | | | | relateret til | | | | hinanden. | | | | | | | | Et hierarki i en | | | | forvaltningsorganisat | | | | ion | | | | er en klassificering | | | | af, hvordan | | | | ansvarsområder, og | | | | beslutningskompetence | | | | r | | | | er struktureret og | | | | indlejret i hinanden | | | | | | | | - Det hænger | | | | således snævert | | | | sammen med den | | | | specialisering og | | | | arbejdsdeling, | | | | der også | | | | kendeeger den | | | | bureaukratiske | | | | organisationsform | | | |. | | | | | | | | Har et medlem af | | | | embedsværket været på | | | | kontoret for | | | | dagtilbud i en | | | | længere årrække, vil | | | | vedkommende således | | | | have udviklet stor | | | | områdespecifik | | | | procesviden og | | | | ekspertise om netop | | | | dette område. | | | | | | | | [Det er en vigtig | | | | pointe at, intet | | | | hierarki er | | | | neutralt] | | | | | | | | - Organiseringen at | | | | hierarkiet vil i | | | | sig selv få | | | | betydning for | | | | organisationer | | | | der videregives, | | | | hvem der får | | | | hvilke | | | | informationer, | | | | hvem der deltager | | | | i hvilke | | | | beslutninger, og | | | | hvem der har | | | | kompetence og | | | | ekspertise til at | | | | træffe | | | | beslutninger. | | | | | | | | *(s. 45)* | | | | | | | | **Forskellige former | | | | for politisering:** | | | | | | | | Formel politisering | | | | | | | | - Indebærer at man | | | | ansætter ud fra | | | | ikke-meritokratis | | | | ke | | | | kriterier | | | | | | | | - Stillingen | | | | som særlig | | | | rådgiver er | | | | en formelt | | | | politiseret | | | | stilling. | | | | | | | | Administrativ | | | | politisering | | | | | | | | - Handler om det | | | | permanente | | | | embedsværks | | | | samspil med de | | | | særlige | | | | rådgivere - Der | | | | skelnes mellem to | | | | undertyper | | | | | | | | - Den særlige | | | | rådgiver | | | | farver | | | | rådgivningen | | | | fra det | | | | permanente | | | | embedsværk, | | | | inden | | | | rådgivningen | | | | når | | | | ministeren | | | | | | | | - Den særlige | | | | rådgiver | | | | afskærer helt | | | | det | | | | permanente | | | | embedsværk | | | | fra at | | | | rådgive | | | | ministeren | | | | | | | | Funktionel | | | | politisering | | | | | | | | - Indebærer et | | | | embedsværk, der | | | | evner at have | | | | greb om og | | | | arbejde ind i en | | | | politisk | | | | virkelighed med | | | | politiske | | | | interesser uden | | | | dog at agere | | | | partipolitisk | | | | | | | | - De skal kunne | | | | anticipere og | | | | integrere | | | | ministerens | | | | ønsker i | | | | deres | | | | arbejde. | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | Kapitel 4: *Statens | **Ressortprincippet** | Den statslige sektor | | Forvaltning* | | har det primære | | | Indebærer at, den | ansvar for klassiske | | | statslige forvaltning | kollektive | | | er organiseret i en | serviceopgaver som | | | række parallelle | forsvar og beredskab | | | ministerier med | | | | ansvaret for hvert | Driftsansvar for de | | | sit sagsområde | store velfærdsområder | | | | som sygehusene, | | | **Ministerstyret** | skoler, dagpasning, | | | | ældrepleje, er | | | Det betyder, at hvert | decentraliseret til | | | ministerium har en | kommuner og regioner. | | | politisk udpeget | | | | minister i spidsen | - Det samme gælder | | | med adgang til at | regional | | | træffe afgørelser i | udvikling, | | | en hvilken som helst | vedligeholdelse | | | sag, der bliver | og udbygning af | | | afgjort i ministeriet | lokale vejnet. | | | (Medmindre | | | | lovgivningen siger | [Særlige | | | noget andet. | forvaltningsorganer]{ | | | |.underline} | | | - Ministeren bærer | | | | det fulde | - Såsom selvejende | | | politiske og | institutioner | | | retlige ansvar | (erhvervsskoler, | | | for ikke kun sine | gymnasier, | | | egne | universiteter) | | | dispositioner, | | | | men også de | - Offentlige | | | dispositioner, | selskaber | | | som embedsværket | (Ørsted, DSB) | | | træffer i | | | | ministerens navn. | - Råd og nævn | | | | (Konkurrencerådet | | | **Enhedsorganisation* | , | | | * | flygtningenævnet) | | | | | | | Hvor alle funktioner | Kendetegnende for | | | samles i | disse | | | departementet (Bruges | forvaltningsorganer | | | kun i | er, at de via | | | udenrigsministeriet) | lovgivningen er | | | | sikret forskellige | | | **A60-Modellen** | former for autonomi, | | | | der begrænser | | | Modellen forudsætter | mulighederne for | | | en relativt skarp | politiske | | | arbejdsdeling mellem | indblanding. | | | departement og | | | | styrelser. | Centraladministration | | | | en | | | Departementet skal | er bygget op efter to | | | ifølge modellen | principper: | | | fungere som | | | | ministeren | 1. ressortprincippet | | | sekretariat | | | | | 2. ministerstyre | | | **Tværministeriel | | | | Koordination** | Tilsammen giver til | | | | de to principper, | | | **Politisk niveau:** | ministrene en stærk | | | | politisk position, | | | - Regeringsudvalg | både i forhold til | | | | ministerens | | | - Regeringsgrundlag | administrative opgave | | | og ugentlige | og i forhold til | | | møder | regeringen. | | | | | | | **Administrativt |   | | | niveau:** | | | | | Et hensyn bag | | | - Samarbejde mellem | oprettelse, | | | ministerier om | nedlæggelse eller | | | lovforslag og | sammenlægning af | | | EU-politik | ministerier kan være | | | | t ønske om af | | | - EU-specialudvalg | effektivisere | | | og | administrationen, | | | EU-koordinationsp | opnå besparelser og | | | rocesser | eller forbedret | | | | koordination. (s.90) | | | | | | | | **A60-Modellen / | | | | Departement-styrelses | | | | modellen(S.91)** | | | | | | | | [Skarp | | | | arbejdsdeling:]{.unde | | | | rline} | | | | | | | | *Departementet:* | | | | | | | | - Fokus på | | | | strategiske og | | | | politiske | | | | opgaver. | | | | | | | | - Udvikling og | | | | planlægning af ny | | | | politik. | | | | | | | | - Overordnet | | | | koordinering af | | | | ministeriets | | | | aktiviteter. | | | | | | | | - Rådgivning af | | | | ministeren i alle | | | | principielle og | | | | politiske | | | | spørgsmål. | | | | | | | | - Behandling af | | | | ankesager og | | | | principielle | | | | sager, der kræver | | | | ministerens eller | | | | departementets | | | | afgørelse. | | | | | | | | *Styrelserne:* | | | | | | | | - Håndterer | | | | konkrete | | | | sagsbehandlingsop | | | | gaver. | | | | | | | | - Implementerer | | | | politikker og | | | | lovgivning inden | | | | for deres | | | | specifikke | | | | områder. | | | | | | | | - Drifter | | | | ministeriets | | | | institutioner og | | | | administrerer | | | | daglige opgaver. | | | | | | | | **Hierarkisk | | | | struktur**: | | | | | | | | - - | | | | | | | | **Ministerens | | | | kontrol**: | | | | | | | | - Ministeren har | | | | ret til at gribe | | | | ind i konkrete | | | | sager, hvis | | | | nødvendigt, og | | | | kan instruere | | | | styrelserne. | | | | | | | | Styrelser kan også | | | | forelægge | | | | principielle sager | | | | for departementet og | | | | ministeren | | | | | | | | [Fordele ved | | | | A-60] | | | | | | | | - Tydelig | | | | ansvarsfordeling: | | | | Klart skel mellem | | | | overordnede | | | | politiske opgaver | | | | (departementet) | | | | og administrative | | | | opgaver | | | | (styrelsen) | | | | | | | | - Effektivisering: | | | | Specialisering i | | | | styrelserne gør | | | | sagsbehandlingen | | | | mere effektiv. | | | | | | | | - Politisk fokus: | | | | Departementet kan | | | | koncentrere sig | | | | som strategiske | | | | beslutninger og | | | | ministerbetjening | | | |. | | | | | | | | [Ulemper med | | | | A-60] | | | | | | | | - Kompleksitet: | | | | Vanskeligt at | | | | opretholde en | | | | klar | | | | arbejdsdeling i | | | | praksis, da | | | | politikudvikling | | | | ofte kræver | | | | specialiseret | | | | viden fra | | | | styrelserne | | | | | | | | - Forskellige | | | | opgaveportefølje: | | | | Ikke alle | | | | ministerier har | | | | ensartede | | | | opgaver, hvilket | | | | gør det svært at | | | | anvende modellen | | | | universelt. | | | | | | | | - Ressourcekrav: | | | | Der kan opstå | | | | dobbeltarbejde, | | | | hvis departement | | | | og styrelser | | | | arbejder | | | | parallelt på den | | | | samme opgaver. | | | | | | | | **Bredt departement** | | | | | | | | Et bredt departement | | | | har en større | | | | koncentration af | | | | opgaver inden for | | | | departementet. | | | | Departementet udfører | | | | ikke kun | | | | ministerbetjening, | | | | men også en betydelig | | | | del af | | | | politikudvikling og | | | | lovforberedelse. | | | | | | | | [Fordele:]{.underline | | | | } | | | | | | | | - Giver ministeren | | | | større politisk | | | | kontrol og | | | | overblik over | | | | ministeriets | | | | arbejde. | | | | | | | | - Større politisk | | | | lydhørhed, da | | | | beslutningsproces | | | | serne | | | | er tættere på | | | | ministeren. | | | | | | | | [Ulemper:]{.underline | | | | } | | | | | | | | - Risiko for | | | | dobbeltarbejde, | | | | da både | | | | departementet og | | | | styrelser kan | | | | arbejde på de | | | | samme opgaver. | | | | | | | | - Mindre effektiv | | | | ressourceudnyttel | | | | se, | | | | da opgaver samles | | | | i én enhed. | | | | | | | | **Smalt | | | | departement:** | | | | | | | | Et smalt departement | | | | delegerer flere | | | | opgaver til | | | | styrelserne. | | | | Departementets fokus | | | | er primært på | | | | ministerbetjening og | | | | overordnede opgaver, | | | | mens styrelserne har | | | | større ansvar for | | | | politikudvikling og | | | | implementering. | | | | | | | | [Fordele:]{.underline | | | | } | | | | | | | | - Effektiv | | | | udnyttelse af | | | | specialiseret | | | | viden og | | | | ekspertise i | | | | styrelserne. | | | | | | | | - Mindre | | | | arbejdsbyrde for | | | | departementet, så | | | | det kan fokusere | | | | på strategiske | | | | opgaver. | | | | | | | | [Ulemper:]{.underline | | | | } | | | | | | | | - Ministeren har | | | | mindre direkte | | | | kontrol med | | | | styrelsernes | | | | arbejde. | | | | | | | | - Risiko for, at | | | | styrelserne | | | | arbejder på en | | | | anden dagsorden | | | | end ministerens. | | | | | | | | Et billede, der | | | | indeholder tekst, | | | | skærmbillede, | | | | Font/skrifttype, | | | | kvittering Automatisk | | | | genereret beskrivelse | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | Egeberg og Trondal | **Agenturer** | Artiklen undersøger, | | (2009), *Political | | hvordan | | leadership and | - En mere specifik | \"agencification\" | | bureaucratic | form for | (oprettelsen af | | autonomy* | offentlig | autonome enheder | | | organisation, der | adskilt fra | | | typisk har en | ministerielle | | | højere grad af | afdelinger) påvirker | | | **autonomi** i | forholdet mellem | | | forhold til | politisk lederskab og | | | ministerier og | bureaukratisk | | | centraladministra | autonomi. | | | tionen. | | | | | *Fokus er på, om | | | - Ofte etableret | oprettelse af | | | som særskilte | agenturer mindsker | | | enheder med en | politisk kontrol og | | | vis grad af | øger autonomi i | | | juridisk og | beslutningstagningen. | | | administrativ | * | | | uafhængighed. | | | | | **Resultater** | | | - Arbejder inden | | | | for et afgrænset |   | | | område og har | | | | specialiserede | **Forskelle mellem | | | opgaver, fx | ministerier og | | | regulering, | agenturer**: | | | tilsyn eller | | | | service. | - Embedsmænd i | | | | ministerier er | | | - Er en del af | generelt mere | | | \"agencification\ | opmærksomme på | | | "-bølgen, | politiske | | | som er blevet | signaler end dem | | | fremtrædende med | i agenturer. | | | reformer som New | | | | Public | - I ministerier | | | Management**.** | prioriteres | | | | ministerens | | | *Eksempel:* | signaler højt, | | | | mens agenturer i | | | - Datatilsynet. I | højere grad | | | EU, Europol | vægter | | | | professionelle | | | **Agencification**: | overvejelser og | | | | brugernes | | | - Betegner | interesser. | | | processen med at | | | | skabe agenturer, |   | | | der er | | | | organisatorisk | **Effekt af politisk | | | adskilt fra | debat**: | | | ministerier. | | | | Disse enheder har | - Opgaver, der er | | | større autonomi i | genstand for høj | | | forhold til | offentlig debat, | | | politisk kontrol. | øger embedsmænds | | | | politiske | | |   | opmærksomhed, | | | | uanset | | | **Bureaukratisk | organisatorisk | | | autonomi**: | tilhørsforhold. | | | | | | | - Henviser til |   | | | agenturers evne | | | | til at træffe | **Effekt af | | | beslutninger uden | organisatorisk | | | direkte politisk | kapacitet**: | | | kontrol. Autonomi | | | | kan fremme | - Når ministerier | | | ekspertbaserede | har stærke | | | beslutninger og | organisatoriske | | | inddrage | enheder, der | | | brugernes | overlapper | | | interesser. | agenturernes | | | | arbejde, er | | |   | agenturernes | | | | embedsmænd mere | | | **New Public | opmærksomme på | | | Management (NPM)** | politiske | | | | signaler. | | | - En reformbølge | | | | fra 1980\'erne, |   | | | der fokuserer på | | | | effektivitet, | Agencification | | | decentralisering | reducerer politisk | | | og | kontrol, selv når der | | | markedsorienterin | tages højde for | | | g | opgavetype, politisk | | | i offentlig | relevans og | | | forvaltning. | embedsmandsrang. | | | | | | | **Vertikal |   | | | specialisering**: | | | | | **Fordele og ulemper | | | - Adskillelse | ved agencification**: | | | mellem | | | | ministerier og | [Fordele:]{.underline | | | agenturer med | } | | | forskellige | Fremmer ekspertise og | | | roller og ansvar. | brugerorienterede | | | | beslutninger. | | |   | | | | | [Ulemper:]{.underline | | | **Professionelle | } | | | overvejelser**: | Svækker politisk | | | | styring og kan føre | | | - Fokus på faglige | til fragmentering. | | | standarder og | | | | ekspertvurderinge |   | | | r | | | | frem for | **Konklusion** | | | politiske mål. | | | | | Agencification giver | | |   | autonomi til | | | | agenturer, men | | | **Organisatorisk | reducerer samtidig | | | duplikation**: | politisk kontrol. | | | | | | | - refererer til en | - betyder, at | | | situation, hvor | agencification -- | | | et ministerium | dvs. oprettelsen | | | opretter interne | af autonome | | | enheder (fx | agenturer -- | | | afdelinger i | giver disse | | | departementet), | enheder større | | | der udfører | frihed og | | | lignende opgaver | uafhængighed til | | | eller funktioner | at udføre deres | | | som et agentur, | opgaver, men at | | | der allerede har | det samtidig | | | ansvar for disse | mindsker den | | | opgaver. | direkte *politisk | | | | kontrol*, som | | | Formålet med denne | ministerier og | | | praksis er typisk at | ministre normalt | | | [styrke den politiske | har over den | | | kontrol] | offentlige | | | over agenturet og | administration. | | | sikre, at dets | | | | arbejde stemmer | For at balancere | | | overens med | autonomi og politisk | | | ministeriets | styring kan | | | strategiske og | ministerier oprette | | | politiske | organisatoriske | | | prioriteringer. | enheder, der | | | | overlapper | | | | agenturernes opgaver. | | | | | | | | *Eksempel* | | | | | | | | - Miljøministeriet | | | | kan oprette en | | | | afdeling i | | | | departementet, | | | | der vurderer | | | | Miljøstyrelsens | | | | reguleringer | | | | eller | | | | lovgivningsforsla | | | | g. | +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ **Forelæsning noter**  **F2: Uafhængige Forvaltningsorganer i EU** =========================================== +-----------------------+-----------------------+-----------------------+ | Artikler og kapitler | Begreber | Hovedkonklusioner | +=======================+=======================+=======================+ | Kapitel 6 | **Kollegialitetsprinc | **Kommissionens | | | ip** | opbygning** | | | | | | | Altså, at de i | **Kommissionens 5 | | | fællesskab er | hovedopgaver** | | | ansvarlige for | | | | Kommissionens virke | 1. [Igangsætte | | | | EU-lovgivning]{.u | | | Det er kommissionens | nderline} | | | administrative del, | | | | som er organiseret i | Kommissionen har | | | generaldirektorater | altid haft | | | og tjenester. | initiativretten - Det | | | | vil sige eneretten | | |  **Generaldirektorate | til at fremsætte | | | r | forslag til nye | | | (DG)** | EU-regler. | | | | | | | - Er ansvarlige for | - Opgaven løftet i | | | EU\'s forskellige | tæt samspil med | | | politikker | andre aktører | | | | | | | - Sektoransvar | - Forbedres | | | (minder om | ofte af | | | ministerier) | ekspertgruppe | | | | r | | | ** Tjenesterne** | med | | | | inddragelse | | | - Står for | af | | | tværgående | medlemsstater | | | funktioner. | og | | | *(s. 163)* | interesseorga | | | | nisationer. | | | **Ministerrådets | | | | sekretariat** | - Når et forslag er | | | | klar, drøftes det | | | Har til opgave at | normalt indgående | | | betjene de | med berørte | | | forskellige organer i | interesser i | | | Ministerrådets system | formaliserede | | | | høringsprocesser. | | | - Det vil sige | | | | formandslandet, | - Efter den | | | de enkelte | formelle | | | ministerråd, de | fremsættelse | | | faste | besluttes det af | | | repræsentanters | ministerrådet og | | | komité, de mange | Europa-Parlamente | | | stående | t. | | | arbejdsgrupper, | | | | men også Det | - Undervejs kan | | | Europæiske Råd og | kommissionen | | | dets formand. | ændre sit forslag | | | | eller trække det | | | **EU\'s Fælles | tilbage *(s.154)* | | | Udenrigstjeneste | | | | (FUT):** | 1. [Administrere | | | | EU-lovgivningen]{ | | | Har en fælles |.underline} | | | \"udenrigsminister\" | | | | og en fælles | Kommissionens | | | EU-tjeneste. | implementeringsopgave | | | | er primært at lave | | | - Har delegationer | administrativ | | | rundt om i | regulering. | | | verden. *(s. | | | | 177-178)* | - På især | | | | konkurrenceområde | | | **Et sæt af | t, | | | EU-agenturer** | har Kommissionen | | | | traktatfæstede | | | \--\> som fx | kompetencer til | | | miljøagenturet og | at udstede | | | Lægemiddelagenturet | administrative | | | | regler | | | - Agenturerne er | | | | placeret rundt om | - Det meste af | | | i EU-landene. | Kommissionens | | | | regulering hviler | | | - EU-agenturerne er | på kompetencer, | | | uafhængige | der er delegeret | | | juridiske enheder | fra Ministerrådet | | | etableret ved | og | | | særlige retsakter | Europa-Parlamente | | | De er ikke | t | | | traktatfæstede. | | | | | - Kommissionens | | | - De er sat i | administrative | | | verden med en | regelfastsættelse | | | specifik | kontrolleres | | | forvaltningsopgav | endvidere formelt | | | e, | af | | | der er fastlagt i | medlemsstaterne | | | forbindelse med | og | | | deres etablering. | EU-Parlamentet. | | | | | | | - Deres opgaver har |   | | | traditionelt mest | | | | haft karakter af | 1. [Fungere som | | | informationssamli | mægler i | | | ng | lovgivningsproces | | | og rådgivning. | sen | | | | mellem | | |   | medlemsstaterne i | | | | Ministerrådet og | | | | EU-parlamentet | | | | ] | | | | | | | | Så det bliver muligt | | | | at indgå i | | | | kompromiser og finde | | | | løsninger. | | | | | | | | - Ift. | | | | medlemsstaterne | | | | løses denne | | | | opgave primært i | | | | ministerrådssyste | | | | met, | | | | hvor Kommissionen | | | | deltager i alle | | | | ministerrådets | | | | arbejdsgrupper og | | | | i alle møder i de | | | | faste | | | | repræsentanters | | | | komité. | | | | | | | | - I EU-Parlamentet | | | | deltage | | | | Kommissionen både | | | | i udvalgsmøder og | | | | plenarmøder. | | | | | | | | 1. [Repræsentere EU | | | | udadtil]{.underli | | | | ne} | | | | | | | | Kommissionen er ikke | | | | alene om denne opgave | | | | | | | | - Når der er | | | | forsvars- og | | | | sikkerhedspolitik | | | | , | | | | lægges linjen af | | | | EU\'s | | | | udenrigsrepræsent | | | | ant | | | | og den Fælles | | | | Udenrigstjeneste. | | | | | | | | - Internationale | | | | handelsspørgsmål, | | | | handelsaftaler | | | | med | | | | tredjelande mm. | | | | Håndteres af | | | | Kommissionen. | | | | *(s. 155)* | | | | | | | |   | | | | | | | | 1. [Fungere som | | | | \"traktatens | | | | vogter\"]{.underl | | | | ine} | | | | | | | | Kommissionen skal | | | | sikre, at | | | | medlemsstaterne fører | | | | EU-lovgivningen | | | | korrekt. | | | | | | | | - Ansvaret løftes | | | | ved løbende at | | | | overvåge | | | | medlemsstaternes | | | | anvendelse af | | | | EU-reglerne. | | | | | | | | Kommissionen har | | | | flere midler til | | | | rådighed | | | | | | | | - Den kan udføre | | |